Indretning af smågrisestier med vådfodring i korte eller lange krybber

Tidligere undersøgelser under Den rullende Afprøvning (Meddelelse nr. 236) [1] har vist, at tilvæksten er højere for smågrise, som tildeles vådfoder, sammenlignet med tørfoder. Fermenteret vådfoder kan sandsynligvis også medvirke til at forebygge fravænningsdiarré og kontrollere salmonella. Effekten af fermenteringen afhænger imidlertid af, om der er den rette bakteriekultur til stede i vådfoderet. Det er sand­synligt, at der kan opformeres uheldige mikroorganismer i vådfoder, som står i et trug gennem en længere periode. Umiddelbart vil et fuldt udbytte af fermenteret vådfoder derfor kræve, at foderet kun er til rådighed i korte perioder ad gangen. Det forudsætter desuden, at alle grise har adgang til foderet på samme tid, hvilket svarer til den måde, de har optaget mælk på hos soen før fravænning.

Teknisk set er vådfoder til smågrise hidtil blevet tildelt efter tilnærmet ædelyst. Foderet tildeles i krybber, hvor der har været 5-7 grise pr. ædeplads. Metoden forudsætter, at der tildeles tørfoder i automat eller langtrug i de første 1-2 uger efter indsættelse, da de nuværende vådfodringsanlæg ikke kan håndtere de små mængder, der skal udfodres i de første par uger efter fravænning. En føler i vådfoderkrybben bestemmer, hvornår der skal udfodres. I perioder, hvor der forberedes en ny foderblanding samt om natten, er der normalt ikke foder til rådighed i truget. Ved udfodring efter en pause er der som regel kamp om en plads ved truget, hvilket ofte giver sig udslag i foderspild, våde grise og høj luftfugtighed. Problemet kan delvist løses ved at montere hovedadskillelser på krybben. Imidlertid er de nuværende løsninger tilvejebragt ved at “lappe” på eksisterende krybber, og holdbarheden er ofte for dårlig. Anvendelse af fermenteret vådfoder med lavt pH forudsætter, at spildet er begrænset til et minimum for at undgå tæring på gulv og inventar. De nuværende systemer er derfor ikke tilstrækkelige til at sikre en god stihygiejne i et stikoncept med to-klimasystem og delvist spaltegulv.

Formålet med undersøgelsen var at udvikle og afprøve en funktionssikker to-klimasti med delvist spaltegulv til smågrise, som tildeles vådfoder enten i en lang krybbe, hvor der er mulighed for restriktiv tildeling eller i en kort krybbe, hvor foderet tildeles efter tilnærmet ædelyst.

Tildeling af vådfoder i lang-krybber, som kan benyttes til restriktiv fodring blev sammenlignet med fodring i korte krybber, hvor grisene fodres efter tilnærmet ædelyst. Undersøgelsen blev gennemført i to besætninger og omfattede i alt 6.443 smågrise fra ca. 7-30 kg. Der var mellem 38 og 42 hold pr. gruppe.

Følgende fire grupper indgik i afprøvningen, hvor gruppe 1 fungerede som kontrolgruppe. De fire sti-/krybbeudformninger som blev undersøgt, er beskrevet i tabel 1 og 2. Placeringen af grupperne i staldene fremgår af skitser af staldene, figur 2, 4 og 5.

Tabel 1. Undersøgte grupper

I besætning 1, gruppe 1 og 4, var der etableret hovedadskillelser på krybben, se figur 1. Hovedadskillelserne blev ikke monteret i besætning 2, derved var det muligt at vurdere, om hovedadskillelserne havde indflydelse på svineri i krybben.

Figur 1. Krybbe med hovedadskillelser i gruppe 1, besætning 1. (Billede nr. 9394)

Besætningsbeskrivelse

De væsentligste produktionsforhold i de to forsøgsbesætninger fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Produktionsforholdene i besætningerne

Vandforsyning og krybbeudformning
Vandforsyningen (drikkekop) var placeret modsat krybben over spaltegulvet i gødearealet, ca. 1,5 m fra inspektionsgangen. Krybberne var 12 cm høje, dobbeltkrybberne var 38 cm brede hvor enkeltkrybberne var 18 cm brede. En ædeplads er beregnet efter 22 cm ved fodring ad libitum og 20 cm ved restriktiv fodring.

Besætning 1

Indsættelse
Staldsektionen blev fyldt over to uger, men den blev tømt på en dag. Forskellen i grisenes vægt mellem grupperne var maksimalt 0,25 kg pr. gris.

Foderstrategi
I første halvdel af afprøvningen fik grisene vådfoder lige fra indsættelse, suppleret med tørfoder de første 14 dage. Halvvejs i afprøvningen blev det ændret til tørfoder suppleret med mælkeerstatning den første uge. Ved udfodring af de små mængder vådfoder skulle pumpen kunne køre på en lav hastighed under udfodringen for at dosere så nøjagtigt som muligt fra hver enkelt ventil.

Staldindretning
Kun en sektion i besætningen indgik i afprøvningen, skitse af sektionen ses i figur 2.

For at modvirke gødning i krybberne i gruppe 2, med krybbe i hele stiens længde, var der etableret et 40-50 cm langt og 10 cm høj repos langs krybben, i den ene ende af stien, som vendte ud mod gangen, se figur 3.

Figur 2. Skitse af sektionen i afprøvningen, besætning 1

Besætning 2

Indsættelse
Sektionen blev tømt om fredagen og stierne blev vasket, og den efterfølgende onsdag blev der sat grise ind i sektionen igen. I den første del af forsøgsperioden blev sektionen fyldt over to uger, idet der ofte ikke var grise nok til at fylde hele sektionen. Senere blev produktionen øget, derved kunne ugedrift praktiseres, men stalden kunne endnu ikke fyldes helt op. Kommende avlsdyr og grise, der vejede under 4 kg blev ikke indsat i forsøgsstierne.

Ved indsættelsen blev grisene sorteret efter størrelse, så de store gik på den ene side af dobbeltkrybben og de små på den anden side. Denne opdeling skyldtes at grisene var meget uens. I gruppe 3 med krybber i begge sider af stien, blev de store grise placeret i en sti og de små i en anden, de to stier ”kørte” herefter parvis.

Så vidt det var muligt blev der indsat grise i alle grupper samtidigt således, at der kunne opnås fuldstændige gentagelser med alle grupper repræsenteret. Forskellen i grisenes vægt mellem grupperne var maksimalt 0,25 kg pr. gris.

Foderstrategi
Foderstrategien i besætning 2 var at grisene blev fodret med vådfoder så tidligt som muligt. Var der grise nok til at der kunne laves en blanding i vådfodertanken, fik de vådfoder fra første dag efter fravænning. De uger hvor der var for få grise i stalden til at der kunne laves en startblanding i vådfoderanlægget, fik grisene tørfoder i op til 4 uger, hvorefter de kom over på vådfoder. Grisene i gruppe 2 og 3, blev fodret efter tilnærmet ædelyst, dvs. at der skulle være ædt op en halv time efter udfodring. Grisene i gruppe 1 og 4 havde foder tilgængeligt i to timer fire gange dagligt. I gruppe 1 og 4 med korte krybber blev der også suppleret med tørfoder på det faste gulv i op til 4 uger.

Staldindretning
De fire grupper i afprøvningen blev fordelt på de to sektioner. Samlet set blev der afprøvet lige mange stier af hver gruppe, se skitse af sektionerne med gruppenummer på figur 4 og 5. Besætning 2 havde, til forskel fra besætning 1, tværpinde i krybberne. Tværpindene var monteret for at stabilisere stålkrybberne og for at hindre at grisene lå i dem. Tværpindene var monteret i gruppe 1, 3 og 4 se figur 6.

Figur 4. Skitse af besætning 2, sektion 1

Figur 5. Skitse af besætning 2, sektion 2

 

Figur 6. Krybbe med tværpinde, gruppe 4 besætning 2. (Billede nr. 9396)

Registreringer

Følgende registreringer blev gennemført af teknikere fra Den rullende Afprøvning og personalet i besætningerne.

Stifunktion
Hygiejnen i stierne blev registreret ved hvert besøg af teknikeren. Registreringerne omfattede grisenes brug af stien, herunder placering af gødeareal og fugt. Grisenes renhed, dvs. andelen af stier med delvist beskidte grise. Grisenes brug af krybben og svineri i krybben, samt foderspild på gulvet langs krybberne.

Daglig tilvækst
For at kunne beregne den daglige tilvækst i de fire grupper, blev grisene vejet samlet pr. sti ved indsættelse og afgang fra stierne.

Foderforbrug
Foderforbruget blev registreret på ventilniveau. Til beregning af foderudnyttelsen blev forbruget summeret indenfor den enkelte gruppe.

Vægtspredning
Vægtspredningen blev bestemt ved at ”enkeltdyrsveje” otte grise pr. sti ved indsættelsen. Grisene blev udpeget tilfældigt og øremærket, så de ved afgang kunne genkendes og vejes igen. I forbindelse med indsættelsen blev grisenes køn registreret.

Sundhed og sygdom
Antallet af sygdomsbehandlinger, antal døde og udtagne grise blev registreret. Udtagningen af grise er sket efter besætningernes normale praksis. Udtagne grise kom ikke tilbage i forsøget igen.

Statistik

De primære forsøgsparametre var stifunktion, produktionsværdi beregnet ud fra foderforbrug og daglig tilvækst samt vægtspredning. Data blev analyseret ved en variansanalyse.

For foderforbrug, daglig tilvækst og vægtspredning udgjorde to stier med fælles krybbe en forsøgsenhed i grupperne 1, 2 og 4. I gruppe 3 i besætning 1 udgjorde den enkelte sti en forsøgsenhed, da stien ikke delte krybbe med andre stier, idet der var enkeltkrybber i begge stisider. I besætning 2 udgjorde to stier i gruppe 3 en forsøgsenhed, idet grisene blev sorteret, så små grise gik i en sti og store grise i en anden sti.

De sekundære forsøgsparametre var krybbehygiejne, behandlingsfrekvens samt udtagnings- og dødsårsager. De sekundære forsøgsparametre dannede ikke grundlag for en statistisk analyse.

Grisene indgik i afprøvningen ved indsættelsen i smågrisestalden, lige efter fravænning. Grisene blev tilfældigt fordelt mellem grupperne, men dog blev vægtforskellen udlignet, og der blev tilstræbt ensartet kønsfordeling.

Da der blev fundet vekselvirkning mellem de to besætninger med hensyn til produktionsresultaterne, er resultaterne for de to besætninger opgjort hver for sig.

Stifunktion
I figur 7 og 8 er registreringerne af stifunktion anført. 100 procent angiver at der ved hver registrering blev observeret enten gødning eller fugt i det pågældende område af stien.

Der blev ikke fundet statistisk sikre forskelle i stihygiejnen mellem afprøvningsgrupperne. Der var generelt en god hygiejne i stierne i begge besætninger. Specielt i besætning 1, hvor andelen af fast gulv var mindst, blev der næsten aldrig observeret gødning eller fugt i de overdækkede lejer. Ligeledes var forekomsten af fugt i stiens midterområde mindre, idet der var spaltegulv i dette område. I besætning 2 var der drænet gulv i stiens midterområde. I løbet af vækstperioden blev der i begge besætninger lidt flere fugtige områder i stierne.

I gruppe 2 og 4 var der krybbe under overdækningerne. Dette gav ikke anledning til mere fugt eller afsætning af gødning i grisenes leje end i gruppe 1 og 4, hvor der var korte krybber.

Figur 7. Gødning og fugt i stierne, procent, besætning 1. X angiver den ende af stien, hvor der er fast gulv og overdækning

 

Figur 8. Gødning og fugt i stierne, procent, besætning 2. X angiver den ende af stien, hvor der er fast gulv og overdækning

Produktionsresultater

I besætning 1 blev der opnået den højeste produktionsværdi i gruppe 1 og 4, idet såvel foderudnyttelse som daglig tilvækst var bedst i disse to grupper. I besætning 1 var produktionsværdien i gruppe 1 og 4 statistisk sikkert højere end i gruppe 2 og 3. I besætning 2 lå produktionsværdien i gruppe 2 på samme niveau, som i gruppe 1 og 4. I besætning 2 var produktionsværdien i gruppe 3 statistisk sikkert lavere end i de øvrige grupper. I ingen af besætningerne var der forskel mellem gruppe 1 og 4 indbyrdes, hvilket indikerer, at fire grise pr. ædeplads er passende, og at der ikke opnås bedre produktionsresultater ved at reducere antallet af grise pr. ædeplads til to. I begge besætninger var produktionsværdien i gruppe 3 lavest.

Tabel 4. Produktionsresultater besætning 1

I gruppe 1 i besætning 1 var to af foderventilerne de første på foderomløbet, hvorfor der pga. højt tryk sandsynligvis blev udfodret mere end computeren aktuelt registrerede. Først halvvejs henne i afprøvningen, da de første dataopgørelser blev gennemført, blev dette rettet til ved at påbegynde udfodringen i en staldsektion, som ikke indgik i afprøvningen.

Der var ikke statistisk sikker forskel i dødeligheden mellem grupperne. Dødeligheden lå på et lavt niveau, der varierede fra 0,2 til 2,0 procent pr. gruppe.

Tabel 5. Produktionsresultater besætning 2

Heller ikke i besætning 2 var der statistisk sikker forskel i dødeligheden mellem grupperne. Dødeligheden lå også på et meget lavt niveau, der varierede fra 0,4 til 1,6 procent pr. gruppe.

Vægtspredning

Tabel 6. Vægtspredning

Der var ikke forskel i vægtspredningen hverken mellem grupperne i besætningerne eller besætningerne indbyrdes. Det viser kun, at grisene var ensartet fordelt mellem grupperne, samt at de anvendte krybbeudformninger og fodringsprincipper ikke gav anledning til vægtspredning. Vægtspredningen fremgår af tabel 6.

Grisenes renhed og hygiejne i krybberne
Grisene var lidt mere rene i besætning 1 end i besætning 2. Det stemte godt overens med registreringerne af stifunktionen. I begge besætninger blev der observeret de mest rene grise i gruppe 2 og de mest beskidte grise i gruppe 3. Gruppe 1 og 4 var stort set ens med hensyn til, hvor rene grisene var.

I besætning 1 var det gruppe 3, hvor der var flest grise som lå i krybben. Det var muligvis for køligt i stierne og grisene kunne måske ligge mere lunt i krybben frem for på spaltegulvet, hvis der har været fyldt op på det faste gulv under overdækningen. Gruppe 3 var samtidigt den gruppe med størst krybbeareal i stien, idet der var krybber i begge sider, derved var det nemt at få en plads i krybben. I besætning 2 var der meget få grise som lå i krybberne, uanset om det var korte eller lange krybber. Der var ikke hovedadskillelser i de korte krybber i besætning 2, men kun tværpinde. Enten har tværpindene forhindret grisene i at ligge i krybben, eller også har grisene bare ikke tendens til, at ligge i krybben, når de fodres i korte krybber. Ved ad libitum fodring i korte krybber er krybben tit fugtig, idet der ofte er foder i den. Måske er det fugten, som holder grisene væk.

Hovedadskillelserne i gruppe 1 og 4 i besætning 1 havde den ønskede effekt, idet grisene ikke kunne ligge i krybben og der blev ikke afsat gødning i krybben. I besætning 1 var der i gruppe 2 og 3 heller ikke gødning i krybben mod væggen, dvs. den ende af krybben, som var placeret i lejet. Dette hang sandsynligvis sammen med den gode hygiejne i lejet. Tværpindene forhindrede dog ikke gødning i krybben i besætning 2, hvor der primært blev afsat gødning i krybben, i den ende som vendte ud mod gangen. I besætning 2 blev der i langkrybberne også observeret gødning i krybberne mod væggen, hvilket sandsynligvis hang sammen med den lidt dårligere stihygiejne i besætning 2.

Hygiejnen i krybberne blev vurderet ca. 30 minutter efter fodringsperiodens begyndelse og der blev konstateret flere foderrester i de korte krybber, sammenlignet med lang-krybben i den ene side. Dette var også forventet, idet fodringsperioden endnu ikke var afsluttet og grisene havde mulighed for at få foder i løbet af de to timer fodringsperioden varede. I lang-krybben blev der kun udfodret en gang i hver fodringsperiode. Der blev oftest observeret foderrester i krybben i gruppe 1 og 4, hvor der var foder til rådighed i længere perioder end i gruppe 2 og 3. Der blev dog også observeret foderrester i lang-krybberne, hvilket sandsynligvis hænger sammen med, at der blev tilstræbt samme foderstyrke i alle grupper.

Gruppe 2, fodret restriktivt med én gris pr. ædeplads og krybbe i hele stiens længde, havde i begge besætninger de færreste registreringer af foderspild på gulvet og foderrester i krybben. I besætning 2 var der generelt mere synligt foderspild på gulvet end besætning 1. I besætning 2 blev der afsat langt mere gødning i krybben ud mod gangen, end der blev i besætning 1. Det skyldtes sandsynligvis, at der i besætning 1 var etableret en kort repos langs krybben, som reducerede afsætning af gødning i krybben væsentligt.

Tabel 7. Grisenes renhed og hygiejne i krybberne, besætning 1

Foderspild på gulvet er registreret, hvis der var foderspild i et område 30 cm ud fra krybben.

Tabel 8. Grisenes renhed og hygiejne i krybberne, besætning 2

Sundhed

I besætning 2 var der etableret tværpinde i krybberne i gruppe 1, 3 og 4. Tværpindene skulle stabilisere stålkrybberne og forhindre, at grisene stod i krybben, se figur 6. Tværpindene var sandsynligvis årsagen til at enkelte grise fik benskader i forbindelse med tømning af stien. Havde der i stedet været monteret hovedadskillelser i krybben, som i gruppe 1 og 4 i besætning 1, var grisene tvunget uden om krybben ved tømning af stien.

Sygdomsbehandling og udtagning af dyr skete efter besætningens vanlige praksis. Det betød, at der godt kunne være lidt forskel på strategien i de to besætninger. I besætning 1 blev de første hold enkeltdyrs-behandlet mod diarré. Efterfølgende var det nødvendigt, at sætte ind med flokbehandling mod diarréen. Besætning 2 måtte ligeledes flokbehandles mod diarré. Der var ingen forskel i antallet af diarrébehandlinger mellem grupperne. I besætning 1 var der i gennemsnit 1,3 behandlingsdage mod diarré pr. gris og i besætning 2 var der i gennemsnit 4,8 behandlingsdage mod diarré pr. gris.

Generelt var der en god hygiejne i stierne uanset krybbetype. I den ene besætning var der ikke hovedadskillelser i de korte krybber. Det medførte, at der blev gødet mere i de korte krybber i denne besætning. Hvis der anvendes korte krybber, bør der etableres hovedadskillelser i krybberne. Disse adskillelser skal placeres med 25 cm mellemrum, hvilket giver en bredde pr. ædeplads på ca. 22 cm, som er passende for grise op til 30 kg.

Der blev opnået den højeste produktionsværdi i de grupper, hvor grisene var fodret efter tilnærmet ædelyst i de korte krybber. Det var dog kun i den ene besætning, at den høje tilvækst også medførte den bedste foderudnyttelse. Det skyldtes sandsynligvis, at der i denne besætning var mindre foderspild pga. hovedadskillelserne på krybberne. Hvorvidt der var to eller fire grise pr. ædeplads gav ikke forskel i produktionsresultaterne, og der blev heller ikke set forskelle i grisenes vægtspredning mellem disse to grupper. Det vurderes derfor, at fire grise pr. ædeplads er passende ved fodring efter tilnærmet ædelyst. Man opnår ikke bedre produktionsresultater pga. mindre konkurrence om foderet ved kun at have to grise pr. ædeplads.

Der var lidt mere fugtigt langs krybberne i de stier, hvor grisene blev fodret i korte krybber. Ligeledes var der lidt mere fugt og gødning midt i stien, sammenlignet med lang krybbe i stiens ene side.

En samlet vurdering af stierne med de lange krybber viste, at der blev opnået de bedste resultater både i forhold til hygiejne i stien og produktionsresultater, når der var lang krybbe i stiens ene side. Krybbe i begge sider af stien gav dårligere hygiejne primært midt i stien. Desuden var der flere grise, som lå i krybben og grisene var mere beskidte, end de var i stier med de øvrige krybbeudformninger. Der var også flere foderrester i krybben og mere foderspild på gulvet, sandsynligvis fordi grisene skiftede plads fra den ene krybbe til den anden under foderoptagelsen.

Den eneste ulempe placering af lang-krybben i den ene stiside havde, i forhold til krybbe i begge sider, var at der blev afsat mere gødning i den ende, som var placeret i gødearealet, og som vendte ud mod inspektionsgangen. Denne afsætning af gødning kunne begrænses meget ved at etablere en kort repos langs krybben.

Dødelighed og antallet af diarrébehandlinger var ikke forskelligt mellem grupperne.

Det anbefales, at vælge en krybbe til 4 grise pr. ædeplads og opdelt med hovedadskillelser, hvis smågrisene skal fodres efter tilnærmet ædelyst med vådfoder. Det gav den bedste stihygiejne og de bedste produktionsresultater. Hvis der skal være mulighed for restriktiv fodring, bør der vælges en lang krybbe, placeret i stiens ene side. Denne krybbeudformning gav også en god stihygiejne.

Deltagere
Teknikerne Anette Hansen, Sven Borg, Søren Højby Simonsen
Statistiker Verner Ruby, Dansk Svineproduktion
Konsulent Iben Boykel
Klimakonsulent Thomas Ladegaard Jensen.

Afprøvning: 663