Behandling med serum imod ødemsygetoksinet vt2e i besætninger med eschericia coli o13

SAMMENDRAG

En klinisk afprøvning blev gennemført i 4 besætninger, hvor der var påvist E. coli O138, F18, VT2e, ST/LT inden afprøvningen startede. De fire besætninger havde høj dødelighed efter fravænning eller havde en massiv forebyggelse med antibiotikabehandling for at holde problemet i skak. Afprøvningen blev gennemført som en randomiseret dobbelt-blind kontrolleret afprøvning med tidsmæssigt parallelle behandlings- og kontrolgrupper. Fordelingen af smågrisene til forsøgs- og kontrolgrupper skete i farestalden så alle 3 behandlings- og 2 kontrolgrupper var ligeligt repræsenteret i alle kuld. I hver behandlingsgruppe var der ca. 200 grise.  Der blev givet 2, 4 eller 6 ml serum ved fravænning. Grisene i kontrolgrupperne fik enten serum af ikke-immuniserede heste (normalserum) eller næringssubstrat med samme farve som serum.

I denne afprøvning har det ikke været muligt at påvise en specifik effekt af anti-VT2e serum på dødeligheden eller på behandlingshyppigheden efter fravænning som følge af infektion med verotoksigene E. coli O138. I én besætning var der en statistisk sikker reduktion af dødeligheden og bedre overlevelse for serumbehandlede grise generelt.

BAGGRUND

I mange besætninger, hvor der er påvist E. coli O138, har der været store problemer med diarre og dødsfald efter fravænning eller ved flytning til slagtesvinestalden. Blandt indsendelser til Statens Veterinære Serumlaboratorium i 1998, hvor der blev undersøgt for tarmpatogene E. coli, udgjorde E. coli O138 19%. Ødemsyge forårsages normalt af E. coli O139, F18, VT2e. E. coli O138 adskiller sig herfra ved foruden fimbrietype F18 og verotoksin VT2e også at kunne producere diarretoksinerne ST og LT. I besætninger som har E. coli O138 , F18, VT2e, med ST eller LT ses der ikke typisk ødemsyge, men oftest diarré eller pludselige dødsfald. Ødemsyge er kun påvist i ca 150 danske besætninger, mens E. coli O138 er vidt udbredt i danske svinebesætninger. I besætninger med ødemsyge kan dødsfald næsten elimineres ved at behandle grise med 3 ml VT2e-antiserum (ødemsygeserum). På baggrund af dette blev det besluttet at afprøve effekten af ødemsygeserum i besætninger, som havde problemer med E. coli O138.

FORMÅL

Afprøvningen havde til formål at vurdere behandling med serum fra VT2e immuniserede heste som forebyggelse af dødsfald på grund af E. coli O138 hos fravænnede grise.

MATERIALE OG METODER

Den kliniske afprøvning blev gennemført i 4 besætninger, hvor der var påvist E. coli O138, F18, VT2e, ST/LT inden afprøvningen startede. De fire besætninger havde høj dødelighed efter fravænning eller havde en massiv anvendelse af antibiotikabehandling for at holde problemet i skak.

Afprøvningen blev gennemført som en randomiseret dobbelt-blind kontrolleret afprøvning med tidsmæssigt parallelle behandlings- og kontrolgrupper. Fordelingen af smågrisene til forsøgs- og kontrolgrupper skete i farestalden så alle 3 behandlings og 2 kontrolgrupper var ligeligt repræsenteret i alle kuld. I hver behandlingsgruppe var der ca. 200 grise svarende til ca. 50 grise i hver gruppe pr. besætning, og der indgik i alt 944 grise i afprøvningen.

Der blev givet 2, 4 eller 6 ml serum ved fravænning. Grisene i kontrolgrupperne fik enten 6 ml serum af ikke immuniserede heste (normalserum) eller næringssubstrat med samme farve som serum (6 ml RPMI 1640 medium). Alle behandlinger blev givet som en engangsbehandling  ved indsprøjtning i muskulaturen. Af hensyn til blindingen af forsøget var alle injektionsdoser standardiseret til 6 ml v.h.a. normalserum. Det injicerede blev fordelt på to injektions­steder i nakkemuskulaturen. Efter behandlingen blev de øremærkede grise fravænnet/blandet uden hensyn til hvilken behandling de havde fået. For at fremprovokere sygdommen blev grisene fodret ad libitum og forebyggende behandling med zink eller antibiotika blev afbrudt. Ved udbrud af sygdom blev grisene behandlet fortrinsvis som enkeltdyrsbehandlinger. Ved mange syge dyr blev grisene flokmedicineret.

Registrering af effekt

Den primære effektparameter var dødelighed som følge af infektion medE. coli O138 efter fravæn­ning. De sekundære effektparametre var dødsfald af andre årsager, bivirkninger og antal sygdomsbe­handlinger. Grisene blev observeret mindst to gange dagligt af besætnings­ejer/staldpersonale. Døde grise blev registreret og indsendt til obduktion på Statens Veterinære Serumlaboratorium. Kun grise med påvisning af E. coli O138 blev diagnosticeret som værende døde af denne bakterieinfektion.

Tabel 1. Registreringer

Statistisk analyse

Den akkumulerede dødelighed 6 uger efter fravænning  blev indledningsvis undersøgt ved logistisk regression. I én besætning var der forskel i dødeligheden i de forskellige ugehold. Men det gjorde ingen forskel om ugehold blev inkluderet i beregningerne. Der var ikke statistisk sikre forskelle i dødeligheden mellem grise som havde fået normalserum eller antiserum. Dødeligheden i de to besætninger (A og D) hvor dødeligheden hovedsaglig skyldtes E. coli O138 blev analyseret ved Fichers eksakt test efter at de fire serumgrupper var blevet samlet i én gruppe.

I besætning A og D blev det undersøgt, om der var forskel i overlevelsestiden mellem grisene i kontrolgruppen og den samlede serumgruppe (incl. normalserum uden antistof mod VT2e). Forskellen i overlevelsestid blev beskrevet ved hjælp af Kaplan Meier estimat.

RESULTATER

Dødelighed som følge af infektion med verotoksigene E. coli O138

I besætning A, B, C og D var dødeligheden i perioden fra fravænning til 6 uger efter fravænning hhv 18,3%, 2,4%, 15,5% og 18,8%. Dødeligheden som følge af E. coli O138 i samme periode var hhv. 15,1%, 0%, 3.0% og 17,3%. Fordelingen i de enkelte besætninger er vist i figur 1 til 4. I besætning B og C var dødeligheden som følge af E. coli O138 så lav, at der ikke blev regnet statistik på disse besætningers dødelighed.

I besætning A var dødeligheden som følge af E. coli O138 i normalserum gruppen (kontrol) lavere end hos grise som blev behandlet med 2 eller 4 ml antiserum og på niveau med dødeligheden blandt grisene som havde fået 6 ml antiserum. Den gennemsnitlige dødelighed på 12,8% blandt de serumbehandlede grise er statistisk sikker lavere end dødeligheden på 24,6% i placebogruppen (p<0,05). Resultaterne er vist i Figur 1.

I besætning D var dødeligheden blandt de grise som blev behandlet med 2 ml antiserum dobbelt så høj som i de to kontrolgrupper. Den gennemsnitlige dødelighed på 18,3% blandt de serumbehandlede grise var ikke statistisk sikkert forskellig fra dødeligheden på 14,0 % i placebogruppen (p=0,65). Resultaterne er vist i Figur 4.

Overlevelsestid

I Figur 5 og Figur 6 er overlevelsestiden i besætning A og besætning D vist, idet der er sammelignet mellem kontrolgruppen og de samlede serumbehandlede grupper (incl. normalserum uden antistof mod VT2e). Figur 5 viser, at grisene i besætning A hovedsageligt døde fra dag 5 til dag 15 efter fravænning og at  serumbehandlede grise overlevede længere end kontrolgrisene. Forskellen i overlevelsestid er statistisk signifikant. Figur 6 viser, at grisene i besætning D hovedsageligt døde fra dag 8 til dag 12.Der er ikke en statistisk signifikant forskel på overlevelsen mellem grupperne i besætning D.

Dødelighed som følge af andet

I besætning C døde 80% af grise af andet end E. coli O138. Af disse grise døde 75% af diarré forårsaget af  E coli O149 eller andre E. coli typer.Der var ikke nogen statistisk signifikant forskel i dødeligheden mellem behandlingsgrupperne (p=0,55). I de tre andre besætninger er dødeligheden som følge af andre årsager så lave, at der ikke er foretaget statistiske beregninger af dødeligheden.

Bivirkninger

I besætning A døde 8 grise ud af 283 grise kort efter serumbehandlingen. Der døde ingen grise efter behandling i placebogruppen. Der var dog ca 2,5% af grise i placebogruppen som havde bivirkninger. Hos de fleste grise som fik bivirkningerne opstod disse kort tid efter at grisene var blevet behandlet med serum. Grise blev slingre, savlede, kastede op eller blev røde/blålige på ører og lemmmer.De fleste grise blev friske igen i løbet af en time. Da der forekom dødsfald som følge bivirkninger i både normalserum gruppen og i immunserum grupperne tyder det på, at bivirkningerne mere skyldtes serumbehandling generelt end mængden af immunserum. Årsagen til de relativt mange dødsfald, som ofte optrådte kuldvis i besætning A, er formodentlig, at grisene efter behandling blev lukket ud på gangen, hvor de havde mulighed for kraftig fysisk aktivitet, herunder slagsmål med grise fra andre kuld.  Dødsfaldene ophørte da næste hold grise efter serumbehandling kom tilbage i farestien. Fordelingen af grise, som døde eller havde bivirkninger, er vist i Figur 7.

Behandlinger for sygdom

I de fire besætninger  blev der registreret antibiotika behandlinger for diarré, ledbetændelse og hjernebetændelse. Over 90% af behandlingerne var på grund af diarré.  Der var stor forskel mellem antal behandlinger for diarré i de fire besætninger. Én besætning tegnede sig for 83% af alle diarrébehandlinger. Set under et var der ingen forskel på antal behandlinger for diarré mellem behandlingsgrupperne (p=0,36). Resultaterne er vist i Figur 8.

KONKLUSION OG DISKUSSION

I denne afprøvning har det ikke været muligt at påvise en specifik effekt af anti-VT2e serum på dødeligheden eller på behandlingshyppigheden efter fravænning som følge af infektion med verotoksigene E. coli O138. Det var kun to af besætningerne, der havde så høj dødelighed pga. E. coli O138, at effekt af serum kunne vurderes.

Det kan derfor ikke udelukkes, at der kunne være en anden effekt ved gentagelser i andre besætninger, men det er usandsynligt, at der vil vise sig lige så god effekt, som i besætninger med ødemsyge. Dette peger på, at verotoksin VT2e ikke har afgørende betydning for fravænningsdiarre ved infektioner med E. coli O138, F18, VT2e, LT/ST.

I besætning A var der en statistisk sikker reduktion af dødeligheden og længere overlevelsestid som følge af serumbehandling generelt, hvilket indicerer en svag uspecifik effekt af serumbehandling. Denne afprøvning kan ikke forklare forskellen i effekten i besætning A og D.

Bivirkningerne efter serumbehandling skyldes sandsynligvis en effekt af serum generelt (anafylaktisk chok) og ikke mængden af immunserum. For at undgå dødsfald som følge af serumbehandlingen er det vigtigt at grisene ikke stresses ved at fravænne dem umiddelbart efter behandlingen.

APPENDIKS

Figur 1.

Figur 2.

Figur 3.

Figur 4.

Figur 5.

Figur 6.

Figur 7.

Figur 8.