Sammendrag

I en afprøvning som fandt sted i perioden juni-september, blev overbrusningsanlæg undersøgt i 4 besætninger med løsgående søer. Overbrusningen blev undersøgt mht. effekt på stifunktion ligesom funktionen af anlæggene blev vurderet. Én besætning havde en uisoleret bygning og dybstrøelse i lejet, mens de øvrige besætninger havde isolerede bygninger og fast gulv i lejet med begrænset tildeling af halm. I den uisolerede bygning var flokstørrelsen ca. 40, og søerne blev fodret via fælles ædebokse. I de øvrige besætninger var flokstørrelsen 7-8, og søerne blev fodret via hhv. biofix og automater. Overbrusningen fandt sted i gødearealet i alle besætninger.

Teknisk fungerede overbrusningen ikke tilfredsstillende. I løbet af afprøvningsperioden blev dyserne i alle besætninger tilstoppet og måtte afkalkes. Ydelsen på dyserne i alle besætninger var lavere end opgivet fra firmaerne, lige som der i én af besætningerne var foretaget fejlagtig dimensionering af anlægget. Derfor bør man ved indkøb og montering sikre sig, at anlæggets dimensionering samt monteringen bliver korrekt udført.

I relation til andelen af rene stier, tilkitning af spaltegulv og ophobning af gødning i gødearealet var der ingen effekt af overbrusning på stiernes funktion. I besætningen med fodring via automater var der en statistisk sikker effekt af overbrusningen, idet der var en lavere forekomst af stier med ophobning af gødning i lejet (p<0,05). Dette tyder på, at søerne i de stier med overbrusning ikke i samme grad tilsvinede lejet for at køle sig.

Der er forskel på indretning og ventilation af stalde til løsgående søer og dermed også på søernes behov for køling via overbrusningsanlæg. Overbrusning har ikke haft effekt under de givne forsøgsbetingelser. Der er behov for yderligere undersøgelser, der skal skaffe viden om søers behov for køling under forskellige opstaldnings-, fodrings- og driftsforhold, samt hvilken sammenhæng der er mellem stiindretning, drift, klimaforhold med videre i relation til opretholdelse af et skridsikkert stigulv.

Baggrund

Fra 1. januar 1999 har det været lovkrav for nye stalde eller stalde renoveret efter denne dato, at drægtige søer og gylte skal tilbydes overbrusning eller anden anordning til regulering af deres kropstemperatur. Køling ved hjælp af overbrusning kendes fra slagtesvineproduktionen, hvor gevinsten, bl.a. i form af færre aggressioner samt et mere tørt lejeareal, er dokumenteret (Meddelelse 355). Lovgivningen vedrørende drægtige søer udelukker ikke etablering af sølebadning, men dette er uegnet ved indendørs opstaldning. Overbrusning anses for den mest relevante metode til regulering af kropstemperaturen hos indendørs opstaldede drægtige søer.

Der er en stor variation mht. stityper, flokstørrelser, gulvtyper samt brug af fodermidler i besætninger med løsgående drægtige søer, og der er varierende erfaringer med overbrusning

Formålet med afprøvningen var at undersøge effekt på stihygiejne og adfærd, samt teknisk funktion af overbrusning i stier med løsgående drægtige søer i henholdsvis små stier med 7-10 søer og store stier med mere end 30-40 søer.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i 4 besætninger og varede 4 mdr., fra juni til september. Der var forskellige fodringsprincipper og flokstørrelser i besætningerne. I én besætning var stalden uisoleret og der var dybstrøelse i lejet. De tre øvrige besætninger havde isolerede stalde med fast gulv i lejet og begrænset brug af strøelse. I appendiks er vist stiindretning og placering af overbrusning.

Produktionsforhold i besætningerne og indretning af stierne er vist i tabel 1.

Tabel 1. Produktionsforhold i besætningerne

Besætning	----- 1 -----	----- 2 -----	----- 3 -----	----- 4 -----
Antal årssøer Bygning Antal søer pr. sti	950 uisoleret 44	230 isoleret 8	350 isoleret 7	300 isoleret 7
Fodringsprincip Fodertype	fælles ædebokse vådfoder	automater tørfoder(A	biofix tørfoder(A	biofix tørfoder
Indretn., gødeareal	spaltegulv	spaltegulv	spaltegulv	spaltegulv
Indretn., lejeareal	dybstrøelse	fast gulv m. lidt strøelse	fast gulv m. lidt strøelse	fast gulv m. lidt strøelse
Areal, m² pr. so (C m² pr. so i gødeareal m² pr. so i lejeareal	2,0 0,7 1,3	2,0 0,9 1,1	2,1 0,8 1,3	1,9 0,9 1,0
Vandforsyning	2 dr.kop/sti	1 dr.kop/sti	1 dr.kop/sti + 1 ventil/ædeplads	1 dr. kop/sti + 1 ventil/ædeplads (B

A): 15 pct. roepiller i foderet

B): åben v. fodring

C): alle besætninger var etableret før 1.1.1999

Gruppefordelingen er vist i tabel 2. Der var i alt 5 grupper i afprøvningen, men kun gruppe 1 (kontrol) og gruppe 2 (overbrusning af gødearealet) var repræsenteret i alle 4 besætninger.

Tabel 2. Gruppefordeling i besætningerne. Tallet angiver antallet af stier pr. gruppe

Besætning

Gruppe 1 - kontrol uden overbrusning

Gruppe 2 - overbrusning i gødeareal

Gruppe 3 - overbrusning i gøde- og lejeareal

Gruppe 4 - overbrusning i gødeareal, intensivt

Gruppe 5 - overbrusning i gødeareal, kun før/efter fodring

I besætning 1, 2 og 4 var overbrusningsanlægget fra firmaet Unni. I besætning 3 var anlægget fra firmaet Fog Agentur med en styring fra firmaet Skov.

Tabel 3 viser overbrusningsstrategierne i de forskellige grupper.

I besætning 1 var der valgt en forholdsvis lang overbrusningstid for at give alle søer tid til at komme fra lejearealet til gødearealet i løbet af en overbrusningsperiode. Dyserne var placeret 4 meter over gødearealet, da der skulle passere halmbane under rørføringen.

Tabel 3. Overbrusningsstrategi i grupperne. Tallene angiver hhv. overbrusningsvarighed og interval mellem overbrusninger

Besætning	-------- 1 --------	-------- 2 --------	-------- 3 --------	-------- 4 --------
Gruppe 2	120 sek./30 min (A	30 sek./30 min. (B	60 sek./30 min. (C	90 sek./90 min. (D
Gruppe 3	Gødear.: 120 sek./30 min. (A Leje: 15 sek./30 min. (A
Gruppe 4				15 sek./15 min. (D
Gruppe 5				15 sek./15 min. (E

A): kl. 07.00 - 22.30

B): kl. 07.00 - 21.00

C): kl. 09.00 - 18.00

D): kl. 07.00 - 18.00

E): kl. 06.00 - 10.00

I de tre besætninger der havde restriktiv fodring var fodringstidspunktet omkring kl. 8.00.

I de tre øvrige besætninger var stierne små, hvorfor en kortere overbrusningsperiode var valgt. I disse besætninger sad dyserne ca. 2 m over gulvet.

I besætning 1 var der dybstrøelse i lejet, som pga. varmeafgivelse kan gøre det vanskeligt for søerne at køle sig i dette område af stien. Derfor var der inkluderet en gruppe 3, hvor der var overbrusning i lejet.

I besætning 4 var forsøgsgrupperne udvidet til at omfatte en overbrusningsstrategi med korterevarende men hyppigere overbrusning (gruppe 4) for at afklare om der var forskellig effekt af overbrusning afhængig af overbrusningens varighed og intervaller mellem overbrusning. Derudover var der en gruppe hvor overbrusning var begrænset til timerne umiddelbart før og efter fodring (gruppe 5), idet søerne alt andet lige vil have flest konfrontationer i fodringssituationen ligesom de vil have øget varmeproduktion i forbindelse med fordøjelsen umiddelbart efter fodring.

Registreringer

Følgende blev registreret i relation til overbrusningsanlæggets funktion:

spredebillede
ydelse
frekvensen af tilkalkning af dyser.

To gange i afprøvningsperioden blev spredebillede vurderet i alle stier. Samtidig blev ydelsen målt på ca. 5 dyser tilfældige steder på rørstrengen. Ydelsen blev målt ved den tildelte vandmængde i løbet af 1 minut og omregnet til liter/time.

Stiernes funktion blev vurderet på baggrund af hygiejnen i stien, herunder forekomsten af tilkitning af spaltegulv i gødearealet og ophobning af gødning i såvel leje- som gødeareal. Ved hvert besøg blev hver sti vurderet efter følgende skala:

karakteren 1 = kun gødning i gødearealet, tørt lejeareal

karakteren 2 = gødning i gødearealet og ca. ½ m op i lejet

karakteren 3 = tilsvining af lejet.

Derudover blev staldtemperaturen registreret.

Der blev foretaget registreringer vedrørende søernes adfærd. Disse omfattede dels konfrontationer søerne imellem, dels søernes placering og positur i stien i hvile- og aktivitetsperioder. Derudover blev søernes åndedrætsfrekvens registreret. Åndedrætsfrekvensen, målt som antal sekunder pr. 10 åndedræt, blev registreret på både søer i lejearealet og i gødearealet. Åndedrætsfrekvensen blev i dataopgørelsen omregnet til antal åndedræt pr. minut. Registreringer af adfærd og åndedrætsfrekvens blev udført i samarbejde med Danmarks JordbrugsForskning. Registreringer vedrørende adfærd og åndedræt blev registreret på søer, der var i 6.-12. drægtighedsuge.

Derudover blev udtagningsårsager hos søerne samt behandlinger registreret.

Alle registreringer blev foretaget hver 14. dag i afprøvningsperioden.

Statistik

De primære måleparametre var stihygiejne, herunder pct. renholdte stier, pct. stier med tilkitning af spaltegulv og pct. stier med ophobning af gødning i hhv. gøde- og lejeareal.

Data vedrørende stiens funktion blev analyseret ved chi2-test og Fischer´s Exact Test.

Resultater

Funktion af overbrusningsanlæg samt vandforbrug

Teknisk fungerede overbrusningsanlæggene ikke tilfredsstillende i nogen af besætningerne. I alle besætninger skete der en tilstopning af dyserne i løbet af afprøvningsperioden, så de skulle afkalkes. Behovet for afkalkning varierede, idet afkalkning af dyser blev foretaget én gang i besætning 1 - efter 3 mdrs. drift - og to til fire gange i løbet af afprøvningsperioden i de resterende besætninger. Besætning 1 havde som den eneste en magnetafkalker monteret på rørstrengen. Der vil naturligt være forskel på vandets hårdhedsgrad i forskellige områder af landet, hvilket også har indflydelse på tilkalkningsgraden.

I besætning 1 medførte den forholdsvis store afstand fra dyse til stigulv en forøget afdrift – således at spredebilledet blev mere diffust end forventet. Det formodes, at overbrusningen ville have haft et mere præcist spredebillede hvis dyserne havde været placeret tættere på gulvet, men dette var som nævnt ikke praktisk muligt i besætningen.

Når dyserne skulle afkalkes blev de afmonteret. I de tre besætninger med små stier, kunne man uhindret nå dyserne. I besætning 1 var stige påkrævet når dyserne skulle afmonteres og hvis der kun var én mand om arbejdet med afmontering og montering betingede det, at søerne skulle stå i ædeboksene mens udskiftning fandt sted. Der var i alle besætninger indkøbt to sæt dyser, så der kun var behov for én arbejdsgang til udskiftning af dyserne.

I besætning 2 og 4 var dyserne placeret ved overgangen fra inspektionsgang til gødeareal og overbruste i en 180 graders vinkel ind i stien. I besætning 3 var rørstrengen - og dermed dyserne - placeret midt over gødearealet. I alle besætninger blev inventar og gangareal overbrust i nogen grad. Det havde været nødvendigt at begrænse overbrusningsområdet i besætning 2 med ad lib.automater, for at sikre at automaterne ikke blev overbrust.

Ydelsen på overbrusningsanlæggene var i alle besætninger lavere end oplyst fra firmaet, hvilket fremgår af tabel 4.

Tabel 4. Vandforbrug - gruppe 2 (overbrusning i gødeareal)

Besætning

Forventet, liter/time (firmaets oplysninger)

Målt, liter/time

Vandforbrug, liter/stiplads/dag (omregnet)

Vandforbrug, liter/kvm /dag (omregnet)

3,9

1,5

1,7

1,6

2,1

1,5

1,7

Især i besætning 3 var ydelsen på dyserne væsentlig lavere end oplyst fra firmaet. Årsagen til dette var primært, at der var for mange dyser på den centrale rørstreng. Derfor var der problemer med at opretholde tilstrækkeligt vandtryk især på de sidste dyser på rørstrengen.

Der blev ikke ændret på overbrusningsanlæggenes indstilling eller på de tekniske forhold vedrørende anlæggene i løbet af afprøvningsperioden, da forsøgets varighed var forholdsvis kort.

Stifunktion

Der var ikke forskel mellem grupperne i relation til stiernes funktion inden for den enkelte besætning, mht. andelen af renholdte stier, tilkitning af spaltegulv og ophobning af gødning i gødeareal (tabel 5).

Der var ingen forskel i stifunktion mellem de anvendte overbrusningsstrategier i gruppe 1 sammenholdt med grupperne 3, 4 og 5 eller mellem gruppe 2 og grupperne 3, 4 og 5. Derfor er data fra gruppe 2 og 3 hhv. gruppe 2, 4 og 5 slået sammen i de to besætninger hvor disse grupper var repræsenteret (besætning 1 og 4).

I besætning 2 var der en statistisk sikker effekt af overbrusningen, idet der var en lavere forekomst af stier med ophobning af gødning i lejet (p<0,05). Dette tyder på, at søerne i stierne med overbrusning ikke i samme grad tilsvinede lejet for at køle sig.

Tabel 5. Stihygiejne

Besætning

-------- 1 --------

-------- 2 --------

-------- 3 --------

-------- 4 --------

Gruppe

Kontrol

Overbrus-

ning*

Kontrol

Overbrus-

ning*

Kontrol

Overbrus-

ning*

Kontrol

Overbrus-

ning*

Antal observationer

Renholdte stier, pct.

Tilkitning af gødeareal, pct.

Ophobning af gødning i gødeareal, pct.

Ophobning af gødning i lejeareal, pct.

43(a

22(b

173

* Data fra gruppe 3, 4 og 5 er inkluderet.

a,b): signifikant forskellig inden for besætning (p<0,05).

Kun i besætning 4 var andelen af renholdte stier i begge grupper så stor, at man kunne sige, at stierne fungerede tilfredsstillende. I besætning 2 og 3 var stifunktionen dog overvejende tilfredsstillende, idet der ikke var gødning højere end ½ m op i lejearealet i alle stier.

I besætning 1 var der svineri i en større del af lejet i kortere perioder. Dette var ikke uventet, idet søer i dybstrøelsesstier har vanskeligere ved at køle sig end søer i stier med fast gulv og begrænset strøelse. Der var overbrusning over lejearealet i nogle af stierne (gruppe 3), men der kunne som nævnt ikke påvises forskel i stifunktion. Overbrusningen var meget kortvarig - 15 sekunder pr. 30. minut. Varigheden var kort, dels fordi søerne ikke behøvede flytte sig for at blive overbrust, dels fordi dybstrøelse kun kan fordampe begrænsede væskemængder.

Der var en forholdsvis stor grad af tilkitning af spaltegulvet i besætning 1 og 3. I besætning 2 og 3 var der roepiller i foderet, hvilket generelt gør gødningen mere lind og klistret og dermed mere tilbøjelig til at kitte spaltegulvet til. I besætning 4 var spaltegulvet og lejearealet rent i alle grupper, og kontrolstierne uden overbrusning havde et mere tørt gødeareal end stierne med overbrusning.

I besætning 4 blev luften indtaget via indblæsningsenheder. Dette medførte i sommerperioden en konstant “brise”, som sandsynligvis har virket kølende. Søerne har under de givne temperaturforhold i afprøvningsperioden måske ikke haft brug for overbrusning som supplement.

Den maksimale staldtemperatur var 28-29°C i besætning 1 og 3, og 26-27°C i de to øvrige besætninger. Disse temperaturer var kun gældende på 1-2 registreringsdage. Den øvrige del af perioden har temperaturen varieret indenfor og mellem besætninger, men har ligget mellem 17 og 25°C.

Halmforbruget var 1 kg pr. stiplads pr. dag i besætning 1 (ca. 350 kg pr. stiplads pr. år). Halmen blev tildelt en gang ugentligt. Da kummen var forsænket i forhold til gødearealet var det kun i forbindelse med tildeling af halm, at der kom halm ud på spaltegulvet. I besætning 2 og 3 var der daglig tildeling af halm, svarende til 0,1 kg pr. stiplads pr. dag (36 kg pr. stiplads pr. år), mens der i besætning 4 var en ugentlig tildeling af halm på 0,3 kg pr. stiplads (15 kg pr. stiplads pr år).

I såvel besætning 2, 3 og 4 var der ønske om større halmtildeling. Større halmmængder var forsøgt tildelt, men dette resulterede i at søerne ikke åd al halmen. Halmresterne gled ned i gyllekummen og medvirkede til at gyllen blev mere tyktflydende og derved vanskelig at sluse ud.

Udtagningsårsager

Der var ingen forskel mellem grupper på procent udtagne søer, hyppigheden af forskellige udtagningsårsager eller hyppigheden af behandlinger for benproblemer. Generelt blev der udtaget under 5 pct., og heraf var omløbning den primære årsag. Kun ganske få søer blev taget ud på grund af benproblemer.

Konfrontationer, positionsadfærd og åndedrætsfrekvens

Af praktiske årsager viste det sig at være umuligt at observere adfærd i tilstrækkeligt omfang og i alle de planlagte perioder af døgnet. Det var derfor ikke muligt at vurdere om overbrusningen har haft indflydelse på søernes adfærd. Tidligere undersøgelse i slagtesvinebesætninger har vist, at overbrusning havde en positiv effekt på slagtesvin med hensyn til konfrontationer (medd. 355).

Der var ingen forskel i åndedrætsfrekvens mellem kontrol- og forsøgsgruppe. Overbrusningen har således ikke ændret på søernes vejrtrækning. Åndedrætsfrekvensen samlet for alle søer indenfor besætning er vist i tabel 6.

Tabel 6. Åndedrætsfrekvens afhængig af staldtemperatur*. Tallet i parentes angiver antal søer hvis åndedrætsfrekvens er registreret pr. given staldtemperatur

Besætning

-------- 1 --------

-------- 2 --------

-------- 3 --------

-------- 4 --------

Staldtemp., °C

Åndedræt pr. min.

32 (18)

35 (36)

30 (18)

43 (27)

55 (27)

75 (18)

14 (21)

19 (21)

16 (24)

25 (45)

19 (18)

15 (27)

15 (24)

16 (21)

18 (9)

24 (15)

29 (36)

29 (15)

24 (24)

12 (18)

24 (36)

13 (12)

18 (57)

22 (24)

27 (24)

*Tallene er gns. for gruppe 1 og 2.

Der var statistisk sikker sammenhæng mellem åndedrætsfrekvensen og staldtemperaturen både inden for besætning (p<0,001 i bes. 1 og 3, p<0,005 i bes. 4 og p<0,03 i bes. 2) og totalt for alle besætninger (p<0,001), således at for hver gang staldtemperaturen steg 1°C, så steg åndedrætsfrekvensen i gennemsnit med 2,4 åndedræt pr. minut. Med stigende staldtemperatur fik søerne således hurtigere vejrtrækning, hvilket også var forventet. Den registrerede sammenhæng er gældende for intervallet 17-29°C, som var de registrerede min. og max værdier.

Der var stor variation besætningerne imellem mht. niveauet af åndedrætsfrekvensen. Søerne i besætning 1 - hvor der var dybstrøelse i lejet og hvor bygningen var uisoleret - havde en hurtigere vejrtrækning end i de øvrige besætninger. Den gennemsnitlige åndedrætsfrekvens i besætning 1 var 49 åndedræt pr. minut, mens den var mellem 22 og 24 åndedræt pr. minut for de tre øvrige besætninger. Årsagen til dette er sandsynligvis varmebidraget fra dybstrøelsen og den uisolerede tagflade.

Anbefalinger

Afprøvningen har under de givne forsøgsbetingelser ikke vist nogen tydelig effekt af overbrusning på stihygiejnen. Der er behov for yderligere forsøg for at få viden om faktorer der har indflydelse på søernes behov for køling samt hvilken sammenhæng der er mellem stiindretning, drift, klimaforhold med videre i relation til opretholdelse af et skridsikkert stigulv.

I praksis vil det oftest være på stihygiejnen at man vil kunne se en effekt af overbrusning, idet overbrusningen fungerer som hjælperedskab til inddeling af leje- og gødeareal - ligesom risikoen for fedtet gulv og tilkitning af spaltegulvet mindskes. En effekt på hyppigheden af konfrontationer søerne imellem vil være sværere at observere, men bør ikke undervurderes.

Da loven foreskriver at søerne skal kunne regulere deres kropstemperatur, fx ved brug af overbrusning, vil det være køling der skal være det primære faktor i forbindelse med indregulering af et anlæg. For at minimere vandforbruget bør anlægget justeres ofte. Det er således ikke givet, at anlægget skal være i brug hver dag.

Drift:

-	Tilstoppede dyser renses i eddikesyre eller andet afkalkningsmiddel. Ved at have to sæt dyser, hvor det ene sæt ligger afkalket og rent, er der altid dyser klar til brug.
-	Der er forskel på indretning og ventilation af stalde til løsgående søer og dermed også på søernes behov for køling. Derudover vil selve fordøjelsen af indtaget foder - især grovfoder - forøge søernes varmeproduktion, og dermed behovet for afkøling. Overbrusningens varighed og interval mellem overbrusning skal tilpasses den enkelte besætning og justeres efter behov
-	Det er vigtigt, at man giver sig tid til at eksperimentere med indstillingen af anlægget og med jævne mellemrum inspicerer overbrusningen, for at se om rensning af dyser er påkrævet og om anlægget fungerer som forventet. Erfaringsmæssigt er der mange der ikke justerer anlægget efter opsætning, hvorfor effekten udebliver eller er utilstrækkelig.

Mht. drift henvises i øvrigt til ”Overbrusningsanlæg i svinestalde - en oversigt over nytteværdi, funktion og brug” (Erfaring 9910).

Med hensyn til valg af anlægstype og montage henvises til Erfaring nr.: 0101 - ”Erfaring vedr. funktion af overbrusningsanlæg i slagtesvinestalde”

Deltagere: Jens Martin Strager, Anette Hansen og Verner Ruby

Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd, Karin Hjelholt Jensen

Referencer

Den rullende Afprøvning. Meddelelse nr.: 355, 1997. Køling af slagtesvin ved brug af overbrusningsanlæg.

Den rullende Afprøvning. Erfaring nr.: 9910, 1999. Overbrusningsanlæg i svinestalde - en oversigt over nytteværdi, funktion og brug.

Den rullende Afprøvning. Erfaring nr.: 0101.”Erfaring vedr. funktion af overbrusningsanlæg i slagtesvinestalde”

Afprøvning: p000543

Appendiks - Stiindretning og overbrugsningsarealer. Alle mål er i cm

Besætning 1. Fælles ædebokse

Gruppe 2. Overbrusning i gødeareal

Gruppe 3. Overbrusning i leje- og gødeareal

Besætning 2. Ad libitum fodring

Gruppe 2. Overbrusning i gødeareal

Besætning 3. Biofix

Gruppe 2. Overbrusning i gødeareal

Besætning 4. Biofix

Gruppe 2, 4 og 5. Overbrusning i gødeareal

Overbrusning af gødearealet i stier til drægtige søer

Konklusion

Sammendrag

Baggrund

Materiale og metode

Registreringer

Statistik

Resultater

Udtagningsårsager

Konfrontationer, positionsadfærd og åndedrætsfrekvens

Anbefalinger

Referencer

Appendiks - Stiindretning og overbrugsningsarealer. Alle mål er i cm