Sammendrag
Der er afprøvet fem slagtesvineblandinger solgt på de østlige øer. De fem blandinger er sammenlignet med hinanden og med en kontrolblanding. Foderet blev indkøbt uden foderfirmaernes viden. Afprøvningen blev gennemført i én besætning og der blev indsat 1044 grise i forsøget. Følgende blandinger blev afprøvet:
|
Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG): |
Mondeo UK |
|
Korn- og Foderstof Kompagniet (KFK): |
Bacona Korn |
|
Østsjællands Andel (ØA): |
Svinefoder Antonio |
|
Roskilde Andel (RA): |
SPF-Medio |
|
Bornholms Andels Foderstofforretning (BAF): |
Anton 106 |
Der var ikke forskel mellem blandingerne i antallet af døde grise, grise udtaget af forsøget eller antallet af diarrébehandlinger.
Produktionsværdien var statistisk sikker højere for kontrolblandingen og blandingen fra DLG i forhold til blandingen fra RA. Blandingen fra KFK resulterede i en produktionsværdi, der var statistisk sikkert højere i forhold til blandingerne fra ØA, RA og BAF. Produktionsværdien var ikke statistisk sikker forskellig mellem de øvrige blandinger.
Samlet viste afprøvningen, at der var statistisk sikre forskelle i produktionsværdien og kvælstofudskillelsen mellem de afprøvede firmablandinger solgt på de østlige øer.
Baggrund
Indkøbt færdigfoder bliver anvendt i ca. halvdelen af den danske svineproduktion. Plantedirektoratet foretager den officielle kontrol med, at foderstoffirmaerne overholder oplysningerne på indlægssedlen, og at foderet i øvrigt er i overensstemmelse med Foderstofloven.
Færdigfoderets produktionsværdi afhænger ikke kun af næringsstofindholdet, men også af råvarernes kvalitet og kan derfor være vanskelig at forudsige.
Af hensyn til det omgivende miljø er det ligeledes vigtigt, at de råvarer, der indgår i den animalske produktion, udnyttes så effektivt som muligt. Udnyttelsen af kvælstof afspejles i, hvor meget, der udskilles udtrykt som kg N ab dyr.
Formålet med at afprøve forskellige foderblandinger mod hinanden er at sammenligne blandinger og dermed på sigt forbedre foderblandingernes kvalitet både med henblik på svineproducenternes økonomi og det omgivende miljø.
Materiale og metoder
Der blev afprøvet fem slagtesvineblandinger solgt på de østlige øer. Blandingerne blev anvendt i en konventionel besætning (Forsøgsstation Grønhøj) med egen produktion af
smågrise. Grisene blev indsat i forsøg ved en gennemsnitsvægt på 27,7 kg. I alt 1044 grise indgik i et randomiseret blokforsøg med 6 forsøgsgrupper og 17 gentagelser. Dvs. i alt 174 grise pr. forsøgsgruppe blev fordelt i 17 stier. Der blev således indsat 10-11 grise pr. sti. Indenfor en blok (hold) var kønsfordelingen og den gennemsnitlige vægt ved indsættelse ens. Slagtesvinestalden var indrettet med fuldspalter, og stierne var ligeligt fordelt på hver side af en midtergang. Der var en tørfoder enkeltdyrsautomat og én drikkeventil/kop pr. sti. Grisene blev foderet efter ædelyst. Foderet blev afvejet manuelt 1-2 gange dagligt.
De fem firmablandinger blev sammenlignet indbyrdes og med en kontrolblanding. Oversigt over de afprøvede blandinger fremgår af tabel 1. Blandingernes deklarerede råvaresammensætning ifølge indlægssedlerne fremgår af appendiks 1. Alle blandingerne var pelleterede.
Tabel 1. Forsøgsdesign
|
Gruppe |
Firma | Blanding | ||
|
1 |
Kontrol |
Kontrol |
||
|
2 |
Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG) |
Mondeo UK |
||
|
3 |
Korn- og Foderstof Kompagniet (KFK) |
Bacona Korn |
||
|
4 |
Østsjællands Andel (ØA) |
Svinefoder Antonio |
||
|
5 |
Roskilde Andel (RA) |
SPF-Medio |
||
|
6 |
Bornholms Andels Foderstofforretning (BAF) |
Anton 106 |
||
Kontrolblandingen blev produceret hos Aarhusegnens Andel i Galten. Kontrolfoderet var sammensat således, at det beregnede indhold af aminosyrerne: lysin, methionin, treonin og tryptofan lå fem procent over den aktuelle norm for at opveje eventuelle udsving i råvarernes indhold af aminosyrer. Kontrolfoderets indhold af øvrige næringsstoffer var i henhold til gældende normer (jf. FOKUS PÅ Normer for næringsstoffer, 6. udgave 1998, Landsudvalget for Svin). Foderet blev produceret som pelleteret foder og blev varmebehandlet ved minimum 81 grader celsius.
Alle blandingerne til afprøvningen blev indkøbt af forskellige svineproducenter. Foderstoffirmaerne vidste derfor ikke, at det aktuelle parti skulle indgå i afprøvningen. Der blev indkøbt foder fire gange. Ved hver levering af foder blev alle foderblandingerne analyseret for indhold af energi (EFOS), aminosyrer, calcium og fosfor. Endvidere blev en samleprøve af de fire leveringer af hver blanding analyseret for indhold af kobber og screenet for indhold af antibiotika. Hvis en samleprøve viste overindhold af Cu, blev de fire enkelt prøver analyseret.
Der blev registreret foderoptagelse, tilvækst, sygdomsbehandlinger og slagtedata. Grisene blev mellemvejet cirka 6 uger efter indsættelse i forsøg. Produktionsværdi pr. stiplads blev beregnet udfra de målte produktionsresultater korrigeret til samme vægt ved indsættelse og samme slagtevægt.
Grisene blev vaccineret mod lungesyge to gange i løbet af afprøvningen.
Statistisk analyse
Daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent blev for hvert hold brugt til beregning af produktionsværdien pr. stiplads pr. år ved samme pris pr. analyseret FEs for alle grupper. Produktionsværdien var den primære parameter.
|
DB pr. stiplads pr. år =DB pr. gris*(365 dage / foderdage pr. gris) * staldudnyttelse. |
|
DB pr. gris er givet ved: |
|
DB pr. gris = salgspris - købspris - foderomkostninger - diverse omkostninger. |
De fastsatte noteringer var gennemsnittet af de sidste 5 år (1. september 1994 til 1. september 1999) for 30 kg's grise (360 kr. pr. stk. +/- 4,95 kr. pr. kg) og slagtesvin (10,10 kr. pr. kg, inklusive efterbetaling). Diverse omkostninger var fastsat til 20 kr., og staldudnyttelsen til 95 pct. Foderprisen blev ligeledes fastsat som et gennemsnit for de seneste 5 år og var ens i alle grupper (1,28 kr./FEs).
Der blev desuden foretaget en beregning af produktionsværdien ved aktuelle 5-ugers priser (uge 28 til 32, 2000). Den gennemsnitlige pris i denne periode for 30 kg?s grise var 392 kr. pr. stk. +/- 5,24 kr. pr. kg, slagtesvinenoteringen var 10,63 kr. pr. kg, inklusive efterbetaling. Der blev anvendt samme foderpris i alle grupper (1,30 kr./FEs) baseret på gennemsnittet af firmaernes pris på kontrolblandingen.
Som sekundære parametre blev der registreret sygdomsbehandlinger og dødelighed på stiniveau. Endelig blev kilo N ab dyr beregnet som korrigeret gennemsnit for hver gruppe ud fra følgende formel (Beretning nr. 736 fra Danmarks JordbrugsForskning, 1997):
|
Kilo N ab dyr |
= N i foder – tilvækst pr. gris x N aflejret pr. kilo tilvækst (FEs pr. produceret gris x g analyseret råprotein pr. FEs / 6250)-((slagtevægt x 1,31 – indgangsvægt) x 0,028 kg N pr. kilo tilvækst) |
Data blev analyseret ved en variansanalyse i GLM-proceduren i SAS. Produktionsværdien svarende til DB/stiplads/år blev beregnet ud fra de målte produktionsresultater korrigeret til samme vægt ved indsættelse og samme slagtevægt. Alle blandinger blev sammenlignet indbyrdes. Statistisk sikre forskelle angives på 5 pct. niveau korrigeret for 15 parvise sammenligninger ved en Bonferroni t-test.
Resultater og diskussion
Foderanalyser
Blandingernes deklarerede og analyserede indhold af næringsstoffer fremgår af appendiks 2. Tallene er angivet som et gennemsnit af analyserne fra fire foderleverancer. Generelt var der god overensstemmelse mellem det deklarerede og analyserede indhold af næringsstoffer. Der blev ikke påvist antibiotika i nogen af blandingerne.
I 4. levering fra RA blev der fundet 20 pct. mere råprotein end deklareret, hvilket er lige på grænsen af foderstoflovgivningens latitude.
I gruppe 3 (KFK) var det gennemsnitlige analyserede indhold af kobber 45 mg/kg, hvilket er højere end det tilladte totalindhold i foder til svin over 16 uger (35 mg/kg). En efterfølgende analyse af kobberindholdet i hver enkelt levering påviste et indhold i 1. og 4. levering på henholdsvis 45 og 51 mg/kg, hvilket dog kan skyldes analyseusikkerhed.
Sundhedsforhold
Der var ikke forskel mellem grupperne i antallet af døde grise, grise udtaget af forsøget eller antallet af diarrébehandlinger. I gennemsnit var dødeligheden 1,0 pct., 2,1 pct. blev udtaget af forsøget på grund af sygdom og 2,8 pct. blev behandlet for diarré.
Produktionsresultater
Produktionsresultaterne er angivet både før og efter mellemvejning, samt for hele afprøvningsperioden. I resultaterne er indregnet korrektion for vægt ved indsættelse. Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse, mellemvejning og levering var henholdsvis 27,7 kg, 57,4 kg og 95,4 kg (tabel 2). Der måtte i gruppe 3 og 6 kasseres en sti på grund af registreringsfejl. I gruppe 3 blev der desuden kasseret en sti, da dækningsbidraget pr. stiplads pr. år var statistisk sikker afvigende ved en residualtest.
Tabel 2. Produktionsresultater
|
Gruppe |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
||
|
Firma |
Kontrol |
DLG |
KFK |
ØA |
RA |
BAF |
||
|
Antal hold |
17 |
17 |
15 |
17 |
17 |
16 |
||
|
Antal grise indsat |
174 |
174 |
154 |
174 |
174 |
164 |
||
|
28-57 kg |
|
|
|
|
|
|
||
|
Daglig foderoptagelse, FEs |
1,78 |
1,81 |
1,84 |
1,81 |
1,80 |
1,80 |
||
|
Daglig tilvækst, g |
705 |
723 |
746 |
706 |
686 |
712 |
||
|
FEs pr. kg tilvækst |
2,51 |
2,50 |
2,48 |
2,57 |
2,62 |
2,52 |
||
|
57-95 kg |
|
|
|
|
|
|
||
|
Daglig foderoptagelse, FEs |
2,77 |
2,84 |
2,82 |
2,76 |
2,91 |
2,85 |
||
|
Daglig tilvækst, g |
980 |
1018 |
1010 |
974 |
1005 |
969 |
||
|
FEs pr. kg tilvækst |
2,83 |
2,80 |
2,80 |
2,84 |
2,90 |
2,94 |
||
|
28-95 kg |
|
|
|
|
|
|
||
|
Daglig foderoptagelse, FEs |
2,24 |
2,29 |
2,30 |
2,27 |
2,32 |
2,29 |
||
|
Daglig tilvækst, g |
834 |
862 |
869 |
835 |
836 |
835 |
||
|
FEs pr. kg tilvækst |
2,69 |
2,66 |
2,64 |
2,72 |
2,78 |
2,74 |
||
|
Kødprocent |
61,1 |
60,2 |
60,9 |
60,6 |
60,4 |
60,4 |
||
Udfra de opnåede produktionsresultater er produktionsværdien beregnet ved samme pris pr. analyseret FEs. Produktionsværdien ved 5-års priser (1. september 1994 - 1. september 1999) fremgår af tabel 3.
Produktionsværdien var statistisk sikker højere for kontrolblanding (P=0,03) og blandingen fra DLG (P=0,02) i forhold til blandingen fra RA. Blandingen fra KFK resulterede i en produktionsværdi, der var statistisk sikkert højere i forhold til blandingerne fra ØA (P=0,01), RA (P<0,01) og BAF (P<0,01). Produktionsværdien var ikke statistisk sikker forskellig mellem de øvrige blandinger.
Tabel 3. Produktionsværdi ved henholdsvis 5 års priser og 5 ugers priser
|
Gruppe |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
||||
|
Firma |
Kontrol |
DLG |
KFK |
ØA |
RA |
BAF |
||||
|
Produktionsværdi ved 5- års priser, 1) DB/stiplads/år Indeks |
637ac 100 |
641ac 101 |
675c 106 |
612ab 96 |
586b 92 |
598ab 94 |
||||
|
|
|
|
|
|
|
|||||
|
Produktionsværdi ved 5- ugers priser,2) DB/stiplads/år Indeks |
653 100 |
657 101 |
691 106 |
627 96 |
601 92 |
613 94 |
||||
|
|
||||||||||
|
1) |
Ved sammenligning af produktionsværdien i mellem grupper skal der være en forskel på minimum 51 kr. pr. stiplads pr. år eller 8 indekspoint for, at der er tale om statistisk sikker forskel (5 procentniveau). Værdier markeret med forskellige bogstaver er statistisk sikkert forskellige (p<0,05). |
|||||||||
|
2) |
Der er ikke foretaget statistisk beregning af forskelle i produktionsværdi ved 5-ugers priser |
|||||||||
Den beregnede produktionsværdi ved samme pris pr. FEs for alle blandinger gengiver de opnåede produktionsresultater, men siger ikke noget om det dækningsbidrag, der kan opnås udfra den aktuelle foderpris. En lav foderpris kan således opveje en lav produktions-
værdi. Tabel 4 viser de priser, foderet må koste, for at opnå det samme dækningsbidrag pr. stiplads, som i kontrolgruppen ved anvendelse af 5-års priser. Prisen for foderblandingen fra RA skal således være henholdsvis 8, 7 og 13 kr. lavere pr. 100 kg end prisen for henholdsvis kontrolblandingen og blandingerne fra DLG og KFK. Desuden skal blandingen fra ØA og BAF være henholdsvis 9 og 10 kr. lavere pr. 100 kg end prisen for blandingen fra KFK.
Tabel 4. Maksimal foderpris til opnåelse af samme dækningsbidrag som i kontrolgruppen (5-års priser)
|
Gruppe |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
|||
|
Firma |
Kontrol |
DLG |
KFK |
ØA |
RA |
BAF |
|||
|
Gennemsnitspris, kr. pr. 100 kg 1) |
139 |
138 |
144 |
135 |
131 |
134 |
|||
|
1) |
De angivne priser er det, som foderet må koste for at opnå samme dækningsbidrag pr. gris, som i kontrolgruppen. Der bør kun ses på prisforskelle mellem blandinger, hvor der er fundet statistisk sikre forskelle. |
||||||||
De faktiske indkøbspriser er angivet i tabel 5. De faktiske priser er ikke anvendt i beregningerne i tabel 3. Det skal understreges, at de faktiske indkøbspriser ikke uden videre kan tages som udtryk for, hvad blandingerne almindeligvis koster, da priserne ikke er standardiseret med hensyn til kontraktperiode, leverancestørrelser, kvantumsrabatter m.m. De faktiske indkøbspriser skal derfor anvendes med forsigtighed ved sammenligning.
Tabel 5. Faktiske indkøbspriser i perioden december 1999 – juni 2000, kr. pr. 100 kg
|
Firma |
1. lev. |
2. lev. |
3. lev. |
4. lev. |
Gennemsnit |
||
|
Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG) |
120,00 |
121,00 |
123,00 |
122,00 |
121,50 |
||
|
Korn- og Foderstof Kompagniet (KFK) |
120,00 |
123,00 |
114,00 |
123,00 |
120,00 |
||
|
Østsjællands Andel (ØA) |
116,00 |
117,00 |
116,00 |
117,75 |
116,69 |
||
|
Roskilde Andel (RA) |
115,00 |
119,00 |
115,00 |
123,00 |
118,00 |
||
|
Bornholms Andels Foderstofforretning (BAF) |
124,00 |
123,00 |
121,00 |
122,00 |
122,50 |
||
Proteinforbruget til produktion er et udtryk for, hvor godt proteinet i den aktuelle foderblanding udnyttes. En høj udnyttelse af protein afspejles i en lav udskillelse af kvælstof udtrykt som kilogram N ab dyr (tabel 6). Kilogram N ab dyr tager udgangspunkt i N i foder og N i aflejring (tilvækst). Resterende N regnes som udskilt uanset, om det er udskilt som ikke-fordøjet protein eller via urinen (energiomsætningen). Udskillelsen minimeres ved at anvende råvarer af en høj kvalitet, herunder høj fordøjelighed og optimal aminosyresammensætning. Det fremgår af tabel 6, at der var statistisk sikre forskelle i kvælstofudskillelsen mellem de afprøvede blandinger solgt på de østlige øer.
Tabel 6. Kvælstofudskillelse
|
Gruppe |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
||||||||
|
Firma |
Kontrol |
DLG |
KFK |
ØA |
RA |
BAF |
||||||||
|
kg N ab dyr 1) |
2,67a |
2,28b |
2,81c |
2,60a |
3,08d |
2,78c |
||||||||
|
pct. af normtal for kg N ab dyr2) |
81 |
70 |
86 |
79 |
94 |
85 |
||||||||
|
1) |
Ved sammenligning af kg N ab dyr skal der være en forskel på minimum 0,11 kg N ab dyr for, at der er tale om en statistisk sikker forskel (p<0,05). Værdier markeret med forskellige bogstaver er statistisk sikkert forskellige. |
|||||||||||||
|
2) |
3,28 kg N ab dyr for et slagtesvin 30-98 kg (Beretning nr. 736, Danmarks JordbrugsForskning, 1997). |
|||||||||||||
Samlet viste afprøvningen at der var statistisk sikre forskelle i produktionsværdien og kvælstofudskillelsen mellem de afprøvede firmablandinger solgt på de østlige øer.
Appendiks
Appendiks 1 - Slagtesvineblandinger, råvaresammensætning i pct. ifølge indlægssedler| Kontrol |
DLG, Mondeo UK |
1. lev. |
2. lev. |
3+4. lev. |
|||||
|
Hvede |
35,64 |
Hvede |
39,96 |
39,94 |
37,05 |
||||
|
Byg |
35,62 |
Byg |
31,50 |
34,20 |
30,00 |
||||
|
Sojaskrå, toasted |
21,48 |
Sojaskrå, toasted |
18,60 |
17,80 |
20,70 |
||||
|
Animalsk fedt |
2,12 |
Tapiocamel |
- |
- |
4,00 |
||||
|
Melasse |
2,00 |
Hvedeklid |
5,00 |
3,00 |
3,00 |
||||
|
Foderkridt |
1,47 |
Animalsk fedtstof |
1,50 |
1,50 |
1,80 |
||||
|
Monocalciumfosfat |
0,75 |
Calciumcarbonat (kridt) |
1,38 |
1,44 |
1,40 |
||||
|
Fodersalt |
0,41 |
Monocalciumfosfat |
0,76 |
0,78 |
0,77 |
||||
|
Dla Vit Slg |
0,22 |
Stensalt |
0,55 |
0,58 |
0,58 |
||||
|
L-Lysinhydrochlorid |
0,14 |
L-lysin, HCl, 60% |
0,32 |
0,33 |
0,27 |
||||
|
DL-Methionin, 40 % |
0,10 |
Svine-Vit 400 |
0,20 |
0,20 |
0,20 |
||||
|
L-Treonin, 50 % |
0,05 |
DL-Methionin, 40 %, kridt 60% |
0,13 |
0,13 |
0,14 |
||||
|
|
L-Treonin, 50 %, hvedeklid 50% |
0,10 |
0,10 |
0,09 |
|||||
|
KFK,Bacona Korn |
1+2+3. lev. |
4. lev |
ØA, Svinefoder Antonio |
1+2+3+4. lev. |
|
Byg |
36,00 |
36,00 |
Byg |
40,00 |
|
Hvede |
34,10 |
34,24 |
Hvede |
26,11 |
|
Sojaskrå, toasted |
22,78 |
22,64 |
Sojaskrå, toasted |
18,38 |
|
Animalsk fedt |
2,10 |
2,10 |
Rapskage |
4,00 |
|
Melasse, sukkeroe |
2,00 |
2,00 |
Klid |
3,00 |
|
Calciumkarbonat (kridt) |
1,30 |
1,30 |
Fedt, animalsk |
2,75 |
|
Monocalciumfosfat |
0,80 |
0,80 |
Solsikkeskrå, afsk. |
2,00 |
|
Fodersalt |
0,50 |
0,50 |
Calciumcarbonat, kridt |
1,21 |
|
Forblanding |
0,20 |
0,20 |
Melasse, sukkeroe |
1,00 |
|
L-lysinhydrochlorid |
0,14 |
0,14 |
Monocalciumfosfat |
0,65 |
|
DL-methionin |
0,06 |
- |
Fodersalt |
0,50 |
|
Hydroxyanalog af meth. |
- |
0,06 |
ØAMixnr. 503253 |
0,20 |
|
L-threonin |
0,02 |
0,02 |
L-lysinhydrochlorid 78% |
0,14 |
|
|
|
DL-Methionine 98% |
0,03 |
|
|
|
|
ØAMixnr. 500185/Evisol 25000 |
0,02 |
|
|
|
|
Threonin 98% |
0,01 |
| RA, SPF-medio | 1+2+3. lev. | 4. lev. |
BAF, Anton 106 |
1. lev. |
2. lev. |
3. lev. |
4. lev. |
|
Hvede |
30,00 |
33,89 |
Byg |
32,99 |
32,99 |
33,00 |
32,99 |
|
Byg |
30,00 |
33,99 |
Hvede |
28,57 |
29,30 |
25,87 |
26,25 |
|
Soyaskrå toasted |
16,16 |
18,36 |
Sojaskrå, toasted |
22,10 |
20,10 |
18,66 |
16,41 |
|
Triticale |
7,50 |
- |
Ærter |
- |
- |
5,00 |
5,00 |
|
Solsikkeskrå, afsk. |
5,00 |
2,50 |
Rapskager fedtfattige |
4,00 |
4,00 |
4,00 |
4,00 |
|
Rapskage, fedtrig |
4,00 |
4,00 |
Solsikkeskrå, delvis afskallet |
- |
- |
- |
3,00 |
|
Melasse, sukkerroe |
2,50 |
2,50 |
Animalsk fedt |
3,00 |
3,25 |
3,17 |
3,00 |
|
Animalsk fedt |
2,02 |
1,91 |
Hvedeklid |
2,50 |
2,50 |
2,50 |
2,50 |
|
Calciumcarbonat, kridt |
1,25 |
1,24 |
Roepellets |
2,00 |
2,00 |
2,00 |
2,00 |
|
Monocalciumfosfat |
0,58 |
0,63 |
Lucernegrønmel |
- |
1,00 |
1,00 |
- |
|
Fodersalt |
0,41 |
0,41 |
Melasse, sukkerroe |
2,00 |
2,00 |
2,00 |
2,00 |
|
Dla 503007 |
0,20 |
- |
Foderkridt |
1,12 |
1,07 |
1,07 |
1,09 |
|
Dla Vit-Sl/Us 35.000 |
|
0,20 |
Monocalciumfosfat |
0,82 |
0,85 |
0,83 |
0,82 |
|
New-add |
0,20 |
0,20 |
Fodersalt |
0,45 |
0,48 |
0,47 |
0,47 |
|
L-Lysin 100 |
0,16 |
0,14 |
BAF MIX 503003 |
0,20 |
0,20 |
0,20 |
0,20 |
|
DL-Methionin |
0,02 |
0,03 |
L-Lysin, flydende 50% |
0,17 |
0,18 |
0,15 |
0,20 |
|
|
|
Methionin, hydroxy analog |
0,06 |
0,06 |
0,06 |
0,05 |
|
|
|
|
L-Treonin 100% |
0,02 |
0,02 |
0,02 |
0,02 |
Appendiks 2 - Blandingernes garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer (gns. for de fire leveringer)
|
Firma, Blanding |
-------- Kontrol -------- | -- DLG, Mondeo UK -- | --- KFK, Bacona Korn --- | ||||||
|
Analys./ garant. indhold 1) |
Garanteret |
Analyseret |
Garanteret 1/2/3/4 lev. |
Analyseret |
Garanteret |
Analyseret |
|||
|
FEs pr. 100 kg 2) |
107 |
109 |
106 |
108 |
107 |
108 |
|||
|
Træstof, pct. |
4,8 |
4,2 |
4,1 |
3,8 |
4,4 |
4,1 |
|||
|
Råprotein, pct. 2) |
16,9 |
17,2 |
16,0 |
15,6 |
17,2 |
17,7 |
|||
|
Lysin, g pr. kg |
9,1 |
9,2 |
9,0 |
8,7 |
9,1 |
9,8 |
|||
|
Methionin |
2,9 |
2,8 |
2,9 |
2,6 |
2,9 |
2,7 |
|||
|
Cystin |
3,1 |
3,2 |
2,9 |
2,9 |
2,9 |
3,0 |
|||
|
Treonin |
6,1 |
6,3 |
- |
5,7 |
6,1 |
6,4 |
|||
|
Calcium, g pr. kg |
7,5 |
9,0 |
7,4/7,6/7,6/7,6 |
7,9 |
7,5 |
8,9 |
|||
|
Total-fosfor, g pr kg |
5,5 |
5,9 |
5,7/5,6/5,5/5,5 |
5,7 |
5,3 |
6,1 |
|||
|
Kobber, mg pr. kg 3) |
22 |
24,7 |
25 |
29 |
25 |
45 |
|||
|
Screening for antibiotika 3) |
- |
negativ |
- |
negativ |
- |
negativ |
|||
|
Firma, Blanding |
ØA, Svinefoder Antonio |
----- RA, SPF Medio ----- |
----- BAF, Anton 106 ----- |
|||||
|
Analys. / garant. indhold 1) |
Garanteret |
Analyseret |
Garanteret 1 / 4 lev. |
Analyseret |
Garanteret 1/2/3/4 lev. |
Analyseret |
||
|
FEs pr. 100 kg 2) |
106 |
108 |
107 |
107 |
106 |
109 |
||
|
Træstof, pct. |
4,8 |
4,6 |
4,8 |
4,1 |
5,7/5,7/5,9/5,8 |
5,3 |
||
|
Råprotein, pct. 2) |
17,0 |
16,6 |
17,3 |
17,9 |
17,1/17,0/17,0/17,1 |
17,3 |
||
|
Lysin, g pr. kg |
9,2 |
9,1 |
9,2 |
9,6 |
9,2/9,2/9,3/9,2 |
9,3 |
||
|
Methionin |
2,9 |
2,6 |
3,0 |
2,9 |
- |
2,3 |
||
|
Cystin |
3,1 |
3,0 |
3,1 |
3,3 |
- |
3,1 |
||
|
Treonin |
6,1 |
6,1 |
6,3 |
6,4 |
- |
6,2 |
||
|
Calcium, g pr. kg |
7,4 |
8,3 |
7,5 |
8,3 |
- |
8,1 |
||
|
Total-fosfor, g pr kg |
5,4 |
5,9 |
5,0 |
5,6 |
5,0 |
5,8 |
||
|
Kobber, mg pr. kg 3) |
25 |
30,8 |
30/20 |
24,7 |
20 |
27,5 |
||
|
Screening for antibiotika 3) |
- |
negativ |
- |
negativ |
- |
negativ |
||
|
1) |
Gennemsnit af 4 analyser, hvis ikke andet fremgår. |
|
2) |
Gennemsnit af 8 analyser. |
|
3) |
På basis af én analyse gennemført på en samleprøve af de 4 leveringer af foder. |
Deltagere: Tommy Nielsen
Afp. 590/Arkiv nr. 4623.