SAMMENDRAG
Afprøvningen blev gennemført i to besætninger, hvor de drægtige søerne var opstaldet i små stabile grupper. Grupperingen af søerne foregik umiddelbart (ca. 2 dage) efter løbning. Afprøvningen forløb over ca. tre år og omfattede i alt 982 kuld.
Der indgik følgende grupper i afprøvningen:
- søer fodret på gulv
- søer fodret via bio-fix
Der var ingen statistisk sikker forskel mellem de to fodringsprincipper med hensyn til totalfødte grise pr. kuld og faringsprocent. I den ene besætning var der tendens til at søer fodret via bio-fix fik 0,5 flere totalfødte grise pr. kuld end søer fodret på gulv. Således tyder det på at bio-fix fodring i højere grad kan sikre energiforsyningen til den enkelte so end fodring på gulv.
Fodertildelingen i drægtighedsstalden blev registreret i den ene besætning. For at få ro under fodring samt tilgodese de mindste søer, fik søer fodret på gulv tildelt 0,3 FEs pr. so mere pr. dag end søer fodret via bio-fix. Den øgede fodertildeling bevirkede, at søerne der blev fodret på gulv også havde en større tilvækst end søer fodret via bio-fix. Samtidig var der en større spredning på de gulvfodrede søers tilvækst gennem hele drægtighedsperioden og dette har sandsynligvis medført, at specielt de rangsvage søer ikke har fået tilstrækkeligt foder.
Søerne der blev fodret på gulv opnåede produktionsresultater på niveau med søer fodret via bio-fix. Sandsynligvis fordi søerne fodret på gulv fik tildelt en større foderration, hvorved de svage søer i stien også fik tilstrækkeligt foder.
I modsætning til fodring på gulv er der ved bio-fix fodring mulighed for at sikre det enkelte dyr i gruppen samme ration og derved opnå et ensartet huld og et mindre foderforbrug i drægtighedsperioden. Hvis der var blevet tildelt samme mængde foder pr. so i begge grupper kunne det have haft effekt på kuldresultaterne, så søer fodret via bio-fix havde fået flere totalfødte grise pr. kuld i forhold til søer fodret på gulvet.
Resultater fra afprøvningen viste desuden at der uanset fodringsprincip var en statistisk sikker sammenhæng mellem hvor meget søerne havde taget på 4 uger efter løbning og om de løb om. Søer der løb om havde i gennemsnit taget 0,8 kg på, mens søer der ikke løb om havde taget 7,4 kg på efter 4 uger. Den manglende tilvækst kan skyldes flere forhold. Enten var søerne ikke drægtige og reducerede foderoptagelsen, eller de havde begrænset adgang til foder i implantationsperioden, hvilket medførte tab af fostre.
BAGGRUND
I produktionssystemer med løsgående søer uden styring af foderoptagelse, fx ved gruppefodring med vådfodring i langkrybbe eller tørfodring på gulv, kan det lade sig gøre at holde søerne i et ensartet huld, men det stiller samtidig store krav til driftsledelsen. Tidligere undersøgelser og afprøvninger har vist at 5-10 pct. af søerne må tages ud af flokken fordi de ikke kan klare sig, at gylte skal opstaldes adskilt fra ældre søer og at søer først skal lukkes sammen ca. fire uger efter løbning. Dette giver et uharmonisk staldsystem ud fra såvel arbejds-, sundhedsmæssige og immunologiske hensyn. I forbindelse med små stabile grupper har årsagen til udtagne søer blandt andet været problemer med aggression - specielt ved dannelse af rangorden og under foderoptagelsen på grund af manglende beskyttelse af den enkelte so (Meddelelse nr. 278, 311 og 363, Den rullende Afprøvning).
Resultater fra Holland, England og Sverige viser, at bio-fix fodring kan sikre ro i stien under foderoptagelsen samt sikre alle søer i gruppen samme mængde foder, hvilket skulle mindske risikoen for et uensartet huld. Søerne har typisk være opstaldet i små stabile grupper (5-7 søer pr. sti). Resultaterne viser desuden at ro og ensartet fodertildeling medfører at færre søer tages ud af flokken i løbet af drægtighedsperioden. Det vides imidlertid ikke om kuldstørrelse og faringsprocent påvirkes negativt ved at lukke søerne sammen i stier med bio-fix fodring umiddelbart efter løbning.
Formålet med afprøvningen var at undersøge hvilken effekt bio-fix fodring havde på faringsprocent og antal totalfødte grise pr. kuld (levendefødte + dødfødte) sammenlignet med søer opstaldet i stier med gulvfodring.
MATERIALE OG METODE
Afprøvningen blev gennemført i to besætninger over en periode på ca. 3 år og omfattede kun søer. Besætning 2 udgik af afprøvningen efter ca. 12 år inden afprøvningen var afsluttet.
Følgende grupper indgik i afprøvningen:
- tørfodring på gulv
- bio-fix fodring
Løbeafdelingen var i begge besætninger indrettet med bokse. Søerne blev indsat i drægtighedsstalden ca. 2 dage efter løbning. Første gang søerne blev indsat i drægtighedsstalden fik de tildelt et gruppenummer. Søerne beholdte dette nummer gennem hele afprøvningen og den enkelte so blev gennem hele afprøvningsforløbet fodret enten på gulv eller via bio-fix.
I begge besætninger var drægtighedsstalden isoleret og stierne indrettet med fast gulv i lejearealet og spaltegulv i gødearealet. I stierne med bio-fix fodring var krybben placeret i lejearealet. Udfodring på gulv skete via foderkasser ophængt over lejearealet. Produktionsforholdene fremgår af tabel 1 samt af Erfaring nr. 9806, Den rullende Afprøvning som beskriver forhold om stiindretning, ædepladsens indretning og anlæggets udfodringshastighed.
Fodring
I begge besætninger blev søerne fodret én gang dagligt med en almindelig blanding. I stier med bio-fix var der monteret drikkeventiler over krybben. Der var kun åbent for vandet over krybben under fodring.
I alle stier var der fri adgang til vand via drikkekop placeret i gødearealet.
Begge grupper af søer blev fodret efter normen som beskrevet i Fokus på næringsstoffer, 1996, Landsudvalget for Svin. Søerne fik ikke tildelt halm eller andet strøelsesmateriale.
Tabel 1. Produktionsforhold i besætningerne
|
Besætning |
------------ 1 ------------ |
----------- 2 ----------- |
|
Sundhedsstatus |
MS |
MS |
|
Årssøer |
200 |
250 |
|
Søer pr. sti |
8 |
10 |
|
Stiens dimension, m |
3,85 x 4,00 |
4,72 x 5,00 |
|
Stiareal pr. so (eks. krybbe), m² |
1,93 og 1,73*) |
2,36 og 2,16*) |
|
Spaltegulvets dimension, m |
3,85 x 1,47 |
4,72 x 2,05 |
|
Fodertype |
Mel |
Mel |
|
Ædepladsens bredde, incl. adskil., m*) |
0,48 |
0,47 |
|
Krybbens dybde,m *) |
0,40 |
0,40 |
|
Hoved/skulderadskillelsens dybde, m*) |
0,75 |
0,70 |
|
Bio-fix fabrikat |
FUNKI |
Daltec |
*) stier med bio-fix fodring
Registreringer
Der blev registeret løbedato samt kuldresultater ved faring. Ved indsættelse i drægtighedsstalden blev søerne efter 4 uger og ved afgang fra stalden vejet og huldvurderet.
Huldkarakter 1 - fed, hofteben og rygrad er helt skjult
Huldkarakter 2 - middel, hofteben og rygrad kan mærkes med et let håndtryk
Huldkarakter 3 - mager, hofteben og rygrad kan ses
Huldkarakter 4 - meget mager, hofteben og rygrad træder markant frem
Søer, der på grund af dårlige ben, afvigende huld eller af andre årsager ikke kunne klare sig i løsdriftsystemet, blev flyttet til en aflastningssti eller boks indtil faring. Hvis en so blev taget ud af flokken blev dato, udtagningskode og -årsag registreret.
Udtagningskoder:
- so flyttet til farestald
- so flyttet til løbestald
- so flyttet til drægtighedsstald, boks/bås
- so flyttet til sti, individuelt
- so udsat.
Udtagningsårsager:
- aggressiv
- overfaldet
- dårlige ben
- omløbning
- tynd
- fed
- bange for andre søer
- kastet grisene
- død
- solgt
- overfaldet og død (slagsmål)
- yversvamp
- manglende brunst
- klovbylder
I besætning 1 blev fodertildeling ved henholdsvis gulvfodring og bio-fix fodring registreret.
Statistik
De primære måleparametre var antal totalfødte grise pr. kuld og faringsprocent. Totalfødte grise pr. kuld blev testet med en variansanalyse ved hjælp af proceduren GLM i SAS. Faringsprocenten blev testet med en X5-test.
De sekundære måleparametre var øvrige reproduktionsresultater, huld, vægt, foderforbrug og udtagningsårsager.
RESULTATER OG DISKUSSION
Beskrivelse og funktion af stierne med bio-fix fodring samt ædepladsens indretning og anlæggets udfodringshastighed er tidligere beskrevet i Erfaring 9806, Den rullende Afprøvning.
De primære reproduktionsresultater er vist i tabel 2. Da der ikke var vekselvirkning mellem besætningerne, er resultaterne fra de to besætninger samlet.
Tabel 2. Primære reproduktionsresultater eksklusiv gyltekuld
|
Fodringsprincip |
Gulvfodring |
Bio-fix fodring |
|
Producerede kuld efter 1. løbning, stk. |
516 |
466 |
|
Totalfødte grise pr. kuld *, stk. |
12,7 |
12,9 |
|
Faringsprocent, efter 1. løbning |
73 |
72 |
* totalfødte svarer til levendefødte + dødfødte - korrigeret for kuldnummer
Der var ingen statistisk sikker forskel mellem de to fodringsprincipper med hensyn til totalfødte grise pr. kuld og faringsprocent. I besætning 2 var der tendens (p<0,10) til at søer fodret via bio-fix fik 0,5 flere totalfødte grise pr. kuld end søer fodret på gulvet. Således tyder det på at bio-fix fodring i højere grad kan sikre energiforsyningen til den enkelte so end fodring på gulv.
Af resultaterne i tabel 3 ses, at der i løbet af drægtighedsperioden ikke skete ændringer i søernes gennemsnitlige huld inden for besætning. I begge besætninger blev variationen på søernes huld større i løbet af drægtighedsperioden.
Tabel 3. Huldvurdering, søernes tilvækst og fodertildeling
|
Besætning |
------------ 1 ------------ |
------------ 2 ----------- |
||
|
Fodringsprincip |
Gulvfodring |
Bio-fix |
Gulvfodring |
Bio-fix |
|
Huld ved indsættelse Standardafvigelse |
2,0 ± 0,2 |
2,0 ± 0,2 |
2,1 ± 0,4 |
2,0 ± 0,4 |
|
Huld efter 4 uger Standardafvigelse |
2,0 ± 0,1 |
2,0 ± 0,1 |
2,0 ± 0,5 |
1,9 ± 0,6 |
|
Huld ved afgang Standardafvigelse |
2,0 ± 0,3 |
2,0 ± 0,3 |
1,9 ± 0,7 |
1,9 +/- 0,7 |
|
Tilvækst de første 4 uger, kg Standardafvigelse |
9 ± 10 |
6 ± 8 |
4 ± 19 |
3 ± 17 |
|
Tilvækst resten af drægtighedsperioden, kg Standardafvigelse |
44 ± 29 |
36 ± 26 |
51 ± 25 |
40 ± 22 |
|
Gns. fodertildeling pr. so pr. dag, FEs Standardafvigelse |
2,44 ± 0,32 |
2,14 ± 0,16 |
- |
- |
For at få ro under fodring samt tilgodese de mindste søer, fik søer fodret på gulv tildelt 0,3 FEs pr. so mere pr. dag end søer fodret via bio-fix (tabel 3). Den øgede fodertildeling bevirkede at søerne der blev fodret på gulv også havde en større gennemsnitlig tilvækst - både de første 4 uger efter løbning og resten af drægtighedsperioden - end søer fodret via bio-fix.Samtidig var der en større spredning på de gulvfodrede søers tilvækst gennem hele drægtighedsperioden, hvilket sandsynligvis har medført at specielt de rangsvage søer ikke har fået tilstrækkeligt foder.
Det kan ikke udelukkes at søerne der blev fodret på gulvet opnåede produktionsresultater på niveau med søer fodret via bio-fix, da de fik tildelt en større foderration, hvorved energiforsyningen til den enkelte so blev sikret.
I modsætning til fodring på gulv er der ved bio-fix fodring mulighed for at sikre det enkelte dyr i gruppen samme ration, opnå et ensartet huld på søerne samt have et mindre foderforbrug i drægtighedsperioden. Det kan således ikke afvises, at hvis der var blevet tildelt samme mængde foder pr. so i begge grupper kunne det have haft effekt på kuldresultaterne, så søer fodret via bio-fix havde fået flere totalfødte grise pr. kuld i forhold til søer fodret på gulvet.
Resultater fra afprøvningen viste desuden at der uanset fodringsprincip var en statistisk sikker sammenhæng mellem hvor meget søerne havde taget på 4 uger efter løbning og om de løb om. Søer der løb om havde i gennemsnit taget 0,8 kg på, mens søer der ikke løb om havde taget 7,4 kg på efter 4 uger. Den manglende tilvækst kan skyldes flere forhold. Enten var søerne ikke drægtige og reducerede foderoptagelsen, eller de havde begrænset adgang til foder i implantationsperioden, hvilket medførte tab af fostre.
Tabel 4. Søernes tilvækst (kg) de første 4 uger efter løbning i relation til om søerne løb om
|
Besætning |
------------ 1 ------------ |
----------- 2 ----------- |
||
|
Fodringsprincip |
Gulvfodring |
Bio-fix |
Gulvfodring |
Bio-fix |
|
Omløbning |
3,0 |
5,0 |
- 2,3 |
- 2,5 |
|
Ikke omløbning |
9,1 |
6,9 |
6,7 |
6,9 |
De øvrige reproduktionsresultater er vist i tabel 5.
Tabel 5. Sekundære reproduktionsresultater opdelt på besætning, ekskl. gyltekuld
|
Besætning |
------------ 1 ------------ |
------------ 2 ------------ |
||
|
Fodringsprincip |
Gulvfodring |
Bio-fix |
Gulvfodring |
Bio-fix |
|
Løbne søer, stk. |
480 |
416 |
223 |
229 |
|
Faringspct., efter 1. løbning |
72 |
68 |
77 |
81 |
|
Udsatte søer, pct. |
7 |
6 |
6 |
5 |
|
Omløbningspct. |
21 |
26 |
17 |
14 |
|
Dage til 1. løbning |
7 |
7 |
5 |
5 |
|
Løbning til omløbning, dage |
53 |
45 |
64 |
80 |
|
|
32 |
38 |
30 |
25 |
|
Drægtighedsperiode, dage |
116 |
116 |
116 |
116 |
Som det fremgår af resultaterne i tabel 5, var der ca. 10 pct. flere omløbere i besætning 1 end i besætning 2. Antallet af dage fra løbning til omløbning var uacceptabelt højt i begge besætninger. Management omkring brunst- og drægtighedskontrol var i begge besætninger ikke optimal. Søernes adfærd i løsdrift gør det ellers muligt på et tidligt tidspunkt at se søer som er ved at komme i brunst (springaktivitet).
Som det fremgår af tabel 6, blev henholdsvis ca. 80 pct. og ca. 70 pct. af søerne i besætning 1 og 2 i løsdrift i hele drægtighedsperioden. Den typiske udtagningsårsag var omløbning, hvor 5-15 pct. af de indsatte søer blev flyttet, fordi de blev testet tomme ved drægtighedskontrollen eller kom i brunst. Udtagne søer blev flyttet til ledige pladser i enten løbe- eller drægtighedsstalden og opstaldet individuelt. 1-4 pct. af søerne blev udsat fra drægtighedsstalden.
Tabel 6. Udtagning af søer fra løsdriftstien, eksklusiv gylte
|
Besætning |
------------ 1 ------------ |
------------ 2 ------------ |
||
|
Fodringsprincip |
Gulvfodring |
Bio-fix |
Gulvfodring |
Bio-fix |
|
Indsat, stk. |
501 |
474 |
438 |
375 |
|
Til farestald, pct. |
82 |
82 |
75 |
72 |
|
Til løbestald, pct. |
3 |
2 |
2 |
1 |
|
Til drægtighedsstald, boks/bås, pct. |
11 |
11 |
22 |
25 |
|
Til sti, individuelt, pct. |
0 |
1 |
0 |
0 |
|
Udsat, pct. |
4 |
4 |
1 |
2 |
Procent søer, der var døde eller aflivet ved udsættelse fra besætningen, varierede meget mellem besætningerne. I besætning 1 var der i gennemsnit 18 pct. af søerne, der var registreret som døde eller aflivede ved udsættelse mens der var 40 pct. i besætning 2. En mulig årsag til det høje niveau i besætning 2 kan være en anden strategi omkring udtagning af søer fra drægtighedsstalden. Søerne i besætning 2 blev taget senere ud af drægtighedsstierne end søerne i besætning 1 sandsynligvis på grund af mangel på aflastningsstier. Det betød at en so der fx var halt først blev udtaget så sent i forløbet at aflivning blev nødvendigt. Hvis soen på et tidligere tidspunkt var indsat i en aflastningssti kunne aflivning måske have været undgået.
I tabel 7 er årsagen til udtagning fra drægtighedsstalden angivet.
Tabel 7. Årsager til at søerne blev taget ud af flokken gennem drgt.perioden, eksklusiv gylte
|
Besætning |
------------ 1 ------------ |
------------ 2 ------------ |
||
|
Fodringsprincip |
Gulvfodring |
Bio-fix |
Gulvfodring |
Bio-fix |
|
Indsat, stk. |
501 |
474 |
438 |
375 |
|
Søer, taget ud af flokken, stk. |
91 |
85 |
111 |
106 |
|
Søer, taget ud af flokken, pct. |
18,2 |
17,9 |
25,3 |
28,3 |
|
Fordeling: |
|
|
|
|
|
- aggressiv |
1,0 |
0,8 |
0,2 |
0 |
|
- overfaldet |
2,4 |
1,9 |
0,7 |
1,6 |
|
- dårlige ben |
2,6 |
2,3 |
4,8 |
5,1 |
|
- omløbning |
5,8 |
7,8 |
14,4 |
15,2 |
|
- tynd |
0,2 |
2,3 |
2,5 |
1,9 |
|
- fed |
0,2 |
0 |
0 |
0 |
|
- bange for andre søer |
3,8 |
1,7 |
2,1 |
2,9 |
|
- kastet grisene |
0 |
0 |
0 |
0,5 |
|
- død |
1,6 |
0,6 |
0,5 |
0,5 |
|
- solgt |
0,2 |
0 |
0 |
0,5 |
|
- overfaldet og død (slagsmål) |
0,2 |
0,2 |
0 |
0 |
|
- yversvamp |
0 |
0,2 |
0 |
0 |
|
- manglende brunst |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
- klovbylder |
0,2 |
0 |
0,2 |
0 |
I besætning 2 blev ca. 5 pct. af søerne taget ud på grund af dårlige ben. Dette skyldes hovedsageligt glatte gulve i lejet som følge af problemer med udslusning af gylle som ofte stod over spaltegulvsniveau.
3-8 pct. af søerne blev taget ud fordi de var aggressive, overfaldet og eventuelt død eller bange for andre søer. Resultaterne tyder ikke på at fodringsprincippet havde indflydelse på antallet af søer der blev taget ud, men sandsynligvis det forhold, at mindre og lavtrangerende søer havde svært ved at flygte fra større og dominerende søer under de begrænsede pladsforhold. I stalde der efter 1. 1. 1999 renoveres eller bygges til løsgående søer i små stabile grupper, er arealkravet afhængig af flokstørrelse - små flokke af søer skal have relativt mere plads end store flokke (Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte).
Kun søer udtaget på grund af aggression, overfald, dårlige ben, huld, angst, yversvamp og klovbylder (9-11 pct.) havde behov for en aflastningssti. Dette er et højere niveau en end fundet i tidligere afprøvninger med søer i små stabile grupper, hvor behovet for ekstra pladser var ca. 5-10 pct. (Meddelelse nr. 311 og 363). Hvis søerne derimod opstaldes i store dynamiske grupper med individuel fodertildeling (ESF) udtages der kun 2-4 pct. af søerne (Meddelelse nr. 451).
Deltagere:
Jens Martin Strager, Erik Bach og Verner Ruby
REFERENCER
Den rullende Afprøvning. Meddelelse nr. 278, 1994. Løsgående gruppefodrede søer.
Den rullende Afprøvning. Meddelelse nr. 311, 1995. Indsættelsesstrategi for gruppefodrede drægtige søer.
Den rullende Afprøvning. Meddelelse nr. 363, 1997. Indsættelsesstrategi for søer i små stabile grupper.
Den rullende Afprøvning. Meddelelse nr. 444, 1999. Foder med 60 pct. pulpetter til drægtige søer opstaldet i stabile grupper.
Den rullende Afprøvning. Meddelelse nr. 451, 1999. Grupperingstidspunkt for søer i dynamiske grupper.
Den rullende Afprøvning. Erfaring nr. 9806, 1998. Fodring af søer via bio-fix.
Fokus på normer for næringsstoffer, 1996, Landudvalget for Svin.
Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte. Justitsmin. Lov nr. 42, 26. Juni 1998.
Afprøvning: P000384 / Arkiv nr. 622