Problemløsning efter ophør med brug af vækstfremmer til smågrise (2) - optimeret drift (mange tiltag på én gang)

I foråret 1998 tog Landsudvalget for Svin i samarbejde med foderstofbranchen initiativ til et frivilligt stop for brug af antibiotiske vækstfremmere til slagtesvin (over 35 kg). Dette mere end halverede forbruget af antibiotiske vækstfremmere til svin i 1999 i forhold til året før. Landsudvalget for Svin erklærede samtidig, at målsætningen også var at ophøre med brugen af vækstfremmere til smågrise (under 35 kg), hvilket skete ved hjælp af en ny frivillig aftale, som trådte i kraft 1. januar 2000. De frivillige aftaler betyder, at der således ikke længere anvendes antibiotiske vækstfremmere i dansk svineproduktion. Begrundelsen for at fjerne de antibiotiske vækstfremmere fra foderet er, at landbruget ikke ønsker at anvende antibiotika til produktionsformål, men kun at bruge antibiotika terapeutisk.

Den ophørte brug af vækstfremmere  til smågrise har dog i mange besætninger medført forringede produktionsresultater [1] samt øget forekomst af behandlingskrævende diaréer [2]. Akutte sygdomsproblemer kan behandles med antibiotika, men på sigt er systematisk brug af antibiotika uholdbart. Der er derfor behov for alternative løsninger og tiltag, som dels forhindrer at grisene bliver syge (diarré) og dels sikrer den højest mulige produktivitet. Landudvalget for Svin har på denne baggrund igangsat forsøg i en række smågrisebesætninger med diarréproblemer, der til dels kan henføres til vækstfremmerophøret.

Formålet med disse afprøvninger er at se om sundhed og produktivitet kan forbedres via forskellige forbedringstiltag. Effekten måles primært på produktionsværdien beregnet på baggrund af produktionsresultaterne; daglig tilvækst og foderudnyttelse. Sekundært måles effekten på antallet af diarrébehandlinger.

Materialer og metoder Besætningsbeskrivelse

Afprøvningen blev gennemført i en  Blå MS besætning (PRRS-positiv) på 600 søer med salg af smågrise. Besætningen blev udvalgt, fordi der siden ophør med brug af vækstfremmer (olaquindox) til smågrisene (marts 1999) var problemer i form af:

• Lavere tilvækst (E-kontrol)
• Større spredning i afgangsvægten (ifølge besætningsejer).
  Som følge af den øgede vægtspredning ved afgang fra smågrisestalden blev grisene flyttet tilbage i systemet (mellem sektioner i smågrisestalden).
• Tiltagende behov for forebyggende/strategisk medicinering (dag 4-10 efter fravænning) på grund af diarré (ifølge besætningsejer). Besætningsejeren havde gentagne gange forsøgt at undlade medicineringen, men med dårligt resultat hver gang.
  Besætningsejeren angav at diarréerne typisk ophørte ved skift til smågrisefoder (melfoder) cirka to uger efter fravænning Dødeligheden efter fravænning var lav (1 pct.) antagelig på grund af medicineringen.

Grupper

Der indgik tre grupper i afprøvningen (se tabel 1).  

Indsættelse

Det var oprindelig planlagt at indsætte cirka 25 ugehold, men afprøvningen blev afbrudt før tid på grund af voldsomme diarréudbrud og høj dødelighed i alle grupper. I hver af de tre grupper blev der således kun indsat 350 grise fordelt på syv hold (gentagelser). Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse og afslutning var henholdsvis 8,5 kg og 25,5 kg.

Ved fravænning (ved 26 dage) blev grisene fordelt tilfældigt i tre grupper, så grupperne var ens med hensyn til antal grise pr. sti og gennemsnitlig indsættelsesvægt. Ved fravænning  blev alle grise indsat i én fravænningsstald med to-klimastier. Hver stald (fire i alt) var indrettet med 12 stier (25 grise/sti) ligeligt fordelt på hver side af en inspektionsgang. I alle stier var der spaltegulv i 1/3 af arealet (op imod midtergangen) og fast gulv i de øvrige 2/3 af arealet, inklusiv under overdækningen (forskydeligt). Der var rørfodringsautomater med påfyldningstragt og to drikkekummer. Hver automat betjente to stier. Ved afgang fra smågrisestaldene havde grisene en alder af 81 dage.

Grisene blev mellemvejet to uger efter indsættelse.

Forbedringstiltag
a) Foder:

Startfoderet var i alle tre grupper de samme tørfoderblandinger (Biomüsli fra DLG). Dog var foderet i gruppe 2 tilsat en vækstfremmer (Avilamycin), og i gruppe 3var der tilsat 2,0 pct. sorbinsyre, 0,2 pct. New*add samt 2,0 pct. kartoffelmel. Sorbinsyre har i en tidligere afprøvning vist at kunne forbedre produktionsresultaterne hos smågrise [3]. New-add har i en tidligere afprøvning vist en tendens til færre diarrébehandlinger, når det blev tilsat smågrisefoder fra 7-30 kg [4]. New*add blev i den aktuelle afprøvning tilsat i en højere dosering (0,20 pct.) end i den tidligere afprøvning (0,05 pct.). Der er hidtil ikke lavet forsøg med kartoffelmel til smågrise, der dokumenterer om det virker. Produktet blev dog medtaget i afprøvningen som et ”staldtips” fordi det anvendes i mange besætninger både iblandet foderet, men også som strøelse i stien - efter sigende med en diarréhæmmende effekt. I gruppe 1 og 2fik grisene tildelt mælkeerstatning i langtruget to gange dagligt de første to dage.

Startblandingerne blev produceret hos DLG/Tjørnehøj Mølle. Blandingerne blev tildelt som müsli og var hverken varmebehandlet eller pelleteret. Foderets sammensætning og en beskrivelse af de anvendte tilsætningsstoffer er vist i appendiks 1 og 2.

b+c) Vandtildeling + foderstrategi:

Besætningens almindelige praksis med at fodre grisene restriktivt i flytbare langtrug (ædt op indenfor 1 time) fire gange dagligt de første 10 dage efter fravænning blev fastholdt i alle tre grupper. I gruppe 1 og 2fik grisene tørfoder og de første 10 dage blev der tildelt ekstra vand i langtruget én gang dagligt. I gruppe 3 fik grisene foderet tildelt som opblødt foder (2 dele vand + 1 del foder) og ekstra vand via en drikkeautomat med vandspejl. Endvidere blev der i gruppe 3 en gang dagligt de første 10 dage tildelt en blanding af vand, æbleeddike og elektrolytter i langtruget for at modvirke diarré - blandingen har i andre besætninger erfaringsmæssigt dels øget grisenes væskeindtag (velsmagende) og dels modvirket diarré (surt produkt). En tidligere afprøvning af æblecidereddike alene til smågrise [5] viste derimod en negativ effekt på grisenes sundhed. Ved udbrud af diarré fik grisene i gruppe 3desuden tildelt en elektrolyt-opløsning i langtruget. I gruppe 3 blev der anvendt længere trug (1,50 m) end i de øvrige grupper, for at alle grise kunne æde samtidig.

Efter 10 dage skiftedegruppe 1 og 2 til slutblandingen ved gradvist (over fire dage) at øge andelen af slutfoder i den tildelte fodermængde. Fra dag 10 ændredes fodertildelingen i gruppe 1 og 2fra restriktiv til ad libitum fodring. På dag 15 efter fravænning blev det flytbare langtrug fjernet fra stien. I gruppe 3 skiftede grisene til slutblandingen over en længere periode (syv dage) - samtidig ændredes også fodertildelingen gradvist fra restriktiv til ad libitum og fra opblødt til tørfoder. På dag 18 efter fravænning blev det flytbare langtrug fjernet fra stien. I den resterende periode blev grisene i alle tre grupper fodret efter ædelyst, og alle grise havde adgang til foder og vand hele døgnet.

d) Staldforhold:

Til grise i gruppe 3blev der etableret en sygesti, hvortil de blev overflyttet så snart de faldt fra i forhold til stifællerne. Produktionsresultater og sygdomsbehandlinger i sygestien blev registeret sammen med den tilhørende gruppe 3 i hvert staldrum. For grisene i gruppe 1 og 2fulgtes besætningens almindelige praksis - det vil sige at grisene forblev i den oprindelige sti i hele perioden, idet der normalt ikke var sygestier til rådighed i besætningen. 

I stier til gruppe 3 og sygestierne ændres de eksisterende faste overdækninger til et forskydeligt overdæk, som bedre kunne tilpasses til grisenes behov. I de samme stier blev der etableret et aftageligt halmbræt (2*4 tommer), som skulle forhindre træk langs gulvet. Halmbrættet blev fjernet cirka fire uger efter indsættelse.

e) Nærmiljø:

I stier med grise fra gruppe 3 blev der efter indsættelse tildelt ekstra halm (første 14 dage) samt  kartoffelmel to gange dagligt samt ved forekomst af fugt i stien (hele afprøvningsperioden).

f) Hygiejne:

Efter vask blev stierne til gruppe 3 og sygestien desinficeret yderligere med kalk-mælk, som blev sprøjtet på stibund og stiskillevægge. Kalkmælken blev fremstillet af 1,5 kg læsket kalk opløst i 10 liter vand.

For at minimere risikoen for smitte via gødningskontakt blev der skiftet fodtøj, hver gang stierne i gruppe 3 blev betrådt. I gruppe 1+2 anvendtes som hidtil kun ét sæt fodtøj på tværs af alle stier og ugehold. 

g) Generelle forbedringer

Efter vask af en stald blev der opsat tre stk. ekstra el-varmeblæsere i den pågældende stald for at forbedre udtørringen. Endvidere blev temperaturen ved indsættelse af grise hævet fra 19 grader til 24 grader Celsius. Endeligt blev der gennemført et serviceeftersyn af ventilationslægget i alle stalde. I to ud af fire stalde var styringen defekt. Anlæggene blev repareret og optimeret i alle stalde. De nævnte generelle forbedringer under dette punkt kom alle tre grupper til gode.

Analyser

Alle foderblandinger blev analyseret for energiindhold (EFOS), råprotein, syrebindingskapacitet og for aminosyrerne; lysin, methionin, cystin, treonin samt for  calcium, fosfor og zink. Start- og slutfoderet i gruppe 2 blev endvidere analyseret for indhold af Avilamycin, og foderet i gruppe 1 og 3 blev screenet for indhold af antibiotika.

Jævnligt igennem afprøvningsperioden blev der indsendt grise (i alt syv) til bakteriologisk undersøgelse og resistensbestemmelse. Grisene blev undersøgt for forekomst af forskellige pathogener (E.coli, Salmonella, Lawsonia, Brachyspira). Formålet var dels at overvåge forekomsten af diarré- og andre sygdomsfremkaldende bakterier, og dels at optimere valg af antibiotika til behandling ved hjælp af resistensmønsteret.

Oversigt

Tabel 1. Forsøgsdesign

Produktionsværdi

Produktionsværdien blev beregnet som: (kg tilvækst * kr. pr. kg tilvækst) ÷ (antal analyserede FEs * kr. pr. FEs). Tilvækstværdien (6,05 kr. pr. kg tilvækst) blev beregnet dels på basis af den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningen og dels på basis af den gennemsnitlige notering i de seneste 5 år (1. september 1995 - 1. september 2000) for 7 kg’s grise (228 kr. pr. gris, +/÷ 7,16 kr. pr. kg) samt 30 kg’s grise (364 kr. pr. gris, +/÷ 4,98 kr. pr. kg). De anvendte priser på foder er gennemsnit af de seneste 5 år (1. september 1995 - 1. september 2000), fravænningsfoder: 2,11 kr. pr. FEs og smågrisefoder: 1,52 kr. pr. FEs.

Der er foretaget en beregning på basis af de seneste 5-ugers priser (uge 50, 2000 til uge 3, 2001). Tilvækstværdien (6,66 kr. pr. kg tilvækst) blev her beregnet på grundlag af følgende priser : 7 kg’s grise (257 kr. pr. gris, +/÷ 8,59 kr. pr. kg), samt 30 kg’s grise (408 kr. pr. gris, +/÷ 5,53 kr. pr. kg), fravænningsfoder: 2,43 kr. pr. FEs og smågrisefoder: 1,46 kr. pr. FEs. Omkostningen for tilsætning af de forskellige produkter er hver især lagt oven i foderprisen.

Statistisk analyse

Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter med vægt ved indsættelse som covariabel. I modellen indgik følgende klassevariable: hold og gruppe. Diarrébehandlinger blev analyseret som sekundær parameter ved samme model.

Data blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau korrigeret for tre parvise sammenligninger (alle grupper mod hinanden) ved en Bonferroni t-test. Resultaterne er vist som korrigerede gennemsnit for hver gruppe.

Foderanalyser

Alle analyseresultater fremgår af appendiks 3. Antallet af analyser er mindre end planlagt, fordi afprøvningen blev stoppet før tid.

Analyserne af foderet i alle grupper stemte godt overens med det garanterede/beregnede indhold. Dog var indholdet af energi og aminosyrer lavere i startfoderet i gruppe 2 (med vækstfremmer) end i de øvrige grupper, hvilket i mindre  grad kan have påvirket produktionsresultaterne negativt i gruppe 2. Indholdet af zink i startfoderet til gruppe 1 (300 mg/kg) og gruppe 3 (262 mg/kg) var marginalt højere end det tilladte maksimumsindhold (250 mg/kg) - dette har formodentlig ikke påvirket produktionsresultaterne.

Indholdet af Avilamycin i  foderet til gruppe 2 stemte godt overens med det beregnede indhold.

Screeningsanalysen for antibiotiske vækstfremmere i gruppe 1 og 3 påviste ikke antibiotika i nogen af foderblandingerne (start- og slutfoder). Tilsætning af 2,0 pct. sorbinsyre i gruppe 3 reducerede, imod forventning, ikke foderets syrebindingskapacitet i forhold til de øvrige grupper.

Sygdomsforhold

I gennemsnit blev 0,2 pct. udtaget på grund af sygdom. Dødeligheden i smågriseholdet var uacceptabel høj i alle tre grupper (se tabel 2), og afprøvningen blev af den grund, som tidligere nævnt, stoppet tidligere end planlagt. Dødeligheden efter fravænning kunne kun kontrolleres ved hjælp af omfattende strategisk medicinering (i inkubationsfasen) i alle tre grupper. Årsagen til den høje dødelighed var voldsomme diarréudbrud i den første uge efter fravænning.

En medvirkende årsag til den høje dødelighed skyldtes antageligt forekomsten af forskellige diarréfremkaldende bakterier. I løbet af den forkortede afprøvningsperiode blev der indsendt i alt syv grise til bakteriologisk undersøgelse og resistensbestemmelse med følgende resultat: 

I seks ud af syv indsendte grise blev der påvist én eller flere pathogener. Disse påviste pathogener har formodentlig i væsentlig grad bidraget til de vedvarende sygdomsproblemer i besætningen.

Dødelighed og behandlingsfrekvens for diarré fremgår af tabel 2. Behandlingsfrekvensen for diarré blev beregnet som antal behandlingsdage i procent af antal grise (på stiniveau).

Tabel 2. Dødelighed og behandlingsfrekvens for diarré

Af tabel 2 ses, at der ikke var statistisk sikker forskel i behandlingsfrekvensen for diarré grupperne imellem.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Produktionsresultater

Produktionsresultaterne viste, at grisene i gruppe 2, som fik en vækstfremmer i foderet, klarede sig marginalt bedst. Gruppe 1 og gruppe 3 var på samme niveau.

Tabel 4. Produktionsværdi (hele perioden)

Produktionsværdien fremgår af tabel 4. Ved beregning af produktionsværdien ved 5-ugers priser er bruttoudsalgsprisen for de tilsatte produkterne (Avilamycin samt  sorbinsyre, New*add og kartoffelmel) lagt oven i prisen for kontrolfoderet. Den anvendte produktpris fremgår af appendiks 2 og er oplyst af firmaerne. Prisen afspejler den typiske pris for produkterne, som svineproducenten skal betale, inklusive foderstoffirmaets avance. Prisen for de gennemførte forbedringer udover foderet (jf. tabel 1) i forsøgsgruppen (gruppe 3) er ikke medtaget i beregningen. Ligeledes er omkostninger til medicinsk behandling og døde grise i de enkelte grupper ikke medtaget i beregningen.

Der var tendens til højere produktionsværdi hos de grise, som fik vækstfremmer i foderet (gruppe 2) både i forhold til kontrolgruppen (p=0,08) samt gruppe 3 (p=0,06), hvor der blev gennemført mange forbedringstiltag.

Samlet viste afprøvningen, at de gennemførte forbedringer i gruppe 3 (mange tiltag) ikke medførte en forbedring af grisenes sundhedstilstand. Voldsomme udbrud af diarré i alle tre grupper og deraf følgende høj dødelighed efter fravænning kunne i denne besætning kun begrænses ved hjælp af strategisk medicinering (i inkubationsfasen). Der blev i afprøvningsperioden påvist flere forskellige sygdomsfremkaldende bakterier, som formodentlig i væsentlig grad har bidraget til de vedvarende sygdomsproblemer. Tilsætning af en vækstfremmer i foderet mindskede ikke dette problem. De gennemførte forbedringer havde heller ingen positiv effekt på grisenes produktionsresultater. Grisene, som derimod fik en vækstfremmer i foderet (gruppe 2), havde en tendens til bedre produktionsresultater.

Deltagere: Landbrugstekniker Jens Martin Strager, Landsudvalget for Svin.

Afprøvning nr.: 604

Sammensætning af fravænningsfoder (4-6 ugers alder)

  
Sammensætning af smågrisefoder (6-12 ugers alder)

Appendiks 2

  
Produktbeskrivelse angivet på baggrund af oplysninger fra leverandøren:

Gruppe 2:

Fravænningsfoderets (4-6 ugers alder) indhold af næringsstoffer

Smågrisefoderets (6-12 ugers alder) indhold af næringsstoffer