Groft formalet melfoder – effekt på ammoniak- og lugtemission

Det er målet, at ammoniak- og lugtemission fra de danske svinestalde skal reduceres. I forhold til denne problemstilling er der to fokusområder. Det første fokusområde er reduktion ved selve kilden til ammoniak- og lugtemission, hvilket vil sige gylle og andre gødningsoverflader i staldrummet. Det andet fokusområde er kemisk og biologisk rensning af afgangsluften fra stalde ved hjælp af centrale eller decentrale anlæg.

Det er blevet vist, at størstedelen af ammoniak- og lugtemissionen kommer fra gylle og andre gødningsoverflader i staldrummet [1]. Udenlandske og danske undersøgelser har vist at ændret fodring, såsom lav-protein blandinger [2], [10], [12] og tilsætning af fiber [3], kan reducere ammoniakemissionen. Mulighederne for at påvirke lugtemissionen ved fodring, således at fæces og urin får en sammensætning, der udskiller færre kemiske forbindelser, der bidrager til lugt, er ikke afklaret på nuværende tidspunkt.

Ammoniak- og lugtudskillelse fra gylle skyldes primært mikrobiel omsætning af fæces og urin [4]. Et højt fiberindhold i en foderblanding øger mængden af mikrobiel biomasse i fæces og dermed også gylle [5]. Undersøgelser har vist, at groft formalet melfoder påvirker det mikrobielle økosystem i grisens mave-tarmkanal sammenlignet med fint formalet varmebehandlet og pelleteret foder. Hypotesen var, at en ændring af det mikrobielle økosystem i grisens tarmkanal skulle påvirke produktionen af lugtende kemiske stoffer i staldluften [6]. Det er ikke tidligere vist, om fodrets formalingsgrad kan påvirke ammoniak- og lugtudskillelsen fra gylle. Det nærværende forsøg havde til formål at undersøge, hvordan foderets formalingsgrad, fint formalet pelleteret foder eller groft formalet melfoder, påvirker ammoniak- lugtemissionen.

Forsøgsopstilling

Afprøvningen omfattede to hold grise, hvor fint formalet pelleteret foder blev sammenlignet med groft formalet melfoder. Ved hvert hold blev 72 slagtesvin fordelt ligeligt på to klimakamre efter vægt og køn. Grisene vejede omkring 60 kg ved indsættelse og 100 kg ved afgang. Mellem holdene blev der skiftet behandling i klimakamrene, så hver foderblanding blev afprøvet i begge klimakamre.

Staldudformning

Forsøget blev gennemført i et klimalaboratorium. Klimalaboratoriet bestod af to identiske klimakamre med tre stier á 12 stipladser. Stierne var indrettet med 1/3 drænet gulv i lejearealet og 2/3 spaltegulv i gødeområdet og med fuld gyllekumme under stierne. Ventilationsanlægget var udformet med diffust luftindtag, og fodringsprincippet var tørfodring ad libitum. I appendiks 1 er angivet detaljerede oplysninger for klimalaboratoriet.

Foder

Ved sammenligning af fint formalet pelleteret foder og groft formalet melfoder var råvaresammensætningen den samme og eneste forskel på blandingerne var forarbejdningsmetoden. Det pelleterede foder blev formalet gennem et 3,5 mm sold, hvorefter det blev varmebehandlet (81°C) og pelleteret. Melfoderet blev formalet grovere gennem et 5,0 mm sold og hverken varmebehandlet eller pelleteret. Foderet blev optimeret efter normer for slagtesvin i vægtintervallet 65-100 kg. Ved hvert hold blev der produceret to partier af hver blanding. Hvert parti foder blev analyseret for indhold af energi, råprotein, råfedt, træstof, råaske, calcium og fosfor. I appendiks 2 ses råvaresammensætningen samt forventet og analyseret indhold i foderblandingerne.

Registreringer

Samtlige grise blev vejet ind og ud af forsøget. For hvert hold blev foderforbruget opgjort. Desuden blev der løbende noteret eventuelle sygdomsbehandlinger, dato herfor, årsag og benyttet præparat. Ligeledes blev data for evt. døde grise samt årsag noteret. I appendiks 3 ses produktionsresultaterne for de to hold.

Ammoniak- og kuldioxidkoncentrationen i staldluften blev målt med en VE 18 multisensor fra VengSystem. Dette udstyr bestod af pumper, der via teflonslanger pumpede ca. 1-2 liter luft pr. minut til en måleenhed med sensorer, der analyserede indholdet af ammoniak og kuldioxid i udeluft og i de to sektioner. Et ventilsystem skiftede hvert 10. minut mellem de enkelte pumper, så der blev ledt udeluft gennem sensoren for hver anden måling. Umiddelbart før der blev skiftet målested, blev luftens indhold af ammoniak og kuldioxid registreret. I VE 18 Multisensoren blev ammoniakkoncentrationen målt med en sensor af fabrikatet Dräger Polytron 1 med måleområdet 0-100 ppm. Inden luften passerede ammoniaksensoren blev den forvarmet til 34 °C. Kuldioxid blev målt med en sensor af fabrikatet Vaisala med måleområdet 0-5.000 ppm. Udetemperatur og staldtemperatur blev målt med en VE 14 multisensor fra VengSystem. I hver sektion blev luftydelsen bestemt ved hjælp af en Fancom målevinge.

Kontrollerende målinger af ammoniak- og kuldioxidkoncentrationen med sporgasrør af mærket Kitagawa blev foretaget hver dag kl. 12, 14 og 16. Ammoniak- og kuldioxidmålinger med VE 18 Multisensoren blev korrigeret i forhold til de kontrollerende målinger med sporgasrør. I kilde [10] er metoden med korrektion af data beskrevet yderligere.

Ved hver af de fire hold grise blev der udtaget luftprøver på tre måledage i slutningen af produktionsperioden. På hver måledag blev der opsamlet en luftprøve mellem kl. 12-13 og kl. 14-15 fra hver staldsektion. Luftprøverne blev opsamlet i 30 liter Tedlar^® poser og afleveret ved Slagteriernes Forskningsinstituts lugtlaboratorium, Roskilde, til lugtanalyse den efterfølgende dag. Opsamling af luftprøver og bestemmelse af lugtkoncentrationen ved olfaktomteri efter udført efter Dansk Standard [7]. I standarden stilles der ingen krav om, hvor hurtigt luftprøverne skal opsamles, men det blev valgt at fylde poserne med 0,7 liter pr. minut, det vil sige, at poserne blev fyldt i løbet af ca. 40 minutter.

På dagen hvor grisene gik ud af forsøget blev pH-værdien i gyllekummen målt. I hver sti blev pH-værdien registreret i gyllen under både gøde- og lejearealet og i 2 og 10 cm dybde.

For en mere detaljeret beskrivelse af anvendt apparatur henvises til kilde [11].

Statistik og beregninger

Staldtemperatur, luftydelse, koncentration af kuldioxid og ammoniak i staldluften, lugtkoncentration samt ammoniak- og lugtemission blev analyseret statistisk ved en variansanalyse i MIXED-proceduren i SAS. Behandling (fint formalet pelleteret foder og groft formalet melfoder) og hold (hold 1 og 2) indgik som systematisk effekt.

pH-værdien i gylle blev analyseret statistisk ved en variansanalyse i MIXED-proceduren i SAS. Behandling (fint formalet pelleteret foder og groft formalet melfoder), placering (gøde- og lejeareal) og dybde (2 og 10 cm) indgik som systematisk effekt.

Ammoniakemissionen blev beregnet ud fra ammoniakkoncentrationen målt i staldluften og luftydelsen ved hjælp af den nedenstående formel.

Ammoniak

Af tabel 1 fremgår det, at ammoniakemission var statistisk sikker højere ved groft formalet melfoder sammenlignet med fint formalet pelleteret foder (P<0,05). Der var forskelle i råproteinindholdet for de to blandinger ved begge hold. Ved hold 1 var forskellen på 0,8 pct. enheder (lavest for fint formalet pelleteret foder) og ved hold 2 på 0,3 pct. enheder (lavest for groft formalet melfoder). Den højere ammoniakemission ved groft formalet melfoder kan altså ikke forklares ud fra råproteindholdet. Det er tidligere vist, at groft formalet melfoder giver anledning til en lavere fordøjelighed af næringsstoffer og dermed også en dårligere foderudnyttelse [6]. En dårligere foderudnyttelse betyder, at der udskilles mere kvælstof til gylle, og dermed øges kilden til ammoniakemission. Af produktionsresultaterne i appendiks 3 ses det, at ved begge hold grise var foderudnyttelsen dårligere ved groft formalet melfoder sammenlignet med fint formalet pelleteret foder. Afprøvningen var imidlertid ikke designet til at vise, om denne forskel var statistisk sikker.

I figur 1 er vist pH-værdien i 2 og 10 cm dybde i gyllen under gøde- og lejeareal. Den statistiske analyse viste, at der var en tendens (P=0,07) til en højere pH-værdi i gylle fra grise fodret med groft formalet melfoder. Det blev endvidere vist, at pH-værdien var lavere i lejearealet sammenlignet med gødearealet, og at pH-værdien var lavere i 10 cm dybde sammenlignet med 2 cm dybde (P<0,05). Det er tidligere vist i udenlandske undersøgelser, at en øget kvælstofudskillelse øger pH-værdien i gylle [9]. Det er velkendt, at ammoniakemissionen øges, når pH-værdien i gylle øges. Den førnævnte øgede udskillelse af kvælstof som følge af dårligere foderudnyttelse ved groft formalet melfoder kan derfor have været årsagen til den højere pH-værdi i gylle. Kombinationen af en større kvælstofudskillelse og en højere pH-værdi i gylle kan være en mulig forklaring på den højere ammoniakemission ved groft formalet melfoder.

Figur 1. pH-værdi målt gyllekummen ved grise fodret med pelleteret kontrolfoder og melfoder

Lugt

Det ses af tabel 2, at der ikke var statistisk sikker forskel på fint formalet pelleteret foder og groft formalet melfoder med hensyn til lugtkoncentration og lugtemission.

Tabel 2. Gennemsnitlig lugtkoncentration og lugtemission i et forsøg, hvor slagtesvin blev fodret med melfoder og pelleteret kontrol foder

Afprøvningen viste, at groft formalet melfoder sammenlignet med fint formalet pelleteret foder til slagtesvin fra 60-100 kg gav anledning til en 20 pct. højere ammoniakemission. Lugtemissionen var ikke påvirket af, om grisene fik groft formalet eller fint formalet pelleteret foder.

Deltagere: Roald Koudal og John Lund

Afprøvning: 737

Appendiks 2

Tabel A2. Forventet og analyseret indhold i fint formalet pelleteret foder og groft formalet melfoder

Tabel A4. Råvaresammensætning for fint formalet pelleteret foder og groft formalet melfoder

Appendiks 3

Tabel A5. Produktionsresultater for fint formalet pelleteret foder og groft formalet melfoder ved to hold grise