Løbeafdeling med enkeltdyrsstier eller flokopstaldning

Sammendrag

Afprøvning af to forskellige indretninger af løbeafdeling til løsgående søer blev gennemført i tre besætninger. Afprøvningen forløb over 2½ år og omfattede i alt 1876 kuld.

Der indgik følgende grupper i afprøvningen:

- søer opstaldet i enkeltdyrsstier

- søer opstaldet i flok

Cirka 2 dage efter løbning blev søerne flyttet til en dynamisk gruppe i drægtighedsstalden og fodret i fælles ædebokse eller via elektronisk sofodring.

Søer opstaldet individuelt i enkeltdyrsstier fik 0,3 flere totalfødte grise pr. kuld end søer opstaldet i flok. Denne forskel var statistisk sikker. Der var ingen forskel på faringsprocenten. Resultaterne viste, at flokopstaldede søer i løbeafdelingen blev belastet i en sådan grad, at det reducerede kuldstørrelsen. Belastningen var dog ikke så stor at søerne løb om. Resultaterne tyder endvidere på, at det især var 1. lægssøer der fik færre totalfødte grise pr. kuld, og formodentlig således var mere belastede end de ældre søer.

Belastningen kan have været forårsaget af flere forhold og samspil mellem disse:

* Konkurrence i fodringssituationen

* Dannelse af rangorden

* Spring fra søer der er i forbrunst/brunst

* Manglende flugtmulighed

* Frygt i forbindelse med løbning

På baggrund af resultaterne i afprøvning bør løsgående søer i løbeafdelingen opstaldet i enkeltdyrsstier fremfor i flok.

Baggrund

Drift og indretning af stalde til løsgående søer er blevet ekstra aktuelt efter, at det er muligt at tegne kontrakter for produktion af UK-grise. Dette har skabt behov for, at kunne indrette løbeafdelinger til løsgående søer. UK-kravene svarer til den engelske lovgivning vedr. opstaldning af grise, som trådte i kraft 1. januar 1999. For at opfylde UK-kravene skal søerne gå løse fra fravænning til indsættelse i farestalden.

Resultater fra en tidligere afprøvning viste, at søer der blev lukket sammen umiddelbart efter løbning fik 0,6-0,7 færre totalfødte grise pr. kuld, end søer der blev lukket sammen 4 uger efter løbning (Meddelelse nr. 311). Stierne var indrettet til 10-12 søer og med delvist spaltegulv. Søerne blev fodret med tørfoder på gulv eller vådfoder i langkrybbe.

Ovenstående resultater viser, at hvis søerne belastes i implantationsperioden forringes produktionsresultaterne. Belastningen af søerne skyldes sandsynligvis en kombination af konkurrence om foder, herunder manglende foderoptagelse samt aggressioner i forbindelse med rangordendannel­sen og stress ved at søerne ”springer” på hinanden, når de kommer i brunst.

Formålet med afprøvningen var at afklare, om antal totalfødte grise pr. kuld og faringsprocent blev påvirket af, at søerne var opstaldet i flok i perioden fra fravænning til efter løbning frem for i enkeltdyrsstier.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i tre besætninger over en periode på 2½ år. Følgende grupper indgik i afprøvningen:

Gruppe 1: søer opstaldet i enkeltdyrsstier

Gruppe 2: søer opstaldet i flok

I forbindelse med at søerne blev fravænnet, blev de fordelt så søer med ulige sonumre indgik i gruppe 1 og søer med lige sonumre indgik i gruppe 2. Cirka 2 dage efter løbning blev søerne flyttet til en dynamisk gruppe i drægtigheds­stalden og fodret i fælles ædebokse eller via elektronisk sofodring. Produktionsforholdene i de tre besætninger fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Produktionsforhold i besætningerne

I alle tre besætninger var løbe- og drægtighedsafdelingen etableret i samme staldrum. Staldene var uisolerede. I løbeafdelingerne var kummedybden 40 cm og der blev anvendt halm som strøelse. I drægtighedsstaldene var stierne indrettet med et stort halmstrøet leje og fast gulv i aktivitetsarealet.

Fodring

Alle søer blev fodret efter normen som beskrevet i Fokus på næringsstoffer, 1997, Landsudvalget for Svin. I alle besætninger blev søerne i begge grupper fodret tilnærmet ad libitum.

Løbestrategi

I begge grupper blev der anvendt samme løbestrategi, således at samme antal løbninger pr. so og fordelingen mellem brug af orne og kunstig sædoverføring (KS) blev tilstræbt. Søerne opstaldet i flok blev enten løbet med orne i ornestien eller flyttet og insemineret individuelt i sti eller ædeboks.

Registringer

Der blev registeret løbedato herunder brug af KS eller orne samt kuldresultater ved faring.

Ved indsættelse i løbeafdelingen og ved afgang fra drægtighedsstalden blev søerne huldvurderet og tildelt en af følgende huldkarakterer:

Søer opstaldet i flok, der på grund af slagsmål, dårlige ben eller af andre årsager ikke kunne klare sig i løbeafdelingen, blev opstaldet individuelt indtil efter løbning. Efter løbning blev de indsat i drægtighedsafdelingen sammen med de øvrige søer i holdet.

Søer, der på grund af dårlige ben, afvigende huld eller andre årsager ikke kunne klare sig i drægtighedsafdelingen, blev opstaldet individuelt indtil faring.

Hvis en so blev taget ud af flokken, blev dato, udtagningskode og -årsag registreret.

Statistik

De primære måleparametre var antal totalfødte grise pr. kuld og faringsprocent. De sekundære måleparametre var øvrige reproduktionsresultater, huld og udtagningsårsager.

Totalfødte grise pr. kuld blev testet med en variansanalyse ved hjælp af proceduren GLM i SAS. Faringsprocenten blev testet med en chi-square-test.

Økonomi

Afprøvningen vedrørende indretning af løbeafdelinger til løsgående søer blev støttet økonomisk med tilskud fra Norma og Frode S. Jacobsens Fond.

Resultater og diskussion

De primære reproduktionsresultater er vist i tabel 2. Da der ikke var vekselvirkning mellem besætningerne, er resultaterne fra de tre besætninger samlet.

Tabel 2. Primære reproduktionsresultater, ekskl. gyltekuld

Der var en statistisk sikker forskel mellem de to opstaldningsprincipper med hensyn til antal totalfødte grise pr. kuld. Søer der var opstaldet individuelt fik 0,3 flere totalfødte grise pr. kuld end søer i flok. Der var ingen forskel på faringsprocenten.

Resultaterne viser, at flokopstaldning medførte en belastning, som reducerede kuldstørrelsen. Belastningen var ikke så stor at søerne løb om. En opgørelse af kuldresultaterne fordelt på kuldnummer (figur 1), tyder på, at det især var 1. lægssøerne der fik færre totalfødte grise pr. kuld, og formodentlig var mere belastede end de ældre søer.

Figur 1. Effekt af opstaldning i løbeafdelingen på søernes reproduktion fordelt på kuldnummer  

Belastningen kan have være forårsaget af flere forhold, og samspil mellem disse:

* Konkurrence i fodringssituationen kan have bevirket, at enkelte søer ikke fik dækket deres behov for energi. Undersøgelser tyder på, at manglende næringsstoftilførsel efter fravænning kan påvirke antal løsnede æg og kvaliteten af disse, hvorved drægtigheden indledes med reduceret kuldstørrelse og øget fosterdød (Ashworth, 1998). Endvidere kan kampe om foder have været en væsentlig stressfaktor, specielt for rangsvage søer.

I afprøvningen blev der tilstræbt individuel ad libitum fodring af søerne i løbeafdelingen, men det kan ikke udelukkes at søerne i besætning 1, der blev fodret via ad libitum automater, og søerne i besætning 3, der blev fodret i enkeltkrybber, ikke har fået energi nok. Det vurderes imidlertid, at søerne havde gode muligheder for foderoptagelse, da der i besætning 1 kun var 2 søer pr. automat og i besætning 3 var der en krybbe pr. so. Desuden var alle automater og krybber var placeret med stor afstand - dvs. ca. en solængde mellem hver ædeplads.

* Dannelse af rangorden sker primært i løbet af de første dage efter gruppering af søerne. Det er derfor meget vigtigt med god plads i stien for, at sikre flugtmuligheder for specielt de rangsvage søer. Det kan ikke afvises, at flugtforholdende ved rangordendannelsen ikke var tilstrækkelig selvom stierne var kvadratiske og der var ca. 3 m² pr. so.

* Spring fra søer der er i forbrunst/brunst belaster de søer der bliver sprunget på. I alle tre besætninger blev det konstateret at søer i forbrunst sprang på andre søer. Det kan derfor ikke udelukkes, at specielt de mindre og rangsvage søer er blevet belastet, hvilket har resulteret i lavere kuldstørrelse. Et forsøg (Pedersen, 1998) afslørede fx, at de fleste søer i forbrunst/brunst sprang over halvdelen af gangene på samme so. Søerne sprang i langt de fleste tilfælde på søer af lavere rang eller på søer, de ikke havde haft konfrontationer med. Opspring fra dominerende brunstige søer kan derfor udgøre en betragtelig stressfaktor for de lavest rangerende søer i en gruppe.

* Manglende flugtmulighed for søer der undviger rangkampe eller springende søer. Flugtmulighed kan sikres på flere måder - enten ved at etablere en flugtmulighed, fx ædebokse der beskytter soen, eller sikre at der er god plads i stien. I alle tre besætninger var den eneste flugtmulighed at øge afstanden til den angribende so, da der ikke var mulighed for at søge tilflugt i fx en ædeboks. Det er derfor sandsynlig at et meget stort areal eller ædebokse ville forbedre søernes mulighed for flugt.

* Frygt i forbindelse med løbning. Søer der er i brunst men som er frygtsomme og/eller rangsvage viser ikke altid deres brunst tydelig (Pedersen og Heiskanen, 1999). Det vil sige, at søerne ikke står for ornen eller udløser stårefleks og det vil være svært at konstatere, hvornår de skal insemines/løbes. Hvis søerne ikke insemineres/løbes optimalt vil det sandsynligvis reducere kuldstørrelsen.

De øvrige reproduktionsresultater er vist i tabel 3. Som det fremgår, var omløbningsprocenten i alle tre besætninger på mellem 8 og 10. Der var ingen forskel i antal dage til 1. løbning mellem grupper i besætning 2 og 3. I besætning 1 gik der en dag længere til første løbning ved de søer der var opstaldet i enkeltdyrsstier fremfor de flokopstaldende søer. Der er ingen forklaring på denne forskel. I ingen af besætningerne var der forskel på antal løbninger pr. so.

 
Tabel 3. Sekundære produktionsresultater og huldvurdering fordelt på besætning, ekskl. gyltekuld

Procentdelen af søer der blev insemineret varierede mellem besætninger og udgjorde 14 pct., 60 pct. og 80 pct. i henholdsvis besætning 1, 2 og 3. I besætning 1 og 2 blev der anvendt lige meget KS i begge grupper. I besætning 3 blev der benyttet ca. 10 pct. mere KS ved søer, der var individuelt opstaldet i forhold til søer i flok. Dette skyldes primært at mange af søerne, der var opstaldet i flok var urolige ved brunstkontrollen og det var vanskelig at afgøre om de var i brunst. Derfor blev de i stedet lukket ind til ornen og bedækket.

Inden for besætning var der ingen effekt af opstaldningsprincip på søernes huld.

Som det fremgår af tabel 4 blev 96-98 pct. af søerne flyttet til drægtighedsstalden efter ophold i løbeafdelingen. De resterende søer blev udtaget og opstaldet individuelt (ca. 1 pct.) eller udsat (2-3 pct.). Den typiske udtagningsårsag var manglende brunst og dårlige ben

Tabel 4. Udtagning af søer fra løbeafdelingen, ekskl. gyltekuld

Som det fremgår af tabel 4 var der i besætning 1 og 3 i gennemsnit 10 pct. af de udsatte søer fra besætningen der var døde eller aflivet. I besætning 2 var der knapt 20 pct. I en tidligere afprøvning (Rapport 17) var der i gennemsnit 16 pct. af søerne, der var døde eller aflivede af de udsatte søer (indkøringsperioden ikke medtaget).

Igangværende afprøvninger

Løbeafdeling med individuel eller flokvis opstaldning (permanent adgang til ædebokse)

Afprøvningen skal afklare, om faringsprocenten og antal totalfødte grise påvirkes af, at søerne er opstaldet i flok med permanent adgang til ædebokse frem for individuelt i små stier.

Betydning af ro efter insemination

Formålet med afprøvningen er at undersøge, om ro efter inseminering (0 eller 2 timer) har effekt på reproduktionsresultaterne hos flokopstaldede søer.

Deltagere: Roald Koudal, Erik Bach og Verner Ruby

Referencer

Den rullende Afprøvning. Meddelelse nr. 311, 1995. Indsættelsesstrategi for gruppefodrede drægtige søer.

Fokus på normer for næringsstoffer, 1997, Landudvalget for Svin.

Rapport 17. Stalde til løsgående søer. 2000.

Ashworth, C.J. 1998. Advences in embryo mortality research. PROC 51.th INTN.CONF. IPVS, Birmingham. 15, 231-237.

Pedersen, L.J. Løbeafdeling til løsgående søer. Bilag til Kongres for Svineproducenter 1998.

Pedersen, L.J. og T. Heiskanen. 1999. Sexual motivation in relation to social rank in pair housed sows. ISAE 99. Proceedings of the 33rd International Congress of the International Society for Applied Ethology. Norway. p 61.

Afprøvning: p000417