Sammendrag
Effekten af fodring med to forskellige skåneblandinger i farestalden og de første to uger efter fravænning er undersøgt i henholdsvis tre og to besætninger. Besætningerne var udvalgt på grund af en høj dødelighed forårsaget af E.coli. Skåneblandingerne blev hver især sammenlignet med besætningernes normalt anvendte fravænningsblandinger ved ad libitum fodring. To uger efter fravænning skiftede grisene i begge grupper til besætningens normalt anvendte smågriseblanding, som blev anvendt frem til forsøgets afslutning cirka fem uger efter fravænning.
Den første skåneblanding, som blev afprøvet i tre besætninger, var pelleteret og sammensat af råvarer med god smag og høj fordøjelighed og tilsat 1 pct. mælkesyre. Det beregnede indhold af energi og næringsstoffer i Skåneblanding 1 og kontrolfoderet var stort set ens. Samlet viste afprøvningen, at denne type skåneblanding med højt indhold af afskallet havre, skummetmælkspulver, fiskemel, sojaproteinkoncentrat, mælkesyre og uden sojaskrå reducerede antallet af diarrébehandlinger. Behandlingsniveauet var dog fortsat højt til trods for den opnåede reduktion. Brug af Skåneblanding 1 havde ingen effekt på dødeligheden efter fravænning og produktionsresultaterne.
Den anden skåneblanding, som blev afprøvet i to besætninger, adskilte sig fra kontrolfoderet ved: a) at det var varmebehandlet, men ikke pelleteret (expandat), b) at det indeholdt mere fiberrige råvarer (byg og hvedeklid) og c) at indholdet af energi var væsentligt lavere (1,07 FEs/kg). Indholdet af øvrige næringsstoffer, som der blev analyseret for, var derimod stort set ens i Skåneblanding 2 og kontrolfoderet. Råvaresammensætningen i skåneblanding 2 medførte at grisenes behov for essentielle aminosyrer ikke blev opfyldt – således var det beregnede indhold af den mest begrænsende essentielle aminosyre (leucin) cirka 15 pct. under den gældende norm (6-9 kg).Samlet viste afprøvningen, at denne type skåneblanding baseret på byg, hvede, sojaskrå, fiskemel og hvedeklid medførte en markant lavere daglig tilvækst, hvilket sandsynligvis skyldtes underforsyning med essentielle aminosyrer og energi. Tildeling af skåneblanding 2 havde ingen effekt på dødeligheden efter fravænning eller antallet af diarrebehandlinger.
I begge afprøvninger indgik der færre grise end oprindelig planlagt.
Baggrund
En dansk undersøgelse (Svensmark, 1984) i perioden 1976 til 1982 viste, at fravænningsdiarré forekom i cirka 6 pct. af alle kuld. Der var stor variation mellem besætninger i diarréforekomsten. I de fleste besætninger lå antallet af kuld med diarré under gennemsnittet på 6 pct., mens enkelte besætninger havde diarré i 30-40 pct. af kuldene. Dødeligheden i kuldene med diarré var gennemsnitligt 4,5 gange større end i kuld uden diarré. I næsten alle tilfælde af fravænningsdiarré er E.coli af forskellige stammer involveret. I besætninger med E.coli O138 + VT2e (=ødemsygetoksin) har der været rapporteret særlig høj dødelighed.
I mange besætninger, der har anvendt antibiotika som forebyggelse, er der opstået resistente bakterier. Derved ophører virkningen af antibiotika, og hyppige skift kan være nødvendige. Da resistensgener fra bakterier fra grise muligvis kan overføres til humane bakterier, udgør de en potentiel fare for den humane sundhed. Effektive alternativer til antibiotika er derfor meget ønskelige.
Praktiske erfaringer og faglitteraturen angiver, at fodring med såkaldte skåneblandinger kan være en metode til forebyggelse af fravænningsdiarré. Sammensætningen af såkaldte ”skåneblandinger” kan variere meget. Nogle skåneblandinger er karakteriseret ved et lavt proteinindhold, råvarer med en høj fordøjelighed og med en høj andel af animalsk protein for at gøre fravænningen problemfri. I andre skåneblandinger ses derimod lavt protein- og energiindhold samt brug af råvarer med højt fiberindhold.
FormålFormålet med denne afprøvning var at måle effekten af fodring med to meget forskellige skåneblandinger, der hver især blev sammenlignet med den normalt anvendte fravænningsfoder. Effekten blev målt på dødelighed og behandlingsfrekvens mod diarré som primære parametre og produktionsresultater som sekundære parametre. Afprøvningen blev gennemført i besætninger med høj dødelighed, som følge af E.coli fravænningsdiarré.
Materiale og metoder
FodersammensætningAfprøvning 1:
Skåneblanding 1 var sammensat af råvarer med høj fordøjelighed for at modvirke, at næringsstoffer passerer ufordøjet ned i de bageste tarmafsnit og danner grundlag for en uønsket opformering af bakterier (fx E.coli). Proteinindholdet var reduceret til 140g fordøjeligt råprotein pr. FEs. Ved den valgte råvaresammensætning bevirkede det lave proteinniveau, at den mest begrænsende aminosyre (leucin) var underforsynet med cirka 10 pct. i forhold til den gældende norm (jf. FOKUS PÅ Normer for Næringsstoffer, 6.udgave). Indholdet af øvrige essentielle aminosyrer blev derfor tilsvarende reduceret i forhold til normen. Endvidere var indholdet af Ca reduceret (6,5 g/FEs) i forhold til den ved afprøvningens start gældende anbefaling (7,5 g/FEs). Hensigten hermed var at reducere syrebindingsevnen i foderet og dermed modvirke opformering af uønskede bakterier i maven. Af samme grund blev der også tilsat 1 pct. organisk syre (mælkesyre), der udover at ”syrne” foderet antages at have en direkte bakteriedræbende virkning.
Skåneblanding 1 blev produceret hos Danmarks Jordbrugsforskning, Foulum, og foderet blev varmebehandlet og pelleteret ved en temperatur på minimum 81 grader celcius. Kontrolfoderets sammensætning fremgår af appendiks 1a.
Afprøvning 2:
Skåneblanding 2 var en kommerciel foderblanding fra DLG: ”S-103 Expandat”. Blandingen blev leveret som expandat, det vil sige at foderet var varmebehandlet (op til minimum 81 grader celcius) men ikke pelleteret. ”S-103 Expandat” blev undersøgt, fordi der i nogle besætninger med høj dødelighed efter fravænning var observeret en markant reduktion i andelen af døde grise ved brug af blandingen. Skåneblanding 2 var sammensat af fiberrige råvarer (byg og hvedeklid) og med et lavt energiindhold (1,07 FEs/kg) i forhold til gængse fravænningsblandinger. Indholdet af råprotein var reduceret (145 g ford. råprotein pr. FEs) til under gældende norm for at skåne grisenes fordøjelsessystem. Råvaresammensætningen i skåneblanding 2 medførte, at grisenes behov for essentielle aminosyrer ikke blev opfyldt – således var det beregnede indhold af den mest begrænsende essentielle aminosyre (leucin) cirka 15 pct. under den gældende norm (6-9 kg), jf. FOKUS PÅ Normer for Næringsstoffer, 6.udgave. Det skal bemærkes, at skåneblandingen (S-103 Expandat, fra DLG) sælges som fravænningsblanding til grise fra 8,5 kg. Kontrolfoderets sammensætning fremgår af appendiks 1b.
BesætningerDer blev gennemført to selvstændige afprøvninger, hvor de to skåneblandinger blev afprøvet i henholdsvis tre og to problembesætninger. I alle besætninger var der høj dødelighed efter fravænning, og der var påvist sygdomsfremkaldende E.coli-stammer.
Af tabel 1 og 2 fremgår en beskrivelse af besætningerne som indgik i afprøvningen af henholdsvis skåneblanding 1 og skåneblanding 2.
Tabel 1. Beskrivelse af besætninger – Afprøvning 1
|
Besætning |
1 |
2 |
3 |
||
| Forsøgsfoder |
Skåneblanding 1 |
Skåneblanding 1 |
Skåneblanding 1 |
||
|
Grise pr. fravænning |
180-280 |
150-175 |
50 |
||
|
Grise pr. sti |
30-70 |
35-45 |
25 |
||
|
Alder, dg. / vægt ved start, kg |
28 / 7,2 |
26 / 7,1 |
34 / 8,9 |
||
|
Alder, dg ./ vægt ved slut, kg |
63 / 17,8 |
52 / 14,2 |
69 / 24,0 |
||
|
Stitype |
Klimastald Fuldspalter / delvis spalter Simpel tørfoderautomat + langkrybbe |
Klimastald Fuldspalter Simpel tørfoderautomat |
To-klima, Delvis spalter Simpel tørfoderautomat |
||
Tabel 2. Beskrivelse af besætninger – Afprøvning 2
|
Besætning |
4 |
5 |
|
| Forsøgsfoder |
Skåneblanding 2 |
Skåneblanding 2 |
|
|
Grise pr. fravænning |
50 |
1100 |
|
|
Grise pr. sti |
25 |
30-42 |
|
|
Alder, dg./ vægt ved start, kg |
28 / 8,0 |
26 / 6,9 |
|
|
Alder, dg. / vægt ved slut, kg |
62 / 20,2 |
68 / 20,3 |
|
|
Stitype |
To-klima, Delvis spalter Simpel tørfoderautomat |
To-klima, Delvis spalter Rørfodringsautomat |
|
Afprøvning 1 og 2:
Tildeling af en skåneblanding (nr. 1 eller nr. 2) i farestalden samt de første 14 dage efter fravænning blev sammenlignet med brug af besætningens normale fravænningsfoder. Skåneblandingernes indhold er vist i tabel 3 og 4. Sammensætningen af kontrolblandingerne, der blev anvendt i de enkelte besætninger, fremgår af appendiks 1a (Afprøvning 1) og 1b (Afprøvning 2).
Tabel 3. Næringsstofindhold og råvaresammensætning – Afprøvning 1
|
Kontrol |
Skåneblanding 1 |
||||
|
Fodertype |
(Se Appendiks 1a) |
Piller |
|||
|
Energi, FEs pr. kg |
1,20 |
||||
|
Protein, g fordøjeligt pr. FEs |
140 |
||||
|
Lysin, g fordøjeligt pr. Fes |
10,0 |
||||
|
Calcium, g pr. FEs |
6,5 |
||||
|
Sammensætning, pct. |
Hvede |
54,63 |
|||
|
Afskallet havre |
18,00 |
||||
|
Skummetmælkspulver |
14,00 |
||||
|
HP-300, sojaprotein koncentrat |
4,00 |
||||
|
Fiskemel LT |
4,00 |
||||
|
Animalsk fedt |
1,72 |
||||
|
Monocalciumfosfat |
1,03 |
||||
|
Lafeed-80, mælkesyre |
1,00 |
||||
|
Vitaminforblanding |
0,40 |
||||
|
Kridt |
0,38 |
||||
|
L-lysin HCl |
0,38 |
||||
|
Salt |
0,21 |
||||
|
DL-methionin, 40% |
0,15 |
||||
|
L-treonin, 50% |
0,11 |
||||
Tabel 4. Næringsstofindhold og råvaresammensætning – Afprøvning 2
|
Kontrol |
Skåneblanding 2 - ”S - 103 Expandat” |
|||
|
Fodertype |
(Se Appendiks 1b) |
Expandat |
||
|
Energi, FEs pr. kg |
1,07 |
|||
|
Protein, g fordøjeligt pr. FEs |
145 |
|||
|
Lysin, g fordøjeligt pr. Fes |
10,4 |
|||
|
Calcium, g pr. FEs |
8,1 |
|||
|
Sammensætning, pct. |
Byg |
38,00 |
||
|
Hvede |
26,50 |
|||
|
Sojaskrå, toasted |
9,50 |
|||
|
Hvedeklid |
9,00 |
|||
|
Fiskemel |
8,00 |
|||
|
Sukkerrørmelasse |
3,00 |
|||
|
Animalsk fedtstof |
2,54 |
|||
|
Monocalciumfosfat |
0,92 |
|||
|
Calciumformiat |
0,63 |
|||
|
Grise-vit 150 |
0,40 |
|||
|
Kridt |
0,40 |
|||
|
Natriumformiat |
0,37 |
|||
|
L-lysin HCl |
0,37 |
|||
|
Stensalt |
0,16 |
|||
|
L-treonin, 50% |
0,12 |
|||
|
DL-methionin |
0,09 |
|||
I begge afprøvninger blev søerne ved indsættelse i farestalden opdelt tilfældigt i en forsøgs- og kontrolgruppe. Pattegrisene havde i farestalden adgang til forsøgs- eller kontrolfoder senest 14 dage inden fravænning.
Ved fravænning blev grisene overført til stier, som var udvalgt til forsøgs- eller kontrolgruppen. Indenfor gruppen blev grisene sorteret efter størrelse (dog ikke i besætning 3 og 4). 14 dage efter fravænning skiftede alle grise (både kontrol- og forsøgsgruppen) til besætningens almindelige smågrisefoder (indtil afgang fra smågrisestalden). Slutfoderet var således ens for alle grise indenfor den enkelte besætning - sammensætning og analyseresultater for disse vises derfor ikke. Overgangen til slutfoderet skete ved at iblande 1/3 smågrisefoder i tre dage og derefter 2/3 i yderligere tre dage. Herefter blev grisene udelukkende fodret med smågrisefoder. Grisene blev vejet ud af forsøget fire til fem uger efter fravænning, da dødsfald efter fravænning hovedsageligt forekommer i de første uger efter fravænningen.
Der blev i afprøvningsperioden ikke behandlet forebyggende mod diarré med antibiotika eller anvendt zinkoxid.
RegistreringerAfprøvning 1:
I alle tre besætninger blev der i afprøvningsperioden registreret dødelighed, sygdomsbehandlinger samt foderforbrug og tilvækst på stiniveau.
Afprøvning 2:
I besætning 4 blev der i afprøvningsperioden registreret dødelighed, sygdomsbehandlinger samt foderforbrug og tilvækst på stiniveau. I besætning 5 var det af praktiske årsager ikke muligt at registrere foderforbruget.
Afprøvning 1 og 2:
Sygdomsbehandlinger er registreret som antal behandlingsdage – det vil sige, at når en gris blev behandlet med antibiotika i tre dage, så blev det registreret som tre behandlinger (behandlingsdage). Kollektive behandlinger (stivis) blev registreret sammen med enkeltdyrsbehandlinger
Fra alle besætninger blev et antal døde grise sendt til obduktion på DANSKE SLAGTERIERs Laboratorium i Kjellerup.
Der blev udtaget stikprøver af foderet i alle besætninger. Hos AnalyCen blev foderprøverne analyseret for indhold af råprotein, råfedt, råaske, calcium, fosfor, zink, energi (EFOS) og aminosyrer. Endvidere blev alle foderblandinger screenet for indhold af antibiotika.
Statistik
Afprøvning 1 og 2:
Begge afprøvninger var designet til at kunne påvise en halvering af dødeligheden, når der indgik i alt cirka 4.000 grise i både kontrol- og forsøgsgruppen. Analysen af dødelighed blev foretaget med binomialfordelingsmodel (logistisk regressionsmodel) med behandlingsgruppe og besætning som deterministisk, forklarende variabel samt stald, hold, sti og deres vekselvirkninger med behandlingsgruppe som tilfældig forklarende variable.
Diarrébehandlinger blev analyseret ved en variansanalyse ved hjælp af proceduren GLM i SAS. I modellen indgik besætning, hold og fodertype som forklarende variable.
Produktionsresultaterne blev samlet i en produktionsværdi, der er beregnet som: (kg tilvækst x kr. pr. kg tilvækst) ¸ (antal analyserede FEs x kr. pr. FEs). Tilvækstværdien (6,14 kr. pr. kg tilvækst) blev beregnet dels på basis af den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hver af de to afprøvninger og dels den gennemsnitlige notering i de seneste 5 år (1. september 1994 - 1. september 1999) for 7 kg’s grise (230 kr. pr. gris, +/¸ 7,20 kr. pr. kg) samt 30 kg’s grise (360 kr. pr. gris, +/¸ 4,95 kr. pr. kg). De anvendte priser på foder er ligeledes gennemsnit for de seneste 5 år, fravænningsfoder: 2,08 kr. pr. FEs og smågrisefoder: 1,56 kr. pr. FEs. Produktionsværdien blev beregnet ved samme pris for alle foderblandinger. Produktionsværdi blev analyseret ved en variansanalyse ved hjælp af proceduren GLM i SAS. I modellen indgik besætning, hold og fodertype som forklarende variable.
Statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau.
Resultater og diskussion
Foderanalyser
Afprøvning 1:
Der blev ikke udtaget prøver af kontrolfoderet i besætning 1, 2 og 3. Foderforbruget i kontrolgruppen er på grund af manglende analysetal beregnet ud fra kontrolblandingernes deklarerede energiindhold.
Analyseresultaterne for skåneblanding 1 er vist i appendiks 2a. Analyserne viste god overensstemmelse med det deklarerede indhold af næringsstoffer.
Afprøvning 2:
Analyserne af foderet viste, at der generelt var god overensstemmelse mellem det beregnede og det analyserede indhold af energi og næringsstoffer, jf. appendiks 2b.
ResultaterAfprøvning 1:
Tildeling af skåneblanding 1 havde samme virkning i alle tre besætninger (ingen vekselvirkninger) og resultaterne vises derfor samlet (jf. tabel 5 og 6). På grund af kontrolblandingernes forskellighed er resultaterne også vist særskilt for hver besætning i appendiks 3.
Tabel 5. Dødelighed, diarrébehandlinger og produktionsværdi – Afprøvning 1 (besætning 1, 2 & 3)
|
Gruppe |
Kontrol |
Skåneblanding 1 |
||
|
Døde, pct. |
6,6 |
6,0 |
||
|
Døde + udsatte, pct. |
11,2 |
11,1 |
||
|
Behandlede mod diarré, pct. |
434 a |
373 b |
||
|
Produktionsværdi, kr./gris |
31,9 |
32,6
|
||
|
a, b angiver statistisk sikre forskelle (p<0,05) |
||||
Tabel 6. Produktionsresultater – Afprøvning 1 (besætning 1, 2 & 3)
|
Gruppe |
Kontrol |
Skåneblanding 1 |
||
|
Antal hold |
20 |
20 |
||
|
Antal grise ved start |
854 |
873 |
||
|
4-6 ugers alder |
||||
|
FEs pr. gris pr. dag |
0,29 |
0,29 |
||
|
Daglig tilvækst, g |
144 |
168 |
||
|
FEs pr. kg tilvækst |
2,18 |
1,84 |
||
|
6-8/9 ugers alder |
||||
|
FEs pr. gris pr. dag |
0,90 |
0,90 |
||
|
Daglig tilvækst, g |
493 |
472 |
||
|
FEs pr. kg tilvækst |
1,92 |
1,93 |
||
|
Hele perioden (4-8/9 ugers alder) |
||||
|
FEs pr. gris pr. dag |
0,60 |
0,59 |
||
|
Daglig tilvækst, g |
321 |
320 |
||
|
FEs pr. kg tilvækst |
1,89 |
1,84 |
||
Skåneblanding 1 blev sammenlignet med besætningernes normalt anvendte fravænningsblanding. Kontrolfoderet i besætning 1 var hjemmeblandet – en beregning viser, at den mest begrænsende essentielle aminosyre (leucin) i dette foder var underforsynet med cirka 40 pct. i forhold til gældende norm (6-9 kg). Dette afspejler sig også i dårligere produktionsresultater de første to uger efter fravænning sammenlignet med Skåneblanding 1 (jf. appendiks 3), hvor den mest begrænsende essentielle aminosyre (leucin) var underforsynet med kun 10 pct. Produktiviteten målt over hele afprøvningsperioden var dog ens i de to grupper. I besætning 2 var kontrolfoderet pelleteret og i besætning 3 en ”müsli-blanding” (ikke-expanderet eller pelleteret), jf. appendiks 1a. Det er ikke muligt ud fra indlægssedlen at afgøre, hvorvidt indholdet af essentielle aminosyrer i kontrolfoderet (i besætning 2 og 3) opfyldte gældende normer, fordi disse blandinger var lukkede. Skåneblanding 1 var varmebehandlet og pelleteret og sammensat af råvarer med god smag og høj fordøjelighed. Det beregnede indhold af energi og næringsstoffer i Skåneblanding 1 og kontrolfoderet (ifølge indlægssedler) var dog stort set ens, (jf. appendiks 2a).
Samlet viste afprøvningen, at denne type skåneblanding med højt indhold af afskallet havre, skummetmælkspulver, fiskemel, sojaproteinkoncentrat, mælkesyre og uden sojaskrå reducerede antallet af diarrébehandlinger (p=0,0002), sammenlignet med den fravænningsblanding som blev anvendt i besætningerne. Behandlingsniveauet var dog fortsat højt til trods for den opnåede reduktion (jf. tabel 6). Brug af Skåneblanding 1 havde ingen effekt på dødeligheden efter fravænning og produktionsresultaterne.
De opnåede resultater i afprøvning 1 skal ses i lyset af, at der indgik væsentligt færre grise i afprøvningen (cirka 850 stk. i hver gruppe) end oprindelig planlagt (cirka 4.000 stk. pr. gruppe). Årsagen herfor var følgende: I forbindelse med afprøvningen blev grisene ikke behandlet, før der var kliniske tegn på sygdom – dette blev gjort for at give skåneblanding 1 mulighed for at vise en effekt. Denne strategi medførte i alle tre besætninger en uacceptabel høj dødelighed både i kontrol- og forsøgsgruppen, hvor der i øvrigt ikke var forskel mellem grupperne. At der indgik færre grise end planlagt medfører, at numeriske forskelle mellem kontrol- og forsøgsgruppen skal være større end oprindelig planlagt (eller spredningen være mindre), før udslaget kan erklæres som værende ”statistisk sikkert”.
Afprøvning 2:Brug af skåneblanding 2 havde samme virkning i besætning 4 og 5 (ingen vekselvirkninger) og resultaterne vises derfor samlet. Foderforbruget blev af praktiske årsager ikke registreret i besætning 5. Foderoptagelse, foderudnyttelse og produktionsværdi er derfor kun beregnet for besætning 4 og er af den grund vist særskilt i appendiks 4.
Kontrolfoderet i både besætning 4 og 5 bestod af et ikke-varmebehandlet eller pelleteret foder (müsli). Brug af skåneblanding 2 (expandat) havde ingen effekt på dødeligheden efter fravænning sammenlignet med kontrolgruppen, jf. tabel 7. Tildeling af skåneblanding 2 de første 14 dage efter fravænning gav en statistisk sikker lavere produktionsværdi (kun besætning 4) sammenlignet med kontrolgruppen, jf. appendiks 4.
Daglig tilvækst blev registreret på stiniveau i både besætning 4 og 5, og det samlede resultat viste en statistisk lavere daglig tilvækst ved brug af skåneblanding 2. Resultaterne er vist i tabel 8.
Tabel 7. Dødelighed, diarrébehandlinger og produktionsværdi – Afprøvning 2 (besætning 4 + 5
|
Gruppe |
Kontrol |
Skåneblanding 2 |
||
|
Døde, pct. Døde + udsatte, pct. |
4,2 9,4 |
3,4 7,3 |
||
|
Behandlede mod diarré, pct. |
135 |
148 |
||
|
Produktionsværdi, kr./gris |
- |
-
|
||
|
a, b: forskellige bogstaver angiver statistisk sikre forskelle mellem grupper |
||||
Tabel 8. Produktionsresultater 1) – Afprøvning 2 (besætning 4 + 5)
|
Gruppe |
Kontrol |
Skåneblanding 21) |
||||
|
Antal hold |
55 |
58 |
||||
|
Antal grise ved start |
1832 |
1848 |
||||
|
4-6 ugers alder |
||||||
|
FEs pr. gris pr. dag |
- |
- |
||||
|
Daglig tilvækst, g |
120 a |
82 b |
||||
|
FEs pr. kg tilvækst |
- |
- |
||||
|
6-8/9 ugers alder |
||||||
|
FEs pr. gris pr. dag |
- |
- |
||||
|
Daglig tilvækst, g |
481 a |
452 b |
||||
|
FEs pr. kg tilvækst |
- |
- |
||||
|
Hele perioden (4-8/9 ugers alder) |
||||||
|
FEs pr. gris pr. dag |
- |
- |
||||
|
Daglig tilvækst, g |
342 a |
317 b |
||||
|
FEs pr. kg tilvækst |
- |
- |
||||
|
1) |
||||||
Skåneblanding 2 adskilte sig fra kontrolfoderet (jf. appendiks1b) ved:
|
a) |
at det var expanderet |
|
b) |
at det indeholdt mere fiberrige råvarer (byg, hvedeklid) |
|
c) |
at indholdet af energi var væsentligt lavere (1,07 FEs pr. kg). |
Indholdet af øvrige næringsstoffer, som der blev analyseret for, var derimod stort set ens i kontrol- og skåneblanding 2 (jf. appendiks 2b). Råvaresammensætningen i skåneblanding 2 medførte at grisenes behov for essentielle aminosyrer ikke blev opfyldt (lavere end normen). Det er ikke muligt ud fra indlægssedlen at afgøre, hvorvidt indholdet af essentielle aminosyrer i kontrolfoderet opfyldte gældende normer, fordi disse blandinger var lukkede.
Samlet viste afprøvningen, at denne type skåneblanding baseret på byg, hvede, sojaskrå, fiskemel og hvedeklid medførte en markant lavere daglig tilvækst, hvilket sandsynligvis skyldtes underforsyning med essentielle aminosyrer og energi. Tildeling af skåneblanding 2 havde ingen effekt på dødeligheden efter fravænning eller antallet af diarrebehandlinger.
De opnåede resultater skal ses i lyset af, at der indgik færre grise i afprøvningen (cirka 1.850 stk. i hver gruppe) end oprindelig planlagt (cirka 4.000 stk. pr. gruppe). Dette bevirker, at numeriske forskelle mellem kontrol- og forsøgsgruppen - eksempelvis ”døde+udtagne” (jf. tabel 7) - skal være større (eller spredningen mindre) end oprindelig planlagt, før udslaget kan erklæres som værende ”statistisk sikkert”. Af praktiske årsager måtte resultaterne fra én besætning kasseres.
Referencer
Svensmark B. 1984. Diarré hos grise - epidemiologiske undersøgelser i intensivt drevne sobesætninger med særlig henblik på rotavirus associeret diarré. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Ph.d.-afhandling.
DeltagereTeknikerne: Ernst Nielsen, Peter Nøddebo Hansen, Hanne Nissen og Anette Hansen, Landsudvalget for Svin
Appendiks
Appendiks 1a - Afprøvning 1 - Kontrolfoderets (4-6 uger), råvaresammensætning|
Besætning 1 |
Besætning 2 |
Besætning 3 |
|
Hjemmeblandet |
”Gysse” fra den lokale andel Indkøbt, pelleteret |
”Natur Müsli” fra Tjørnehøj Mølle Indkøbt, ikke-varmebehandlet |
|
60,0 Hvede 10,0 Fiskemel askefat. 5,0 Svinefedt 25,0 Landmix 2730 --------------------------------------------
Landmix 2730 fra Vitfoss: Prod. og biprod. af olieholdige frø Mælkeprodukter Produkter og biprodukter af korn Konserveringsstoffer Mineralstoffer Aminosyrer Forblanding |
Korn Mælkeprodukter Prod. og biprod. af olieholdige frø Produkter af fisk Mineralstoffer Bio-pro Vitaminforblanding L-lysin, HCl Evisol 25000 New-add DL-methionin L-threonin |
Korn Mælkeprodukter Produkter af fisk Prod. og biprod. af olieholdige frø Olie og fedtstoffer Mineralstoffer TM Grise-vit Salcurb L-lysin, HCl DL-methionin L-threonin L-tryptofan Zoolac |
|
Besætning 4 |
Besætning 5 |
|
”Natur Müsli” fra Tjørnehøj Mølle Indkøbt, ikke-varmebehandlet |
”Natur Müsli” fra Tjørnehøj Mølle Indkøbt, ikke-varmebehandlet |
|
Korn Mælkeprodukter Produkter af fisk Prod. og biprodukter af olieholdige frø Olie og fedtstoffer Mineralstoffer TM Grise-vit Salcurb L-lysin, HCl DL-methionin L-threonin L-tryptofan Zoolac |
Korn Mælkeprodukter Produkter af fisk Produkter og biprodukter af olieholdige frø Olie og fedtstoffer Mineralstoffer TM Grise-vit Salcurb L-lysin, HCl DL-methionin L-threonin L-tryptofan Zoolac |
Appendiks 2a - Afprøvning 1 - Startfoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer
|
----------- Kontrol blandinger ----------- Værdier ifølge indlægsseddel a) |
Skåneblanding 1 Analyseretb) (deklareret) |
|||||
|
Besætning 1 |
Besætning 2 |
Besætning 3 |
Besætning 1, 2 og 3 |
|||
|
FEs pr. 100 kg c) |
126 |
125 |
122 |
122 (120) |
||
|
Råprotein, pct. c) |
22,0 |
21,5 |
19,0 |
19,7 (19,4) |
||
|
Lysin, g/kg |
17,3 |
15,0 |
14,0 |
13,4 (13,2) |
||
|
Methionin, g/kg |
5,3 |
5,3 |
- |
4,2 (4,3) |
||
|
Methionin+cystein |
8,5 |
- |
- |
7,3 (7,5) |
||
|
Treonin, g/kg |
10,1 |
9,5 |
- |
8,0 (7,8) |
||
|
Calcium, g/kg |
9,5 |
7,7 |
- |
8,4 (7,8) |
||
|
Total-fosfor, g/kg |
7,2 |
7,3 |
7,0 |
7,2 (7,1) |
||
|
Zink mg/kg |
225 |
200 |
- |
226 (233) |
||
|
Antibiotika screening |
- |
- |
- |
Negativ (negativ) |
||
|
|
|
|
|
|||
|
a) |
Ved en fejl blev kontrolfoderet i de tre besætninger ikke analyseret. Af den grund angives i stedet de deklarerede værdier fra indlægssedlen. |
|||||
|
b) |
Analyserede indhold angives på basis af én analyse, hvis ikke andet er oplyst. |
|||||
|
c) |
Gennemsnit af to analyser. |
|||||
Appendiks 2b - Afprøvning 2 - Startfoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer
|
----------- Kontrolblandinger ----------- Analyseret a) (deklareret) |
Skåneblanding 2 Analyseret (deklareret) |
|||||
| Besætning 4
|
Besætning 5
|
Besætning 4+5 |
||||
|
FEs pr. 100 kg |
118b) ( - ) |
118b) ( - ) |
107d) (107) |
|||
|
Råprotein, pct. |
19,6b) ( 19,0) |
19,7b) ( 19,0) |
19,2d) (18,6) |
|||
|
Lysin, g/kg |
15,4 (14,0) |
14,5 (14,0) |
12,9c) (12,5) |
|||
|
Methionin, g/kg |
4,9 ( - ) |
5,7 ( - ) |
4,4c) (4,4) |
|||
|
Methionin+cystein |
7,9 ( - ) |
9,1 ( - ) |
7,4c) ( - ) |
|||
|
Treonin, g/kg |
9,5 ( - ) |
10,4 ( - ) |
7,8 c) ( - ) |
|||
|
Calcium, g/kg |
8,6c) ( - ) |
8,4c) ( - ) |
6,8 b) (8,3) |
|||
|
Total-fosfor, g/kg |
7,3c) (7,0) |
6,8c) (7,0) |
7,4 b) (7,2) |
|||
|
Zink mg/kg |
240c) ( - ) |
275c) ( - ) |
251 b) (200) |
|||
|
Antibiotika screening |
Negativ |
Negativ |
Negativ |
|||
|
|
|
|
||||
|
a) |
Analyserede indhold angives på basis af én analyse, hvis ikke andet er oplyst. |
|||||
|
b) |
Gennemsnit af fire analyser. |
|||||
|
c) |
Gennemsnit af to analyser. |
|||||
|
d) |
Gennemsnit af syvanalyser. |
|||||
|
Dødelighed, diarrébehandlinger og produktionsværdi - Afprøvning 1 - Besætningsniveau |
||||||||
|
--- Besætning 1 --- |
--- Besætning 2 --- |
--- Besætning 3 --- |
||||||
|
Gruppe |
Kontrol |
Skånebl. 1 |
Kontrol |
Skånebl. 1 |
Kontrol |
Skånebl. 1 |
||
|
Døde, pct. Døde + udsatte, pct. |
5,3 13,2 |
3,6 12,3 |
8,9 8,9 |
7,9 9,5 |
8,0 8,4 |
9,5 9,5 |
||
|
Behandlede mod diarré,pct. |
542 |
534 * |
230 a |
99 b |
390 |
303 * |
||
|
Produktionsværdi, kr./gris |
29,5 |
29,8 |
21,7 |
23,2 |
45,8 |
45,6
|
||
|
* : Stjerne angiver tendens (p<0,10) til statistisk sikker forskel sammenlignet med kontrol. a, b: forskellige bogstaver angiver statistisk sikre forskelle mellem grupper |
||||||||
|
Produktionsresultater - Afprøvning 1 - Besætningsniveau |
|||||||||
|
--- Besætning 1 --- |
--- Besætning 2 --- |
--- Besætning 3 --- |
|||||||
|
Gruppe |
Kontrol |
Skånebl. 1 |
Kontrol |
Skånebl. 1 |
Kontrol |
Skånebl. 1 |
|||
|
Antal hold |
9 |
9 |
6 |
6 |
5 |
5 |
|||
|
Antal grise ved start |
492 |
495 |
238 |
252 |
124 |
126 |
|||
|
4-6 ugers alder |
|||||||||
|
FEs pr. gris pr. dag |
0,24 |
0,25 |
0,25 |
0,27 |
0,38 |
0,35 |
|||
|
Daglig tilvækst, g |
113 |
140 |
144 |
177 |
171 |
180 |
|||
|
FEs pr. kg tilvækst |
2,21 |
1,90 |
1,89 |
1,56 |
2,48 |
2,08 |
|||
|
6-8/9 ugers alder |
|||||||||
|
FEs pr. gris pr. dag |
0,98 |
0,96 |
0,64 |
0,65 |
1,04 |
1,05 |
|||
|
Daglig tilvækst, g |
478 |
443 |
385 |
377 |
595 |
582 |
|||
|
FEs pr. kg tilvækst |
2,03 |
2,13 |
1,98 |
1,82 |
1,75 |
1,80 |
|||
|
Hele perioden (4-8/9 ugers alder) |
|||||||||
|
FEs pr. gris pr. dag |
0,60 |
0,56 |
0,43 |
0,44 |
0,76 |
0,76 |
|||
|
Daglig tilvækst, g |
293 |
281 |
253 |
267 |
418 |
413 |
|||
|
FEs pr. kg tilvækst |
2,06 |
2,01 |
1,79 |
1,70 |
1,83 |
1,83
|
|||
|
a, b: forskellige bogstaver angiver statistisk sikre forskelle mellem grupper |
|||||||||
Appendiks 4
|
Dødelighed, diarrébehandlinger og produktionsværdi - Afprøvning 2 - Besætningsniveau |
||||
|
----- Besætning 4 ----- |
----- Besætning 5 ----- |
|||
|
Gruppe |
Kontrol |
Skånebl. 2 |
Kontrol |
Skånebl. 2 |
|
Døde, pct. Døde + udsatte, pct. |
1,3 2,2 |
0,6 1,0 |
5,7 13,1 |
4,8 10,5 |
|
Behandlede mod diarré, pct. |
225 |
239 |
1 |
5 |
|
Produktionsværdi, kr./gris |
40,8 a |
35,6 b |
- |
-
|
|
a, b: forskellige bogstaver angiver statistisk sikre forskelle mellem grupper |
||||
|
Produktionsresultater – Afprøvning 2 - BESÆTNINGSNIVEAU |
|||||
|
------ Besætning 4 ------ |
------ Besætning 5 ------ |
||||
|
Gruppe |
Kontrol |
Skånebl. 2 |
Kontrol |
Skånebl.2 |
|
|
Antal hold |
28 |
28 |
27 |
30 |
|
|
Antal grise ved start |
716 |
718 |
1116 |
1130 |
|
|
4-6 ugers alder |
|||||
|
FEs pr. gris pr. dag |
0,31 |
0,25 |
- |
- |
|
|
Daglig tilvækst, g |
174 |
122 |
70 |
43 |
|
|
FEs pr. kg tilvækst |
1,90 |
2,16 |
- |
- |
|
|
6-8/9 ugers alder |
|||||
|
FEs pr. gris pr. dag |
0,87 |
0,82 |
- |
- |
|
|
Daglig tilvækst, g |
496 |
463 |
464 |
442 |
|
|
FEs pr. kg tilvækst |
1,76 |
1,77 |
- |
- |
|
|
Hele perioden (4-8/9 ugers alder) |
|||||
|
FEs pr. gris pr. dag |
0,65 |
0,59 |
- |
- |
|
|
Daglig tilvækst, g |
367 |
327 |
321 |
318 |
|
|
FEs pr. kg tilvækst |
1,77 |
1,81 |
- |
- |
|