Sikkerhed på drægtighedsskanning

Drægtighedsskanning anvendes til at reducere antallet af spildfoderdage, og for at kunne gribe hurtigt ind, hvis der pludselig opstår problemer med mange tomme søer. Afprøvning af forskellige drægtighedstestere har vist, at to-dimensionel drægtighedsskanning er betydeligt mere sikkert end både én-dimensionelle drægtighedstestere og dopplerskanning [1], [2]. Afprøvningerne afklarede også, hvilke skannere der gav de sikreste resultater. Afprøvningerne omfattede ”normale” drægtige søer og ”normale” (= ”ikke løbne”) tomme søer. I praksis er det ikke ”normalt”, at en so er tom. Derfor kan en tom so give afvigende skanningsbilleder i forhold til ”ikke løbne” søer. Der kan være fosterrester, væske eller pus i børen, eller børslimhinden kan være fuld af væske. Det er ikke tidligere undersøgt, hvordan ”naturligt tomme” søer ser ud ved skanning, og dermed hvilke sikkerheder, der kan forventes i besætningerne.

I mange danske sobesætninger foretages drægtighedsskanning af en staldmedarbejder. Sikkerheden af staldmedarbejderens skanninger vil afhænge af omfanget af instruktion og af kvaliteten af det anvendte udstyr. Desuden spiller antal dyr i besætningen en rolle for den erfaring staldmedarbejderen vil opnå.

Besætningerne kan i stedet benytte skanningsservice leveret af en skanningstekniker [3]. Med et stort antal skanninger er der fokus på at anvende det optimale udstyr, og det må forventes, at skanningsteknikerne er oplært grundigt i teknikken. Desuden har skanningsteknikerne mulighed for at deltage i møder i ERFA-gruppen vedrørende skanning, og i kurser for skanningsteknikere. Det må forventes, at besætningsejeren vil kommentere eventuelle fejldiagnoser, når der er betalt for servicen. Som følge af disse tilbagemeldinger samt de mange skannede dyr vil skanningsteknikerne hurtigt opnå stor erfaring.

Det optimale resultat af skanning opnås, når det skannede dyr enten findes tomt ved skanning og reelt er tomt, eller skannes drægtigt og farer efter skanningen. Hvis et drægtigt dyr skannes tomt, tabes der penge, hvis dette dyr udsættes. Hvis soen findes drægtig ved skanningen, men senere løber om, spares der ingen spildfoderdage ved denne skanning. Her er det imidlertid ikke klart, om skanningen var forkert, eller om soen var drægtig ved skanningen, men senere absorberede eller aborterede fostrene og løb om.

Afprøvningen skulle afklare sikkerheden af drægtighedsskanning på besætningsplan (del 1) og sikkerheden af drægtighedsskanning foretaget af øvede teknikere (del 2). Del 2 skulle endvidere afklare årsagerne til, at der kan ske fejl.

Afprøvningen bestod af to delforsøg.
Del 1 omfattede skanningsresultater fra to besætninger.
Del 2 omfattede skanning af 145 søer, der blev slagtet fire dage senere.

Materiale og metode for del 1

I to produktionsbesætninger blev søerne skannet af driftslederne to gange i løbet af drægtighedsperioden.  Første skanning blev foretaget imellem 22 og 36 dage efter første løbning. Hovedparten af skanningerne blev gennemført mellem dag 29 og dag 31. Resultatet blev noteret som ”drægtig”, ”tom” eller ”i tvivl”. Søerne blev herefter fulgt frem til faring, omløbning eller udsætning. I begge besætninger blev skanning foretaget med skanneren US45 fra Eurovet og efter sælgerens anvisninger. Denne skanner har givet sikre resultater i to tidligere afprøvninger [1], [2].

Materiale og metode for del 2

På forsøgsstation Grønhøj blev 145 søer løbet efter fravænning. Fire erfarne skanningsteknikere skannede søerne dag 25 efter løbning. Skanningsteknikerne skannede med den skanner, som de benyttede i det daglige arbejde. Det blev tilstræbt at gennemføre skanningerne på samme måde, som teknikerne foretog den rutinemæssige skanning i besætningerne. Hver so blev skannet i den ene side, og var svaret sikkert, så var skanningen gennemført. Var teknikeren usikker, så blev soen også skannet i den anden side. Følgende apparater blev anvendt: Agroscan, Pie S Tringa og US45. På grund af ferie var der ingen af skanningsteknikerne, der skannede alle 145 søer. Søerne blev slagtet dag 29 efter løbning. Børene blev undersøgt for drægtighed og for unormale forhold, der kunne forklare eventuelle fejldiagnoser ved skanningerne.

Resultater og diskussion for del 1

Der indgik 1.195 (henholdsvis 1.015 og 180) søer fra de to besætninger. Trods den store forskel på antal søer, var resultaterne meget enslydende (se appendiks, tabel 5). Resultaterne er derfor angivet samlet for de to besætninger i tabel 1 og 2. Af de 1.195 søer farede 88,6 pct., mens 7,8 pct. løb om og 3,5 pct. blev aflivet eller udsat. Besætningernes resultater var således typiske for veldrevne danske besætninger.

Tabel 1. Oversigt over udfald af drægtighedsskanning. De korrekte resultater er fremhævede

Sensitivitet, specificitet og prediktiv værdi for skanningerne er angivet under tabel 7 i appendiks.

Resultatet af første skanning

Søer, der ikke blev skannet
Af de 1.195 søer blev 56 søer ikke skannet (4,5 pct. af alle løbne søer). Det skyldes, at de blev omløbet eller blev udsat inden skanning.

Søer skannet drægtige, som ikke farede
Af de 1.139 skannede søer blev 1.102 søer skannet drægtige. Af disse farede 46 søer ikke alligevel. Årsagen til dette fremgår af tabel 1a.

Tabel 1a. Årsag til at søer, der var skannet drægtige alligevel ikke farede

Af de 46 søer blev 22 enten ”omløbet” eller udsat med koden ”udsat, tom”. De 22 søer udgør 2 pct. af alle skannede søer, og 45 pct. af alle søer ”omløbet” eller ”udsat som tomme” efter skanning. De 22 omløbne eller tomme søer kan have absorberet fostrene eller kastet disse ubemærket efter skanningen. Det er dog sandsynligt, at mange af søerne allerede var tomme ved skanningen, men at dette er blevet overset. Dette antages, da mange af søerne løb om kort tid efter skanning (figur 1). Det kan derfor konkluderes, at mellem 0 og 45 pct. af de tomme søer er blevet overset ved første skanning. De oversete søer udgør mellem 0 og 2 pct. af alle skannede søer.

Ni søer blev udsat, fordi de havde kastet grisene efter skanning. Det er ikke klart, om kastningerne blev observeret, eller om driftslederne skrev ”kastning”, hvis omløbning blev observeret hos en so, der allerede var skannet drægtig. De ni søer udgør 1 pct. af alle skannede søer, og 1 pct. observerede kastninger svarer til det forventede ud fra tidligere undersøgelser.

Søer skannet tomme

Af de 29 søer, der blev skannet tomme, var 27 søer tomme (2,4 pct. af alle skannede søer). 26 af disse blev omløbet (figur 1) og én blev udsat. To søer farede alligevel efter henholdsvis 116 og 119 dage (løbedato var altså korrekt registreret), og med en kuldstørrelse på henholdsvis 10 og 15 grise. De to søer burde således være tydeligt drægtige ved skanningen. De to drægtige søer udgør 7 pct. af de søer, der blev skannet tomme, men kun 2 promille af alle skannede søer.

Spildfoderdage efter skanning

De søer, der blev fundet tomme ved første skanning, kostede i gennemsnit 34 og 42 spildfoderdage efter skanningen i de to besætninger. Figur 1 viser, at de fleste af de søer, der blev skannet drægtige, men som senere løb om, blev fundet kort tid efter skanningen. De korte omløberintervaller for søer, der blev skannet drægtige, men som løb om, tyder på, at mange af disse var tomme ved skanningen. Efterfølgende analyser af andre besætninger hvor der drægtighedsskannes, viser, at med det korrekte management til de søer, der er skannet tomme, kan der spares mange spildfoderdage ved skanning.

I tabel 2 angives resultaterne i procent af antal løbne søer i besætningerne (1.195) og ikke af antal skannede (1.139). Dette forventes at være mest brugbart, hvis man vil beregne den økonomiske værdi af at gennemføre drægtighedsskanning i en besætning.

Tabel 2. Skanningsresultater for 1.195 løbne søer. Procentsatserne er ”Pct. af løbne søer”

 

Figur 1. Antal dage fra løbning til omløbning for 24 søer, der blev skannet tomme (blå) og 17 søer skannet drægtige og alligevel løb om (rød). Bemærk, at skalaen på x-aksen IKKE er lineær. De søer, der blev skannet drægtige, men som alligevel løb om blev i gennemsnit løbet om tidligere, end de søer, der blev skannet tomme. Der er ingen fornuftig forklaring på dette

Resultat af anden skanning

Af de søer, der blev skannet drægtige, var der 1.055 søer, der blev skannet anden gang. Her blev der fundet 11 tomme (0,9 pct. af alle løbne), én tvivlsom og resten drægtige. Der var 26 (2,2 pct.) af de løbne søer, der blev skannet ”drægtig” ved anden skanning, men som ikke farede. Heraf blev fem løbet om (0,4 pct.) og 21 blev udsat eller aflivet (1,8 pct.).

Konklusion på skanning i de to besætninger

Mange af søerne blev allerede omløbet eller udsat før skanningen. Ved skanningen fandt driftslederne 3,3 pct. af søerne tomme. To søer (0,7 pct.) farede dog alligevel, så ved skanning fandt driftslederne 2,4 pct. tomme søer. Efter skanningen løb endnu 1,9 pct. af søerne om eller blev udsat som tomme. Disse søer blev i gennemsnit omløbet eller udsat hurtigere efter skanning end de søer, der blev skannet tomme.

Resultater og diskussion for del 2

Som følge af ferie og andre arbejdsopgaver var det ikke alle skanningsteknikere, der skannede alle søerne. De 119 drægtige og 26 tomme søer blev i alt skannet 388 gange af de fire teknikere. Resultaterne fremgår af tabel 3. Sensitivitet, specificitet og prediktiv værdi for skanningerne er angivet under tabel 7 i appendiks.

Tabel 3. Del 2. Skanningsresultater for skanningsteknikere angivet i pct. af skannede dyr

Der var ingen søer, der blev skannet tomme, og som alligevel var drægtige. To tomme søer blev skannet drægtige, selv om de var tomme (3 pct. af skanningerne af tomme søer).

Søer, hvor skanningsteknikerne var i tvivl eller lavede fejl ved skanningen, er angivet i tabel 4. To af fire skanningsteknikere var i tvivl om resultatet for en tom so, der efterfølgende viste sig at have væske i børen (se figur 2). En so med en normal tom bør ved slagtning medførte en tvivlsom diagnose og en fejldiagnose. Årsagen til dette er ikke afklaret. I børen fra to af de tre drægtige søer, hvor skanningsteknikerne var i tvivl om resultatet, blev der fundet fostre, der var mindre end normalt. Dette kan forklare skanningsteknikernes usikkerhed. Sandsynligvis ville alle skanningsteknikerne skanne disse søer korrekt drægtige ved skanning 1-2 dage senere, når fostrene var blevet større.

Skanningsteknikerne havde ikke problemer med at skanne en so tom, selv om en para-ovarial-cyste nær den ene æggestok gav et skanningsbillede, der kunne tages for en drægtig bør med ét foster (se figur 8 og 9 i appendiks). Para-ovarial-cyster er blærer, der dannes nær æggestokkene hos 10 pct. af søerne. De har ikke betydning for soens frugtbarhed, men kan let medføre en fejldiagnose ved skanning af en tom so.

Tabel 4. Søer med tvivls- eller fejlregistreringer. Fejl- og tvivls-diagnoser er fremhævede

”Umulige søer” er sjældne

Der var to af i alt 145 søer, der gav anledning til mere end én fejl- eller tvivlsdiagnose. I begge tilfælde var der også to korrekte skanninger af disse to søer. ”Umulige søer” er således sjældne, når erfarne skanningsteknikere skanner. De fem søer, hvor skanningsteknikere var i tvivl, var tre drægtige søer og to tomme søer. De tre af søerne blev skannet korrekt af de øvrige skanningsteknikere. Dette kan skyldes, at billedet tilsyneladende var ”bedre”, da de andre skanningsteknikere skannede samme dag, eller at deres skanner gav et tydeligere billede. Det må derfor anbefales, at hvis en skanningstekniker kommer i tvivl om resultatet, skal skanningen gentages ved afslutningen af besøget, så besætningsejeren får en afklaring med det samme.

Skanningsteknikerne i del 2 var i tvivl om resultatet hos 1,5 pct. af søerne, imod de kun 0,7 pct. som driftslederne i del 1 var i tvivl om. Til gengæld opnåede skanningsteknikerne flere korrekte diagnoser. Det bør opfattes som en styrke at turde være i tvivl om skanningsresultatet, og så i stedet gentage skanningen senere samme dag.

Figur 2. Tom bør. Børhornene er udspilede af væske. Det medførte, at to af skanningsteknikerne var i tvivl om skanningsresultatet (Billeddatabasen nr. 8563. Foto dyrlæge Michael Farre)

Figur 3. Bør fra en 29 dage drægtig so (Billeddatabase nr. 8559)

Konklusion på del 1

Trods stor forskel i antal dyr i de to besætninger, så ligner besætningerne hinanden med hensyn til både omløber- og faringsprocent. I den ene besætning blev der skannet omkring 30 dage efter løbning, i den anden mellem 22 og 30 dage. Procentdelen af tomme søer fundet før, ved og efter skanning var alligevel ens i de to besætninger.

Der blev fundet mange tomme søer før skanning. Tre-ugers-kontrollen medførte således, at der blev sparet mange spildfoderdage, i forhold til at vente til efter at søerne var skannet, da de tomme søer først kan løbes i anden brunst. Hele 96 pct. af de søer, der blev skannet tomme, blev løbet igen. I gennemsnit gik der 36 dage fra skanning til omløbning eller udsætning for disse søer. Dette førte til 64 spildfoderdage pr. so skannet tom. Det svarer til, at søerne i gennemsnit gennemgik tre cycli, før de blev løbet om. Det må forventes, at hvis man konsekvent flytter de søer, der er skannet tomme, til løbestalden, så bør de kunne løbes i 2. cyklus. Derved spares cirka 20 spildfoderdage i forhold til det, der blev opnået i de to besætninger. Efterfølgende opgørelser af skanningsresultater i andre besætninger viser, at de 64 spildfoderdage pr. so, der er skannet tom, kan forbedres betydeligt.

Der var to søer (7 pct. af skannet tomme, 0,2 pct. af alle skannede søer), der blev skannet tomme, men som alligevel farede. Med 7 pct. drægtige søer blandt de søer, der blev skannet tomme, skal alle søer, der én gang er skannet tomme, skannes en ekstra gang inden de eventuelt slagtes. De tvivlsomme søer skyldtes ofte unormale skanningsfund, eller at fostrene var mindre end forventet.

Det må det anbefales, at når man selv foretager drægtighedsskanning, skal man løbende arbejde med sin sikkerhed, og man skal gentage skanningen af tvivlsomme søer indenfor få dage i stedet for at vente flere uger til anden skanning, før man afklarer resultatet. Udnyt også sælgeres og skanningsteknikeres erfaring til regelmæssig opdatering/kontrol i besætningen.

Konklusion på del 2

De erfarne skanningsteknikere skannede langt de fleste søer korrekt. Der er begrænset risiko for, at en erfaren skanningstekniker kommer til at skanne en drægtig so til at være tom, så risikoen for at udsætte drægtige søer på baggrund af skanningsteknikerens skanning er lille. Skanningsteknikerne var i tvivl om diagnosen på fem søer (3,4 pct. af søerne/1,5 pct. af skanningerne). Den ene so fik diagnosen ”tvivl” af to skanningsteknikere, og ved slagtning viste det sig, at der var meget væske i børen på denne so. Den anden tomme so blev skannet ”drægtig” af en anden skanningstekniker, så det understreger, at det er vigtigt at indrømme sin usikkerhed. De øvrige tre drægtige søer, hvor én af skanningsteknikerne var i tvivl, blev skannet korrekt af de øvrige deltagende skanningsteknikere. Muligvis kunne den skanningstekniker, der var i tvivl, også have givet en sikker diagnose på disse søer, hvis de blev skannet én gang til samme dag. To af de tre drægtige søer, hvor skanningsteknikere kom i tvivl om resultatet, viste sig at være drægtige med fostre, der var mindre end forventet for det pågældende drægtighedsstadie.

Samlet konklusion

Drægtighedsskanning kan gennemføres med stor sikkerhed. Der er risiko for, at der laves fejl, og instruktion og erfaring er nødvendig. Man kan godt lave mange fejl, selv om man føler sig sikker. Ved skanning i en gennemsnitsbesætning skal man regne med, at halvdelen af de tomme søer kan findes ved tre-ugers-kontrollen, mens resten bør findes ved skanningen. Der findes senere en del tomme søer/omløbere blandt de søer, der blev skannet drægtige ved skanningen. Det er ikke klart, om der er tale om fejldiagnoser, eller om søerne var drægtige på skanningstidspunktet.

Hvis man er i tvivl om et skanningsresultat, bør skanningen gentages samme dag, hvis man er skanningstekniker, der kun er én dag i besætningen, eller et par dage senere, hvis man som driftsleder er i besætningen hver dag.

Skanning i sobesætninger kan ikke stå alene. Der skal fortsat gennemføres manuel 3-ugers-kontrol i drægtighedsstalden, og de søer, der skannes drægtige, skal skannes en ekstra gang nogle uger senere. De søer, der skannes tomme, skal flyttes til løbestalden, og de skal skannes en ekstra gang, før de skal udsættes.

    
Deltagere:
Lisbeth Ulrich Hansen, Dansk Svineproduktion
Peter J. Rasmussen, Dansk Svineproduktion
Svend Bülow, Svinerådgivning Vest
Sofie Tønder, Østlige Øers svine- og Byggerådgivning
Michael A. Ellermann. Vejlby Landbrugsskole
Laura L. Jensen, Midtjysk Svinerådgivning
Tina S. Hansen, Ø-vet, Fakse
Michael Farre, Ølgod dyrlæger
Claus Holmgaard, Jørgen Kruuse A/S, Marslev

Afprøvning: 697 og 848

Tabel 5. Resultater opnået ved driftslederskanning fordelt pr. besætning

Tabel 6. Skanningsresultater for driftsledere

Sensitivitet:
Skannings evne til at finde drægtige blandt søer, der farer. 1055/1055 + 2= 99,8

Specificitet:
Skannings evne til at finde tomme blandt de søer, der løber om eller er tomme. 27/27 + 22 + 8 = 47

Prediktiv værdi for diagnosen ”drægtig”:
Sandsynlighed for at diagnosen ”drægtig” fører til en faring.

1055/1055 + 22 = 98.
(De 24 er søer, der blev udsat på grund af abort, ben eller var selvdøde er ikke med i denne beregning).

Prediktiv værdi for diagnosen ”tom”:
Sandsynlighed for at diagnosen ”tom” er korrekt. 27/27 + 2 = 93.

Tabel 7. Skanningsresultater for skanningsteknikere

Sensitivitet:
Skannings evne til at finde drægtige blandt drægtige. 321/321+3 = 99

Specificitet:
Skannings evne til at finde tomme blandt de tomme. 60/60+3+2= 92. (Værdien varierede mellem 86 og 95 for de 4 teknikere).

Prediktiv værdi for diagnosen ”drægtig”:
Sandsynlighed for at diagnosen ”drægtig” er korrekt. 321/321+2 = 99,4.

Prediktiv værdi for diagnosen ”tom”:
Sandsynlighed for at diagnosen ”tom” er korrekt. 60/60 = 100.

Figur 4. Skanning af drægtig so på dag 25                                Figur 3. Fosterblære med foster (pilen) dag 29 (se også figur 3) (Billeddatabasen nr. 9392)

Figur 6. Skanningsbillede af en normal tom bør                        Figur 7. Normal tom bør (Billeddatabasen nr. 6195)  

Figur 8. Pilen viser et skanningsbillede af en para-                       Figur 9. En bør fra en tom so. Den øverste pil

Figur 10. Unormal tom so. På skanningsbilledet ses børhornene som store runde områder (pilen). Det skyldes, at slimhinden inden i børen fyldte betydeligt mere end normalt. Børen er vist på fotoet figur 8 (Billeddatabasen nr. 9393)