Færdigfoder iblandet en del ikke varmebehandlet korn - effekt på forekomst af salmonella hos slagtesvin

Effekten af at ændre fodringen fra pelleteret færdigfoder til foder, hvor en del af kornet (fra 10 til 50 pct.) ikke var varmebehandlet eller pelleteret (”korn udenom”) til slagtesvin er undersøgt. Der indgik i alt 14 forsøgs- og 20 kontrolbesætninger, der alle blev udvalgt på baggrund af et salmonella-problem.

Der var et statistisk sikkert fald i andelen af salmonella-positive kødsaftsprøver ved brug af foder, hvor en del af kornet ikke var varmebehandlet eller pelleteret (”korn udenom”). Det var ikke alle forsøgsbesætninger, der lå i niveau 1 efter forsøgsperioden på seks måneder, hvilket antyder, at problemer med Salmonella ikke altid kan løses via foderændringer alene.

Det var ikke muligt ud fra dette datasæt at klarlægge, om der var en betydning af et stigende indhold af ikke-varmebehandlet korn. Det var heller ikke muligt at klarlægge, om der var forskel i effekten på salmonella-forekomsten, alt efter om det var hvede eller byg, der var kørt udenom varmebehandling og pelletering.

Baggrund

Flere undersøgelser har samstemmende vist, at melfoder reducerer risikoen for Salmonella sammenlignet med pelleteret foder (meddelelse nr. 385 og 426 samt veterinærinformation nr. 9764 og Erfaring nr. 9608). Flere foderstoffirmaer har gennem længere tid solgt foderblandinger, hvor en del af kornet er kørt udenom varmebehandling og pelletering. Disse foderblandinger sælges til besætninger, der i en længere periode har haft problemer med Salmonella. Erfaringerne herfra er, at det kan reducere antallet af salmonella-positive dyr.

Der er behov for i større skala at få fastsat, om denne type foder, hvor en del af kornet ikke er varmebehandlet eller pelleteret, reducerer forekomsten af Salmonella på besætningsniveau.

Formålet med afprøvningen var at få klarlagt, om forekomsten af Salmonella hos slagtesvin kan reduceres ved at anvende foder, hvor en del af kornet ikke er varmebehandlet og pelleteret.

Materiale og metode

Der indgik følgende to grupper af besætninger i afprøvningen, jf. tabel 1.

Tabel 1. Forsøgsdesign

	Kontrolbesætninger	Forsøgsbesætninger
Fodertype	Pelleteret færdigfoder	Pelleteret færdigfoder, hvor en del af kornet ikke var varmebehandlet eller pelleteret

Der indgik i alt 34 slagtesvinebesætninger i afprøvningen fordelt på 14 forsøgs- og 20 kontrolbesætninger. Kriteriet for, at en besætning kunne indgå i afprøvningen var følgende: Der skulle minimum være 25 pct. salmonella-positive kødsaftprøver i ni ud af 12 måneder, og ved den sidste prøveudtagning skulle der mindst være 25 pct. positive prøver inden skiftet til færdigfoder med en vis del ikke-varmebehandlet korn. Derudover blev der lagt vægt på en leverance på mindst 2.000 slagtesvin årligt for at sikre en månedlig prøvefrekvens på minimum fem i salmonella-overvågningen.

For hver forsøgsbesætning blev der via resultaterne fra salmonella-overvågningen fundet en kontrolbesætning, som havde samme salmonella-forekomst ved kødsaftprøverne (kødsaftprevalens +/÷ 10 pct.) som forsøgsbesætningen ved foderskiftet. Der blev udpeget 1-4 kontrolbesætninger for hver forsøgsbesætning.

Både kontrol- og forsøgsbesætninger blev interviewet pr. telefon ud fra et spørgeskema, der omfattede: besætningsoplysninger, oplysninger om foder og fodersystem, eventuel brug af syre, driftsform samt rengøringsprocedurer. Udviklingen i salmonella-værdien blev registreret ud fra den normale overvågning (kødsaft) i begge grupper af besætninger over en seks måneders periode.

Statistik

Udviklingen i andelen af salmonella-positive kødsaftprøver blev analyseret over tid ved hjælp af en generaliseret, lineær, blandet model med fodertype, dage efter start, management (alt ind-alt ud), besætningstype (integreret eller slagtesvin), syreanvendelse og besætningsstørrelse som forklarende variabler. Det beregnede estimat af effekten af fodertype er et gennemsnit af effekten på tværs af de 14 matchede besætningsgrupper.

Det skal bemærkes, at effekten af andre variabler ikke kan vurderes sikkert, da undersøgelsen er designet til at vurdere effekten af fodertypen. Variablerne er medtaget for at sikre, at effekten af fodertype ikke skyldes en skjult forskel i øvrige forhold i besætningen (konfundering).

Resultater og diskussion

Det anvendte forsøgsfoder varierede dels med hensyn til andel af korn, som ikke var varmebehandlet eller pelleteret (fra 10 til 50 pct.), og dels om det var hvede eller byg, der ikke var varmebehandlet. Det var ikke muligt ud fra dette datasæt at klarlægge, om der var en betydning af stigende indhold af ikke-varmebehandlet korn og om der var forskel, alt efter om det var hvede eller byg, der ikke var varmebehandlet.

I figur 1 ses den gennemsnitlige andel af positive kødsaftprøver over en seks måneders periode efter foderskift i forsøgsbesætningerne.

Der var et sikkert fald i andelen af positive kødsaftsprøver (p=0,05) ved brug af foder, hvor en del af kornet ikke var varmebehandlet eller pelleteret. Det var ikke alle besætninger, der nåede salmonella-niveau 1 efter den seks måneders periode, hvilket antyder, at problemer med Salmonella ikke altid kan løses via foderændringer alene. Fordelingen af besætninger i niveau 2 og 3 efter foderændringen ses i figur 2.

Figur 1. Effekt af foder, hvor en del af kornet ikke er varmebehandlet eller pelleteret, på andelen af salmonella-positive kødsaftprøver hos slagtesvin

Figur 2. Fordelingen af besætninger i henholdsvis niveau 2 og 3, 3-6 måneder efter afprøvningens start

Nyere resultater (meddelelse nr. 466) viser, at salmonella-forekomsten blandt smågrise har en betydning for andelen af positive kødsaftprøver ved slagtning. I den aktuelle undersøgelse er der kun anvendt et salmonella-begrænsende foder til slagtesvin. Det kan være forklaringen på, at effekten ikke har været lige stor i alle besætninger, der skiftede til forsøgsfoder.

Resultaterne af den statistiske analyse er vist i tabel 2. Den relative risiko for en positiv kødsaftprøve er cirka den halve, når der anvendes forsøgsfoder (”korn udenom”), sammenlignet med kontrolfoder (pelleteret foder), når der samtidig tages højde for tidspunktet efter foderændringen.

Bortset fra tidspunkt efter ændring til ”korn udenom” er der ikke fundet nogen signifikant effekt af de øvrige management-faktorer. Det skal dog ikke nødvendigvis tages som bevis for en manglende effekt, da undersøgelsen ikke er designet til dette formål.

Tabel 2. Resultater fra den statistiske analyse

Effekt	Tilnærmet relativ risiko*	P-værdi
Forsøgsfoder Kontrolfoder	0,44 1	0,05
Kontinuerlig drift Alt ind-alt ud	1,11 1	0,80
Slagtesvinebesætning Integreret besætning	1,39 1	0,37
Pr. ekstra måned med ”korn udenom”	0,89	0,003
Pr. 100 slagtesvin (besætningsstørrelse)	1,06	0,10
Ingen syre i foder eller vand Syre	1,03 1	0,93
*: Relativ risiko angiver, hvor mange gange større risikoen er for, at en gris er salmonella-positiv

Konklusion

Samlet har afprøvningen vist, at brug af færdigfoder iblandet en del (fra 10 til 50 pct.) ikke-varmebehandlet korn (”korn udenom”) reducerede forekomsten af Salmonella hos slagtesvin. Det var ikke alle forsøgsbesætninger, der lå i niveau 1 efter forsøgsperioden på seks måneder, hvilket antyder, at problemer med Salmonella ikke altid kan løses via foderændringer alene.

Referencer

-	Af Anne Wingstrand & Lisbeth Jørgensen. 1996. Effekt af valset, ikke varmebehandlet korn på forekomsten af Salmonella hos slagtesvin. Erfaring nr. 9608, Landsudvalget for Svin.
-	Af Niels Morten Sloth, Per Tybirk, Jan Dahl og Gorm Christensen, 1998. Effekt af formalingsgrad og varmebehandling/pelletering på mavesundhed, salmonella-forebyggelse og produktionsresultater hos slagtesvin. Meddelelse nr. 385, Landsudvalget for Svin.
-	Af Lisbeth Jørgensen, Jan Dahl, Bent Borg Jensen og Hanne Damgaard Poulsen, 1999. Effekt af ekspandering, pelletering og formalingsgrad på Salmonella, produktionsresultater og mave-tarm sundhed hos slagtesvin samt fytaseaktivitet og vitaminstabilitet i foder. Meddelelse nr. 426, Landsudvalget for Svin.
-	Af Jan Dahl. 2000. Betydningen af salmonella-positive stibundsprøver hos smågriseleverandører for forekomsten af positive kødsaftprøver hos aftagerbesætningerne. Meddelelse nr. 466, Landsudvalget for Svin.
-	Af Jan Dahl, Landsudvalget for Svin, december 1997. Veterinærinformation nr. 9764. Foderrelaterede risikofaktorer for subklinisk salmonella-infektion.

Afprøvning nr.: 485