Grønmel til slagtesvin påvirker ikke forekomsten af maveforandringer, produktiviteten eller spækfarven

I nogle danske undersøgelser er der fundet forandringer i den hvide del af maven hos en stor andel af både slagtesvin og søer [1], [2], [3]. Det formodes, at årsagen til maveforandringer hos søer skal søges i de samme forhold, som gør sig gældende hos slagtesvin.

I praksis anbefales det i nogle tilfælde at tilsætte grønmel til foderet i besætninger, der har problemer med maveforandringer. Under danske forhold er det imidlertid aldrig i kontrollerede afprøvninger eftervist, at grønmel skulle have nogen effekt på forekomsten af maveforandringer hos grise.

Fodring med grønmel angives at kunne forårsage misfarvninger af spækket hos grise [4]. En eventuel misfarvning kan skyldes, at grønmel indeholder chlorofyl, der er det farvestof, der giver planter deres grønne farve og som er meget fedtopløseligt. Chlorofyl deponeres derfor i fedtvævet hos grise.

Formålet med denne afprøvning var således at undersøge effekten af lucernegrønmel på forekomsten af maveforandringer hos slagtesvin samt om brug af lucernegrønmel medførte misfarvninger af spækket i slagtekroppen.

Afprøvningen blev gennemført på forsøgsstation Grønhøj. Slagtesvinestalden, der blev anvendt i denne afprøvning, var opdelt i to sektioner med 18 stier med fuldspaltegulv i hver sektion. Stierne var ligeligt fordelt på hver side af en midtergang. Der var én foderautomat og én drikkekop i hver sti. Grisende havde ad libitum adgang til foder og vand.

Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse var 29 kg og grisene vejede i gennemsnit 109 kg ved slagtning. I alt blev der indsat 240 grise i det randomiserede blokforsøg. I hver gruppe blev der således indsat 120 grise fordelt på 12 stier. Indenfor en blok (hold) var kønsfordelingen og den gennemsnitlige vægt ved indsættelse ens. Forsøgsdesignet fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Forsøgsdesign

Foderet var baseret på hvede, klid, lucernegrønmel og afskallet sojaskrå, og blev i begge grupper varmebehandlet (81 grader celsius) og pelleteret. Begge foderblandinger var optimeret til samme energiindhold efter den gældende norm for slagtesvin i vægtintervallet 30-100 kg [5] og blev produceret på samme tid. Foderet blev produceret og leveret ad to gange fra Aarhusegnens Andel. Foderets sammensætning fremgår af appendiks 1.

Registreringer

Ved hver foderproduktion blev der udtaget repræsentative foderprøver, der blev sendt til AnalyCen til analyse for FEsv, råprotein, råfedt, træstof og råaske.

På stiniveau blev der registreret foderoptagelse, tilvækst, sygdomsbehandlinger og slagtedata. Grisene blev mellemvejet cirka seks uger efter indsættelse i forsøget.

Alle grise i afprøvningen blev mærket individuelt med øremærker. På individniveau blev der således registreret tilvækst og maveindeks. Grisenes tilvækst kunne således kobles med deres maveindeks ved slagtning.

Det blev tilstræbt, at dyrene kort inden slagtetidspunktet blev fodret, så grisene havde relativt fyldte mavesække ved slagtning. Grisene blev slagtet på Danish Crowns slagteri i Holstebro. Maverne blev udtaget fra alle dyr, der blev slagtet. Fra 12 og 22 grise i henholdsvis gruppe 1 og 2 blev maveindholdet hældt over i en beholder, hvorefter pH blev målt. I maveindholdet fra henholdsvis 32 og 42 grise fra gruppe 1 og gruppe 2 blev der målt tørstof, og en prøve af maveindholdet blev overført til 100 mL måleglas og sat ved 5 grader celsius natten over på Laboratorium for Svinesygdomme, Kjellerup. Den efterfølgende dag blev totalvolumen af maveindhold i prøven (mL) og volumen af sediment (mL) aflæst. Procent sediment blev herefter udregnet som: volumen af sediment/totalvolumen x 100.

Maveforandringerne blev registreret på Laboratorium for Svinesygdomme, Kjellerup, hvor maverne fik tildelt et maveindeks mellem 0 og 10 afhængig af graden af maveforandringer (se appendiks 3).

Både fra grisene fodret med lucernegrønmel og fra kontrolgrisene blev der udtaget spækprøver fra nakken, der ved hjælp af Minolta-udstyr blev analyseret for spækfarve. Der blev målt lyshed (L), rødhed (a) og gulhed (b). Disse analyser blev gennemført af Danish Crown.

Beregninger og statistik

Daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent blev for hver sti anvendt til beregning af en produktionsværdi pr. stiplads pr. år ved samme pris pr. analyseret FEsv for begge grupper. Produktionsværdien pr. stiplads blev beregnet ud fra de målte produktionsresultater i hele forsøgsperioden korrigeret til samme vægt ved indsættelse.

DB/gris = salgspris ÷ købspris ÷ foderomkostninger ÷ diverse omkostninger

Produktionsværdi/stiplads/år = DB/gris × (365 dage/antal foderdage pr. gris) × staldudnyttelse

I beregningen af produktionsværdien er der anvendt den gennemsnitlige notering fra de sidste fem år (1. september 2000 til 1. september 2005). 30 kg’s grise: 357,40 kr. pr. stk. +/- 5,08 kr. pr. kg. Slagtesvin: 9,85 kr. pr. kg, inklusiv efterbetaling. Foderpris 1,19 kr./FEsv. Diverse omkostninger: 20 kr. Staldudnyttelse: 95 pct.

I den lineære model, der blev anvendt til analyse af maveindeks, tørstof, sedimentation og pH, indgik gruppe og hold som klassevariable. Produktionsværdien blev analyseret i samme model, dog indgik indsættelsesvægt her som covariabel. Spækfarve blev analyseret i en model, hvor gruppe, køn, hold og slagtedag indgik som klassevariable, og slagtevægt og kødprocent indgik som covariable. Disse analyser blev foretaget ved hælp af glm proceduren i SAS. Responsvariablen maveindeks er en multinomialt fordelt variabel, hvorfor denne ligeledes blev analyseret i en tærskelmodel med gruppe som klassevariabel med genmod proceduren. Sammenligning af de to grupper blev udført ved hjælp af Chi²-test.

Ved begge produktioner af foder blev der udtaget prøver til analyse. Generelt var der god overensstemmelse mellem det beregnede og analyserede indhold (se appendiks 2).

Produktivitet

Der var ikke statistisk sikker forskel i produktionsværdien mellem de grise, der blev fodret med grønmel i forhold til de grise, der fik kontrolfoderet (se tabel 2).

Maveforandringer

Der var ingen forskel mellem grupperne i graden af maveforandringer eller andelen af grise med et maveindeks over 5 (se tabel 3).

Tabel 3. Gennemsnitlig grad af maveforandringer og andel grise med maveindeks over 5

Dette resultat er i overensstemmelse med to udenlandske undersøgelser, hvor der heller ikke blev fundet nogen effekt på forekomsten af maveforandringer ved at tilsætte henholdsvis 5,5 og 5,0 pct. lucernegrønmel til foderet [6], [7]. I modsætning hertil er en tredje undersøgelse, hvor der blev fundet flere maveforandringer hos grise allerede ved 2,5 pct. grønmel i foderet sammenlignet med et kontrolfoder uden grønmel [8]. Det kan således konkluderes, at der ikke er noget, der tyder på, at brug af grønmel i foderet skulle kunne reducere forekomsten af maveforandringer hos grise.

Maveforandringer og tilvækst

Den gennemsnitlige daglige tilvækst for grisene med forskellige maveindeks ved slagtning samt fordelingen af grise på de forskellige maveindeks er angivet i tabel 4.

Tabel 4. Fordeling af grise på maveindeks og disse grises gennemsnitlige daglige tilvækst, grundlag for figur 1

Tilvækst, g/dag = 1020 – 16,9×maveindeks + 7,8×maveindeks² - 1,2×maveindeks³

Denne sammenhæng mellem maveindeks og daglig tilvækst er i fin overensstemmelse med, hvad der er observeret tidligere [9]. I denne undersøgelse var sammenhængen dog ikke statistisk sikker, hvilket antageligt skyldes, at der indgik færre grise i denne undersøgelse sammenlignet med tidligere. Af figur 1 fremgår, at det først og fremmest var grise med spiserørsforsnævringer (maveindeks 9 og 10), der havde en lavere tilvækst. Betragtes den tilpassede kurve kan det imidlertid iagttages, at grisene med et maveindeks over 5-6 havde en tendens til at vokse langsommere.

Figur 1. Indflydelse af maveforandringer (maveindeks 0-10) på grisenes tilvækst

Maveindhold

Et fast sammenhængende, havregrødsagtigt maveindhold medfører, at der ikke kan ske tilbagestrømning af ”irriterende stoffer”, som galde og brintioner, fra den nederste til den øverste del af maven, hvor disse stoffer kan beskadige den relativt ubeskyttede hvide del af maven og derved forårsage maveforandringer. Et havregrødsagtigt maveindhold er typisk karakteriseret ved et højt tørstofindhold, mere sediment ved henstand og et lavere pH i den nederste del af maven [10].

Der var ikke statistisk sikker forskel i tørstof eller pH i maveindholdet hos grisene fodret med grønmel sammenlignet med kontrolgrisene (se tabel 5).

Tabel 5. Procent tørstof og pH i maveindholdet fra slagtesvin fodret med to forskellige foderblandinger

Der var heller ikke statistisk sikker forskel i den måde, hvorpå maveindholdet sedimenterede hos grisene i henholdsvis kontrol- og forsøgsgruppen (se figur 2).

Figur 2. Sedimentation i en fast og en flydende fase for maveindholdet hos slagtesvin fodret enten med kontrolfoder eller foder tilsat grønmel

Grønmel i foderet har således ikke påvirket maveindholdets konsistens, hvilket kan forklare, at der ikke blev fundet nogen effekt på forekomsten af maveforandringer. Disse resultater underbygger dermed en tidligere afprøvning, hvor der heller ikke blev fundet nogen effekt af grønmel på maveindholdet konsistens og derudfra forudsagt, at der ikke kunne forventes effekt på andelen af maveforandringer [11].

Spækfarve

Fodring med grønmel angives at kunne forårsage misfarvninger af spækket hos grise på grund af indholdet af chlorofyl. Chlorofyl er det farvestof, der giver planter deres grønne farve og stoffet er meget fedtopløseligt, hvorfor det aflejres i spækket hos grise [4]. I tabel 6 er angivet resultat af farvemålingerne på spækprøver udtaget fra nakken fra kontrolgrise og grise fodret med grønmel.

Der var en tendens (P=0,09) til, at spækket var mørkere hos grisene foderet med 10 pct. grønmel. Samtidig var spækket statistik sikkert (P=0,001) mere gult hos grisene fodret med grønmel. Det vurderes imidlertid af Danish Crown, at de her observerede forskelle er uden praktisk betydning.

Tabel 6. Farvemålinger af spækprøver fra nakken af grisene

Resultatet af denne undersøgelse er i overensstemmelse med en rapport fra Slagteriernes Forskningsinstitut, hvor det blev fundet, at stigende mængder grønmel gav en mere gul farve i spækket. I rapporten var konklusionen, at der ikke bør anvendes mere end 5 til 10 pct. grønmel i foderet til slagtesvin [12]. Dette er i overensstemmelse med en undersøgelse fra Danmarks JordbrugsForskning, hvor det blev konkluderet, at grønmel til slagtesvin kunne anvendes med op til 5 pct. i foderet til slagtesvin uden problemer, hvorimod 10 til 15 pct. havde en negativ effekt på spækkets farve, der blev mere gult [4]. I et ældre dansk forsøg med slagtesvin er det desuden fundet, at spækfarven blev mørkere efter fodring med 5 pct. grønmel i foderblandingen [13].

I modsætning hertil står en nyere dansk undersøgelse, hvor grisene blev fodret med 24 pct. grønmel i foderet i vægtintervallet 65-90 kg. Her var der forsvindende lille påvirkning af spækfarven [14]. Det samme var tilfældet i en tidligere afprøvning, hvor grisene fik foder med 10 pct. grønmel i 3-5 uger før de blev slagtet. Her blev der heller ikke fundet nogen påvirkning af spækfarven [11]. Forskellen mellem forsøgene skyldes formentlig forskelle i indholdet af chlorofyl i de forskellige partier grønmel, der blev anvendt i forsøgene.

Det vurderes således, at brug af op til 10 pct. lucernegrønmel i foderet til slagtesvin ikke vil have nogen praktisk betydning for farven af spækket hos slagtesvin.

På baggrund af denne afprøvning konkluderes, at brug af 10 pct. lucernegrønmel i foderet til slagtesvin ikke har nogen effekt på grisenes produktivitet, forekomsten af maveforandringer eller maveindholdets konsistens. Da årsagen til maveforandringer hos slagtesvin og søer skal findes i de samme forhold kan der således heller ikke forventes nogen effekt af grønmel i foderet på forekomsten af maveforandringer hos søer. Endvidere vurderede Danish Crown, at der ikke var nogen i praksis betydende negativ påvirkning af spækkets farve ved at tildele slagtesvin et foder med 10 pct. lucernegrønmel.

Deltagere
Tekniker Jens Ove Hansen, Dansk Svineproduktion
Tekniker Mogens Jacobsen, Dansk Svineproduktion
Laboratorieleder, dyrlæge Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme

Afprøvning: 905

Foderets råvaresammensætning, procent

Appendiks  2

Det beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer i foderet

Foderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer, fire analyser

Forandringer i mavesækkens hvide del, type og udbredelse