Betafin i økologisk sammensat foder til slagtesvin

Der markedsføres til stadighed nye produkter, hvor produktionsværdien ønskes belyst under danske forhold. Det er nødvendigt at kende produkternes effekt på produktionsresultaterne for at kunne vurdere det økonomiske udbytte.

Produktet Betafin indeholder 96% betain. Betain er et naturligt forekommende stof, som findes i alle levende organismer, hvor det indgår i mange forskellige stofskifteprocesser – specielt den cellulære osmoregulering (opretholdelse af  væskebalance) og methylering (forsyning med methylgrupper). Betain kan udvindes af sukkerroer. Udenlandske forsøg viser, at betain tilsat foderet muligvis kan øge kødtilvæksten og reducere P2-rygspæktykkelsen hos slagtesvin [1], [2]. Dette gælder under antagelse af, at energiindtaget er begrænsende for proteinaflejringen og aminosyrebehovet er dækket..

Virkemekanismerne antages at være:

1. Betain nedsætter grisenes energibehov til basalstofskifteprocesserne (fx til osmoregulering) og produktet antages derfor at være særlig egnet til foder med lavt energiindhold, hvor den ”ekstra” energi i stedet kan bruges til vækst.
2. Betain formodes at kunne erstatte methionin i dets rolle som methyldonor. Betain afgiver sin methylgruppe enten direkte hvor den behøves, eller til homocystein som så omdannes til methionin (i transmethyleringscirklen). Betain øger derved tilgængeligheden af methionin til vækst (proteinsyntese) [2].

På afprøvningstidspunktet var tilsætning af visse frie aminosyrer i økologisk svinefoder tilladt. Dog med undtagelse af aminosyren methionin (fremstillet ved en kemisk proces) samt aminosyrer fremstillet ved hjælp af genmodificerede organismer (tryptofan). Dette forbud mod brug af syntetisk methionin i økologisk svinefoder medfører, at indholdet af methionin ofte er underforsynet sammenlignet med gængse standardblandinger.

Grisenes produktionsresultater antages derfor at kunne forbedres, når betain tilsættes økologisk svinefoder, enten som følge af dets energibesparende egenskaber (energiomkostninger til osmoregulering) og/eller i dets egenskab som methyl donor.

Formål

Formålet med afprøvningen var derfor, at:

1. Undersøge, om produktionsresultaterne i en økologisk foderblanding kan forbedres ved at tilsætte betain (øge tilgængeligheden af methionin til vækst), idet der forventes et underskud af methionin i forhold til den ideelle aminosyreprofil.
2. Undersøge, hvor stor forskellen i produktionsresultater er mellem en traditionel og en økologisk sammensat foderblanding til slagtesvin.

Til orientering skal nævnes, at reglerne i mellemtiden er ændret igen, således at det i dag (år 2001) ikke er tilladt at tilsætte frie aminosyrer til økologisk foder overhovedet.

Materialer og metoder

Grupper

Afprøvningen blev gennemført på forsøgsstation Grønhøj med slagtesvin. To forsøgsblandinger blev sammenlignet med en traditionel kontrolblanding. Alle foderblandinger var uden antibiotisk vækstfremmer. Gruppeinddelingen i forsøget fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Gruppeinddeling

Foder

Alle blandinger var sammensat, således at indholdet af aminosyrerne; lysin, treonin og tryptofan lå 5 pct. over den aktuelle norm, for at modvirke udsving i råvarernes indhold af råprotein. I gruppe 1 var methionin ligeledes optimeret 5 pct. over den gældende norm. Derimod var de økologiske blandinger (gruppe 2 og 3) ikke tilsat DL-methionin, og det naturlige indhold i dette foder var derfor lavere end den anbefalede norm. Foderets indhold af øvrige næringsstoffer var i henhold til gældende normer, (jf. ”FOKUS PÅ Næringsstofnormer”, 6. udgave 1998, Landsudvalget for Svin). Foderet blev varmebehandlet og pelleteret ved en temperatur på minimum 81 grader Celsius.  Alle foderblandinger blev produceret hos Skjern Å Andel.

Råvaresammensætningen fremgår af appendiks 1. Produktet Betafin er nærmere beskrevet i appendiks 2.

Foderanalyser

Ved hver foderlevering blev alle foderblandinger analyseret for indhold af energi (EFOS), råprotein, aminosyrer, calcium, og fosfor. Endvidere blev der foretaget en screening for antibiotika i alle foderblandinger.

Indsættelse

Grisene blev indsat i forsøget ved en gennemsnitsvægt på 31 kg. Der indgik i alt 357 grise i denne afprøvning, fordelt på tre grupper med 119 grise og 11 hold (stier) i hver gruppe. Der var 10 eller 11 grise i hver sti, og grisene var af samme køn indenfor hvert hold.

Slagtesvinestaldene var indrettet med fuldspalter og stierne ligeligt fordelt på hver side af en midtergang. Der var en enkeltdyrs tørfoderautomat samt en drikkekop pr. sti. Grisene blev fodret efter ædelyst. Foderet blev tildelt manuelt én gang om dagen.

Slagtesvind

Forholdet mellem levendevægt (umiddelbart før levering) og slagtevægt (registreret på slagteriet) blev beregnet for alle grise. Formålet hermed var at få et indirekte udtryk for slagtesvindet ved brug af de forskellige foderblandinger. Producenten oplyste, at Betafin i nogle tidligere undersøgelser har antydet at kunne mindske slagtesvindet.

Statistisk analyse

Der blev registreret foderoptagelse, tilvækst, sygdomsbehandlinger og slagtedata. Grisene blev mellemvejet cirka seks uger efter indsættelse i forsøg. Produktionsværdien, udtrykt som dækningsbidrag (DB) pr. stiplads pr. år, blev beregnet ud fra de målte produktionsresultater korrigeret til samme vægt ved indsættelse og samme slagtevægt.

DB/stiplads/år = DB/gris x 365 x staldudnyttelse / foderdage.

DB/gris blev beregnet som:
DB/gris = salgspris ÷ indkøbspris ÷ foderomkostninger ÷ diverse omkostninger.

De fastsatte noteringer var gennemsnittet af de sidste 5 år (1. september 1995 til 1. september 2000) for 30 kg's smågrise (364 kr. pr. stk. +/÷ 4,98 kr. pr. kg) og slagtesvin (10,01 kr. pr. kg, inklusiv efterbetaling). Diverse omkostninger var fastsat til 20 kr., og staldudnyttelsen til 95 procent. Foderprisen blev ligeledes fastsat som et gennemsnit for de seneste 5 år og var ens i alle grupper (1,22 kr./FEs). Det samme prissæt blev anvendt i alle grupper. Prisen for det tilsatte produkt er således ikke indregnet.

Der blev desuden foretaget beregning af produktionsværdien ved aktuelle priser (5-ugers priser: uge 50-03 2000/2001):

I gruppe 1 blev anvendt et prissæt for konventionelle grise: Prisen for en 30 kg's gris var 408 kr. pr. stk. +/÷ 5,53 kr. pr. kg, slagtesvinenoteringen var 11,05 kr. pr. kg, inklusiv efterbetaling. Foderprisen var 1,17 kr./FEs. Diverse omkostninger var fastsat til 20 kr., og staldudnyttelsen til 95 procent.

I gruppe 2 og 3 blev anvendt et prissæt for økologiske grise: Prisen for en 30 kg's gris var 542 kr. pr. stk. +/÷ 8,03 kr. pr. kg, slagtesvinenoteringen var 16,50 kr. pr. kg, inklusiv efterbetaling. Foderprisen var 2,17 kr./FEs. Endvidere blev bruttoudsalgsprisen for det tilsatte produkt (Betafin) lagt oveni prisen i gruppe 3. Diverse omkostninger var fastsat til 20 kr., og staldudnyttelsen til 95 procent.

Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter. Sygdomsregistreringer og slagtesvind blev analyseret som sekundære parametre.

Produktionsværdien blev analyseret med proceduren GLM i SAS. Vægt ved indsættelse indgik som co-variabel, og gruppe og hold som forklarende variabel i den statistiske model. Resultaterne er vist som korrigerede gennemsnit for hver gruppe. Statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau korrigeret for tre parvise sammenligninger (gruppe 2 og 3 imod kontrolgruppen, samt gruppe 2 og 3 indbyrdes) ved en Bonferroni t-test.

I forbindelse med dataopgørelsen blev der i gruppe 1 og 2 kasseret én sti (gentagelse) på grund af registreringsfejl.

Foderanalyser

De kemiske analyser af foderet er vist i appendiks 3.

Analyserne af foderet viste generelt god overensstemmelse mellem det analyserede og det beregnede indhold af næringsstoffer. Dog var energiindholdet i de økologiske blandinger (1,02 og 1,04 FEs/kg) en anelse lavere end i kontrolgruppen (1,05 FEs/kg)

Screeningsanalyserne af foderet viste ikke forekomst af antibiotika i nogen af foderblandingerne.

Sygdomsbehandlinger

Der var generelt god sundhedstilstand i besætningen. Der døde tre grise i løbet af afprøvningen (to i gruppe 1 og én i gruppe 3). Der blev udtaget én og tre grise på grund af sygdom i løbet af afprøvningsperioden i henholdsvis gruppe 2 og 3.

Behandlingsfrekvensen for sygdomme (primært luftvejslidelser) lå på 6,6 pct. som gennemsnit over de tre grupper. Der var ikke forskel mellem grupperne i behandlingsfrekvensen.

Slagtesvind

Forholdet mellem levendevægt og slagtevægt er vist i tabel 2.

Tabel 2. Forholdet mellem levendevægt og slagtevægt

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne er angivet i tabel 3.

Tabel 3. Produktionsresultater

Ud fra de opnåede produktionsresultater blev produktionsværdien beregnet for de tre grupper,  jf. tabel 4.

Tabel 4. Produktionsværdi

Afprøvningen viste, at det økologisk sammensatte foder (gruppe 2) gav en markant lavere produktionsværdi (p=0,035) sammenlignet med kontrolgruppen (gruppe 1). For det økologiske foder tilsat Betafin (gruppe 3) var der tendens til lavere produktionsværdi (p=0,063) sammenlignet med gruppe 1.

De dårligere produktionsresultater i de økologiske foderblandinger skyldtes formodentlig primært anvendelsen af en række alternative råvarer. Eksempelvis indeholdt de økologiske blandinger 10 pct. solsikkeskrå, hvilket er lig med den maksimalt anbefalede mængde i foder til slagtesvin. Solsikkeskrå har tidligere vist at påvirke tilvækst og foderudnyttelse negativt ved iblanding af større mængder [3]. Ligeledes indeholdt de økologiske blandinger 10 pct. rug, hvilket i en tidligere afprøvning [4] har vist at forringe tilvækst og foderudnyttelse ved stigende iblanding. Endvidere kan den marginale underforsyning med methionin (gruppe 1 = 2,2 g ford. pr. FEs; gruppe 2+3 = 2,0 g ford. pr. FEs) have påvirket produktionsresultaterne hos grisene på det økologiske foder. Men antagelig kun i mindre omfang, idet en tidligere afprøvning [5] antyder, at den nuværende norm for methionin til slagtesvin (2,3 g ford. pr. FEs) ligger i overkanten af grisenes behov.

Afprøvningen viste også, at tilsætning af produktet Betafin (gruppe 3) til et økologisk foder ikke påvirkede produktionsværdien (p=0,71) i forhold til samme foder uden Betafin (gruppe 2). Der kunne således ikke påvises en forbedring af produktionsresultaterne ved tilsætning af Betafin til en gængs økologisk foderblanding til slagtesvin.

Deltagere:
Tommy Nielsen, Landsudvalget for Svin
Verner Ruby, Landsudvalget for Svin

Afprøvning nr.: 555

Slagtesvinefoderets råvaresammensætning, pct.

Produktbeskrivelse angivet på baggrund af oplysninger fra firmaet

Gruppe 2:

Slagtesvinefoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer - to produktioner i løbet af afprøvningen