Effekten af to forskellige firmaprodukter og en firmablanding til slagtesvin er undersøgt. Effekten blev målt på salmonellaforekomst, mavetarmsundhed og produktivitet. Der indgik følgende grupper i afprøvningen:

Afprøvningen blev gennemført i én besætning med indkøbte smågrise. Ca. 1/3 af grisene kom fra smågrisestalde, som var testet positive for Salmonella, og disse grise blev fordelt i alle stier. Der indgik i alt 72 grise pr. gruppe fordelt på 24 hold (gentagelser).

Der blev fundet færre coliforme bakterier og en højere koncentration af flygtige fede syrer i maven hos grisene, der fik melfoder sammenlignet med grisene, der fik pelleteret foder (kontrol). Tilsætning af 1 pct. Formi® LHS og ACID ONE til foderet reducerede mængden af coliforme bakterier i mave og blindtarm og medførte en højere koncentration af formiat/myresyre i maven sammenlignet med grisene, der fik pelleteret foder (kontrol). Disse resultater indikerer, at både melfoder samt pelleteret foder tilsat 1 pct. Formi® LHS eller 2 pct. ACID ONE vil kunne reducere forekomsten af Salmonella, da det mikrobielle økosystem blev påvirket i en gunstig retning. Tilsætning af 1 pct. Formi® LHS eller ACID ONE reducerede populationen af gær. Betydningen af gær for grises sundhedstilstand kendes ikke. Expandat resulterede ikke i så markante ændringer i det mikrobielle økosystem i mave-tarmkanalen som melfoder og tilsætning af 1 pct. Formi® LHS og ACID ONE gjorde. Ved anvendelse af expandat blev der fundet et lavere indhold af gær i maven og en højere koncentration af smørsyre i maven sammenlignet med det pelleterede foder (kontrol). Der var kun meget få salmonella-positive grise målt på blodprøver i denne afprøvning, og det var dermed ikke muligt at klarlægge den direkte effekt af produkterne/blandingerne på Salmonella.

Produktionsværdien, som er beregnet udfra de opnåede produktionsresultater ved samme pris for alle blandinger, var ringere for gruppe 2 (melfoder) og gruppe 6 (expandat) sammenlignet med gruppe 1. Produktionsværdien for grupperne 3-5 var ikke statistisk sikker forskellig fra produktionsværdien i gruppe 1. Den lavere produktionsværdi i gruppe 2 og 6 skyldtes specielt en ringere foderudnyttelse, men også en lidt lavere daglig tilvækst. Der var i gruppe 2 og 6 et synligt stort foderspild på trods af jævnlig indstilling af automaterne. Den ringere foderudnyttelse skyldtes sandsynligvis en kombination af en reelt ringere udnyttelse af foderet, og et større foderspild.

De mikrobiologiske resultater tyder på, at det er muligt at sammensætte et pelleteret foder, som på lige fod med melfoder kan reducere forekomsten af Salmonella. Der arbejdes nu videre med at klarlægge om der er en ”pille-løsning”, der kan reducere forekomsten af Salmonella på niveau med melfoder uden, at det giver en ringere foderudnyttelse.

Baggrund

Flere epidemiologiske undersøgelser og kliniske afprøvninger har vist, at fodertype er en væsentlig faktor ved bekæmpelsen af Salmonella på besætningsplan. Udover fodertypen har forsøg vist, at syretilsætning til foder/vand kan reducere forekomsten af Salmonella. Der er dog stadig en del ubesvarede spørgsmål om foder og forskellige tilsætningsstoffer, som skal besvares for at kunne yde den optimale rådgivning i besætninger med salmonella-problemer.

Formålet med dette forsøg var at teste forskellige produkters og foderblandingers effekt på forekomsten af Salmonella og samtidig få klarlagt betydningen for produktionsøko­nomien.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Jylland 1, hvor der blev indkøbt smågrise. Afprøvningen blev gennemført i to sektioner, der hver var indrettet med 72 stier. Stierne var med fast gulv og rensegang, og der blev anvendt strøelse. Der var én foderautomat og én drikkekop i hver sti. Der var to stistørrelser i hver sektion. Grupperne blev fordelt ligeligt på de forskellige stier. Der blev indsat 3 grise pr. sti, hvilket resulterede i et bruttoareal på henholds­vis 1,12 m² og 1,26 m² pr. gris og et lejeareal (ekskl. rensegang) på 0,70 m² og 0,79 m² m² pr. gris hen­holdsvis i de små (120 x 280 cm, inkl. 105 cm rensegang) og store (135 x 280 cm, inkl. 105 cm rensegang) stier. Der var overbrusningsanlæg over alle stierne.

Der blev sikret forekomst af Salmonella ved indkøb af smågrise fra en salmonella-positiv besætning. Der blev udtaget gødningsprøver til bakteriologisk analyse for Salmonella i sobesætningen, og der blev minimum indsat én gris fra denne besætning i hver sti.

Tabel 1. Gruppeinddeling

Der indgik 6 grupper i afprøvningen, jf. tabel 1. Der indgik 24 stier á 3 grise pr. gruppe. Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse var 26 kg og den gennemsnitlige vægt ved slagtning var 104 kg. Inden indsættelse af grise blev alle stier vasket og desinfi­ceret. Ved indsættelse blev det sikret, at kønsfordelingen og vægt ved indsættelse var ens imellem grupperne. Fordelingen af grupperne inden for et hold blev bestemt ved lodtrækning.

De fem foderblandinger (gruppe 1-5) blev fremstillet på den samme foderfabrik umiddelbart efter hinanden for at sikre, at de anvendte råvarer var fra samme parti. Foderet til gruppe 6 blev leveret af DLG. Alle seks blandinger blev optimeret til at overholde alle gældende normer (på nær Ca i gruppe 3 og 4 - dette skyldtes et ønske om at reducere foderets syrebindingskapacitet) og til maksimalt at indeholde 35 ppmkobber.  Foderets sammensætning samt en nærmere beskrivelse af produkterne fremgår af appendiks 1 og 2. Foderet i grupperne 1, 3, 4 og 5 blev alle ekspanderet og pelleteret. Foderet i gruppe 2 blev hverken varmebehandlet eller pelleteret, og foderet i gruppe 6 blev kun varmebehandlet (ekspanderet) og blev ikke pelleteret.

Grisene blev fodret ad libitum i hele afprøvningsperioden.

Grisene blev i løbet af afprøvningsperioden vaccineret to gange med Porcilis mod ondartet lungesyge.

Registreringer

I afprøvningsperioden blev grisenes foderoptagelse, tilvækst og slagtedata registreret. Derudover blev samtlige sygdomsbehandlinger og dødeligheden registreret. Grisene blev mellemvejet ca. 6 uger efter indsættelse i forsøg. Produktionsværdien pr. stiplads blev beregnet udfra de opnåede produktionsresultater i hele forsøgsperioden.

Alle grise blev øremærket ved indsættelse. Samtlige grise blev blodprøvet ved mellemvejning og umiddelbart før levering. Blodprøverne blev analyseret for antistof mod Salmonella. En gris blev betegnet som salmonella-positiv når OD-værdien var over 40 (=salmonella-værdi over 30).

Fra gruppe 1, 2, 4, 5 og 6 blev det mikrobielle økosystem i grisenes mave-tarmkanal undersøgt på 20 grise pr. gruppe fordelt på 20 hold på Danmarks JordbrugsForskning.

Foderanalyser

Der blev produceret foder ad to gange. Der blev udtaget en repræsentativ prøve af hver foderproduktion på foderfabrikken. Prøverne blev sendt til AnalyCen til fuld foderstofanalyse inkl. FEs og aminosyrerne: lysin, methionin, cystin og treonin samt Ca og fosfor. Derudover blev indholdet af FormiÒLHS analyseret i gruppe 3 og 4 på Bioteknologisk Institut. 

Statistik

De opnåede produktionsresultater er samlet i en produktionsværdi, der beregnes for hver sti som:

DB/gris = salgspris ÷ købspris ÷ foderomkostninger ÷ diverse omkostninger.

Produktionsværdi/stiplads/år = DB/gris x (365 dage/antal foderdage pr. gris) x staldudnyttelse.

I beregningen af produktionsværdien er anvendt følgende:

Der blev desuden foretaget en beregning af produktionsværdien ved aktuelle 5-ugers priser (uge 36-40, 2000. Begge uger inklusiv). De gennemsnitlige priser i denne periode var for:

Produktionsværdien blev analyseret ved en variansanalyse i proceduren GLM i SAS med vægt ved indsættelse som covariabel og med gruppe og holdnummer som forklarende variabler.

De mikrobiologiske data er analyseret ved en variansanalyse i GLM i SAS med gruppe og hold som forklarende variabler.

Statistisk sikre forskelle i produktionsværdien angives på 5 procentniveau korrigeret for 5 parvise sammenligninger (gruppe 2, 3, 4, 5 og 6 med gruppe 1) ved en Bonferroni t-test. For de mikrobiologiske data er der korrigeret for 4 parvise sammenligninger.

Dødelighed og sygdomsbehandlinger blev registreret som sekundære parametre.

Resultater og diskussion

Foderanalyserne stemte stort set overens med det deklarerede indhold, jf. appendiks 1. Der blev dog fundet et højere indhold af protein og energi end forventet, hvilket gjaldt for alle blandinger.

Salmonella

Antallet af salmonella-positive blodprøver fremgår af tabel 2. Der var kun meget få positive prøver og det er udfra dette materiale derfor ikke muligt at forudsige noget om de enkelte produkters/blandingers direkte effekt på Salmonella.

Tabel 2. Antal salmonella-positive blodprøver (OD-værdi > 40) målt ved mellemvejning og umiddelbart før levering

Produktionsresultater og -værdi

Der udgik 1 gris af afprøvningen før afprøvningens afslutning (fra gruppe 1). Der blev i gennemsnit behandlet ca. 22 pct. Af grisene for diarré i de 6 grupper.

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 3, og udfra disse er produktionsværdien beregnet med samme pris pr. Fes for alle grupperne, jf. tabel 4. Som det fremgår af tabellen opnåede grisene i gruppe 2 (melfoder) og gruppe 6 (expandat) en statistisk sikker ringere produktionsøkonomi sammenlignet med grisene i gruppe 1, der fik pelleteret kontrolfoder. Der var ikke sikker forskel mellem grupperne 3-5 målt op mod gruppe 1. Årsagen til den ringere produktionsøkonomi ved melfoder og DLG-expandat skyldes for begge gruppers vedkommende en væsentlig ringere foderudnyttelse og for melfoderet også en ringere daglig tilvækst. Den ringere foderudnyttelse i grupperne 2 og 6 skyldes antagelig både en reelt ringere udnyttelse af foderet, og specielt et større foderspild. Der er i tidligere afprøvninger (meddelelse nr. 385, 426 og 475) fundet et højere indhold af stivelse i gødningen ved melfoder og ekspanderet foder sammenlignet med pelleteret foder.

I denne afprøvning var der et tydeligt synligt foderspild på trods af stor opmærksomhed og jævnlig indstilling af foderautomaterne i stierne i gruppe 2 og 6. Dette spild blev forsøgt kvantificeret ved at feje foderet på gulvet op i 12 stier fra henholdsvis gruppe 2 og 6 i to døgn i træk. Der var stor variation mellem de forskellige stier inden for den enkelte gruppe på, hvor meget foder, der blev fejet op fra gulvet. Tallene viste også, at der var store udsving på de to døgn inden for samme sti og samtidig vides ikke, hvor stor en del af den spildte mængde foder, grisene ville æde, hvis ikke foderet var fejet væk. De fundne tal kan derfor kun bruges retningsgivende og ikke som et mål for det nøjagtige foderspild. Som gennemsnit over de 12 stier i hver af de to grupper, blev der fundet et foderspild på ca. 6 pct. I gruppe 2 og ca. 12 pct. I gruppe 6 under forudsætning af, at grisene optog 2,7 kg pr. gris dagligt. Den fundne fordobling i foderspildet – målt på denne meget ’grove’ måde - stemmer overens med, at den procentvise forringelse af foderudnyttelsen er dobbelt så stor i gruppe 6 sammenlignet med gruppe 2 i forhold til foderudnyttelsen på det pelleterede foder. I tidligere forsøg (meddelelse nr. 426) er der fundet en ringere foderudnyttelse i størrelsesordenen 5-6 pct. Ved melfoder og ekspanderet foder sammenlignet med pelleteret foder.

Ved beregning af produktionsværdien ved 5 ugers priser er bruttoudsalgsprisen for produkterne/blandingerne lagt oveni prisen for kontrolfoderet. Den anvendte pris fremgår af appendiks 2 og er oplyst af firmaerne. Prisen afspejler den typiske pris for produktet/blandingen, som svineproducenten skal betale, inklusive foderstoffirmaets avance.  Merprisen for foderet skal ses i lyset af, at der er tale om ”salmonella-reducerende foder” og skal derfor sammenholdes med fradraget på slagteriafregningen og øvrige omkostninger, der følger med et salmonellaproblem.

Tabel 3. Produktionsresultater, korrigeret til samme vægt ved indsættelse henholdsvis ved mellemvejning

Tabel 4. Produktionsværdi

pH og tørstof i mave og blindtarm

Indholdet af tørstof samt pH i mave og blindtarm fremgår af appendiks 3. Der blev ikke fundet statistisk sikre forskelle mellem gruppe 1 og de øvrige grupper.

Mikrofloraens sammensætning i maven

Populationen af mælkesyrebakterier i maven ses i figur 1. Der blev ikke fundet nogle sikre forskelle mellem grupperne 2-6 og gruppe 1. 

Figur 1. Mælkesyrebakterier i maveindhold. Der er kun regnet på forskellen mellem grupperne 2-6 mod gruppe 1

Figur 2. Coliforme bakterier i maveindhold. Der er kun regnet på forskellen mellem grupperne 2-6 mod gruppe 1. Søjler markeret med * er statistisk sikker forskellig fra gruppe 1. For søjler markeret med (*) er der tendens (p<0,1) til forskel fra gruppe 1

Populationen af coliforme bakterier i maven ses i figur 2. Der blev fundet en statistisk sikker lavere population af coliforme bakterier hos grisene i gruppe 2 (melfoder) sammenlignet med gruppe 1 (piller). Derudover var der en tendens til en lavere population af coliforme bakterier i maveindholdet hos grisene, der fik foder tilsat 1 pct. FormiÒLHS (p=0,07) og hos grisene, der fik foder tilsat 2 pct. ACID ONE (p=0,07) sammenlignet med gruppe 1. En lav forekomst af coliforme bakterier anses for positivt, da der menes at være en sammenhæng mellem coliforme bakterier og Salmonella. Dårlige vækstbetingelser for de coliforme bakterier indikerer dårlige vækstbetingelser for Salmonella.

Gær i maveindholdet var lavere hos grisene i grupperne 4 (1 pct. FormiÒLHS), 5 (ACID ONE) og 6 (Expandat) sammenlignet med gruppe 1. For gruppe 4 og 5 stemmer dette overens med, hvad der er fundet i tidligere forsøg, hvor et højt indhold af myresyre hæmmer gær (jf. figur 4, hvor der ses et højt indhold af myresyre i gruppe 4 og 5). Det vides ikke, hvilken betydning gær har for det mikrobielle økosystem og dermed for grisenes sundhed.

Figur 3. Gær i maveindhold. Der er kun regnet på forskellen mellem grupperne 2-6 mod gruppe 1. Søjler markeret med * er statistisk sikker forskellig fra gruppe 1

Koncentrationen af organiske syrer i maven

Indholdet af mælkesyre og myresyre (formiat/myresyre, herefter blot benævnt myresyre) samt koncentrationen af de flygtige fede syrer (VFA = eddike-, propion-, og smørsyre) fremgår af figur 4 og 5. Der var ikke sikre forskelle i koncentrationen af mælkesyre mellem grupperne 2-6 og gruppe 1. Dog var der en tendens (p=0,06) til en højere koncentration i gruppe 4 (1 pct. Formi®LHS) sammenlignet med gruppe 1 (piller). Koncentrationen af myresyre var for gruppe 4 (1 pct. Formi®LHS) og 5 (ACID ONE) var statistisk sikkert højere sammenlignet med gruppe 1. Dette skyldes, at de to syreprodukter indeholder myresyre.

Figur 4. Koncentrationen af mælkesyre og myresyre i maveindhold. Der er kun regnet på forskellen mellem grupperne 2-6 mod gruppe 1. Søjler markeret med * er statistisk sikker forskellig fra gruppe 1. For søjler markeret med (*) er der tendens (p<0,1) til forskel fra gruppe 1

Koncentrationen af VFA i maven var højere i gruppe 2 (mel) end i gruppe 1 (piller). Koncentrationen af smørsyre i gruppe 6 (Expandat) var ligeledes statistisk sikker højere end i gruppe 1.

En høj koncentration af organiske syrer i maven anses for positivt for det mikrobielle økosystem, da det er velkendt, at organiske syrer specielt ved et lavt pH har en antibakteriel effekt. Specielt Salmonella-bakterier er kendt for at være følsomme overfor organiske syrer ved lavt pH.

Figur 5. Koncentrationen af VFA i maveindhold. Der er kun regnet på forskellen mellem grupperne 2-6 mod gruppe 1. Søjler markeret med * er statistisk sikker forskellig fra gruppe 1

Mikrofloranes sammensætning i blindtarmen

Indholdet af mikroorganismer i blindtarmen fremgår af figurerne 6-8. I figur 6 ses populationen af mælkesyrebakterier. Der var færre mælkesyrebakterier i gruppe 5 (ACID ONE) sammenlignet med gruppe 1 (piller).

Figur 6. Populationen af mælkesyrebakterier i blindtarmen. Der er kun regnet på forskellen mellem grupperne 2-6 mod gruppe 1. Søjler markeret med * er statistisk sikker forskellig fra gruppe 1

Populationen af coliforme bakterier i blindtarmen var statistisk sikkert lavere i gruppe 4 (1 pct. Formi®LHS) og 5 (ACID ONE) sammenlignet med grisene, i gruppe 1, der fik pelleteret foder (jf. figur 7). Der blev endvidere fundet en tendens (p=0,08) til færre coliforme i gruppe 6 (Expandat) sammenlignet med gruppe 1. Der blev ikke fundet en sikker reduktion i populationen af coliforme bakterier ved brug af melfoder sammenlignet med pelleteret foder, hvilket er fundet i tidligere forsøg. En lav forekomst af coliforme bakterier anses for positivt, da der menes at være en sammenhæng mellem coliforme bakterier og Salmonella. Dårlige vækstbetingelser for de coliforme bakterier indikerer dårlige vækstbetingelser for Salmonella.

Figur 7. Populationen af coliforme bakterier i blindtarmen. Der er kun regnet på forskellen mellem grupperne 2-6 mod gruppe 1. Søjler markeret med * er statistisk sikker forskellig fra gruppe 1. For søjler markeret med (*) er der tendens (p<0,1) til forskel fra gruppe 1

Af figur 8 ses, at der blev fundet færre gær i grupperne 4 og 5, hvor foderet var tilsat syre sammenlignet med gruppe 1. Som nævnt tidligere vides det ikke med sikkerhed, hvilken betydning gær har for det mikrobielle økosystem og for grisenes sundhed.

Figur 8. Gær i blindtarmen. Der er kun regnet på forskellen mellem grupperne 2-6 mod gruppe 1. Søjler markeret med * er statistisk sikker forskellig fra gruppe 1

Koncentrationen af organiske syrer i blindtarmen

Der blev ikke fundet sikre forskelle i koncentrationen af de målte syrer i blindtarmen mellem gruppe 2-6 og gruppe 1 (jf. appendiks 3).

Samlet vurdering af det mikrobielle økosystem

Som ved en tidligere undersøgelse (meddelelse nr. 426) blev det fundet, at melfoder i forhold til pelleteret foder påvirker det mikrobielle økosystem i en positiv retning (reducerede antallet af coliforme bakterier i maven, formentlig som følge af et højere indhold af organiske syrer i maven). Desuden viste resultaterne, at tilsætning af 1 pct. Formi®LHS og ACID ONE til foderet også påvirkede det mikrobielle økossystem i positiv retning (reducerede mængden af coliforme bakterier i mave-tarmkanalen, formentlig en konsekvens af den øgede koncentration af myresyre i maveindholdet).

Da coliforme bakterier og salmonella-bakterier har samme vækstbetingelser, og da mange af de forsøg, som tidligere er gennemført antyder, at der er en klar sammenhæng mellem coliforme bakterier og salmonella-status, indikerer disse resultater, at tilsætning af 1 pct. Formi®LHS og ACID ONE ligesom melfoder kan have en reducerende effekt på Salmonella. Det skal dog bemærkes, at der i dette forsøg var for få salmonella-positive prøver til at få klarlagt en direkte effekt på Salmonella.

Endelig viste resultaterne, at tilsætning af 1 pct. Formi®LHS og ACID ONE til foderet reducerer populationen af gær. Dette er i overensstemmelse med, at det tidligere er fundet, at myresyre reducerer gær (meddelelse nr. 469). Gærs betydning for grisenes sundhedstilstand og eventuelle effekt på Salmonella kendes ikke.

Expandat resulterede ikke i så markante ændringer i det mikrobielle økosystem som melfoder og tilsætning af 1 pct. Formi®LHS og ACID ONE gjorde, og må herudfra forventes at have ringere effekt mod Salmonella.

Konklusion

Resultaterne fra denne afprøvning viser, at tilsætning af 1 pct. FormiÒLHS og 2 pct. ACID ONE til pelleteret foder påvirker det mikrobielle økosystem i samme positive retning, som melfoder gør. Den direkte effekt på Salmonella-forekomsten er dog ikke klarlagt og det er ikke klarlagt, om det er ligeså effektivt i kampen mod Salmonella, som melfoder i tidligere undersøgelser har vist sig at være. Samtidig viser resultaterne, at produktionsværdien ikke påvirkes negativt ved tilsætning af syre til det pelleterede foder, hvilket var tilfældet ved brug af melfoder. DLG-expandat påvirkede ikke det mikrobielle økosystem så markant, som melfoder og pelleteret foder tilsat syre gjorde og samtidig medførte Expandat en ringere produktionsværdi end det pelleterede foder.

Der arbejdes nu videre med at klarlægge, om der er en ”pille-løsning”, der kan reducere forekomsten af Salmonella på niveau med melfoder uden, at det giver en ringere foderudnyttelse.

Referencer

Meddelelse nr. 385: Effekt af formalingsgrad og varmebehandling/pelletering på mavesundhed, salmonella-forebyggelse og produktionsresultater hos slagtesvin. Af Niels Morten Sloth, Per Tybirk, Jan Dahl og Gorm Christensen, Landsudvalget for Svin, marts 1998.

Meddelelse nr. 426: Effekt af ekspandering, pelletering og formalingsgrad på Salmonella, produktionsresultater og mave-tarm sundhed hos slagtesvin samt fytaseaktivitet og vitaminstabilitet i foder. Af Lisbeth Jørgensen, Jan Dahl, Bent Borg Jensen og Hanne Damgaard Poulsen, Landsudvalget for Svin, april 1999.

Meddelelse nr. 469: Forskellige doseringer af organiske syrer til smågrise. Af Hanne Maribo, Bente Borg Jensen og Mette Skou Hedemann, Landsudvalget for Svin, april 2000.

Meddelelse nr. 475: Effekt af formalingsgrad og pelletering på slagtesvins produktionsresultater og mavesundhed. Af Christian Fink Hansen og Jes Callesen, Landsudvalget for Svin, juli 2000.

Deltagere: Tommy Nielsen, Jens Ove Hansen, Landsudvalget for Svin.

Appendiks

Appendiks 1

Produkt-/blandingsbeskrivelse angivet på baggrund af oplysninger fra firmaerne

Afpnr. 593/Arkivnr. 4623