Naturligt indhold af methionin i slagtesvinefoder

Effekten af kun at have det naturlige indhold af methionin i foderet blev afprøvet i to slagtesvinebesætninger. Foderblandingerne blev sammenlignet med en kontrolblanding, hvor der var tilsat syntetisk methionin til gældende norm. Foderblandingerne var uden antibiotisk vækstfremmer.

Der indgik følgende forsøgsbehandlinger:

Kontrol: 2,3 g fordøjeligt methionin /FEs (norm)
Forsøg: 1,9 g fordøjeligt methionin / FEs (naturligt indhold i råvarer, cirka 17 pct. under norm)

I besætning 1 indgik 72 grise pr. gruppe fordelt på 18 hold (stier) i vægtintervallet 31-108 kg, mens der i besætning 2 indgik 72 grise pr. gruppe fordelt på 24 hold (stier) i vægtintervallet 29-99 kg.

Ved de kemiske analyser af foderet blev der fundet god overensstemmelse med det beregnede indhold af næringsstoffer, med undtagelse af lysinindholdet i kontrolfoderet i besætning 1. Her var lysinindholdet mindre end planlagt og 3 pct. under gældende norm.

Produktionsværdien er beregnet udfra produktionsresultaterne og angivet som dækningsbidrag pr. stiplads pr. år ved samme pris for alle foderblandinger.

Der var vekselvirkning mellem besætning og effekten af methionin og resultaterne er derfor opgjort særskilt for hver besætning. Afprøvningen viste, at der i ingen af de to besætninger kunne påvises en statistisk sikker forskel i produktionsværdi mellem de to grupper. I besætning 1 var der en lille positiv effekt på produktionsværdien ved naturligt indhold af methionin, mens det modsatte var tilfældet i besætning 2. Det lille positive udslag af naturlig methionin i besætning 1 kan muligvis skyldes, at lysinindholdet var 3 pct. under normen i kontrolfoderet. I betragtning af, at der var forholdsvis små udslag i produktionsværdien og at methioninforsyningen var cirka 17 pct. under gældende norm antyder forsøgsresultaterne, at den nuværende methionin-norm er i overkanten.

Den nuværende methionin-norm ændres dog ikke på baggrund af denne afprøvning. Resultaterne vil sammen med udenlandske forsøgsresultater blive vurderet i forbindelse med en eventuel normjustering, når det nye fodervurderingssystem implementeres.

Baggrund

Flere danske og udenlandske undersøgelser peger i retning af, at slagtesvin har et mindre behov for methionin end det, der er angivet i de danske normer (Boisen, 1997). På grundlag af en række undersøgelser på området anbefaler Boisen (1997), at andelen af methionin ideelt set bør være cirka 25 procent af lysinindholdet i foderet til slagtesvin. De danske normer anbefaler, at methionin udgør cirka 31 procent af lysinindholdet.

Det var formålet med afprøvningen at undersøge, om det naturlige indhold af methionin i slagtesvinefoderet var tilstrækkeligt til at opnå de samme produktionsresultater og dermed eventuelt en bedre produktionsøkonomi sammenlignet med foder tilsat syntetisk methionin.

Materialer og metoder

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger med slagtesvin. Foderblandingerne med naturligt indhold af methionin blev sammenlignet med en kontrolblanding, hvor der var tilsat syntetisk methionin til gældende norm. Alle foderblandinger var uden antibiotisk vækstfremmer. Gruppeinddelingen i forsøget fremgår af tabel 1.

Gruppe
1 Kontrol	2,3 g fordøjeligt methionin /FEs (norm)
2 Forsøg	1,9 g fordøjeligt methionin /FEs (naturligt indhold i råvarer, cirka 17 pct. under norm)

Kontrolfoderet var optimeret således, at indholdet af aminosyrerne; lysin, methionin, treonin og tryptofan lå 5 pct. over den aktuelle norm for at modvirke udsving i råvarernes indhold af råprotein. Forsøgsfoderet adskilte sig kun fra kontrolfoderet ved, at der ikke var tilsat syntetisk methionin. I begge grupper var foderets indhold af øvrige næringsstoffer i henhold til gældende normer, (jf. ”FOKUS PÅ Normer for næringsstoffer”, 6. udgave 1998, Landsudvalget for Svin).

Foderet blev varmebehandlet og pelleteret ved en temperatur på minimum 81 grader celsius. Alle blandinger blev produceret hos Aarhusegnens Andel i Galten. Råvaresammensætningen af de enkelte foderblandinger fremgår af appendiks 1.

Ved hver foderlevering blev alle foderblandinger analyseret for indhold af energi (EFOS), råprotein, aminosyrer, calcium, fosfor og kobber.

Besætning 1 (Forsøgsstation Nordvestjylland) indkøbte SPF-grise, som var PRRS-positive. Grisene, der blev indkøbt fra én besætning, blev indsat i forsøg ved en gennemsnitsvægt på 30,5 kg. Der indgik 72 grise pr. gruppe fordelt på 18 hold (stier). Der var 4 grise i hver sti og grisene var af samme køn indenfor hvert hold. Der var således 9 hold sogrise og 9 hold galtgrise.

Besætning 2 (Forsøgsstation Jylland) indkøbte grise fra én besætning med konventionel status. Grisene blev indsat i forsøg ved en gennemsnitsvægt på 29,5 kg. Der indgik 72 grise i hver gruppe fordelt på 24 hold (stier). Der var tre grise pr. sti og grisene var af samme køn indenfor hvert hold.

I begge besætninger var slagtesvinestalden delt i to sektioner. Alle stierne var med fast gulv og rensegang. Der blev anvendt halmstrøelse. Der var én simpel tørfoderautomat og én drikkeventil pr. sti. Grisene blev fodret efter ædelyst og havde fri adgang til foder døgnet rundt. Foderet blev tildelt manuelt cirka hver anden dag.

I afprøvningsperioden blev der registreret tilvækst, foderoptagelse, kødprocent, sygdomsbehandlinger og dødelighed. Effekten måltes på produktionsværdien som primær parameter. De sekundære parametre omfattede sygdomsbehandlinger, dødelighed og øvrige slagtedata. Data blev analyseret ved en variansanalyse ved hjælp af GLM-proceduren i SAS. Gruppe og holdnummer var forklarende variabler i den statistiske model.

Produktionsværdien (primære effektparameter) - udtrykt som dækningsbidrag (DB) / stiplads / år blev beregnet udfra de målte produktionsresultater korrigeret til samme vægt ved indsættelse og samme slagtevægt. DB/stiplads/år er beregnet som:

DB/gris = salgspris - købspris - foderomkostninger - diverse omkostninger
DB/stiplads pr. år = DB/gris × (365 dage / antal foderdage pr. gris) × staldudnyttelse

De fastsatte noteringer var gennemsnittet af de sidste 5 år (1. september 1995 til 1. september 2000) for 30 kg's smågrise (364 kr. pr. stk. +/- 4,98 kr. pr. kg) og slagtesvin (10,01 kr. pr. kg, inklusiv efterbetaling). Diverse omkostninger var fastsat til 20 kr., og staldudnyttelsen til 95 procent. Foderprisen blev ligeledes fastsat som et gennemsnit for de seneste 5 år og var ens i begge grupper (1,22 kr./FEs). Det samme prissæt blev anvendt i begge grupper.

Der blev desuden foretaget beregning af produktionsværdien ved 5-ugers priser (uge 47-52 2000). Den gennemsnitlige pris i denne periode for 30 kg's MS-grise var 411 kr. pr. stk. +/- 5,60 kr. pr. kg, slagtesvinenoteringen var 11,19 kr. pr. kg, inklusiv efterbetaling, og prisen på slagtesvinefoder var 1,17 kr./FEs. I prisen på forsøgsfoderet er indregnet den manglende tilsætning af det syntestiske methionin (0,020 kr. pr FEs). Resultaterne er vist som korrigerede gennemsnit for hver gruppe. Statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau.

Alle beregninger er lavet på basis af det analyserede indhold af energi (FEs) i hver blanding.

Resultater og diskussion

Foderanalyser

De kemiske analyser af foderet er vist i appendiks 2. Analyserne af foderet viste generelt god overensstemmelse mellem det analyserede og det beregnede indhold af næringsstoffer med undtagelse af indholdet af lysin i kontrolfoderet i besætning 1. Her var indholdet 9 pct. mindre end planlagt, hvilket resulterede i, at indholdet var 3 pct. under normen. Det kan ikke afvises, at det lave indhold af lysin i kontrolfoderet i besætning 1 har påvirket produktionsresultaterne i negativ retning.

Sygdomsbehandlinger

Der var generelt god sundhedstilstand i afprøvningen som helhed. I besætning 1 døde én gris i gruppe 2. I besætning 2 døde én gris i gruppe 1 og ligeledes i gruppe 1 blev der udtaget én gris på grund af sygdom.

Behandlingsfrekvensen for sygdomme (udelukkende benproblemer) lå i besætning 1 på 2,1 pct. som gennemsnit for de to grupper. Tilsvarende blev i gennemsnit 1,4 pct. behandlet for benproblemer i besætning 2. Der var ikke forskel mellem grupperne i behandlingsfrekvensen.

Produktionsresultater

Ved opgørelse af data måtte en sti (gentagelse) i besætning 2 udelades da én gris døde og én gris måtte udtages på grund af sygdom. Der var således kun én gris, der blev leveret til slagteriet fra denne sti, hvorfor den ikke blev medtaget i databehandlingen.

Produktionsresultaterne er angivet både før og efter mellemvejning samt samlet for hele forsøgsperioden (tabel 2).

Udfra de opnåede produktionsresultater blev produktionsværdien beregnet ved samme pris for alle foderblandinger (1,22 kr./FEs ). Ved beregning af produktionsværdi med fem ugers priser, er prisen for tilsætning af methionin indregnet. Prisen for tilsætning af methionin er 0,020 kr./FEs ved en methionin (40%) pris på 13,90 kr /kg. Produktionsværdien for de to grupper i de to besætninger fremgår af tabel 3.

Tabel 2. Produktionsresultater

----- Besætning 1 -----

----- Besætning 2 -----

Gruppe

Foder

1Kontrol

2 Naturligt indhold af methionin

1 Kontrol

2 Naturligt indhold af methionin

Antal hold

Antal grise indsat

Vægtinterval

----- 30 - 52 kg -----

----- 29 - 71 kg -----

Daglig foderoptagelse, FEs

Daglig tilvækst, g

FEs pr. kg tilvækst

1,92

801

2,41

1,94

873

2,22

2,12

887

2,40

2,21

893

2,47

Vægtinterval

----- 52 - 108 -----

----- 71 - 99 kg -----

Daglig foderoptagelse, FEs

Daglig tilvækst, g

FEs pr. kg tilvækst

3,29

1173

2,80

3,18

1116

2,86

3,13

951

3,30

3,21

963

3,37

Vægtinterval

----- 31 - 108 kg -----

----- 29 -99 kg -----

Daglig foderoptagelse, FEs

Daglig tilvækst, g

FEs pr. kg tilvækst

Kødprocent

2,79

1037

2,68

58,1

2,78

1038

2,67

58,7

2,50

909

2,75

60,0

2,58

920

2,81

59,2

Tabel 3. Produktionsværdi

----- Besætning 1 -----

----- Besætning 2 -----

Gruppe

Foder

1 Kontrol

2 Naturligt indhold af methionin

1 Kontrol

2 Naturligt indhold af methionin

Produktionsværdi: 1)

DB/stiplads/år, kr.

Indeks

826

100

864

105

683

100

628

Produktionsværdi: 2)

DB/stiplads/år, kr.

Indeks

1106

100

1166

105

920

100

885

Beregnet med fem års prissæt med samme pris for alle grupper. I besætning 1 skal der minimum være en forskel på 69,7 kr. eller 8 indeks points mellem grupperne for, at der er tale om en statistisk sikker forskel. I besætning 2 skal der minimum være en forskel på 83,4 kr. eller 12 indeks points mellem grupperne for, at der er tale om en statistisk sikker forskel.
Beregnet med fem ugers prissæt samt forsøgsfoderet 0,020 kr. billigere pr. FEs på grund af den manglende tilsætning af syntetisk methionin. Der er ikke regnet statistik på fem ugers priserne.

Der var vekselvirkning mellem effekten af methionin og besætninger, hvorfor resultaterne er opgjort for hver besætning.

Afprøvningen viste, at der i ingen af de to besætninger kunne påvises en statistisk sikker forskel i produktionsværdi mellem de to grupper. I besætning 1 var der en lille positiv effekt på produktionsværdien ved naturligt indhold af methionin, mens det modsatte var tilfældet i besætning 2. Det lille positive udslag af naturlig methionin i besætning 1 kan muligvis skyldes, at lysinindholdet var 3 pct. under normen i kontrolfoderet.

Denne afprøvning var ikke omfattende nok til en præcis fastsættelse af en ny methionin-norm. Konklusionen vanskeliggøres især af, at der var et underindhold af lysin i kontrolfoderet i besætning 1. På den anden side var de målte udslag i produktionsværdien små i forhold til, at methioninforsyningen var 15-20 pct. under gældende norm. Forsøgsresultatet antyder således, at den nuværende methionin-norm er i overkanten.

Resultatet fra denne afprøvning vil sammen med andre danske og udenlandske undersøgelser indgå i en justering af methioninnormen i forbindelse med skift til nyt proteinvurderingssystem.

Referencer

Boisen, S. 1997.Ideal Protein – and its Suitability to Characterize Protein Quality in Pig Feeds. A Review. Acta Agriculture Scandinavia Section A, Animal Science 47, 31- 38.

Deltagere

Thomas Ladegaard Jensen og Jens Ove Hansen, Landsudvalget for Svin Afpnr. 476+496/arkivnr. 4629

Appendiks 1

Slagtesvinefoderets råvaresammensætning, pct.

	----- Besætning 1 -----		----- Besætning 2 -----
Gruppe Blanding	1 Kontrol	2 Nat. Met.	1 Kontrol	2 Nat. Met.
Hvede	36,32	36,26	38,78	38,67
Byg	36,32	36,27	28,00	28,00
Sojaskrå, toasted	20,35	20,56	20,75	20,95
Animalsk fedt	2,00	2,00	3,88	3,89
Hvedeklid	-	-	5,50	5,50
L-lysin, HCl 99 pct.	0,21	0,21	0,21	0,20
DL-Methionin 40 pct.	0,16	-	0,14	-
L-Treonin 50 pct.	0,13	0,12	0,12	0,11
Kridt	0,89	0,96	1,19	1,25
Fodersalt	0,44	0,44	0,49	0,49
Monocalciumfosfat	-	-	0,74	0,74
Vitaminer + mineraler	0,20	0,20	0,20	0,20
Dicalciumfosfat	0,98	0,98	-	-
Melasse	2,00	2,00	-	-

Appendiks 2

Slagtesvinefoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer - foderet blev produceret ad tre gange i besætning 1 og ad to gange i besætning 2

	----- Besætning 1 -----				----- Besætning 2 -----
Gruppe Blanding	1 --- Kontrol ---		2 --- Nat. Met. ---		1 --- Kontrol ---		2 --- Nat. Met. ---
Beregnet/analyseret 1)	Ber.	Anal.	Ber.	Anal.	Ber.	Anal.	Ber.	Anal.
FEs pr. 100 kg	108	107 2)	108	107 2)	110	110	110	112
Råprotein, pct.	17,1	16,9 2)	17,1	17,02)	17,4	17,5	17,4	17,0
Lysin, g/kg	9,7	8,8 2,4)	9,7	9,1 2)	9,8	9,8	9,8	10,0
Methionin, g/kg 2)	3,1	3,0	2,5	2,5	3,1	3,1	2,6	2,5
Met + Cys,	6,2	6,2 2)	5,6	5,62)	6,3	6,5	5,8	6,0
Treonin, g/kg	6,5	6,5 2)	6,5	6,3 2)	-	6,6	-	6,6
Tryptofan, g/kg	2,1	2,1 2)	2,1	2,2 2)	-	2,2	-	2,2
Isoleucin, g/kg	-	7,2 2)	-	7,2 2)	-	7,5	-	7,5
Leucin, g/kg	-	11,92)	-	11,9 2)	-	12,5	-	12,3
Histidin, g/kg	-	4,2 2)	-	4,22)	-	4,4	-	4,4
Fenylalanin, g/kg	-	8,2 2)	-	8,2 2)	-	8,4	-	8,4
Tyrosin, g/kg	-	5,7 2)	-	5,8 2)	-	6,0	-	6,0
Valin, g/kg	-	8,42)	-	8,4 2)	-	8,7	-	8,7
Asparginsyre, g/kg	-	14,7 2)	-	14,5	-	15,1	-	15,4
Serin, g/kg	-	8,4 2)	-	8,1	-	8,4	-	8,4
Glutamin, g/kg	-	35,4 2)	-	35,9	-	36,5	-	36,7
Prolin, g/kg	-	12,5 2)	-	12,4	-	12,1	-	12,0
Glysin, g/kg	-	7,0 2)	-	7,1	-	7,3	-	7,3
Alanin, g/kg	-	6,9 2)	-	6,9	-	7,2	-	7,1
Ornitin, g/kg	-	<0,12)	-	<0,1	-	<0,1	-	<0,1
Arginin, g/kg	-	10,4 2)	-	10,6	-	11,1	-	11,1
Hydroxyprolin, g/kg	-	<0,1 2)	-	<0,1	-	<0,1	-	0,1
Calcium, g/kg	7,8	7,4 2)	7,8	7,1	7,7	9,2	7,7	7,8
Total-fosfor, g/kg	5,3	5,6 2)	5,3	5,5	5,9	6,0	5,9	5,9
Kobber, mg/kg	29	21 2)	30	22	30	25	30	22

1)	De analyserede værdier er angivet på baggrund af gennemsnit af fire analyser, hvis ikke andet er nævnt.
2)	Gennemsnit af seks analyser.
3)	På basis af to analyser.
4)	Svarer til 7,1 g fordøjeligt lysin / FEs.