Fiberrigt diegivningsfoder

Soens evne til at omsætte fibre via mikroorganismer kræver tilvænning, da det tager tid, før den optimale mængde og sammensætning af fibernedbrydende bakterier er tilstede i blind- og tyktarm. Denne omstilling forventes at tage 2-3 uger. I den periode er soen afhængig af, at der er andre energikilder til rådighed i foderet, fx stivelse. Da fiberrige blandinger til fx ad libitum fodring indeholder små mængder stivelse fra fx korn, kan soen mangle energi ved foderskift. Der er i særdeleshed to perioder, hvor det vil påvirke soens produktivitet, hvis den mangler energi:

1. Hvis soen fodres med meget fiberrigt foder straks efter løbning, opstår mangelsituationen i implantationsperioden. Det kan medføre, at antallet af fostre, der implanteres i børen, bliver reduceret, hvilket igen betyder færre levendefødte grise pr. kuld.
2. I de sidste cirka to uger af drægtighedsperioden har fostrene deres væsentligste tilvækst. Fostrene vil begynde at fylde mere i soen og dermed reducere soens kapacitet med hensyn til at optage store mængder foder. Da denne nedgang i soens foderoptagelse sker på et tidspunkt, hvor den har behov for ekstra energi til fostertilvækst, vil der kunne opstå en mangelsituation, der påvirker grisenes fødselsvægt negativt.

Ovennævnte påvirkning af kuldstørrelse og fødselsvægt er eftervist i tidligere og igangværende afprøvninger gennemført af Den rullende Afprøvning (Meddelelse nr. 421, 1999) samt af Danmarks JordbrugsForskning, Foulum (Vestergaard, 1997).

Det vides fra kalvefostre, at de ikke kan udnytte flygtige fede syrer, der stammer fra bakteriers nedbrydning af fibre fra foderet. Fostret får primært sin energi til tilvækst fra glukose. Mangel på glukose vil betyde en lavere tilvækst hos fostret og dermed en lavere fødselsvægt. Det samme antages at være tilfældet med grisefostre.

Beregninger af søers behov for glukose blandt andet fra nedbrydning af stivelse indikerer, at søer har behov for 200-300 gram stivelse pr. dag. (Notat nr. 9924, 1999, Landsudvalget for Svin). Heraf er de godt 150 gram til soens vedligehold.

Stabil tilførelse af fibre gennem hele produktionscyklus

Når en so fodres med en meget fiberrige drægtighedsblanding og en traditionel diegivningsblanding med et forholdsvist lavt fiberindhold, vil det foruden en stor ændring i foderblandingens sammensætning betyde, at der sker en stor ændring af hvor og hvordan, foderstofferne omsættes i soen.

Når foderets sammensætning ændres fra fiberrigt til fiberfattigt er der ingen eller kun få næringsstoffer til de bakterier, der lever af at omsætte fibre fra foderet. Disse bakterier vil derfor om end ikke forsvinde fra soens tarm, så blive væsentligt reduceret i antal, når soen fodres med et typisk diegivningsfoder. Når soen igen fodres med fiberrige drægtighedsblandinger, skal der ske en opformering af de bakterier, der kan omsætte fibrene til næringsstoffer, som soen kan udnytte, nemlig flygtige fede syrer. Denne proces forventes som nævnt at tage 2-3 uger. Det vil derfor være ønskeligt at bibeholde den fibernedbrydende bakterieflora i soens tarm i diegivningsperioden. Dette kunne gøres ved at tilsætte diegivningsblandingen opløselige fibre fra en mængde roepiller svarende til 10-15 pct. En endnu større mængde roepiller vil formodentlig reducere foderoptagelsen for meget.

Resultater fra tidligere afprøvninger under Den rullende Afprøvning (Meddelelse nr. 228, 1992 og meddelelse nr. 290, 1994) viste i tre ud af fire besætninger en statistisk sikker forbedring på kuldstørrelse på 0,5 - 1,0 ekstra gris pr. kuld, når der blev anvendt 10 pct. Pulpetter i foderet til diegivende søer og 20 pct. Pulpetter i foderet til drægtige søer. Effekten på kuldstørrelsen optrådte kun, når der tildeltes Pulpetter i både diegivnings- og drægtighedsperioden. Denne effekt formodes at være forårsaget af en jævn forsyning af fibre, dels at roefibrene forårsager et højere og mere jævnt indhold af insulin i blodbanen på soen i forhold til fodring uden roepiller. Insulin påvirker frigivelsen af østrogen, der blandt andet påvirker brunsten samt antallet af befrugtede og implanterede fostre i børen. Foruden at sikre en stabil omsætning af næringsstoffer i soen er der altså også andre væsentlige faktorer, der taler for, at der skal være roepiller i diegivningsfoderet.

Afprøvningen indgår i en serie af afprøvninger vedrørende adfærdsregulerende fodring af drægtige søer.

Formål

Formålet med afprøvningen var at undersøge om fiberrigt foder i drægtigheds- og diegivningsperioden påvirkede søernes foderoptagelse og vægttab i diegivningsperioden samt mælkeproduktionen (målt på pattegrisenes tilvækst i dieperioden).

Afprøvningen blev gennemført i en sobesætning, hvor søerne var individuelt opstaldet i bokse i drægtighedsperioden og individuelt opstaldet i stier til løsgående søer i diegivningsperioden. Gylte indgik ikke i afprøvningen.

Søerne blev fodret efter huld med en drægtighedsblanding, der blandt andet bestod af 40 pct. Pulpetter. I diegivningsperioden blev søerne fodret med følgende blandinger:

Søerne blev flyttet til farestalden 5-7 dage før forventet faring. Indtil standardisering af kuldet (se herom senere) blev de fodret med en diegivningsblanding, der blandt andet indeholdt 10 pct. Pulpetter. Søerne blev i diegivningsperioden fodret tilnærmet ad libitum. Foderet blev tildelt manuelt. I løbeafdelingen blev søerne fodret med diegivningsfoder, der indeholdt 10 pct. Pulpetter.

Søerne havde adgang til halm i både drægtigheds- og farestalden. Søerne havde fri adgang til vand i både drægtigheds- og farestalden. I drægtighedsstalden blev søerne fodret én gang om dagen og i farestalden to gange om dagen.

Fodring af pattegrisene blev gennemført efter de samme retningslinier i alle tre forsøgsgrupper.

Standardisering af kuld

Standardisering af forsøgskuldene blev gennemført cirka tre dage efter faring. Kuldene blev standardiseret til 10 pattegrise. Efter standardisering måtte grisene ikke flyttes fra kuldet med mindre søerne døde. Når kuldet var standardiseret, blev det vejet. Eventuelle døde grise blev vejet ud af forsøget. Kuldet blev vejet igen ved fravænning.

Søerne blev vejet ved standardisering samt ved fravænning. Søer i forsøg blev ikke anvendt som ammesøer.

Alle søer i en blok blev standardiseret og fravænnet samme dag – hvis det ikke var relevant at fravænne pattegrisene den pågældende dag, blev so og pattegrise vejet ud af forsøg.

Foder og foderanalyser

Blandingernes sammensætning samt beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer fremgår af appendiks.

Registreringer

Følgende registreringer blev foretaget:

• Faringsdato
• Antal levendefødte og dødfødte pattegrise
• Antal pattegrise ved standardisering og ved fravænning
• Pattegrisens vægt ved standardisering og ved fravænning
• Søernes foderoptagelse (på individniveau) i diegivningsperioden (fra standardisering til fravænning)
• Søernes vandforbrug (på individniveau) i diegivningsperioden (fra standardisering til fravænning)
• Frekvens af MMA og manglende ædelyst hos søerne
• Søernes vægt ved standardisering og ved fravænning.

Statistik

Primære forsøgsparametre var pattegrisenes tilvækst, soens foderoptagelse, vandforbrug og vægttab i diegivningsperioden.

Afprøvningen forløb indtil der var minimum 40 kuld i hver forsøgsgruppe. Med dette design var det muligt - med en spredning på 14 kg og en styrke på 81 - at vise en statistisk sikker forskel på kuldvægten på 8,7 kg.

Sekundære forsøgsparametre var levende- og dødfødte grise, pattegrisedødelighed, MMA og manglende ædelyst hos søerne.

Data for de primære forsøgsparametre blev analyseret ved hjælp af GLM proceduren i statistikprogrammet SAS.

Afprøvningen omfattede 138 søer. Da nogle søer døde i diegivningsperioden, og nogle kuld udgik på grund af sygdom, er der i alt resultater fra 133 kuld.

Der var ingen problemer med at få søerne til at æde det anvendte foder.

Der var en tilfredsstillende overensstemmelse mellem det beregnede og det analyserede indhold af næringsstoffer, jf. appendiks.

Diegivningsfoderets effekt på søernes foderoptagelse, vægttab og vandforbrug samt pattegrisenes tilvækst fremgår af tabel 1.

Søernes foderoptagelse var påvirket af diegivningsfoderets sammensætning, tabel 1. Søer, der blev fodret med diegivningsfoder uden Pulpetter optog i diegivningsperioden 9,8 FEs mere end søer, der fik diegivningsfoder med 15 pct. Pulpetter. Denne forskel var statistisk sikker (p=0,01). Der var ingen statistisk sikker forskel på foderoptagelsen mellem gruppen af søer, der fik foder uden Pulpetter og gruppen af søer, der fik foder med 10 pct. Pulpetter. Der var tendens (p=0,08) til, at søer, der fik diegivningsfoder med 10 pct. Pulpetter optog mere foder (7,0 FEs) end søer, der fik diegivningsfoder med 15 pct. Pulpetter.

Der var ikke statistisk sikker forskel mellem de tre forsøgsgrupper med hensyn til søernes vægttab i diegivningsperioden, tabel 1. Søernes vægttab var således ikke påvirket af diegivningsfoderets sammensætning.

Søernes vandforbrug var påvirket af diegivningsfoderets sammensætning, tabel 1. Søer, der fik diegivningsfoder med 15 pct. Pulpetter havde et vandforbrug, der var statistisk sikkert større end vandforbruget for søer, der blev fodret med diegivningsfoder uden Pulpetter (p=0,03) og søer, der fik diegivningsfoder med 10 pct. Pulpetter (p=0,02). Der var ikke statistisk sikker forskel på vandforbruget hos søer, der fik foder med henholdsvis 0 og 10 pct. Pulpetter.

Pattegrisenes tilvækst var ikke statistisk sikkert påvirket af forsøgsbehandlingen, tabel 1.

Tabel 1. Diegivningsfoderets effekt på søernes foderoptagelse, vægttab og vandforbrug samt pattegrisenes tilvækst

Sekundære forsøgsparametre fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Sekundære forsøgsparametre

Det anbefales, at søer, der fodres med fiberrigt drægtighedsfoder, i diegivningsperioden fodres med en diegivningsblanding, der indeholder cirka 10 pct. Pulpetter eller roepiller af tilsvarende kvalitet. Dette kan gøres, uden at det påvirker soens foderoptagelse eller vægttab samt pattegrisenes tilvækst. Derved forventes en bedre udnyttelse af fibrene i det drægtighedsfoder søerne får i den efterfølgende drægtighedsperiode, og at søerne får flere totalfødte grise pr. kuld (meddelelse 228, 1992 og 290, 1994).

Deltagere: Landbrugstekniker Roald Koudal, Landsudvalget for Svin

Afprøvning nr.: 582

Diegivningsblandingernes sammensætning af råvarer, pct.

Diegivningsblandingernes beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer

Drægtighedsblandingens sammensætning af råvarer, pct.

Drægtighedsfoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer