Sundhed i multisite-systemer

Sammendrag

Smitteoverførsel, sundhedstilstand, produktion og driftsforhold blev undersøgt i syv multisite-systemer. Hvert multisite-system bestod af en sobesætning med tilhørende smågriseejendom og slagtesvineejendomme. Antallet af aldersgrupper pr. bygning varierede fra 1-8 i smågrisestaldene og fra 1-12 i slagtesvinestaldene. Graden af sektionering i smågrise- og slagtesvinestalde varierede mellem besætningerne, og der blev gennemført alt-ind alt-ud-drift på sektionsplan.

Af de syv sobesætninger var fire besætninger smittet med PRRS, mens seks besætninger var smittet med almindelig lungesyge og én eller flere typer ondartet lungesyge. Tre besætninger var smittet med nysesyge og vaccinerede mod sygdommen.

Ved undersøgelse af blodprøver var der kun sjældent tegn på smitte med luftvejslidelser hos smågrise. Niveauet for behandling mod luftvejslidelser hos smågrise var lavt i alle besætninger, og udbrud af akut lungesyge var sjældne. Hos slagtesvin viste undersøgelser af blodprøver og lunger, at der hos cirka to tredjedele af de undersøgte hold var tydelige tegn på smitte med ondartet lungesyge, mens cirka halvdelen af slagtesvineholdene var smittet med almindelig lungesyge. Smittespredningen skete hovedsageligt i slagtesvinestaldene, og problemer med luftvejslidelser forekom stort set kun i slagtesvineperioden. Luftvejslidelser hos slagtesvin viste sig ofte som sene udbrud med akut lungesyge kort tid før levering af svin til slagtning. Ud fra de foreliggende resultater er det ikke muligt at konkludere, om forekomsten af luftvejslidelser hos slagtesvinene skyldtes smitte fra dyr i tilstødende sektioner, eller om dyrene var smittet allerede ved fravænning. Blodprøveundersøgelser for PRRS viste, at det var muligt at fravænne PRRS-frie grise fra PRRS-smittede sohold, når soholdet var blevet stabilt m.h.t. PRRS-smitte.

Undersøgelser af gødningsprøver og prøver fra grisenes svælg viste, at Lawsonia, streptokokker og ledmykoplasmer ofte forekom hos grisene allerede før fravænning, og at flytning ved fravænning ikke forhindrede smitte. Ved undersøgelse af næsesvaberprøver i to besætninger blev der i den ene besætning ikke fundet tegn på nysesyge, mens der i den anden besætning blev konstateret nysesyge hos smågrise og slagtesvin.

Hos smågrise var halthed og fravænningsdiarre de hyppigste årsager til antibiotikabehandling, mens det hos slagtesvin var halthed, der var den hyppigste årsag til antibiotikabehandling. Niveauet for behandling med antibiotika hos smågrise og slagtesvin varierede stærkt mellem besætningerne. Dødeligheden hos smågrisene lå på et lavt niveau med et gennemsnit på 1,8 pct., en variation på 1,0-2,5 pct. mellem besætninger og en variation på 0,2-5,6 pct. mellem hold. Hos slagtesvinene var dødeligheden også generelt lav med et gennemsnit på 1,8 pct. og med en variation mellem besætninger på 0,9-3,0 pct.. I gennemsnit blev 0,7 pct. kasseret ved slagtning.

Det kan konkluderes, at der i smågriseperioden var klare fordele ved multisite-driften i form af lav dødelighed og lav forekomst af luftvejslidelser. Undersøgelsen kunne derimod ikke påvise tilsvarende sundhedsmæssige fordele ved multisite-drift i slagtesvineperioden. Den gennemsnitlige forekomst af lungeforandringer ved slagtning var højere end gennemsnittet for besætninger uden deklareret sundhedsstatus. Der var dog variationer mellem besætningerne m.h.t. forekomsten af luftvejslidelser. Det tyder på, at besætningsafhængige faktorer har påvirket resultaterne, og at forbedrede resultater muligvis kan opnås ved ændringer af nogle af disse faktorer. Sådanne faktorer kan f.eks. være soholdets status m.h.t. udskillelse af smitstoffer, sektioneringsgrad, antallet af aldersgrupper i samme smågrise- eller slagtesvinestald og fravænningsalder. I denne undersøgelse var der for få besætninger til, at det var muligt at vurdere i hvilken grad besætningsafhængige faktorer har påvirket resultaterne. Det er dog sandsynligt, at visse typer slagtesvinestalde er ikke egnede til grise med en lav immunitet. Det gælder sandsynligvis især stalde med flere aldersgrupper og en dårlig adskillelse mellem sektionerne.

Undersøgelserne foregik i en periode, hvor besætningerne var nyetablerede eller under udvidelse. Det medførte, at antallet af unge avlsdyr var højt og dermed, at soholdets immunitet måtte forventes at være ustabil. Desuden var mange driftsrutiner endnu ikke tilstrækkeligt indkørt. Disse forhold kan have påvirket resultaterne i negativ retning.

Ved håndteringen af de sundhedsmæssige forhold, bør ethvert multisite-system betragtes som én enkelt besætning, og det skal sikres, at driftsformen bedst muligt tilpasses alle ejendomme i systemet. Det anbefales at alle besætningsejere inden for et multisite-system anvender samme dyrlæge og/eller konsulent.

Baggrund

Multisite-konceptet er en ny produktionsform, som har til formål at øge mulighederne for kontrol med sygdomme og som følge heraf forbedre produktionsøkonomien. Konceptet indebærer, at stalde til søer, smågrise og slagtesvin fordeles på geografisk adskilte lokaliteter således, at der kun er én eller få aldersgrupper indenfor samme bygningsområde. I smågrise- og slagtesvinestalde gennemføres desuden alt-ind alt-ud-drift på sektionsniveau.

Beregninger viser, at omkostningerne ved etableringen af et multisite-system er 15-20 pct. højere end ved et traditionelt kompakt anlæg. Driftsformen medfører desuden øget transport af foder, mandskab og grise. Endvidere stilles der større krav til styringen af produktionen for at opnå en god staldudnyttelse og ensartet afgangsvægt. Interessen for multisite-konceptet er foreløbigt størst blandt producenter, som har svært ved at opfylde Landbrugslovens bestemmelser om jordtilliggende i forhold til husdyrproduktion. Det skyldes, at multisite-konceptet medvirker til fordeling af dyreenheder i forhold til areal. Sammen med de forventede sundhedsmæssige fordele medfører det, at der trods de nævnte ulemper må forventes en stigende interesse for multisite-konceptet fremover.

I traditionelle integrerede so/slagtesvinebesætninger medfører sektionering og holddrift en forbedret sundhedstilstand. Størrelsen af en eventuel yderligere sundhedsmæssig gevinst ved multisite-produktion er endnu uafklaret. I et multisite-system findes der ikke fravænnede grise og slagtesvin på ejendommen, hvor soholdet befinder sig. Det medfører, at soholdet ikke påvirkes at smitte fra ungdyr, og det formodes derfor, at smittepresset i soholdet vil være lavt. Det medfører, at risikoen for at søerne smitter pattegrisene sandsynligvis er reduceret, og at soholdet med tiden muligvis kan rense sig for visse smitstoffer.

Erfaringer fra multisite-produktion i USA og danske salmonella- og PRRS-undersøgelser tyder på, at det er muligt at flytte grise i en ung alder og derved undgå, at visse af sobesætningens smitstoffer føres med ind i smågrise- og slagtesvineproduktion. Erfaringerne fra USA kan dog ikke direkte overføres til danske forhold, da der i USA normalt anvendes relativt store mængder antibiotika i hele fravænningsperioden. Desuden fravænnes grisene ofte allerede ved en alder af cirka to uger.

Udover den eventuelle afbrydelse af smitteudveksling mellem sohold og smågrise har multisite-drift muligvis følgende fordele:

Effekten af sektionering og holddrift på smitteafbrydelse må formodes at variere fra sygdom til sygdom blandt andet afhængigt af, om smitten sker via gødning eller er luftbåren.

Formålet med denne undersøgelse var at belyse smitteoverførsel, sundhedstilstand, produktion og driftsforhold i danske multisite-systemer.Denne meddelelse omfatter resultater vedrørende smitteoverførsel og sundhedstilstand. Der fokuseres især på smitteoverførsel fra søer til afkom samt smittespredning i smågrise- og slagtesvinestalde. Resultater vedrørende produktivitet er beskrevet i meddelelse nr. 472 fra Landsudvalget for Svin, mens erfaringer vedrørende driftsforhold vil blive beskrevet i en kommende meddelelse.

Undersøgelserne blev gennemført i samarbejde med Center for Produktions- og Sundhedsstyring i Husdyrbruget (CEPROS), Statens Veterinære Serumlaboratorium, Statens Veterinære Institut for Virusforskning, Danmarks JordbrugsForskning og Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole.

Materiale og metode

Besætninger

Nedenfor er sundheds- og produktionsforhold i besætningerne beskrevet (tabel 1). Systemerne blev betragtet som multisite-systemer, fordi smågrisene blev flyttet væk fra soholdet ved fravænning.

Tabel 1. Sundheds- og produktionsforhold i sobesætningerne

Hvert multisite-system bestod af en soejendom, en smågriseejendom og én eller flere slagtesvineejendomme. Det var ikke et krav, at der skulle gennemføres alt-ind alt-ud-drift på besætningsplan.

I besætning 7 blev en del af grisene ført igennem et mere traditionelt sektioneret forløb, idet der stadig fandtes en smågrisesektion på ejendommen, hvor soholdet befandt sig. Grisene fra denne smågrisesektion blev i det videre forløb flyttet til en større slagtesvinebesætning med mange aldersgrupper under samme tag og alt-ind alt-ud-drift på sektionsniveau. Dermed var det muligt, at sammenligne grise opdrættet i et multisite-system med grise fra det samme sohold opdrættet i et mere traditionelt sektioneret produktionssystem.

Produktionsforholdene i smågrise- og slagtesvinebesætningerne er beskrevet i tabel 2. Undersøgelsen omfattede i alt 224 hold smågrise i syv multisite-systemer. Heraf blev 56 hold fulgt intensivt ved hjælp af blodprøveundersøgelser og andre diagnostiske undersøgelser. Når det var muligt blev holdene fulgt videre i slagtesvineperioden. I alt blev 49 hold fulgt i slagtesvineperioden. Heraf blev 39 hold fulgt intensivt med diagnostiske undersøgelser. Afprøvningen omfattede desuden fire hold grise, som blev ført gennem det sektionerede forløb i besætning 7. Disse fire hold er i det følgende betegnet ”kontrolhold”. Hvert multisite-system indgik i afprøvningen over en periode på 1-2 år.

Tabel 2. Produktionsforhold i smågrisestalde og slagtesvinestald

For alle hold i afprøvningen blev der foretaget registreringer af sygdomsbehandlinger, dødelighed og formodede dødsårsager. Disse registreringer blev udført af producenten eller en medhjælp.

Fra de intensivt fulgte hold blev der desuden foretaget følgende undersøgelser:

Blodprøver blev taget fra de samme grise tre gange i produktionsforløbet:

Fra hvert hold blev der taget 36 blodprøver pr. gang. På samme tidspunkter blev der fra en del af holdene taget gødningsprøver (12 prøver pr. hold pr. gang), næsesvaberprøver (24 prøver) og svælgskrab (24 prøver).

Prøverne blev undersøgt for følgende smitstoffer/sygdomme:

Alle sohold med undtagelse af besætning 6 var smittet med to eller flere typer ondartet lungesyge. Smågrise og slagtesvin blev som nævnt undersøgt for 2-3 A.p.-typer men ikke nødvendigvis for alle de A.p.-typer, som fandtes i soholdet, jf. tabel 3. De valgte A.p.-typer var dem, der var fremherskende i soholdet (konstateret ved blodprøvning af soholdet ved undersøgelsens start).

Tabel 3. Ondartet lungesyge (A.p.). Blodprøveundersøgelser for A.p. hos smågrise og slagtesvin samt yderligere A.p.-typer konstateret i soholdene

En mindre del af de døde grise blev obduceret på DANSKE SLAGTERIER’s laboratorium i Kjellerup eller af den praktiserende dyrlæge.

Resultater og diskussion

Luftvejssygdomme

Vurdering af smitte med luftvejssygdomme er baseret på måling af antistoffer samt undersøgelse af slagtelunger. I det følgende er kun antistoffer, som skyldes et aktivt antistofsvar som følge af smitte, taget i betragtning (jf. bilag 1). Antistoffer, som antages at være råmælksantistoffer, er ikke taget i betragtning. Forekomsten af antistoffer mod en given sygdom viser, at dyret på et tidspunkt har været smittet med sygdommen men ikke nødvendigvis at dyret er sygt eller har været sygt. Ved vurderingen af USK-resultater blev fund af sygelige forandringer i lungerne kun taget i betragtning, hvis de forekom hos mere end ét dyr (svarende til mere end 4 pct. af de undersøgte lunger).

Figur 1 viser resultaterne af blodprøveundersøgelserne for ondartet lungesyge type 2 (A.p.2) samt USK-resultater. I figuren angives antallet af smågrisehold, hvor der ikke blev fundet antistoffer mod A.p.2 og antallet af smågrisehold, hvor der blev fundet antistoffer. For smågrisehold uden antistoffer viser figuren endvidere resultaterne for de senere blodprøver taget i slagtesvinestalden samt USK-resultater. Herved kan det ses, hvordan disse smågrisehold udviklede sig i slagtesvineperioden. USK-resultaterne er angivet som antallet af hold med hhv. ingen, få og mange lunger med forandringer, som formodes at skyldes smitte med A.p. (A.p.-typiske forandringer). A.p.-typiske forandringer omfatter lungebetændelse (pleuropneumoni) og brysthindear på lungens bageste del. Figuren omfatter ikke resultater fra multisite-system 6, da dette sohold ikke var smittet med ondartet lungesyge.

Figur 1. Ondartet lungesyge. Resultater af blodprøveundersøgelser for A.p.2 samt USK (alle multisite-systemer undtagen multisite-system 6)

Det ses af figur 1, at langt størstedelen af smågriseholdene ikke havde antistoffer mod A.p.2. Det vil sige, at der sandsynligvis ikke var foregået nogen smittespredning blandt grisene 6-7 uger efter fravænning, da blodprøverne blev taget. Det er derfor ikke sandsynligt, at ondartet lungesyge har forårsaget sygdom på dette tidspunkt.

Ud af de 42 smågrisehold uden antistoffer blev 33 hold også undersøgt som slagtesvin 13-16 uger efter fravænning. På det tidspunkt blev der hos godt halvdelen af holdene fundet antistoffer (hos 56-100 pct. af dyrene i hvert af disse hold). Alle slagtesvinehold med A.p.2-antistoffer havde ved USK-undersøgelsen tydelige A.p.-typiske lungeforandringer. Et af disse hold havde dog sygelige forandringer i færre end 20 pct. af lungerne, men forandringerne hos dette hold var typiske for akut ondartet lungesyge.

Blandt slagtesvinehold uden A.p.2-antistoffer (15 hold) viste fire hold alligevel tydelige tegn på ondartet lungesyge ved USK-undersøgelsen, som blev foretaget 2-9 uger efter blodprøvningen (lungeforandringer hos 40-86 pct. af dyrene i hvert af disse hold). Hos et af disse hold var A.p.6 sandsynligvis ansvarlig for lungeforandringerne (A.p.6-antistoffer konstateret). Hos de øvrige tre hold er der sandsynligvis sket en sen smittespredning med A.p.2 efter at blodprøverne blev taget. Dette medførte i alle tre tilfælde problemer ved slagtning i form af kassationer og/eller udsættelse af leverancer. Seks hold havde ingen A.p.-typiske forandringer, mens fem hold havde et lavt niveau af forandringer (6-20 pct. af dyrene). På disse hold skyldtes lungeforandringerne sandsynligvis andre A.p.-typer end A.p.2 eller helt andre sygdomme end ondartet lungesyge.

Generelt tyder resultaterne på, at andre A.p.-typer end A.p.2 havde en begrænset betydning. Tre slagtesvinehold var smittet med både A.p.2 og andre A.p.-typer. Et hold var smittet med A.p.12 uden A.p.-typiske lungeforandringer til følge, mens A.p.6 som nævnt ovenfor forårsagede tydelige A.p.-typiske forandringer hos ét hold.

I de tre hold hvor der var konstateret antistoffer i smågriseprøverne, spredte A.p.2 sig yderligere i slagtesvineperioden (ikke vist i figur 1). I slagtesvinestalden havde 94-100 pct. af dyrene antistoffer mod A.p.2, mens der ved USK-undersøgelsen blev fundet A.p.-typiske forandringer i 63-68 pct. af lungerne.

En samlet vurdering af blodprøveresultater og USK-resultater viste, at cirka to tredjedele af slagtesvineholdene viste tydelige tegn på smitte med ondartet lungesyge. Den samlede andel af dyr med A.p.-typiske lungeforandringer konstateret ved USK var høj (cirka 50 pct. i gennemsnit for alle 33 hold, -både smittede og usmittede hold) sammenlignet med det generelle niveau på cirka 30 pct. i besætninger uden deklareret sundhedsstatus (1). Der kunne ikke konstateres nogen udvikling i smitten med ondartet lungesyge i løbet af afprøvningsperioden, f.eks. i form af en faldende eller stigende forekomst af smittede hold. Luftvejslidelser var kun sjældent årsag til dødsfald (jf. senere afsnit om dødelighed).

Resultaterne viser, at smittespredningen med ondartet lungesyge hovedsageligt skete i slagtesvinestaldene. Denne smittespredning kan være opstået på følgende to måder: 1. Nogle af grisene har været smittet allerede ved fravænning. Disse grise har enten været bærere af smitten uden at danne antistoffer, eller der har været så få smittede dyr, at de ikke er blevet opdaget ved blodprøveundersøgelserne. 2. Den anden mulighed er, at holdene først er blevet smittet senere i forløbet, sandsynligvis p.g.a. smitte fra grise i andre sektioner i slagtesvinestalden. Udfra resultaterne i denne afprøvning er det ikke muligt at afgøre, hvilken af disse to smitteveje, der har betydet mest.

I traditionelle integrerede besætninger sker smittespredningen ofte allerede i smågriseperioden, -også selvom smågrisestaldene drives alt-ind alt-ud (2). I multisite-systemerne i denne afprøvning skete smittespredningen derimod først senere i forløbet. Det tyder på, at adskillelsen af sohold og ungdyr og/eller en effektiv sektionering i smågrisestalden forsinker smittespredningen og i nogle tilfælde hindrer den.

Det ses af tabel 4, at resultaterne varierer meget mellem besætningerne. Der er for få besætninger i denne afprøvning til, at det er muligt at afgøre hvilke faktorer, der forårsager besætningsvariationen. Sådanne faktorer kan f.eks. være fravænningsalder, sektioneringsgrad i smågrise- og slagtesvinestalde og soholdets status m.h.t. udskillelse af smitstoffer.

Tabel 4 viser blodprøve- og USK-resultater for ondartet lungesyge angivet for hvert multisite-system. Multisite-system 6 (SPF-status) er ikke omfattet af tabellen.

Tabel 4. Ondartet lungesyge. Besætningsvis opgørelse af resultater af blodprøveundersøgelser for A.p.2 samt USK

De følgende resultater omfatter kun hold, som ikke var vaccineret mod almindelig lungesyge. Det skyldes, at vaccination mod almindelig lungesyge forårsager dannelse af antistoffer og dermed påvirker resultaterne af blodprøveundersøgelserne. Der var i alt 23 hold grise fra fire sohold, som ikke var vaccineret mod almindelig lungesyge.

Ingen af de 23 smågrisehold havde antistoffer mod almindelig lungesyge. Det vil sige, at der sandsynligvis ikke var foregået nogen smittespredning blandt grisene 6-7 uger efter fravænning, da blodprøverne blev taget. Det er derfor ikke sandsynligt, at almindelig lungesyge har forårsaget sygdom på dette tidspunkt. Ud af de 23 smågrisehold blev 14 hold også undersøgt som slagtesvin 13-16 uger efter fravænning.

Figur 2. Almindelig lungesyge. Resultater af blodprøveundersøgelser for almindelig lungesyge samt USK (alle multisite-systemer undtagen multisite-system 6)

Figur 2 viser resultaterne af blodprøveundersøgelserne for almindelig lungesyge samt USK-resultater. I figuren angives antallet af slagtesvinehold, hvor der ikke blev fundet antistoffer og antallet af slagtesvinehold, hvor der blev fundet antistoffer mod almindelig lungesyge (Mykoplasma-antistoffer). Figuren viser desuden antallet af hold med lungeforandringer, som formodes at skyldes smitte med almindelig lungesyge. Forandringerne omfatter lungebetændelse (katarrhalsk pneumoni) og ar efter lungebetændelse. Figuren omfatter ikke resultater fra multisite-system 6, da dette sohold ikke var smittet med almindelig lungesyge.

Ud af de 14 undersøgte slagtesvinehold blev der hos fem hold fundet antistoffer (hos 6-31 pct. af dyrene i hvert af disse hold). Fire af disse hold havde tydelige lungeforandringer (42-74 pct. af dyrene), mens ét hold havde lungeforandringer hos 13 pct. af de undersøgte dyr.

Blandt slagtesvinehold uden antistoffer mod almindelig lungesyge (ni hold) viste tre hold alligevel tegn på almindelig lungesyge ved USK-undersøgelsen, som blev foretaget 2-9 uger senere (lungeforandringer hos hhv. 10, 29 og 60 pct. af dyrene). Hos disse tre hold er der sandsynligvis sket en sen smittespredning med almindelig lungesyge, efter at blodprøverne blev taget. Dette medførte i alle tre tilfælde tydelige tegn på luftvejssygdom i form af udbredt hoste sidst i slagtesvineperioden. Blodprøve- og lungeundersøgelserne af disse tre hold tydede på, at det ikke var A.p., der var skyld i denne hosten. De seks øvrige slagtesvinehold uden antistoffer viste ikke tegn på almindelig lungesyge ved USK-undersøgelsen.

En samlet vurdering af blodprøveresultater og USK-resultater viste, at cirka halvdelen af slagtesvineholdene viste tydelige tegn på smitte med almindelig lungesyge. Andelen af dyr med lungeforandringer typiske for almindelig lungesyge var i denne afprøvning cirka 25 pct. (gennemsnit af alle 14 slagtesvinehold), hvilket svarer til det generelle niveau i besætninger uden deklareret sundhedsstatus (1). Der kunne ikke konstateres nogen udvikling i smitten med almindelig lungesyge i løbet af afprøvningsperioden, f.eks. i form af en faldende eller stigende forekomst af smittede hold.

Resultaterne viser, at smittespredningen med almindelig lungesyge hovedsageligt skete i slagtesvinestaldene. Samme tendens ses også i traditionelle integrerede besætninger, hvor antistoffer mod almindelig lungesyge ofte først dannes i ungsvine- eller slagtesvinestaldene (2). Det kan skyldes, at smittepresset i smågrisestalde med alt-ind alt-ud-drift er lavt, eller eventuelt at smitstoffet slet ikke er til stede i smågrisestaldene. En anden mulighed kan dog være, at dyrene er smittet allerede i smågrisestaldene, men at der går lang tid, fra dyrene smittes, til antistofferne dannes. Andre undersøgelser har vist, at tidsrummet fra smitte til antistofdannelse kan være helt op til tre måneder. Det kan derfor ikke udelukkes at grisene i denne afprøvning har været smittet allerede i smågriseperioden.

Tabel 5 viser blodprøve- og USK-resultater for almindelig lungesyge angivet for hvert multisite-system. Multisite-system 6 (SPF-status) er ikke omfattet af tabellen.

Tabel 5. Almindelig lungesyge. Besætningsvis opgørelse af resultater af blodprøveundersøgelser og USK

På grund af det lille antal besætninger i afprøvningen er det ikke muligt at drage konklusioner vedrørende betydningen af besætningsforskelle.

Fire af de syv sohold i afprøvningen var smittet med PRRS (jf. tabel 1). Alle smittede besætninger var smittet med dansk PRRS-virus, mens to af besætningerne desuden var smittet med vaccinevirus. Resultaterne fra de fire PRRS-smittede besætninger fremgår af tabel 6.

Tabel 6. PRRS. Besætningsvis opgørelse af resultater af blodprøveundersøgelser

Ud af 34 hold smågrise var otte hold smittet med PRRS. Hos de øvrige 26 hold blev der ikke fundet antistoffer, hvilket betyder, at holdene sandsynligvis ikke har været smittet med PRRS i smågriseperioden. I tre af besætningerne var de smittede smågrisehold de første hold, som indgik i afprøvningen. Det vil sige, at der i løbet af afprøvningen skete en udvikling fra produktion af smittede grise til produktion af usmittede grise. Dette skete sandsynligvis som en følge af en ”stabilisering” af soholdet, hvilket betyder, at smitteudskillelsen i soholdet har været meget begrænset. Dette understøttes af resultater af blodprøver taget fra soholdet tre gange i løbet af afprøvningen (en faldende forekomst af dyr med høje værdier i IPT-testen og flere PRRS-frie gylte/søer i løbet af afprøvningsperioden). Også i traditionelle integrerede besætninger med sektionerede smågrisestalde er smågrisene ofte frie for PRRS. Ofte smittes grisene først, når de indsættes i ungsvine- eller slagtesvinestalde, som ikke er fuldt sektionerede.

Ud af 26 undersøgte hold slagtesvin var 17 hold smittet med PRRS. Heraf var fire hold smittet allerede i smågrisestaldene, mens 13 hold sandsynligvis først er smittet efter indsættelse i slagtesvinestaldene. Det vil sige, at smitten sandsynligvis er kommet fra dyr i slagtesvinestaldenes øvrige sektioner. Især i besætning 4, hvor der var direkte adgang mellem sektionerne, er der sket en smittespredning i slagtesvineperioden. Det kan dog ikke udelukkes, at der allerede ved fravænning har været smittede grise i nogle hold, idet antallet af smittede grise kan have været så lavt, at de ikke er blevet opdaget ved blodprøveundersøgelserne.

I besætning 7 indgik seks multisite-hold samt fire kontrolhold i afprøvningen (jf. afsnit om materiale og metode). Alle fire kontrolhold var smittet med ondartet lungesyge med tydelige lungeforandringer til følge (A.p.-typiske forandringer hos 70-91 pct. af dyrene). Det samme var tilfældet for tre ud af seks multisite-hold.

Kontrolholdene var vaccineret mod almindelig lungesyge, hvilket vanskeliggør en vurdering af smittegangen. To af kontrolholdene havde væsentlige lungeforandringer ved slagtning som følge af almindelig lungesyge (hhv. 22 og 70 pct. af dyrene). Det samme havde ét ud af fire vaccinerede multisite-hold (23 pct. af dyrene i holdet).

Samtlige fire kontrolhold var smittet med PRRS. Tre af dem blev sandsynligvis først smittet efter indsættelse i slagtesvinestalden. Ud af de seks multisite-hold var de første tre smittet med PRRS, mens de sidste tre var fri for smitte.

På grund af det begrænsede antal kontrolhold er det ikke muligt at analysere resultaterne statistisk. Der ser dog ud til at være en tendens til, at kontrolholdene i højere grad end multisite-holdene var smittet med de tre sygdomme (ondartet lungesyge, almindelig lungesyge og PRRS).

I nogle af besætningerne var enkelte hold fri for influenza, men for alle besætninger gælder, at over halvdelen af de undersøgte hold var smittede i smågrisestalden eller slagtesvinestalden (vurderet på grundlag af blodprøveundersøgelser). Der er altså tilsyneladende ikke sket en afbrydelse af smitten med influenza. Resultaterne fremgår af tabel 7.

Tabel 7. Influenza. Besætningsvis opgørelse af resultater af blodprøveundersøgelser

I de to multisite-systemer, hvor både smågrise og slagtesvinestalde blev drevet alt-ind alt-ud på bygningsniveau (multisite-system nr. 5 og 6) var 4 ud af 8 slagtesvinehold smittet med influenza. Inden for hvert af de smittede hold var der dog kun få dyr, der viste tegn på  smitte ved blodprøveundersøgelserne. Det er således muligt, at alt-ind alt-ud drift på bygningsniveau har nedsat smittetrykket med influenza. I de øvrige fem multisite-systemer, som havde flere aldersgrupper under samme tag, var der tegn på smitte i 24 ud af 30 undersøgte slagtesvinehold. Her var der generelt en større del af dyrene, der viste tegn på smitte ved blodprøveundersøgelserne. Det er sandsynligt, at der i disse besætninger er sket en smitte mellem holdene i smågrise- og slagtesvinestaldene, d.v.s. at influenza-smittede hold har smittet andre hold i samme bygning.

Undersøgelse af næsesvaberprøver for nysesyge blev foretaget i multisite-system 3 og 4. I multisite-system 3 blev bakterien konstateret hos smågrise og/eller slagtesvin i tre af fire hold men ikke hos grise før fravænning. I smågrisestaldene var der desuden ofte tegn på nysesyge i form af grise med tåreflåd og sorte rande under øjnene. I multisite-system 4 blev tre hold undersøgt, men bakterien blev ikke fundet. Ud fra resultaterne i denne undersøgelse er det ikke muligt at afgøre årsagen til forskellen mellem de to besætninger. Forekomsten af nysesyge afhænger blandt andet af immuniteten i soholdet og af klima- og driftsforhold i besætningerne.

Andre sygdomme

Undersøgelse af gødningsprøver fra tre af multisite-systemerne viste, at Lawsonia forekom i gødning hos smågrise allerede før fravænning hos to ud af syv undersøgte hold (fra multisite-system 2 og 6). Lawsonia blev også fundet senere i forløbet hos både smågrise og slagtesvin, hvor den blev konstateret ved mindst én af de to prøveudtagelser i alle undersøgte hold (seks hold). Dette er i overensstemmelse med andre undersøgelser, som også har vist, at bakterien kan findes hos grisene allerede før fravænning (3). Resultaterne tyder på, at multisite-drift ikke forhindrer smitteoverførsel af Lawsonia fra søer til smågrise.

I alt otte hold grise fra multisite-system 2 og 5 blev undersøgt for streptokokker (Streptococcus suis), som blandt andet kan forårsage hjernebetændelse. Bakterien blev fundet i svælgskrab fra alle undersøgte hold ved fravænning. Den blev desuden fundet ved mindst én af de følgende to prøveudtagninger i alle undersøgte hold (seks hold). Der var dog tale om mange forskellige typer streptokokker, som sandsynligvis har en meget varierende evne til at fremkalde sygdom hos grisene. Resultaterne tyder på, at multisite-drift ikke forhindrer smitteoverførsel af streptokokker fra søer til smågrise.

I alt otte hold grise fra multisite-system 4 og 5 blev undersøgt for led-mykoplasmer (Mycoplasma hyosynoviae), som kan forårsage ledbetændelse. Ved fravænning blev bakterien fundet i svælgskrab fra halvdelen af de undersøgte hold. Ved de følgende to prøveudtagninger blev bakterien fundet i fire af seks undersøgte hold. Resultaterne tyder på, at multisite-drift ikke forhindrer smitteoverførsel af led-mykoplasmer fra søer til smågrise.

Resultater vedrørende dødelighed i smågrisestaldene er vist i tabel 8. Tabellen viser de formodede dødsårsager (vurderet af producent/medhjælp) samt den totale dødelighed.

Tabel 8. Dødsårsager og dødelighed i smågrisebesætningerne

Dødeligheden hos smågrisene var generelt lav med et gennemsnit på 1,8 pct., en variation på 1,0-2,5 pct. mellem besætninger og en variation på 0,2-5,6 pct. mellem hold. Det ses af tabel 8, at der for cirka halvdelen af de døde grise ikke er angivet nogen specifik dødsårsag. For de resterende døde grise var mave-tarmsygdom (fravænningsdiarre) den hyppigste dødsårsag i seks ud af de syv smågrisebesætninger. Luftvejslidelser var sjældent årsag til dødsfald. Forskelle mellem besætningerne i registreret dødelighed skyldtes delvist, at nogle besætninger i høj grad aflivede svage grise allerede i diegivningsperioden, mens andre ventede til efter fravænning.

Obduktioner af en stikprøve bestående af 82 smågrise tydede på, at næsten alle tilfælde af mave-tarmsygdom skyldtes E. coli. Godt en fjerdedel af de 82 obducerede smågrise var døde af Mulberry heart disease (selen/vitamin E-mangel) hvilket muligvis kan forklare en væsentlig del af de manglende angivelser af dødsårsager.

I fire af de syv smågrisebesætninger blev der i perioder udført flokbehandling mod fravænningsdiarre. I alle syv besætninger var haltheder den væsentligste årsag til enkeltdyrsbehandling. Det er sandsynligt, at flytningen og transporten af grisene ved  fravænning har belastet dyrenes led og dermed har haft betydning for forekomsten af halthed. Hyppigheden af behandlinger mod luftvejssygdomme var generelt lav. I cirka 70 pct. af smågriseholdene blev der slet ikke behandlet mod luftvejssygdomme. Ét smågrisehold (fra multisite-system 2) havde akut udbrud af ondartet lungesyge med intensiv behandling til følge.

Resultater vedrørende dødelighed i slagtesvineperioden og kassationer på slagteriet er vist i tabel 9. I multisite-system 1, 2, 3, 5 og 6 blev smågrisene afsat til flere slagtesvineproducenter (2-3 slagtesvineproducenter pr. multisite-system). I tabel 9 er resultaterne for alle slagtesvineproducenter inden for hvert multisite-system opgjort som et samlet gennemsnit.

Hos slagtesvinene var dødeligheden også generelt lav med et gennemsnit på 1,8 pct. med en variation mellem besætninger på 0,9-3,0 pct. og en variation mellem hold på 0,0-5,7 pct.. I seks ud af de syv multisite-systemer var andelen af døde og kasserede slagtesvin lavere end E-kontrollens landsgennemsnit.

Tabel 9. Dødelighed og slagtedata for slagtesvinebesætningerne

Der blev for cirka 60 pct. af de døde slagtesvin ikke angivet nogen specifik dødsårsag. For de øvrige grise var halthed den væsentligste dødsårsag i seks af de syv multisite-systemer. Ligeledes var halthed den væsentligste årsag til sygdomsbehandling i fem af de syv multisite-systemer. Hyppigheden af behandlinger mod luftvejssygdomme var generelt lav.

Registreringerne af behandlingsårsager hos slagtesvinene har dog en meget begrænset værdi, da der i nogle af besætningerne sandsynligvis var en ringe overensstemmelse mellem registreringerne og den reelle sygdomsforekomst. Det ses blandt andet ved, at der i flere af slagtesvinebesætningerne slet ikke blev foretaget registreringer af behandlinger, selvom dødelighed og USK-resultater tyder på en vis sygdomsforekomst.

Undersøgelserne foregik i en periode, hvor besætningerne var nyetablerede eller under udvidelse. Det medførte, at antallet af unge avlsdyr var højt og dermed, at soholdets immunitet måtte forventes at være ustabil. Dette forhold kan have påvirket resultaterne i negativ retning. Det skyldes blandt andet, at søerne i et immunologisk ustabilt sohold sandsynligvis vil udskille større mængder smitstoffer og dermed vil have en øget risiko for at overføre smitstoffer til afkommet. Det er sandsynligt, at smittepresset i et immunologisk stabilt sohold vil falde med tiden, og at soholdet vil kunne rense sig for visse smitsomme sygdomme.

Den nylige omlægning til multisite-drift betød, at mange driftsrutiner endnu ikke var tilstrækkeligt godt indkørt. Blandt andet var driften af besætningernes karantænestalde ikke optimal, hvilket også kan forhindre udviklingen af et immunologisk stabilt sohold. Tre besætninger havde kort før undersøgelsernes begyndelse ændret holddriftsinterval til 2-ugersdrift. Den ændrede holddriftsstrategi medførte ofte styringsmæssige problemer og dermed store variationer i fravænningsvægt, holdstørrelse og belægningsgrad i smågrise- og slagtesvinestalde. Også disse forhold har formentligt påvirket forekomsten af  sygdom i negativ retning.

Ved håndteringen af de sundhedsmæssige forhold, bør ethvert multisite-system betragtes som én enkelt besætning. Derfor skal der allerede før etableringen af et multisite-system foretages en koordinering af driften i systemet. Det skal sikres, at driftsformen bedst muligt tilpasses alle ejendomme i systemet, -også slagtesvineejendommene. Smågrise opdrættet ved multisite-drift vil ofte have en lav immunitet, fordi de aldrig har været udsat for noget væsentligt smittepres. Nogle typer af slagtesvinestalde er ikke egnede til disse grise. Det gælder sandsynligvis især stalde med flere aldersgrupper og en dårlig adskillelse mellem sektionerne.

Også efter etableringen af et multisite-system bør der løbende foretages en koordinering af driften i alle systemets led. Derved fremmes en fornuftig planlægning af f.eks. vaccinationer, sygdomsbehandlinger og driftsmæssige tiltag. Endvidere skal man være opmærksom på, at sygdomsproblemer ikke ”skubbes videre” i systemet. Det kan f.eks. ske, hvis grise, der burde have været aflivet eller taget ud af systemet i stedet sendes videre til næste lokalitet. Det anbefales at alle besætningsejere indenfor et multisite-system anvender samme dyrlæge og/eller konsulent. En fælles rådgivning vil fremme en god koordinering mellem de forskellige led i produktionen.

Konklusion

Undersøgelsen viste, at der i smågriseperioden var klare fordele ved multisite-driften i form af lav dødelighed og lav forekomst af luftvejssygdomme. Niveauet for behandling mod luftvejslidelser hos smågrise var lavt, og udbrud af akut lungesyge var sjældne.

Det var muligt at producere hold af slagtesvin, som ikke var smittet med ondartet lungesyge eller almindelig lungesyge, selvom soholdene var smittede. To tredjedele af de undersøgte slagtesvinehold viste dog tydelige tegn på smitte med ondartet lungesyge. Tegn på almindelig lungesyge sås hos cirka halvdelen af slagtesvineholdene. Den gennemsnitlige forekomst af lungeforandringer ved slagtning var højere end gennemsnittet for integrerede besætninger med tilsvarende sundhedsstatus. Luftvejslidelser hos slagtesvin viste sig ofte som sene udbrud af lungesyge kort tid før levering af svin til slagtning. Det er ikke muligt, at konkludere, om smitten var til stede allerede ved fravænning, eller om grisene først blev smittet senere i forløbet. Dødeligheden i slagtesvineperioden var lav.

Resultaterne fra undersøgelsen viste, at det er muligt konsekvent at fravænne PRRS-negative grise, når soholdet er blevet stabilt m.h.t. PRRS-smitte. En stor del af de PRRS-frie smågrise blev dog smittet efter indsættelse i slagtesvinestaldene, -sandsynligvis som følge af smittespredning fra ældre grise i andre sektioner.

Nysesygebakterien blev konstateret hos både smågrise og slagtesvin, som sandsynligvis har været smittet allerede før fravænning. Lawsonia, streptokokker og led-mykoplasmer forekom alle hos grisene allerede før fravænning, og flytning ved fravænning forhindrede ikke smitte.

Der var variationer mellem besætningerne m.h.t. forekomsten af luftvejslidelser. Det tyder på, at besætningsafhængige faktorer har påvirket resultaterne, og at forbedrede resultater muligvis kan opnås ved ændringer af nogle af disse faktorer. Sådanne faktorer kan f.eks. være soholdets status m.h.t. udskillelse af smitstoffer, sektioneringsgrad, antallet af aldersgrupper i samme smågrise- eller slagtesvinestald og fravænningsalder. I denne undersøgelse var der for få besætninger til, at det var muligt at vurdere i hvilken grad besætningsafhængige faktorer har påvirket resultaterne. Det er dog sandsynligt, at der i slagtesvinestalde med flere aldersgrupper i samme bygning er en større risiko for smitte med luftvejssygdomme.

Undersøgelserne foregik i en periode, hvor besætningerne var nyetablerede eller under udvidelse. Det medførte, at antallet af unge avlsdyr var højt og dermed, at soholdets immunitet måtte forventes at være ustabil. Desuden var mange driftsrutiner endnu ikke tilstrækkeligt indkørt. Disse forhold kan have påvirket resultaterne i negativ retning.

Ved håndteringen af de sundhedsmæssige forhold, bør ethvert multisite-system betragtes som én enkelt besætning, og det skal sikres, at driftsformen bedst muligt tilpasses alle ejendomme i systemet. Det anbefales at alle besætningsejere inden for et multisite-system anvender samme dyrlæge og/eller konsulent.

Resultater vedrørende produktivitet er beskrevet i meddelelse nr. 472 fra Landsudvalget for Svin.

Deltagere

Landsudvalget for Svin: Bjarne K. Pedersen, Poul Bækbo, Torben Jensen, Iben Boykel, Peter Kai, Gorm Christensen, Ernst Nielsen, Ib Dahl Jensen, Thomas Lund Sørensen, Jens Martin Strager, Ivan T. Hansen, Søren Justesen, Anders Marager, Jytte Pedersen, Verner Ruby

Statens Veterinære Serumlaboratorium: Vibeke Sørensen, Øystein Angen, Tine Hagedorn-Olsen, Sven Erik Jorsal, Kristian Møller, Anna Louise Schirmer

Statens Veterinære Institut for Virusforskning: Anette Bøtner, Jens Nielsen

Projektnumre:  410, 457, 480

Referencer

Apppendiks

Bilag 1.

Baggrund

Materiale og metode

Resultater og diskussion

 

Luftvejssygdomme

Vurdering af smitte med luftvejssygdomme er baseret på måling af antistoffer samt undersøgelse af slagtelunger. I det følgende er kun antistoffer, som skyldes et aktivt antistofsvar som følge af smitte, taget i betragtning (jf. bilag 1). Antistoffer, som antages at være råmælksantistoffer, er ikke taget i betragtning. Forekomsten af antistoffer mod en given sygdom viser, at dyret på et tidspunkt har været smittet med sygdommen men ikke nødvendigvis at dyret er sygt eller har været sygt. Ved vurderingen af USK-resultater blev fund af sygelige forandringer i lungerne kun taget i betragtning, hvis de forekom hos mere end ét dyr (svarende til mere end 4 pct. af de undersøgte lunger).

Ondartet lungesyge

Figur 1 viser resultaterne af blodprøveundersøgelserne for ondartet lungesyge type 2 (A.p.2) samt USK-resultater. I figuren angives antallet af smågrisehold, hvor der ikke blev fundet antistoffer mod A.p.2 og antallet af smågrisehold, hvor der blev fundet antistoffer. For smågrisehold uden antistoffer viser figuren endvidere resultaterne for de senere blodprøver taget i slagtesvinestalden samt USK-resultater. Herved kan det ses, hvordan disse smågrisehold udviklede sig i slagtesvineperioden. USK-resultaterne er angivet som antallet af hold med hhv. ingen, få og mange lunger med forandringer, som formodes at skyldes smitte med A.p. (A.p.-typiske forandringer). A.p.-typiske forandringer omfatter lungebetændelse (pleuropneumoni) og brysthindear på lungens bageste del. Figuren omfatter ikke resultater fra multisite-system 6, da dette sohold ikke var smittet med ondartet lungesyge.

Figur 1. Ondartet lungesyge. Resultater af blodprøveundersøgelser for A.p.2 samt USK(alle multisite-systemer undtagen multisite-system 6)

Det ses af figur 1, at langt størstedelen af smågriseholdene ikke havde antistoffer mod A.p.2. Det vil sige, at der sandsynligvis ikke var foregået nogen smittespredning blandt grisene 6-7 uger efter fravænning, da blodprøverne blev taget. Det er derfor ikke sandsynligt, at ondartet lungesyge har forårsaget sygdom på dette tidspunkt.

Ud af de 42 smågrisehold uden antistoffer blev 33 hold også undersøgt som slagtesvin 13-16 uger efter fravænning. På det tidspunkt blev der hos godt halvdelen af holdene fundet antistoffer (hos 56-100 pct. af dyrene i hvert af disse hold). Alle slagtesvinehold med A.p.2-antistoffer havde ved USK-undersøgelsen tydelige A.p.-typiske lungeforandringer. Et af disse hold havde dog sygelige forandringer i færre end 20 pct. af lungerne, men forandringerne hos dette hold var typiske for akut ondartet lungesyge.

Blandt slagtesvinehold uden A.p.2-antistoffer (15 hold) viste fire hold alligevel tydelige tegn på ondartet lungesyge ved USK-undersøgelsen, som blev foretaget 2-9 uger efter blodprøvningen (lungeforandringer hos 40-86 pct. af dyrene i hvert af disse hold). Hos et af disse hold var A.p.6 sandsynligvis ansvarlig for lungeforandringerne (A.p.6-antistoffer konstateret). Hos de øvrige tre hold er der sandsynligvis sket en sen smittespredning med A.p.2 efter at blodprøverne blev taget. Dette medførte i alle tre tilfælde problemer ved slagtning i form af kassationer og/eller udsættelse af leverancer. Seks hold havde ingen A.p.-typiske forandringer, mens fem hold havde et lavt niveau af forandringer (6-20 pct. af dyrene). På disse hold skyldtes lungeforandringerne sandsynligvis andre A.p.-typer end A.p.2 eller helt andre sygdomme end ondartet lungesyge.

Generelt tyder resultaterne på, at andre A.p.-typer end A.p.2 havde en begrænset betydning. Tre slagtesvinehold var smittet med både A.p.2 og andre A.p.-typer. Et hold var smittet med A.p.12 uden A.p.-typiske lungeforandringer til følge, mens A.p.6 som nævnt ovenfor forårsagede tydelige A.p.-typiske forandringer hos ét hold.

I de tre hold hvor der var konstateret antistoffer i smågriseprøverne, spredte A.p.2 sig yderligere i slagtesvineperioden (ikke vist i figur 1). I slagtesvinestalden havde 94-100 pct. af dyrene antistoffer mod A.p.2, mens der ved USK-undersøgelsen blev fundet A.p.-typiske forandringer i 63-68 pct. af lungerne.

En samlet vurdering af blodprøveresultater og USK-resultater viste, at cirka to tredjedele af slagtesvineholdene viste tydelige tegn på smitte med ondartet lungesyge. Den samlede andel af dyr med A.p.-typiske lungeforandringer konstateret ved USK var høj (cirka 50 pct. i gennemsnit for alle 33 hold, -både smittede og usmittede hold) sammenlignet med det generelle niveau på cirka 30 pct. i besætninger uden deklareret sundhedsstatus (1). Der kunne ikke konstateres nogen udvikling i smitten med ondartet lungesyge i løbet af afprøvningsperioden, f.eks. i form af en faldende eller stigende forekomst af smittede hold. Luftvejslidelser var kun sjældent årsag til dødsfald (jf. senere afsnit om dødelighed).

Resultaterne viser, at smittespredningen med ondartet lungesyge hovedsageligt skete i slagtesvinestaldene. Denne smittespredning kan være opstået på følgende to måder: 1. Nogle af grisene har været smittet allerede ved fravænning. Disse grise har enten været bærere af smitten uden at danne antistoffer, eller der har været så få smittede dyr, at de ikke er blevet opdaget ved blodprøveundersøgelserne. 2. Den anden mulighed er, at holdene først er blevet smittet senere i forløbet, sandsynligvis p.g.a. smitte fra grise i andre sektioner i slagtesvinestalden. Udfra resultaterne i denne afprøvning er det ikke muligt at afgøre, hvilken af disse to smitteveje, der har betydet mest.

I traditionelle integrerede besætninger sker smittespredningen ofte allerede i smågriseperioden, -også selvom smågrisestaldene drives alt-ind alt-ud (2). I multisite-systemerne i denne afprøvning skete smittespredningen derimod først senere i forløbet. Det tyder på, at adskillelsen af sohold og ungdyr og/eller en effektiv sektionering i smågrisestalden forsinker smittespredningen og i nogle tilfælde hindrer den.

Det ses af tabel 4, at resultaterne varierer meget mellem besætningerne. Der er for få besætninger i denne afprøvning til, at det er muligt at afgøre hvilke faktorer, der forårsager besætningsvariationen. Sådanne faktorer kan f.eks. være fravænningsalder, sektioneringsgrad i smågrise- og slagtesvinestalde og soholdets status m.h.t. udskillelse af smitstoffer.

Tabel 4 viser blodprøve- og USK-resultater for ondartet lungesyge angivet for hvert multisite-system. Multisite-system 6 (SPF-status) er ikke omfattet af tabellen.

Tabel 4. Ondartet lungesyge. Besætningsvis opgørelse af resultater af blodprøveundersøgelser for A.p.2 samt USK

			------------- Blodprøver -------------		-------------------------- USK --------------------------
			Antal hold med A.p.2-antistoffer / antal undersøgte hold		Antal hold med A.p.-typiske lungeforandringer / antal undersøgte hold
Multisite- system			6-8 uger efter fravænning	13-16 uger efter fravænning	< 4 pct. af lungerne	4-20 pct. af lungerne	> 20 pct. af lungerne
1			0 / 8	1 / 6	1 / 6	3 / 6	2 / 6
2			0 / 6	1 / 2	1 / 2	1 / 2	0 / 2
3			0 / 8	6 / 8	1 / 8	0 / 8	7 / 8
4			2 / 9	9 / 9	0 / 8	0 / 8	8 / 8
5			1 / 8	3 / 5	2 / 5	0 / 5	3 / 5
7			0 / 6	1 / 6	1 / 6	2 / 6	3 / 6
Total			3 a) / 45	21 b) / 36	6 / 35	6 c) / 35	23 d) / 35
a)	I smågrisehold med antistoffer havde gennemsnitligt 80 pct. af dyrene antistoffer (61-94 pct.)
b)	I slagtesvinehold med antistoffer havde gennemsnitligt 94 pct. af dyrene antistoffer (56-100 pct.)
c)	Andelen af lunger med A.p.-typiske lungeforandringer i de seks hold var i gennemsnit 13 pct. (6-20 pct.).
d)	Andelen af lunger med A.p.-typiske lungeforandringer i de 23 hold var i gennemsnit 70 pct. (40-100 pct.).

 

Almindelig lungesyge (mykoplasma-lungesyge)

De følgende resultater omfatter kun hold, som ikke var vaccineret mod almindelig lungesyge. Det skyldes, at vaccination mod almindelig lungesyge forårsager dannelse af antistoffer og dermed påvirker resultaterne af blodprøveundersøgelserne. Der var i alt 23 hold grise fra fire sohold, som ikke var vaccineret mod almindelig lungesyge.

Ingen af de 23 smågrisehold havde antistoffer mod almindelig lungesyge. Det vil sige, at der sandsynligvis ikke var foregået nogen smittespredning blandt grisene 6-7 uger efter fravænning, da blodprøverne blev taget. Det er derfor ikke sandsynligt, at almindelig lungesyge har forårsaget sygdom på dette tidspunkt. Ud af de 23 smågrisehold blev 14 hold også undersøgt som slagtesvin 13-16 uger efter fravænning.

Figur 2. Almindelig lungesyge. Resultater af blodprøveundersøgelser for almindelig lungesyge samt USK (alle multisite-systemer undtagen multisite-system 6)

Figur 2 viser resultaterne af blodprøveundersøgelserne for almindelig lungesyge samt USK-resultater. I figuren angives antallet af slagtesvinehold, hvor der ikke blev fundet antistoffer og antallet af slagtesvinehold, hvor der blev fundet antistoffer mod almindelig lungesyge (Mykoplasma-antistoffer). Figuren viser desuden antallet af hold med lungeforandringer, som formodes at skyldes smitte med almindelig lungesyge. Forandringerne omfatter lungebetændelse (katarrhalsk pneumoni) og ar efter lungebetændelse. Figuren omfatter ikke resultater fra multisite-system 6, da dette sohold ikke var smittet med almindelig lungesyge.

Ud af de 14 undersøgte slagtesvinehold blev der hos fem hold fundet antistoffer (hos 6-31 pct. af dyrene i hvert af disse hold). Fire af disse hold havde tydelige lungeforandringer (42-74 pct. af dyrene), mens ét hold havde lungeforandringer hos 13 pct. af de undersøgte dyr.

Blandt slagtesvinehold uden antistoffer mod almindelig lungesyge (ni hold) viste tre hold alligevel tegn på almindelig lungesyge ved USK-undersøgelsen, som blev foretaget 2-9 uger senere (lungeforandringer hos hhv. 10, 29 og 60 pct. af dyrene). Hos disse tre hold er der sandsynligvis sket en sen smittespredning med almindelig lungesyge, efter at blodprøverne blev taget. Dette medførte i alle tre tilfælde tydelige tegn på luftvejssygdom i form af udbredt hoste sidst i slagtesvineperioden. Blodprøve- og lungeundersøgelserne af disse tre hold tydede på, at det ikke var A.p., der var skyld i denne hosten. De seks øvrige slagtesvinehold uden antistoffer viste ikke tegn på almindelig lungesyge ved USK-undersøgelsen.

En samlet vurdering af blodprøveresultater og USK-resultater viste, at cirka halvdelen af slagtesvineholdene viste tydelige tegn på smitte med almindelig lungesyge. Andelen af dyr med lungeforandringer typiske for almindelig lungesyge var i denne afprøvning cirka 25 pct. (gennemsnit af alle 14 slagtesvinehold), hvilket svarer til det generelle niveau i besætninger uden deklareret sundhedsstatus (1). Der kunne ikke konstateres nogen udvikling i smitten med almindelig lungesyge i løbet af afprøvningsperioden, f.eks. i form af en faldende eller stigende forekomst af smittede hold.

Resultaterne viser, at smittespredningen med almindelig lungesyge hovedsageligt skete i slagtesvinestaldene. Samme tendens ses også i traditionelle integrerede besætninger, hvor antistoffer mod almindelig lungesyge ofte først dannes i ungsvine- eller slagtesvinestaldene (2). Det kan skyldes, at smittepresset i smågrisestalde med alt-ind alt-ud-drift er lavt, eller eventuelt at smitstoffet slet ikke er til stede i smågrisestaldene. En anden mulighed kan dog være, at dyrene er smittet allerede i smågrisestaldene, men at der går lang tid, fra dyrene smittes, til antistofferne dannes. Andre undersøgelser har vist, at tidsrummet fra smitte til antistofdannelse kan være helt op til tre måneder. Det kan derfor ikke udelukkes at grisene i denne afprøvning har været smittet allerede i smågriseperioden.

Tabel 5 viser blodprøve- og USK-resultater for almindelig lungesyge angivet for hvert multisite-system. Multisite-system 6 (SPF-status) er ikke omfattet af tabellen.

Tabel 5. Almindelig lungesyge. Besætningsvis opgørelse af resultater af blodprøveundersøgelser og USK

			------------ Blodprøver ------------		------------------------ USK ------------------------
			Antal hold med antistoffer / antal undersøgte hold		Antal hold med lungeforandringer typiske for almindelig lungesyge / antal undersøgte hold
Multisite- system			6-8 uger efter fravænning	13-16 uger efter fravænning	I < 4 pct. af lungerne	I 4-20 pct. af lungerne	I >20 pct. af lungerne
1			0 / 7	0 / 5	4 / 5	0 / 5	1 / 5
2			0 / 6	2 / 2	0 / 2	1 / 2	1 / 2
5			0 / 8	2 / 5	2 / 5	1 / 5	2 / 5
7			0 / 2	1 / 2	0 / 2	0 / 2	2 / 2
Total			0 / 23	5a / 14	6 / 14	2b / 14	6c / 14
a	I slagtesvinehold med antistoffer havde gennemsnitligt 18% af dyrene antistoffer (6-31 pct.)
b	Andelen af lunger med Mykoplasma-typiske forandringer i de to hold var hhv. 10% og 13%.
c	Andelen af lunger med Mykoplasma-typiske forandringer i de seks hold var i gennemsnit 56% (29-74 pct.).

På grund af det lille antal besætninger i afprøvningen er det ikke muligt at drage konklusioner vedrørende betydningen af besætningsforskelle.

PRRS

Fire af de syv sohold i afprøvningen var smittet med PRRS (jf. tabel 1). Alle smittede besætninger var smittet med dansk PRRS-virus, mens to af besætningerne desuden var smittet med vaccinevirus. Resultaterne fra de fire PRRS-smittede besætninger fremgår af tabel 6.

Tabel 6. PRRS. Besætningsvis opgørelse af resultater af blodprøveundersøgelser

		Antal hold med antistoffer / antal undersøgte hold
Multisite- system		6-8 uger efter fravænning	13-16 uger efter fravænning
3		2 / 8	5 / 8
4		1 / 9	9 / 9
6		4 / 11	0 / 3
7		1 / 6	3 / 6
Total		8 / 34	17 / 26

Ud af 34 hold smågrise var otte hold smittet med PRRS. Hos de øvrige 26 hold blev der ikke fundet antistoffer, hvilket betyder, at holdene sandsynligvis ikke har været smittet med PRRS i smågriseperioden. I tre af besætningerne var de smittede smågrisehold de første hold, som indgik i afprøvningen. Det vil sige, at der i løbet af afprøvningen skete en udvikling fra produktion af smittede grise til produktion af usmittede grise. Dette skete sandsynligvis som en følge af en ”stabilisering” af soholdet, hvilket betyder, at smitteudskillelsen i soholdet har været meget begrænset. Dette understøttes af resultater af blodprøver taget fra soholdet tre gange i løbet af afprøvningen (en faldende forekomst af dyr med høje værdier i IPT-testen og flere PRRS-frie gylte/søer i løbet af afprøvningsperioden). Også i traditionelle integrerede besætninger med sektionerede smågrisestalde er smågrisene ofte frie for PRRS. Ofte smittes grisene først, når de indsættes i ungsvine- eller slagtesvinestalde, som ikke er fuldt sektionerede.

Ud af 26 undersøgte hold slagtesvin var 17 hold smittet med PRRS. Heraf var fire hold smittet allerede i smågrisestaldene, mens 13 hold sandsynligvis først er smittet efter indsættelse i slagtesvinestaldene. Det vil sige, at smitten sandsynligvis er kommet fra dyr i slagtesvinestaldenes øvrige sektioner. Især i besætning 4, hvor der var direkte adgang mellem sektionerne, er der sket en smittespredning i slagtesvineperioden. Det kan dog ikke udelukkes, at der allerede ved fravænning har været smittede grise i nogle hold, idet antallet af smittede grise kan have været så lavt, at de ikke er blevet opdaget ved blodprøveundersøgelserne.

Sammenligning af kontrolhold og multisite-hold i besætning 7

I besætning 7 indgik seks multisite-hold samt fire kontrolhold i afprøvningen (jf. afsnit om materiale og metode). Alle fire kontrolhold var smittet med ondartet lungesyge med tydelige lungeforandringer til følge (A.p.-typiske forandringer hos 70-91 pct. af dyrene). Det samme var tilfældet for tre ud af seks multisite-hold.

Kontrolholdene var vaccineret mod almindelig lungesyge, hvilket vanskeliggør en vurdering af smittegangen. To af kontrolholdene havde væsentlige lungeforandringer ved slagtning som følge af almindelig lungesyge (hhv. 22 og 70 pct. af dyrene). Det samme havde ét ud af fire vaccinerede multisite-hold (23 pct. af dyrene i holdet).

Samtlige fire kontrolhold var smittet med PRRS. Tre af dem blev sandsynligvis først smittet efter indsættelse i slagtesvinestalden. Ud af de seks multisite-hold var de første tre smittet med PRRS, mens de sidste tre var fri for smitte.

På grund af det begrænsede antal kontrolhold er det ikke muligt at analysere resultaterne statistisk. Der ser dog ud til at være en tendens til, at kontrolholdene i højere grad end multisite-holdene var smittet med de tre sygdomme (ondartet lungesyge, almindelig lungesyge og PRRS).

Influenza

I nogle af besætningerne var enkelte hold fri for influenza, men for alle besætninger gælder, at over halvdelen af de undersøgte hold var smittede i smågrisestalden eller slagtesvinestalden (vurderet på grundlag af blodprøveundersøgelser). Der er altså tilsyneladende ikke sket en afbrydelse af smitten med influenza. Resultaterne fremgår af tabel 7.

Tabel 7. Influenza. Besætningsvis opgørelse af resultater af blodprøveundersøgelser

	Antal hold med antistoffer / antal undersøgte hold
Multisite- system	6-8 uger efter fravænning	13-16 uger efter fravænning
1	6 / 6	6 / 6
2	1 / 2	1 / 2
3	0 / 8	4 / 7
4	6 / 9	9 / 9
5	2 / 6	3 / 5
6	0 / 3	1 / 3
7	0 / 5	4 / 6
Total	15 / 39	28 / 38

I de to multisite-systemer, hvor både smågrise og slagtesvinestalde blev drevet alt-ind alt-ud på bygningsniveau (multisite-system nr. 5 og 6) var 4 ud af 8 slagtesvinehold smittet med influenza. Inden for hvert af de smittede hold var der dog kun få dyr, der viste tegn på  smitte ved blodprøveundersøgelserne. Det er således muligt, at alt-ind alt-ud drift på bygningsniveau har nedsat smittetrykket med influenza. I de øvrige fem multisite-systemer, som havde flere aldersgrupper under samme tag, var der tegn på smitte i 24 ud af 30 undersøgte slagtesvinehold. Her var der generelt en større del af dyrene, der viste tegn på smitte ved blodprøveundersøgelserne. Det er sandsynligt, at der i disse besætninger er sket en smitte mellem holdene i smågrise- og slagtesvinestaldene, d.v.s. at influenza-smittede hold har smittet andre hold i samme bygning.

Nysesyge

Undersøgelse af næsesvaberprøver for nysesyge blev foretaget i multisite-system 3 og 4. I multisite-system 3 blev bakterien konstateret hos smågrise og/eller slagtesvin i tre af fire hold men ikke hos grise før fravænning. I smågrisestaldene var der desuden ofte tegn på nysesyge i form af grise med tåreflåd og sorte rande under øjnene. I multisite-system 4 blev tre hold undersøgt, men bakterien blev ikke fundet. Ud fra resultaterne i denne undersøgelse er det ikke muligt at afgøre årsagen til forskellen mellem de to besætninger. Forekomsten af nysesyge afhænger blandt andet af immuniteten i soholdet og af klima- og driftsforhold i besætningerne.

Andre sygdomme

Lawsonia
Undersøgelse af gødningsprøver fra tre af multisite-systemerne viste, at Lawsonia forekom i gødning hos smågrise allerede før fravænning hos to ud af syv undersøgte hold (fra multisite-system 2 og 6). Lawsonia blev også fundet senere i forløbet hos både smågrise og slagtesvin, hvor den blev konstateret ved mindst én af de to prøveudtagelser i alle undersøgte hold (seks hold). Dette er i overensstemmelse med andre undersøgelser, som også har vist, at bakterien kan findes hos grisene allerede før fravænning (3). Resultaterne tyder på, at multisite-drift ikke forhindrer smitteoverførsel af Lawsonia fra søer til smågrise.

Streptokokker
I alt otte hold grise fra multisite-system 2 og 5 blev undersøgt for streptokokker (Streptococcus suis), som blandt andet kan forårsage hjernebetændelse. Bakterien blev fundet i svælgskrab fra alle undersøgte hold ved fravænning. Den blev desuden fundet ved mindst én af de følgende to prøveudtagninger i alle undersøgte hold (seks hold). Der var dog tale om mange forskellige typer streptokokker, som sandsynligvis har en meget varierende evne til at fremkalde sygdom hos grisene. Resultaterne tyder på, at multisite-drift ikke forhindrer smitteoverførsel af streptokokker fra søer til smågrise.

Led-mykoplasmer
I alt otte hold grise fra multisite-system 4 og 5 blev undersøgt for led-mykoplasmer (Mycoplasma hyosynoviae), som kan forårsage ledbetændelse. Ved fravænning blev bakterien fundet i svælgskrab fra halvdelen af de undersøgte hold. Ved de følgende to prøveudtagninger blev bakterien fundet i fire af seks undersøgte hold. Resultaterne tyder på, at multisite-drift ikke forhindrer smitteoverførsel af led-mykoplasmer fra søer til smågrise.

Dødelighed og sygdomsbehandlinger Smågrise
Resultater vedrørende dødelighed i smågrisestaldene er vist i tabel 8. Tabellen viser de formodede dødsårsager (vurderet af producent/medhjælp) samt den totale dødelighed.

Tabel 8. Dødsårsager og dødelighed i smågrisebesætningerne

Multisite-system		1	2	3	4	5	6	7	Total
Antal hold		41	33	27	26	51	40	6	224
Antal grise		13.779	14.743	13.517	10.448	67.700	36.002	4.015	.204
Døde, total, pct.		2,1	1,5	1,0	2,5	2,2	1,4	1,4	1,8
Luftvejslidelser, pct.		0,0	0,1	0,1	0,1	0,0	0,0	0,0	0,0
Mave-tarmsygdomme, pct		1,0	0,7	0,3	0,2	1,1	0,2	0,3	0,6
Haltheder, pct.		0,1	0,2	0,2	0,5	0,3	0,0	0,1	0,2
Hjernebetændelse, pct.		0,0	0,1	0,1	0,3	0,1	0,0	0,2	0,1
Andet, pct		1,0	0,4	0,3	1,4	0,7	1,2	0,8	0,9

Dødeligheden hos smågrisene var generelt lav med et gennemsnit på 1,8 pct., en variation på 1,0-2,5 pct. mellem besætninger og en variation på 0,2-5,6 pct. mellem hold. Det ses af tabel 8, at der for cirka halvdelen af de døde grise ikke er angivet nogen specifik dødsårsag. For de resterende døde grise var mave-tarmsygdom (fravænningsdiarre) den hyppigste dødsårsag i seks ud af de syv smågrisebesætninger. Luftvejslidelser var sjældent årsag til dødsfald. Forskelle mellem besætningerne i registreret dødelighed skyldtes delvist, at nogle besætninger i høj grad aflivede svage grise allerede i diegivningsperioden, mens andre ventede til efter fravænning.

Obduktioner af en stikprøve bestående af 82 smågrise tydede på, at næsten alle tilfælde af mave-tarmsygdom skyldtes E. coli. Godt en fjerdedel af de 82 obducerede smågrise var døde af Mulberry heart disease (selen/vitamin E-mangel) hvilket muligvis kan forklare en væsentlig del af de manglende angivelser af dødsårsager.

I fire af de syv smågrisebesætninger blev der i perioder udført flokbehandling mod fravænningsdiarre. I alle syv besætninger var haltheder den væsentligste årsag til enkeltdyrsbehandling. Det er sandsynligt, at flytningen og transporten af grisene ved  fravænning har belastet dyrenes led og dermed har haft betydning for forekomsten af halthed. Hyppigheden af behandlinger mod luftvejssygdomme var generelt lav. I cirka 70 pct. af smågriseholdene blev der slet ikke behandlet mod luftvejssygdomme. Ét smågrisehold (fra multisite-system 2) havde akut udbrud af ondartet lungesyge med intensiv behandling til følge.

Slagtesvin

Resultater vedrørende dødelighed i slagtesvineperioden og kassationer på slagteriet er vist i tabel 9. I multisite-system 1, 2, 3, 5 og 6 blev smågrisene afsat til flere slagtesvineproducenter (2-3 slagtesvineproducenter pr. multisite-system). I tabel 9 er resultaterne for alle slagtesvineproducenter inden for hvert multisite-system opgjort som et samlet gennemsnit.

Hos slagtesvinene var dødeligheden også generelt lav med et gennemsnit på 1,8 pct. med en variation mellem besætninger på 0,9-3,0 pct. og en variation mellem hold på 0,0-5,7 pct.. I seks ud af de syv multisite-systemer var andelen af døde og kasserede slagtesvin lavere end E-kontrollens landsgennemsnit.

Tabel 9. Dødelighed og slagtedata for slagtesvinebesætningerne

Multisite-system		1	2	3	4	5	6	7	Total
Antal hold		14	3	8	9	5	3	6	48
Antal grise		7.621	1.323	2.525	2.411	5.296	2.531	2.192	23.899
Døde, pct.		0,9	1,9	3,0	1,9	2,5	1,5	1,5	1,8
Kasserede, pct.		0,5	0,5	1,6	0,4	0,5	0,8	0,4	0,8
Døde og kass. i alt, pct.		1,4	2,4	4,6	2,3	3,0	2,3	1,9	2,5

Der blev for cirka 60 pct. af de døde slagtesvin ikke angivet nogen specifik dødsårsag. For de øvrige grise var halthed den væsentligste dødsårsag i seks af de syv multisite-systemer. Ligeledes var halthed den væsentligste årsag til sygdomsbehandling i fem af de syv multisite-systemer. Hyppigheden af behandlinger mod luftvejssygdomme var generelt lav.

Registreringerne af behandlingsårsager hos slagtesvinene har dog en meget begrænset værdi, da der i nogle af besætningerne sandsynligvis var en ringe overensstemmelse mellem registreringerne og den reelle sygdomsforekomst. Det ses blandt andet ved, at der i flere af slagtesvinebesætningerne slet ikke blev foretaget registreringer af behandlinger, selvom dødelighed og USK-resultater tyder på en vis sygdomsforekomst.

Generelle forhold

Undersøgelserne foregik i en periode, hvor besætningerne var nyetablerede eller under udvidelse. Det medførte, at antallet af unge avlsdyr var højt og dermed, at soholdets immunitet måtte forventes at være ustabil. Dette forhold kan have påvirket resultaterne i negativ retning. Det skyldes blandt andet, at søerne i et immunologisk ustabilt sohold sandsynligvis vil udskille større mængder smitstoffer og dermed vil have en øget risiko for at overføre smitstoffer til afkommet. Det er sandsynligt, at smittepresset i et immunologisk stabilt sohold vil falde med tiden, og at soholdet vil kunne rense sig for visse smitsomme sygdomme.

Den nylige omlægning til multisite-drift betød, at mange driftsrutiner endnu ikke var tilstrækkeligt godt indkørt. Blandt andet var driften af besætningernes karantænestalde ikke optimal, hvilket også kan forhindre udviklingen af et immunologisk stabilt sohold. Tre besætninger havde kort før undersøgelsernes begyndelse ændret holddriftsinterval til 2-ugersdrift. Den ændrede holddriftsstrategi medførte ofte styringsmæssige problemer og dermed store variationer i fravænningsvægt, holdstørrelse og belægningsgrad i smågrise- og slagtesvinestalde. Også disse forhold har formentligt påvirket forekomsten af  sygdom i negativ retning.

Ved håndteringen af de sundhedsmæssige forhold, bør ethvert multisite-system betragtes som én enkelt besætning. Derfor skal der allerede før etableringen af et multisite-system foretages en koordinering af driften i systemet. Det skal sikres, at driftsformen bedst muligt tilpasses alle ejendomme i systemet, -også slagtesvineejendommene. Smågrise opdrættet ved multisite-drift vil ofte have en lav immunitet, fordi de aldrig har været udsat for noget væsentligt smittepres. Nogle typer af slagtesvinestalde er ikke egnede til disse grise. Det gælder sandsynligvis især stalde med flere aldersgrupper og en dårlig adskillelse mellem sektionerne.

Også efter etableringen af et multisite-system bør der løbende foretages en koordinering af driften i alle systemets led. Derved fremmes en fornuftig planlægning af f.eks. vaccinationer, sygdomsbehandlinger og driftsmæssige tiltag. Endvidere skal man være opmærksom på, at sygdomsproblemer ikke ”skubbes videre” i systemet. Det kan f.eks. ske, hvis grise, der burde have været aflivet eller taget ud af systemet i stedet sendes videre til næste lokalitet. Det anbefales at alle besætningsejere indenfor et multisite-system anvender samme dyrlæge og/eller konsulent. En fælles rådgivning vil fremme en god koordinering mellem de forskellige led i produktionen.

Konklusion

Reference

Appendiks