Aviprox og Aviplus i foder til smågrise

Det italienske firma Vetagro har ønsket at få dokumentation for, hvilken effekt deres to produkter Aviprox og Aviplus har på smågrises produktivitet. De to produkter er en kombination af organiske syrer og aromastoffer indkapslet i en lipidmatrix.

Formålet med afprøvningen var at undersøge effekten af Aviprox og Aviplus fra Vetagro på produktivitet hos smågrise. Effekten blev målt på produktionsresulta­terne daglig tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse som primære parametre. Som sekundære parametre blev antallet af diarrébehandlinger og dødelighed registreret.

Afprøvningen blev gennemført i én besætning. Der blev indkøbt 7 kg’s grise til besætningen ad to omgange med en uges mellemrum.

Der var i besætningen i alt 124 stier til rådighed, som var fordelt på fem staldafsnit af varierende størrelse. Inden for de enkelte staldafsnit var stierne ligeligt fordelt på hver side af en midtergang. Alle stier var med fast gulv og rensegang, og stimålene var: 1,2 x 2,8 m inkl. 1,1 m rensegang. I hver sti var der indrettet smågrisehuler med overdækning og isolerende bundplader. I stierne blev der som strøelse anvendt halm og spåner. Der var én foderautomat med to ædepladser og én drikkekop i hver sti. Drikkekoppen var placeret i rensegangen.

Grisenes gennemsnitlige indsættelsesvægt var 7,6 kg. Ved forsøgets afslutning vejede grisene i gennemsnit 30 kg. Der indgik tre grupper i afprøvningen, og disse er beskrevet i tabel 1.

Tabel 1. Beskrivelse af grupperne

Foderets sammensætning og en beskrivelse af produkterne fremgår af appendiks 1. Det var et ønske fra Vetagro, at foderets syrebindingskapacitet skulle være lav, og derfor var indholdet af calcium lavere end angivet i det danske normsæt (0,9 g pr. FEsv lavere i fravænningsfoderet og 1,3 g pr. FEsv lavere i smågrisefoderet) [1]. Ligeledes efter ønske fra Vetagro blev alle foderblandinger produceret som melfoder, dvs. at de ikke var varmebehandlet eller pelleteret. Foderet blev produceret hos Aarhusegnens Andel og foderet til de tre grupper blev produceret samme dag for at sikre, at det var samme råvarepartier, der blev anvendt i alle tre grupper. Grisene blev fodret efter ædelyst, dvs. at de havde adgang til foder hele tiden.

Forsøgsenheden var en sti á ca. 7 grise. Der indgik i alt 38 stier på hver forsøgsbehandling (svarende til 38 hold). Der indgik i alt 256 grise i hver gruppe.

Ved indsættelse blev grisene fordelt, så den gennemsnitlige indsættelsesvægt var ens inden for hver af de tre stier, som udgjorde et hold.

Grisene fik ikke tildelt dyrlægeordineret zinkoxid de første 14 dage efter indsættelse, og kriteriet for behandling med antibiotika ved diarré var, at det som udgangspunkt skulle være enkeltdyrsbehandlinger. Var der to eller flere grise i en sti med diarré, blev hele stien behandlet med antibiotika.

Registreringer

I afprøvningsperioden blev følgende registreret: tilvækst, foderoptagelse, sygdomsbehandlinger og dødelighed. Derudover noterede driftslederen sin subjektive vurdering af afgangsårsag for udtagne/døde grise.

Alle registreringer foregik på stiniveau. Grisene blev vejet ved indsættelse, ved foderskift to uger efter indsættelse (mellemvejning), og ved afslutning af forsøget syv uger efter indsættelse. Ved mellemvejning og afgang fra smågrisestaldene blev forbrugt foder gjort op. Desuden blev der registreret dødelighed og antallet af dage, grisene blev behandlet for diarré og andre sygdomme.

Produktionsværdi

Produktionsværdien baseret på et gennemsnit af de seneste fem års priser for smågrise (september 2000 - september 2005) blev beregnet som: (kg tilvækst × kr. pr. kg tilvækst) - (antal analyserede FEsv × kr. pr. FEsv). Produktionsværdien blev beregnet for den samlede afprøvningsperiode for hver sti. Tilvækstværdien blev beregnet på basis af den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningen og var 6,16 kr. pr. kg. Det 5 års prissæt var som følger:

Statistik

Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter med vægt ved indsættelse som covariabel. I modellen indgik følgende variable: hold og gruppe. Data blev undersøgt for normalfordeling og forekomst af outliers, og blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Statistisk sikre forskelle er angivet på 5 procentniveau korrigeret for to parvise sammenligninger (gruppe 2 og 3 med kontrolgruppen) med en Bonferroni t-test. Da der blev fundet statistisk sikker effekt på produktionsværdien blev de enkelte produktionsegenskaber (foderoptagelse, tilvækst og foderudnyttelse) også analyseret ved samme statistiske model.

Dødelighed og sygdomsbehandlinger var sekundære registreringer i afprøvningen.

Foder

Det forventede og det analyserede indhold af næringsstoffer stemte godt overens, og der var ikke væsentlige forskelle mellem de tre grupper. Analyseresultaterne fremgår af appendiks 2.

Det viste sig, at melfoderet let dannede bro i foderautomaterne og derfor blev alle foderautomater tilset fire gange dagligt for at sikre, at grisene havde adgang til foder. Der blev ikke observeret automater, hvor krybberne var tomme.

Produktivitet

Et hold blev udtaget af den samlede analyse, da to af stierne i dette hold var statistisk sikre outliers. Derudover blev der udtaget en sti i gruppe 2, da der var en negativ foderudnyttelse, som følge af en negativ tilvækst i perioden før mellemvejning.

De opnåede produktionsdata fremgår af tabel 2. Produktionsresultaterne er samlet i en produktionsværdi, der ved faste priser og ens foderpriser sammenvejer de opnåede produktionsdata. Som det ses i tabel 3, så var produktionsværdien statistisk sikkert højere i gruppe 2 og gruppe 3 end i kontrolgruppen. Det betyder, at begge produkter i de afprøvede doseringer øgede grisenes produktivitet. Den øgede produktionsværdi skyldtes en statistisk sikkert højere daglig tilvækst og for gruppe 3 også en statistisk sikker bedre foderudnyttelse i den samlede afprøvningsperiode.

Tabel 2. Produktionsresultater (vægtintervallet: 7,6 kg til 30,0 kg)

Tabel 3. Produktionsværdi (vægtintervallet: 7,6 kg til 30,0 kg)

Tilsætning af de to produkter fordyrer foderet med ca. 10-15 kr. pr. 100 kg. Det kan ud fra de opnåede produktionsværdier beregnes, at foderet i gruppe 2 maksimalt må være 11 kr. dyrere pr. 100 kg og foderet i gruppe 3 maksimalt 14 kr. dyrere pr. 100 kg, for at der opnås mindst samme bundlinje som i kontrolgruppen. Det betyder, at den øgede produktivitet stort set opvejes af de øgede foderomkostninger, som var gældende på afprøvningstidspunktet.

Sundhed

Antallet af behandlinger for diarré samt dødelighed i de tre grupper fremgår af tabel 4. Antallet af behandlinger for diarré var forholdsvist højt mod normalniveauet i denne besætning. Det tilskrives, at der i dette forsøg efter ønske fra firmaet Vetagro ikke blev tildelt dyrlægeordineret zinkoxid de første to uger efter indsættelse. Hovedparten af behandlingerne for diarré blev foretaget de første to uger efter indsættelse.

Driftslederens subjektive vurdering af døds- og afgangsårsager fremgår af appendiks 3.

Der var ikke statistisk sikker forskel i antallet af behandlingsdage for diarré, og der var ligeledes ikke sikre forskellige i dødeligheden eller i døde og grise sat i sygesti mellem grupperne. Det skal bemærkes, at dødelighed og sygdomsbehandlinger var sekundære registreringer, og det betyder, at afprøvningen ikke var designet til at teste for praksis relevante forskelle i dødelighed og diarrébehandlinger. Derfor vil det kun være muligt at teste en forskel, der er forholdsvis stor, og så store forskelle blev der ikke fundet i denne afprøvning.

Tabel 4. Behandlinger for diarré samt dødelighed

Samlet viser afprøvningen, at tilsætning af Aviprox og Aviplus i de afprøvede doseringer øgede produktionsværdien hos smågrise. Den øgede produktionsværdi skyldtes en højere daglig tilvækst for produktet Aviprox og både en højere daglig tilvækst og en bedre foderudnyttelse ved brug af produktet Aviplus. Den øgede produktionsværdi svarede til, at foderet i gruppe 2 maksimalt må være 11 kr. dyrere pr. 100 kg og foderet i gruppe 3 maksimalt 14 kr. dyrere pr. 100 kg, for at der opnås mindst samme bundlinje som i kontrolgruppen. Prisen på produkterne på afprøvningstidspunktet betød en øget foderpris på ca. 10-15 kr. pr. 100 kg foder, og dermed blev den øgede produktionsværdi stort set opvejet af øgede foderomkostninger.

Afprøvning: 887

Foderets råvaresammensætning

Fravænningsfoderets råvaresammensætning, pct. (diæt 1)

Smågrisefoderets råvaresammensætning, pct. (diæt 2)

Oplysninger om produkterne oplyst af firmaet Vetagro

Fravænningsfoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer (Diæt 1)

Slutfoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer (Diæt 2)

Fodermesterens formodede årsager til, at grise er udtagne, døde eller aflivede: