Optimeret, kontinuerlig drift - produktionsresultater og USK

Kontinuerlig indsættelse er en fleksibel driftsform hvad staldudnyttelse angår. Til gengæld er der risiko for at smitstoffer spredes mellem dyr af forskellig alder. Erfaringer fra praksis viser, at luftvejslidelser med denne driftsform kan få et betydeligt omfang og være svære at håndtere. I en del staldanlæg vil det være for omkostningskrævende at ændre staldindretningen og driftsformen fra kontinuerlig indsættelse til alt ind - alt ud produktion ved opdeling i mindre sektioner.

Det må imidlertid forventes, at der kan opnås en bedre sundhed i slagtesvineholdet ved at gennemføre en konsekvent driftsform, hvor færrest mulige grise kommer i direkte kontakt med hinanden. Fx kan der gennemføres alt ind - alt ud produktion på stiniveau, ligesom det vil være muligt at reducere risikoen for kontaktsmitte ved at etablere lukkede stiadskillelser. Forbedring af stiindretningen i det hele taget må forventes at begrænse de belastninger, som grisen udsættes for og dermed reducere risikoen for sygdomsudvikling og danne baggrund for bedre produktionsresultater.

Nærværende afprøvning vedr. optimeret, kontinuerlig drift var den anden af i alt tre afprøvninger, som omhandlede kvantificering af flere risikofaktorers samlede indflydelse på sundhedstilstand og produktionsevne hos grise i vækst.

Projektets formål var at belyse effekten af optimeret, kontinuerlig drift på sundhed, produktionsresultater og dermed også økonomi. Projektet blev gennemført i samarbejde med følgende forskningsinstitutioner: Statens Veterinære Serumlaboratorium (SVS), Statens Veterinære Institut for Virusforskning (SVIV), Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Foulum, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Bygholm, Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut (SJFI), Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (KVL)

Undersøgelserne blev gennemført under Landbrugsministeriets forskningsprogram: "SUNDHED, NÆRMILJØ OG PRODUKTIONSSYSTEMER I HUSDYRBRUGET (1994-1999)".

Tabel 1. Produktionsforhold

Optimeringer

Inden afprøvningen blev påbegyndt blev indretningen forbedret i den staldsektion, som skulle drives eer optimerede forhold. De faktorer, som indgik i optimeringen blev prioriteret efter at etablere  den mest optimale staldindretning ud fra den tilgængelige viden på området. Så vidt det lod sig gøre blev flest mulige optimeringer inddraget, men nogle måtte undlades dels af økonomiske og dels af praktiske årsager. Som det fremgår af tabel 2 indgik der forhold vedr. stiindretning i alle optimeringer og forbedring af ventilation i besætning 1 og 2.

Tabel 2. Oversigt over indretningsmæssige forbedringer af staldsektionen, hvor der blev gennemført optimeret, kontinuerlig drift

For hver besætning blev der udarbejdet handlingsplaner for drift af henholdsvis sektionen med optimeret, kontinuerlig drift og den kontinuerligt drevne kontrolsektion. Handlingsplanen (se appendiks 2) gav en specifik beskrivelse af, hvordan de forskellige arbejdsprocedurer skulle udføres. Desuden blev der udarbejdet checklister til kontrol af arbejdsopgavernes gennemførelse. I afprøvningen indgik to grupper:

Primære forsøgsparametre

Den daglige tilvækst blev i begge grupper målt som gennemsnit af 30 tilfældigt udvalgte individer pr. hold. Enkeltdyrene blev  øremærket og vejet ved indsættelse, og igen umiddelbart før den første gris i holdet skulle slagtes. Indsættelsestidspunkt og vejetidspunkt var sammenfaldende for begge grupper. De 30 enkeltdyr i gruppe 1 blev indsat i tilfældigt valgte stier, hvor der var plads. De 30 enkeltdyr i gruppe 2 blev tilfældigt fordelt i de stier i stalden, hvor der blev indsat grise den pågældende dag.

Dødeligheden blev beregnet som en procentdel af de producerede grise. Periodelængden udgjorde tiden fra indsættelse af et hold øremærkede grise indtil dagen før næste hold øremærkede grise blev indsat.

Registrering af sygdomsforekomst (sekundære forsøgsparametre)

Behandlingsfrekvens for luftvejslidelser, fordøjelsesproblemer, bevægelsesproblemer, halebid samt hjerne/nervelidelser blev beregnet på grundlag af det samlede antal grise i henholdsvis den optimerede  sektion og den kontinuerligt drevne sektion.

Registreringer af lungelidelser

Fra hvert hold blev der ved slagtning udtaget en stikprøve på ca. 40 grise, hvor lungerne blev undersøgt ved hjælp af USK (udvidet slagte kontrol). Det blev tilstræbt at stikprøven inkluderede så mange som muligt af de 30 øremærkede grise, som indgik i bestemmelsen af daglig tilvækst. I nogle tilfælde blev stikprøven udtaget over flere slagtedatoer (max 3).

Lungelæsionerne blev opgjort som fund af;

• “alm. lungesyge”, der normalt tilskrives almindelig lungesyge (Mycoplasma hyopneumonie), evt. kompliceret med af andre bakterier (Pasteurella Multocida m.fl).
• ”brysthindear” især forårsaget af infektion med ondartet lungesyge (Actinobacillus pleuropneumoniae)
• akutte og kroniske lungebetændelser, der er forårsaget af infektion med ondartet lungesyge (Actinobacillus pleuropneumoniae)

Der blev ikke foretaget dyrkninger for påvisning af de omtalte smitstoffer. 

Statistik

Forskelle i daglig tilvækst mellem gruppe 1 og 2 blev opgjort ved hjælp af en t-test. Resultaterne blev korrigeret for forskelle i indsættelsesvægt mellem besætningerne. Resultaterne blev analyseret for vekselvirkning mellem besætning og gruppe under proceduren GLM i SAS.

USK-fundene blev registreret som antal grise pr. gruppe (KON og OPT) med den pågældende læsion og desuden blev udbredelsen af “alm. lungesyge” registreret som den gennemsnitlige volumenprocent angrebet lungevæv pr. gruppe. For hver besætning og hvert hold blev antallet af lungelæsioner i de kontinuerlige (KON) og optimerede (OPT) grupper sammenlignet ved beregning af odds-ratio, dvs. den merrisiko en gris i den kontinuerlige gruppe havde for at få den pågældende læsion i forhold til en gris i den optimerede gruppe. Endvidere blev en samlet odds-ratio over alle hold (hvor antal undersøgte hold var større end 2) bestemt for hver besætning ved hjælp af logistisk regression med tilfældige virkninger (programmet MLwiN), med angivelse af statistisk sikkerhed og 95 pct. konfidensintervaller. Forskellen i udbredelse af ”almindelig lungesyge” blev sammenlignet mellem de to grupper, og analyseret samlet for hver besætning ved hjælp af en t-test.

I denne meddelelse beskrives kun effekten af optimeret, kontinuerlig drift på produktionsresultater og sundhed vurderet ved hjælp af USK. Øvrige resultater vil blive publiceret af de relevante forskningsinstitutioner.

Daglig tilvækst

Afprøvningen viste, at den daglige tilvækst blev forbedret i to besætninger ved at opstalde grisene under optimerede, kontinuerlige forhold sammenlignet med kontinuerlig drift. Resultaterne fremgår af tabel 3. I følge den statistiske analyse var der ikke vekselvirkning mellem besætning og gruppe, når resultaterne blev opgjort som forskelle i daglig tilvækst mellem stikprøver á 30 grise opstaldet under henholdsvis optimerede, kontinuerlige forhold og kontinuerlige forhold. Alligevel anføres den samlede gennemsnitlige forbedring ikke, idet der var store forskelle mellem besætninger mht. staldindretning, gennemførte optimeringer, besætningstype m.m. Forskellen i daglig tilvækst var statistisk sikker i besætning 3 og var tæt på statistisk sikkerhed i besætning 1. 

Tabel 3. Forskel i daglig tilvækst mellem grupper af grise opstaldet under henholdsvis optimerede forhold (OPT) eller under kontinuerlige forhold (KON)

I enkelte hold kan stikprøven være mindre end 30 pga. døde eller udtagne grise.

Forskellene i daglig tilvækst skal ses som flere faktorers samlede indflydelse på den daglige tilvækst. Det kan derfor være vanskeligt at udpege enkeltfaktorer som den primære årsag til produktionsforbedringerne. Det vurderes dog, at forbedringerne af stiindretningen mht. lukkede stiadskillelser, afdækning af spaltegulv og overdækning af lejet sandsynligvis har haft større betydning for den øgede daglige tilvækst end fx vask af stier, som medførte risiko for spredning af smitstoffer til andre grise i stalden under rengøringen. Øget luftfugtighed og kolde gulve i vinterhalvåret kan også have begrænset effekten, hvis udtørringen ikke var tilstrækkelig før indsættelse af nye grise. Optimeringen af ventilationsanlæggene, som blev gennemført i besætning 1 og 2 havde tilsyneladende heller ikke så stor effekt på den daglige tilvækst, som den optimering af grisenes nærmiljø, som blev gennemført i besætning 3.

Som det fremgår af tabel 4 lå den daglige tilvækst i besætning 1 og 3 på et lavere niveau end i besætning 2. Der kunne derfor også forventes den største effekt af optimeringerne i besætning 1 og 3.

Tabel 4. Generelt produktionsniveau i de tre besætninger

Sideløbende med stikprøveopgørelserne blev der udført almindelig effektivitetskontrol for de to grupper. Resultaterne viste en forbedring af den daglige tilvækst i samme størrelsesorden.

Besætning 1

Det blev vurderet at nyindsatte grise var lettere at få i gang i den optimerede stald pga. afdækning af spaltegulvet med løse plader i starten af vækstperioden, idet de nyindsatte valgte at ligge på pladerne.

De lukkede stiadskillelser i den optimerede stald ændrede generelt ikke på den måde, hvorpå grisene lejrede sig i stien. Grisene lå fra midten af stien og ind mod midtergangen. Stalden var indrettet med undertryksventilation og vægventiler, hvor det forventedes at grisene ville placere sig under luftindtaget. Dog var drikkeventilerne også placeret på ydermuren, hvorfor fugt på spaltegulvet og trafik til og fra drikkeventilen gjorde området uhensigtsmæssigt som leje.

Handlingsplanen blev generelt fulgt i besætningen, bortset fra at der ikke blev anvendt vaskedug ved vask af stier og syge grise blev ikke overført til sygestier i nabostald. I enkelte tilfælde kunne der desuden være problemer med foderrester i krybben i den optimerede stald, på grund af de lukkede stiadskillelser i modsatte stiside.

Besætning 2

De løse plader til afdækning af dele af spaltegulvet i slagtesvinestalden blev kun benyttet i en kort periode, idet grisene benyttede dem som gødeområde.

Produktionen i den optimerede stald kan også være påvirket af sektionens placering, idet den var ydersektion, og dermed koldere. Desuden kan det diskuteres om lukkede stiadskillelser var en optimering i en stald, der som denne, var tværventileret, idet stiadskillelserne kan hindre luftens udbredelse og give koldluftnedslag i stierne.

I denne besætning blev tilvæksten ikke forbedret som følge af den optimerede drift. Der var generelt et højt driftsledelsesniveau i besætningen og som følge deraf ikke det store udsving som følge af optimeringerne, idet besætningen i forvejen havde forholdsvis høje produktionsresultater. Det var derfor vanskeligt at motivere driftslederen til at fastholde den vedtagne handlingsplan for besætningen.

Generelt var tilvæksten høj i ungsvinestalden ca. 770 g/pr. dag fra 25-40 kg. Mens den var ca. 840 g fra 40-80 kg. Ud fra dette produktionsniveau kan der ikke forventes de store forbedringer af produktionsresultaterne.

Besætning 3

Optimeringerne i denne besætning adskilte sig som nævnt fra de øvrige besætninger ved at der ikke blev gennemført ændringer af ventilationen. I stedet blev der etableret ca. 1/3 fast gulv i stierne, to-klima overdækninger og overbrusning af gødearealet. I denne besætning blev set den største forbedring af tilvæksten. Indretningen gav et mere skånsomt stimiljø som var mindre belastende for grisen bl.a. i forbindelse med indsættelse, hvor der kan holdes en højere temperatur i lejet, end det er tilfældet i kontrolstalden.

Den vedtagne handlingsplan blev overholdt i besætningen.

Til trods for en bedre tilvækst i den optimerede stald medførte driftsproceduren med vask af stier og en tomtid på 2-4 dage mellem hver indsættelse en lavere staldudnyttelse i den optimerede stald.

Vask af stier var desuden en stor arbejdsbelastning, men nødvendig for at undgå gødningsophobning på det faste gulv. Overdækningerne og overbrusningen var ikke tilstrækkeligt til fuldt ud at hindre svineri på det faste gulv, specielt ikke i den sidste del af vækstperioden og specielt ikke i varme perioder. Svineri begyndte ofte umiddelbart før de første grise i stien blev leveret, altså når belægningen var på sit højeste. Tilsvinede grise var vanskelige at udlevere, idet både grise og gulve var fedtede. Det kunne lade sig gøre at hindre grise i at lægge sig i gødearealet, hvis overbrusningsanlægget benyttedes hyppigt og dyserne hyppigt blev afkalket.

Ovennævnte forhold bevirkede, at betonafdækningen af spaltegulvet i den optimerede slagtesvinestald blev fjernet efter endt afprøvning.

Samlet vurdering

Den gennemsnitlige daglige tilvækst blev forbedret, men kun i besætning 1 var dette tilstrækkeligt til at kompensere for den tomperiode som stierne i den optimerede sektion havde i forbindelse med tømning og rengøring. I de to øvrige besætninger var antallet af producerede grise i den optimerede sektion lavere end i kontrolsektionen.

Det var ikke muligt at afklare om det var de ændrede driftsrutiner eller de indretningsmæssige tiltag eller en kombination heraf, som gav forbedringerne i daglig tilvækst.

Tabel 5. Dødelighed i besætningerne, opgjort pr. besætning for henholdsvis Optimeret, kontinuerlig drift (OPT) og kontinuerlig drift (KON). Antallet af hold i besætning 2 var større end ved opgørelsen af daglig tilvækst, da det indledende hold, hvor der ikke blev udtaget stikprøve også indgik i denne opgørelse

Data for dødelighed i besætningerne blev heller ikke opgjort samlet, idet der var store forskelle mellem besætninger mht. staldindretning, gennemførte optimeringer, besætningstype mm. Der var en tendens til lavere antal døde og kasserede i besætning 2 og 3. Til trods for en relativ lille numerisk forskel kunne der påvises en tendens, idet der var lille variation mellem de enkelte hold indenfor de enkelte grupper.

Behandlingsfrekvensen var meget afhængig af den enkelte driftsleders vurderinger. En lav behandlingsfrekvens kunne enten være tegn på at der ikke var sygdomsproblemer i besætningen, eller at der ikke blev behandlet for de enkelte lidelser. Nogle driftsledere behandlede ved det mindste tegn på sygdom, mens andre var mere tilbageholdende. I den enkelte besætning blev der dog behandlet efter samme kriterier i både den optimerede sektion og kontrolsektionen.

Tabel 6. Behandlingsfrekvens i de enkelte besætninger fordelt på henholdsvis optimeret, kontinuerlig drift (OPT) og kontinuerlig drift (KON)

Besætning 1

Behandlingsfrekvensen lå generelt på samme niveau i begge afprøvningsgrupper, med undtagelse af luftvejslidelser, hvor der var flere behandlede i den optimerede gruppe.

Ved teknikerens besøg i besætningen blev der registreret hoste i både den optimerede stald og kontrolstalden. Umiddelbart kunne der ikke registreres nogen forskel i hostefrekvens eller behandlingsfrekvens mellem de to sektioner.

Besætning 2

I denne besætning lå antallet af behandlinger på samme niveau i begge grupper, med undtagelse af behandlinger for halebid, som var lavere i den optimerede gruppe.

Besætning 3

Behandlingsfrekvensen mod luftvejslidelser var tilsyneladende mindre i den optimerede stald. Støvbinding og højere luftskifte kunne være medvirkende årsag til dette. På grund af overdækninger og afdækning af spaltegulv blev der i dette staldafsnit ventileret mere, idet der var lille risiko for, at et højt luftskifte medførte træk i grisenes opholdszone. I vinterhalvåret blev der tilstræbt 30C lavere temperatur i den optimerede stald i forhold til stalden med kontinuerlig drift.

I den samlede analyse af læsioner efter almindelig lungesyge, over alle hold indenfor hver besætning, blev der ikke fundet statistisk sikre forskelle mellem grise produceret ved optimeret kontinuerlig drift (OPT) sammenlignet med kontinuerlig drift. (tabel 7).

Tabel 7. Lungelæsioner som følge af almindelig lungesyge ved slagtning i besætninger med optimeret kontinuerlig drift (OPT) kontra kontinuerlig drift (KON): Besætningsvis opgørelse over alle hold (n = antal undersøgte hold á 30-40 grise)

Som det fremgår af tabel 8 fandtes ingen statistisk sikker forskel mellem de to grupper af grise i den samlede analyse af brysthindear indenfor hver besætning. Se tabel 8.

Tabel 8. Fund af brysthindear ved slagtning i besætninger med optimeret kontinuerlig drift (OPT) kontra kontinuerlig drift (KON): Besætningsvis opgørelse over alle hold (n = antal undersøgte hold á 30-40 grise)

Lungebetændelse som følge af ondartet lungesyge fandtes kun i ganske få tilfælde ved slagtning, selvom blodprøver viste at grisene for en stor dels vedkommende var smittet med ondartet lungesyge. Dette skyldtes sandsynligvis at sådanne læsioner ikke blev udviklet eller allerede var ophelede på slagtetidspunktet.

Opgørelser over lungelæsioner og brysthindear for de enkelte hold er vist i tabel 1 og 2 i app. 3.

I alle besætninger var der enkelte hold, hvor der var en svag tendens til færre grise med læsioner efter ”alm. lungesyge” i den optimerede kontinuerlige gruppe, men ligeledes sås enkelte hold hvor tendensen gik i den modsatte retning (appendiks 3, tabel 1). I de øvrige hold sås ingen forskel og den gns. forskel i udbredelsen af læsionerne var ikke tydelig i nogen af holdene. Antallet af grise med brysthindear tenderede til at være lavere i den optimerede kontinuerlige gruppe i et enkelt hold, mens der ikke var forskel i de øvrige hold ( appendiks 3, tabel 2 ).

Den optimerede kontinuerlige drift i slagtesvinestalden havde til formål at mindske smittespredningen. Serologiske undersøgelser af grisene i nærværende undersøgelse viste dog at mange af grisene allerede var smittede inden de blev indsat i slagtesvinestalden. Luftbåren smittespredning samt kontaktsmitte mellem stier blandt grise med forskellig alder og smittestatus spillede formodentlig en stor rolle i den kontinuerlige driftsform.

I denne afprøvning kunne det konkluderes at en optimeret kontinuerlig drift i slagtesvinestalden ikke mindskede forekomsten af lungelidelser ved slagtning. Hvorvidt optimering af driftsformen allerede fra fravænningsstalden kan mindske forekomsten er  tvivlsom, men kunne ikke afgøres ud fra denne undersøgelse.

I vurdering af konklusionen må det tages i betragtning, at andre faktorer end de undersøgte driftsforhold kan have haft indflydelse på sygdomsforekomsten .

Øvrige deltagere:

Jens Peter Nielsen (KVL), Bjarne Bjerg (KVL), Bjarne K. Pedersen, Poul Bækbo, Markku Johansen, Karina Nymark, Elisabeth Okholm, Erik Damsted, Ib Dahl Jensen, Peter Nøddebo Hansen, Søren Højby Simonsen og Thomas Ladegaard Jensen

Afprøvning nr. 370