Sammenligning af enkelt - og fællesfarefolde til diegivende søer på friland

SAMMENDRAG

Det var afprøvningens formål at belyse de samlede økonomiske konsekvenser ved brug af enkeltdyrsfarefolde og fælles farefolde ud fra pattegrisedødelighed, arbejdsforbrug og fravænningsvægt og på baggrund heraf, at fremkomme med anbefalinger til valg af foldsystem. Afprøvningen blev gennemført i to besætninger med søer på friland.

Afprøvningen forløb over en periode på ca. 1 år.

I begge besætninger blev gyltene / 1.lægssøerne indsat i enkeltfarefolde og holdt udenfor forsøget.

Resultatet fra afprøvningen viste at den totale pattegrisedødelighed blev reduceret med 2,2 pct. af totalfødte, mens dødeligheden blandt de levendefødte indtil fravænning blev reduceret med 1,6 pct. ved anvendelse af enkeltfolde i forhold til fællesfolde.

Der var ligeledes en reduktion i foderforbruget ved anvendelse af enkeltdyrsfolde på 0,4 kg foder pr. kg fravænnet gris, mens fravænningsvægten blev forøget med 0,3 kg pr. gris, når produktionen foregik i enkeltfolde.

Den samlede produktionsforbedring ved produktion i enkeltfolde vil, i en besætning på 100 årssøer, betyde en økonomisk gevinst på kr. 20.000 (kr. 200/årsso).

I samme besætning vil der være et merarbejde som, afhængig af om det er med eller uden foderautomater i fællesfoldene, vil være på henholdsvis 109 eller 38 timer. Ved en timeløn på 128 kr. pr. time vil dette modsvare en udgift på henholdsvis kr. 14.000 eller kr. 5.000. I enkeltfolde vil der naturligvis være en større investering til hegn, vandtrug og fodertrug/automater samt fittings til etablering af sølebade, hvilket ikke er medtaget i kalkulationerne.

Der er klart forbedrede produktionsresultater ved anvendelse af enkeltfolde sammenlignet med fællesfolde, men det samlede økonomiske resultat afhænger af om arbejdet i enkeltfoldene kan rationaliseres.

BAGGRUND

Pattegrisedødelighed i frilandsproduktionen er på ca. 16 procent. En engelsk undersøgelse (1) antyder, at pattegrisedødeligheden er mindre i frilandssystemer med individuelle farefolde i forhold til systemer med fælles farefolde. Årsagen til at pattegrisedøde­ligheden er højere i fælles farefolde kan være, at flere søer farer i samme hytte, hvorved mange pattegrise bliver trådt/lagt ihjel. Derudover er der risiko for at andre søer forstyrrer en farende so, som herved bliver urolig og ligger/træder sine grise ihjel.

Anvendelsen af fællesfolde er imidlertid arbejdsbesparende i forhold til enkeltfolde, idet fodring, vanding og opsætning af hegn herved rationaliseres. Fællesfolde begrænser dog muligheden for at gennemføre en optimal fodring af enkelt dyr, hvilket kan medføre en ringere foderoptagelse hos soen og dermed en mindre fravænningsvægt, sammenlignet med enkeltdyrsfolde. Huldvariationen kan også tænkes at være mindre ved enkeltfarefolde i forhold til fællesfolde.

Der er derfor fordele og ulemper ved begge foldsystemer, som kan påvirke den samlede økonomi  i forskellige retninger. De fulde konsekvenser ved valg af foldsystem er endnu ikke belyst og det er derfor vanskeligt at anbefale hvilket foldsystem der skal anvendes til udendørs diegivende søer.

Det var afprøvningens formål at belyse de samlede økonomiske konsekvenser ved brug af enkeltdyrs farefolde og fælles farefolde ud fra pattegrisedødelighed, arbejdsforbrug og fravænningsvægt og på baggrund heraf fremkomme med anbefalinger til valg af foldsystem.

MATERIALER OG METODER

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger med søer på friland.  Afprøvningen forløb over en periode på ca. 1 år. I begge besætninger blev farefoldene delt i to systemer, således at halvdelen af foldene var enkeltfarefolde og den anden halvdel var fællesfolde.

Eksempel på opdeling af farefolde er vist i figur 1.

Beskrivelsen af de to besætninger er vist i tabel 1.

Tabel 1. Produktionsforhold i besætning 1 og 2

		1	2
Antal årssøer		ca. 350	ca. 320
Sundhedsstatus		MS, -PRRS	MS, -PRRS
Antal søer pr. fællesfarefold		5-8	5-10
Fodertype		pelleteret	pelleteret
Jordbundstype (JB nr.)		1-3	1-3
Holddrift		uge	3 uger
Fodringsstrategi:
1. uge 2.- 4. uge		restriktivt på jorden ad lib. foderautomat	restriktivt på jorden  tilnærmet ad lib. i fodertrug
Hyttetype		A-hytter (75%) Rundbue hytter (25%)	Rundbue hytter

Grupper

I de to besætninger blev søerne tilfældigt inddelt i to forskellige grupper ved indsættelse i farefolde, således at gruppe 1 blev indsat i fællesfarefolde og gruppe 2 blev indsat i enkeltfarefolde.

I begge besætninger blev gyltene / 1. lægssøerne indsat i enkeltfarefolde og indgik ikke i forsøget.

REGISTRERINGER

Produktionskontrol

Der blev gennemført produktionskontrol på kuldresultater i hver gruppe.

I hver gruppe blev der registreret sygdoms- og dødsårsager blandt pattegrisene hos hver enkelt so.

Sygdoms og dødsårsagerne blev uden obduktion af pattegrisene registreret af driftslederne i besætningerne.

Huld

I forbindelse med indsættelse og ved fravænning blev søernes huld registreret ud fra følgende skala:

Huldkarakter 1.		= For mager	- Hofteben og rygrad træder tydeligt frem.
Huldkarakter 2.		= Mager	- Hofteben og rygrad kan ses.
Huldkarakter 3.		= Middel	- Hofteben og rygrad kan mærkes med et let håndtryk.
Huldkarakter 4.		= Fed	- Hofteben og rygrad er skjult.

Foderforbrug

Foderforbruget i hver gruppe blev registreret på holdniveau. Registreringen blev igangsat i den ene besætning i forbindelse med kuldudjævning og i den anden besætning efter endt kastrering, således at alle søer havde faret før registrering af foderforbruget blev påbegyndt.

Vægt

Ved fravænning blev grisene vejet - ligeledes på holdniveau.

Arbejdstid

I afprøvningsperioden blev der gennemført arbejdstidsregistreringer for følgende rutiner i de to grupper: Etablering af folde, flytning af søer til farefolde, fodring, kastration og fravænning/flytning af søer til løbestald. Registreringerne foregik ved at en registreringstekniker fra Den rullende Afprøvning var tidtager ved de forskellige rutiner i de to grupper.

Statistik

Dødelighed er opgjort pr. kuld, mens foderforbrug og fravænningsvægt er opgjort pr. hold. I alle tilfælde er der anvendt en generaliseret lineær model (GLM) til behandling af data og databehandlingen er gennemført med programmet SAS.

RESULTATER OG DISKUSSION

  Resultaterne er samlet i én opgørelse da der ikke blev fundet vekselvirkning mellem de to besætninger.

Dødelighed

Som det fremgår af tabel 2 har anvendelse af enkeltdyrsfolde en statistisk sikker effekt på pattegrisedødeligheden. Den totale pattegrisedødelighed (døde af totalfødte) blev reduceret med 2,2 pct. (p = 0,015), mens dødeligheden blandt de levendefødte indtil fravænning blev reduceret med 1,6 pct. (p = 0,026). Når pattegrisene ikke obduceres har det tidligere vist sig vanskeligt at skelne mellem dødfødte og døde umiddelbart efter faring (2). Derfor anvendes totaldødeligheden som parameter i opgørelsen.

Tabel 2. Dødelighed

		Fælles folde	Enkelt folde
Antal kuld, stk. (Antal hold, stk.)		527 (94)	444 (95)
Totalfødte pr. kuld, stk.		13,3	13,1
Dødfødte, stk./kuld.		0,9	0,8
Svagfødte, stk./kuld.		0,3	0,2
Total dødelighed, pct.*		19,2 a)	17,0 b)
Døde indtil fravænning, pct.*		13,5 a)	11,9 b)
Døde inden 3. levedøgn, pct. af døde i alt		71	69
Døde i første leveuge, pct. af døde i alt		83	79
a) og b) afviger signifikant p<0,05
* = tallene er korrigerede for besætning og for gruppe

Af tabel 2 ses endvidere at ca. 70 pct. af de døde grise døde inden for de første tre levedøgn, mens omkring 80 pct. er døde inden for den første leveuge, hvilket er i overensstemmelse med tidligere undersøgelser (2, 3).

Den reducerede dødelighed i enkeltfarefoldene hænger sandsynligvis sammen med større ro omkring faringstidspunktet. Ligesom i naturen, hvor soen isolerer sig fra andre søer umiddelbart før faring, kan søerne i enkeltfarefoldene undgå forstyrrelser fra andre søer. I fællesfarefoldene er der endvidere risiko for, at flere søer farer i samme hytte, hvilket ofte medfører mange ihjellagte grise, samt beskadigelser ved tråd. Dette forekommer dog hyppigst hos gylte hvilket er årsagen til at det generelt anbefales at holde denne dyregruppe i enkeltfarefolde. Dette var også årsagen til, at denne dyregruppe blev indsat i enkeltfarefolde og holdt udenfor forsøget. Der blev kun observeret få samfaringer i afprøvningen.

Dødsårsager for de døde pattegrise er vist i tabel 3

Tabel 3. Dødsårsager

		Fælles folde	Enkelt folde
Taget af ræven, pct.		0,8	1,8
Klemte/ihjellagt, pct.		70,9	71,6
Lungelidelser, pct.		0,1	0,0
Diarre, pct.		1,1	0,2
Svagfødte, pct.		7,2	4,2
Ledbetændelse, pct.		0,1	0,0
Andre årsager, pct.		19,8	22,2
I alt, pct.		100	100

Som det fremgår af tabel 3 var der ikke forskel på dødsårsagerne mellem grupper. Dødsårsagerne var generelt i overensstemmelse med andre undersøgelser (2, 3) og således var mere end 70 pct. af de døde pattegrise ihjellagte.

Foderforbrug og fravænningsvægt

I tabel 4. er foderforbruget opgjort som kg foder pr. kg fravænnet gris. Som det fremgår af tabellen, er der ved anvendelse af enkeltdyrsfolde en reduktion i foderforbruget på 0,4 kg foder pr. kg fravænnet gris (p = 0,0001).

Årsagen til det reducerede foderforbrug i enkeltfarefoldene hænger sandsynligvis sammen med en optimeret fodertildeling til den enkelte so. I enkeltfarefoldene var det muligt for driftslederen at tildele foderet mere præcist svarende til den enkelte so’s foderbehov.

Tabel 4. Foderforbrug

		Fællesfolde	Enkeltfolde
Antal hold, stk.		94	95
Huld v. indsættelse, karakter		2,0	2,0
Foder pr. kg fravænnet gris, kg.*		2,6 a)	2,2 b)
Vægt ved fravænning pr. gris, kg.*		8,0 a)	8,3 b)
Huld v. afgang, karakter		2,0	2,0
a) og b) afviger signifikant p<0,05
* = tallene er korrigerede for besætning og for gruppe

Det fremgår endvidere at fravænningsvægten blev forøget med 0,3 kg pr. gris, når produktionen foregik i enkeltfolde (p = 0,0047). Selvom der blev fravænnet større grise samtidig med at der blev brugt mindre foder i enkeltfolde, blev søernes huldkarakter ikke påvirket (jf. tabel 4). Søerne i begge grupper har som gennemsnit haft middel huld både ved indsættelse i farefolde og ved fravænning.

Der er sandsynligvis flere årsager til, at der i enkeltfolde blev fravænnet større grise. Den væsentligste er sandsynligvis fodring, som udover at tilgodese den enkelte so med den rigtige mængde foder, også sikrer at man får ”tilset” alle søerne hver dag. Vandoptagelsen spiller også her en stor rolle, idet en god vandoptagelse er afgørende for en høj mælkeproduktion. I enkeltfolde er afstande til vandtrugene ofte mindre ned i enkeltfoldene.

Det vides ikke, om søer i enkeltfarefolde tilbringer mere tid med diegivning til grisene, frem for at socialisere med andre søer, som det kunne være tilfældet i fællesfolde. Dette kunne også være en del af forklaringen på den større fravænningsvægt. En anden teori kunne være at søerne i fællesfarefoldene lettere stresses af andre søer, hvorved oxytocin-udskillelsen reduceres og diegivningslængden dermed også bliver kortere.

Kuldresultaterne

Kuldresultaterne fra de to foldsystemer er samlet i tabel 5. Som det fremgår var der ikke forskel på antal levendefødte, grise efter udjævning eller fravænningsalderen (diegivningsperioden) mellem de to systemer. Der blev fravænnet 10,2 grise pr. kuld i enkeltfarefoldene, mens der i fællesfarefoldene blev fravænnet 10,0.

Tabel 5. Forskel i produktionsresultater mellem enkelt – og fællesfolde

		Fælles folde	Enkelt folde
Antal kuld, stk. (Antal hold i forsøg, stk.)		527 (94)	444 (95)
Levendefødte pr. kuld, stk.		12,4	12,3
Grise efter udjævning, stk.		11,7	11,7
Diegivningsperiode, dage		26	26
Fravænnede pr. kuld, stk.		10,0	10,2

Arbejdsforbrug

Arbejdsforbruget er opgjort for udvalgte rutiner. Tidsforbruget er opgjort som det ekstra arbejde, der er forbundet med enkeltdyrsfolde og tallene i tabellen angiver de ekstra timer der bruges pr. 100 søer, hvis man etablerer enkeltfolde i stedet for fællesfolde.

Tabel 6. Timer pr. år ved 100 årssøer

		Ekstra arbejde ved enkeltdyrsfolde
Etablering af folde		3
Flytning af søer til farefold		3
Fodring		17 (88)
Kastration		4
Fravænning og flytning af søer til løbeafd.		11
I alt timer		38 (109)
( ) = Tallene i parentes angiver det ekstra arbejde der er ved enkeltdyrsfolde, hvis der er foderautomater i fællesfoldene (se tekst)

Som det fremgår af tabel 6., er det primært fodring og fravænning inkl. flytning af søer til løbeafdeling, der tager mere tid i systemer med enkeltfarefolde. Det fremgår ligeledes, at hvis der anvendes foderautomater i fællesfoldene (fyldes kun et par gange pr. uge) forøges tidsforbruget relativt meget i enkeltfarefoldene. Der er ikke medtaget det generelle tidsforbrug til den daglige inspektion af hytterne, hvilket man i foldsystemer med enkeltfolde og i fællesfolde uden foderautomater typisk foretager samtidig med fodring. I fællesfolde med foderautomater skal man, selvom man ikke fodrer hver dag, rundt på en daglig inspektionsrunde hvilket vil reducere forskellen i arbejdsforbruget en smule.

Ved enkeltfolde er der aldrig arbejde med at adskille to søer som vil fare i samme hytte, hvilket naturligvis kan koste arbejdstid i fællesfolde. Dette er heller ikke medtaget i opgørelsen.

ØKONOMI

Af resultaterne fremgår det at produktiviteten i  udendørs sohold kan forbedres marginalt ved etablering af enkeltfarefolde. Det har gennem afprøvningen vist sig muligt at reducere pattegrisedødeligheden i diegivningsperioden med 1,6 pct. (jf. tabel 2). I en besætning på 100 årssøer vil der således kunne fravænnes ca. 35 grise mere pr. år svarende til ca. kr. 8.000 hvis produktionen foregår i enkeltfolde i stedet for fællesfolde (7 kg’s pris på kr. 228). Desuden kan der fravænnes ca. 650 kg ekstra gris svarende til en merpris på ca. kr. 4.500 (kr. 6,90 pr. kg). Samtidig kan der spares ca. 0,3 kg foder pr. kg fravænnet gris, svarende til en besparelse på ca. kr. 7.500 (foderpris på kr. 1,30 pr. kg). Sammenlagt vil det betyde en økonomisk gevinst på kr. 20.000.

I samme besætning vil der være et merarbejde, som afhængigt af om der er foderautomater i fællesfoldene eller ej, vil være på henholdsvis 109 eller 38 timer. Ved en timeløn på 128 kr. pr. time vil dette modsvare en udgift på henholdsvis kr. 14.000 eller kr. 5.000.

I enkeltfolde vil der naturligvis være en større investering til hegn, vandtrug og fodertrug/automater samt fittings til etablering af sølebade, hvilket ikke er medtaget i beregningerne, og anslået vil modsvare ca. kr. 500 pr. årsso.

Deltagere i afprøvningen:

Hanne Nissen

Ernst Nielsen

Verner Ruby og

Maibritt Friis Nielsen

REFERENCER

1)	Higgins M. and Edwards S. A. (1997) The effect on welfare and production of using individual or group paddocks  for farrowing sows and litters in an outdoor system. Proceedings of the fourth international symposium on livestock farming systems, an EAAP satellite symposium “Livestock farming systems – more than food production”. EAAP publication no. 89.
2)	Kongsted, A.G. og Larsen V. Aa. (1999). Pattegrisedødelighed i frilandssohold. DanmarksJordbrugsForskning. Rapport nr. 11, juni. 56 sider.
3)	Smidth, J. og Udesen F. (1995). Udendørs sohold. Rapport nr. 6 Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier. 29 sider.

Afprøvningsnummer: 520 / Arkiv nr. 6182