Tørfoders homogenitet ved anvendelse af mineralske foderblandinger

I takt med, at indholdet af mineraler i foderet reduceres, så det ligger meget tæt på grisenes behov, bliver det stadigt mere vigtigt, at indholdet af næringsstoffer er homogent fordelt i foderet. Derved sikres forsyningen af de nødvendige næringsstoffer til alle grise - og ikke kun til besætningen som gennemsnit. Hvis foderet er uhomogent blandet, som følge af manglende blandesikkerhed eller afblanding ved transport i fodringsanlægget, er der risiko for underforsyning og deraf følgende reduceret produktivitet.

Undersøgelser i 42 besætninger, heraf 16 med hjemmeblandet foder, viste, at der med hjemmeblandet foder var en stor risiko for, at indholdet af råaske og dermed mineralerne afblandede i forbindelse med udfodring via tørfodringsanlæg (Erfaring nr. 0011, 2000).

Undersøgelser af horisontalblandere (Statens Jordbrugstekniske Forsøg, Prøverapport nr. 612, 1987) viste, at blandesikkerheden var påvirket af koncentrationen af sporstof - i dette tilfælde salt (NaCl). Variationskoefficienten (CV) for foder med 1,0 pct. salt var 4-6 pct. mod 10,2 pct. ved dosering af 0,5 pct. salt. Ved doseringer på 0,1 pct. salt var CV 60,4 pct.

Ved diagonalblander (Statens Jordbrugstekniske Forsøg, Prøverapport nr. 484, 1986) blev der ikke fundet samme forskel. Ved dosering af 1,0 pct. salt blev der fundet en CV på 8,2 pct. og ved dosering på 2,0 pct. en CV på 5,0-8,1 pct. Det er ikke let ud fra disse undersøgelser, at vurdere om den ene blander bør foretrækkes frem for den anden med hensyn til blandesikkerhed.

Ved de undersøgte diagonal- og horisontalblandere blev den laveste CV fundet efter henholdsvis 20 og 10 minutters blandetid. På det tidspunkt var CV for salt henholdsvis ca. 8,0 pct. og ca. 4,0 pct.

Formalingsgraden af korndelen (hammermølleformalet kontra valset byg) havde kun en marginal effekt på blandesikkerheden i diagonalblanderen (CV under 10 pct.). Blandesikkerheden i horisontalblanderen var påvirket af formalingsgraden. Ved valset byg (vandprocent = 15,4) var CV således mellem 13,2 og 22,4 pct., mens den ved formalet byg (vandprocent = 22,6) var mellem 2,5 og 7,8 pct.

Der er tilsyneladende ikke gennemført undersøgelser af blandesikkerhed siden 1987, men det formodes, at der er sket en videreudvikling af de nævnte typer af blandere.

I de seneste år er der udviklet et koncept med flydende vitaminer, mineraler og aminosyrer. Dette koncept er flere gange blevet undersøgt ved brug i vådfodringsanlæg (Meddelelse nr. 372, 404, 425). Produktionsresultaterne var ikke påvirkede, selvom doseringen af vitaminer og mineraler var reduceret. Ved en korrekt metode til dosering af flydende mineraler, vitaminer og aminosyrer er der i teorien en sandsynlighed for at opnå en blandesikkerhed, der minimum er ligeså god som den, der er opnået med tørre mineralske foderblandinger. Der er tillige en vis sandsynlighed for, at foderet forbliver homogent i forbindelse med udfodringen, da en flydende blanding vil blive opsuget af de øvrige råvarer. Ved anvendelse af tørre mineralske foderblandinger er der tidligere set eksempler på afblanding af råaske og dermed mineralerne i forbindelse med udfodring i rørstrengsanlæg (Erfaring 0011, 2000).

Det har hidtil kun været tilladt at bruge flydende mineralske foderblandinger med dispensation fra Plantedirektoratet. Siden 1. september 1999 har det imidlertid været tilladt at bruge flydende foderblandinger, hvis svineproducenten er registreret som hjemmeblander. Det skal endvidere dokumenteres, at blandeanlægget kan dosere en mængde svarende til 0,05 pct. mod normalt 0,2 pct. Dette er dokumenteret for doseringsudstyr til vådfodringsanlæg forhandlet af Big Dutchman og Skiold Echberg.

Afprøvningens formål var at undersøge, om mineralernes homogenitet i tørfoder var påvirket af de fysiske egenskaber ved mineralske foderblandinger (tørre eller flydende mineralske foderblandinger). Sekundært søgtes det belyst om blandertype og formalingsgrad havde indflydelse på mineralernes homogenitet i foderet.

Afprøvningen blev gennemført i samarbejde med Dansk Foder-Rådgivning ApS og Dan-LiQ, ApS.

Materialer og metoder

Afprøvningen blev gennemført i otte besætninger, hvor der blev produceret hjemmeblandet foder ved anvendelse af indkøbte eller hjemmeblandede mineralske foderblandinger.

Forsøgsdesign fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Forsøgsdesign

I appendiks 1 er der anført en beskrivelse af de besætninger, der var med i afprøvningen. Af tabellen fremgår formalingsgrad og -udstyr, blandertype, volumen på blanderen, blandestrategi, evt. anvendelse af fedt samt hvor mange charts foder, der blev fremstillet i den pågældende besætning i forbindelse med afprøvningen.

Foruden flydende mineralske foderblandinger blev der, for fuldstændighedens skyld, anvendt flydende vitaminer og aminosyrer.

Blandertype og fyldningsgrad

Afprøvningen omfattede besætninger med horisontal- og diagonalblandere, fordi de udgjorde den største andel af solgte blandere, og da det er de blandertyper, der forventes at blive solgt flest af i fremtiden. Der blev kun gennemført homogenitetstest på foder produceret med helt fyldt blander.

Blandetiden indenfor den enkelte besætning var den samme, uanset om der blev blandet foder indeholdende tørre eller flydende mineralske foderblandinger.

Kornets formalingsgrad og bestemmelse af partikelstørrelse

Fordelingen mellem de forskellige partikelstørrelser i det formalede korn blev bestemt ved hjælp af sigteapparatet ”BYGHOLM”. Der blev foretaget sigteanalyse på to gange to prøver pr. besætning.

Mineralske foderblandinger

Alle råvarer, samt mængden af disse, var ens i de fremstillede foderblandinger. Det var kun de mineralske foderblandinger, der var forskellige. Det vil sige, at bidraget af mineraler fra korn, sojaskrå mv. var det samme i alle blandinger.

Den tørre mineralske foderblanding, salt, foderkridt mv., var af den type, der normalt blev anvendt i besætningen. Den flydende mineralske foderblanding, bestod dels af AquaBlend, SVIN indeholdende opløste mineraler (P,  Mg, Zn, Cu, Mn, Co, I, Se) dels CalciNa, som bestod af fint formalet kridt opslæmmet i saltvand (NaCl).

Optimering af blandingerne og tilsætning af de tørre mineralske foderblandinger fulgte den normale procedure i besætningerne og var derfor afhængig af opbygningen af de enkelte anlæg.

Mængden af flydende mineralske foderblandinger blev beregnet ud fra den enkelte besætnings foderstoffer. Ved optimeringen blev det antaget, at opløste mineraler, samt meget fint formalet kridt, havde en bedre udnyttelsen end mineraler i tørre mineralske foderblandinger og traditionelle kridtkilder. Disse forskelle er dog ikke dokumenterede. Mængden af mineraler i de to foderblandinger var derfor ikke nødvendigvis på samme niveau.

Foruden flydende eller opslæmmede mineraler blev der anvendt flydende vitaminer og aminosyrer. De forskellige komponenter blev tilført enkeltvis eller sammen under stillingtagen til, om de enkelte produkter reagerede kemisk med hinanden.

Dosering af flydende mineralsk foderblanding

De flydende komponenter blev sprøjtet på foderet, mens det var i blanderen, se foto appendiks 2. Der blev anvendt tre pumper tilsluttet hver sin dyse. Valg af dyse afhang af, hvor meget, der skulle tilføres af det enkelte produkt. Små mængder - fx 2 promille af blandingen - blev påsprøjtet, via en dyse, der spredte meget. CalciNa, der indgik med 3-4 pct. blev påsprøjtet via dyse uden væsentlig spredning.

Udstyret til påsprøjtning af flydende mineraler mv. var mobilt, og det samme udstyr blev anvendt i alle otte besætninger.

Prøveudtagning

I alle besætninger, på nær besætningerne 5, 7 og 8, blev der fremstillet seks charts foder, tre med hver type mineralsk foderblanding. I besætning 5, 7 og 8 blev der fremstillet fire charts foder, to med hver type mineralsk foderblanding. Antallet af charts afhang af silokapaciteten og blanderens størrelse.

Fra hvert chart blev der udtaget 12 foderprøver. Fire prøver fra det første foder der kom ud af blanderen (start), fire prøver fra det foder der kom ud, da blanderen var halv fyldt (midt), og fire prøver fra det sidste foder, der kom ud af blanderen (slut). Denne procedure blev gentaget for hvert chart. Fra hver besætning var der således, efter blanding af de 2 x 3 charts, 2 x 36 prøver, eller 2 x 24 prøver, hvis der blev blandet 2 x 2 charts. De fx 2 x 36 prøver blev på AnalyCen, Fredericia samlet og neddelt til 2 x 12 prøver, der blev anvendt til analyserne. Ved fremstilling af samleprøverne blev der stadig taget hensyn til, hvornår prøverne var udtaget i forbindelse med tømning af blanderen. Denne procedure blev anvendt for at fjerne eller reducere en eventuel effekt af charts.

Fra hver besætning var der således 12 foderprøver fra foder tilsat tørre mineralske foderblandinger og 12 foderprøver fra foder tilsat flydende mineralske foderblandinger. I alt i de otte besætninger blev der udtaget 192 foderprøver.

Analyser

Hver foderprøver blev analyseret for indhold af råaske [g], calcium [Ca, g], fosfor [P, g], zink [Zn, mg], kobber [Cu, mg], samt vandindhold [pct.].

Registreringer

Der blev foretaget følgende registreringer:

• Blandertype
• Foderoptimering
• Antal charts (antal gange, der med fyldt blander blev produceret en portion foder tilsat henholdsvis tørre eller flydende mineralske foderblandinger)
• Formalingsmetode
• Formalingsgrader ud fra sigteanalyser
• Type af tør mineralsk foderblanding

Statistik

Den primære forsøgsparameter var standardafvigelsen (SD) på analyseresultater for råaske, Ca, P, Zn og Cu for foderprøver udtaget af foder fremstillet med henholdsvis tørre eller flydende mineralske foderblandinger. SD er et udtryk for, hvor homogent foderet er. Foderprøver med små værdier for SD er mere homogene end foderprøver med store værdier.

Varianshomogenitetstesten blev udført i to trin. Først blev det undersøgt, om homogeniteten var den samme på de tre udtagningstidspunkter. Dernæst blev det undersøgt, om variationen var ens i alle besætninger. Forskelle på de enkelte mineralske foderblandinger blev analyseret ved hjælp af SAS under proceduren GLM. Forskelle i SD blev analyseret ved hjælp af Levene’s Test for Homogeneity - Variance ANOVA of Squared Deviations from Group Means. Grundet de numerisk høje værdi for Zn og Cu, og da variationen vokser med niveauet, er der regnet på logaritmen til disse værdier.

Sekundært søgtes det via variationskoefficienter (CV), at belyse om mineralernes homogenitet i foderet var påvirket af blandertype, udtagningstidspunkt og kornets formalingsgrad. CV er det procentvise forhold mellem SD og det gennemsnitlige indhold af et givent mineral. CV er nul eller tæt på nul, når foderet har et homogent indhold af et givent mineral. CV-værdier under 10 har formodentligt ingen praktisk betydning.

Resultater og diskussion

Som gennemsnit for de otte besætninger var formalingsgraden ens mellem foder tilsat tørre eller flydende mineralske foderblandinger, appendiks 3.

Foderets homogenitet

Der blev fundet statistisk sikker forskel på homogeniteten mellem analyser af foder indeholdende mineraler tilført via tørre mineralske foderblandinger og analyser af foder indeholdende mineraler tilført via flydende mineralske foderblandinger. Foderets indhold af mineraler var således mere homogent fordelt, når mineralerne blev tilført i flydende form.

Foderets indhold af råaske var statistisk sikkert (p = 0,0002) mere homogent, når der blev anvendt mineralske foderblandinger i flydende form i forhold til blandinger i tør form, tabel 2. Forskellen blev fundet i syv af de otte besætninger. I den sidste besætning, besætning 7, var der ingen forskel.

Tabel 2. Foderets homogenitet målt på forskelle i standardafvigelser (SD). p-værdier angiver eventuel statistisk sikker forskel på de undersøgte forsøgsparametre

Der blev fundet en statistisk sikker (p < 0,0001) mindre SD og dermed større homogenitet på foderets indhold af calcium, når det blev tilført foderet opslæmmet i saltvand sammenlignet med calcium tilført via tørre mineralske foderblandinger. Forskellen blev fundet i syv af de otte besætninger. I den sidste besætning, besætning 7, var der ingen forskel.

Der blev ikke fundet statistisk sikker (p = 0,15) forskel på SD og dermed homogeniteten af fosfor mellem de to typer af mineralske foderblandinger. I alle otte besætninger blev der fundet en mindre SD i fosforindholdet i foder tilført flydende mineralske foderblandinger sammenlignet med de tilsvarende værdier for foder tilført tørre mineralske foderblandinger. Forskellen var dog, som nævnt, ikke statistisk sikker.

Der blev ikke fundet statistisk sikker (p = 0,48) forskel SD og dermed på homogeniteten af zink. I fire besætninger blev der fundet en mindre SD i zinkindholdet i foder tilført flydende mineralske foderblandinger, i tre var den større og i én besætning var der ingen forskel.

Der blev fundet en statistisk sikker (p < 0,0001) mindre SD og dermed større homogenitet på foderets indhold af kobber, når det var tilført foderet i opløst form sammenlignet med SD på kobber tilført via tørre mineralske foderblandinger. Forskellen blev fundet i seks af de otte besætninger. I de sidste to besætninger, besætning 2 og 7, var SD mindst i foder tilført tørre mineralske foderblandinger.

Der var ikke umiddelbart forhold ved blandeudstyr, blandestrategi, fedttilsætning mv., der kunne forklare disse forskelle mellem besætningerne, appendiks 1.

Effekt på foderets vandindhold

Når flydende mineraler, vitaminer og aminosyrer tilføres foderet, kan det ikke undgås, at foderets vandindhold øges. I gennemsnit for alle otte besætninger var indholdet af vand i foder tilsat de flydende komponenter 2,7 procentenheder højere end indholdet af vand i foder tilsat tørre mineralske foderblandinger. I værste tilfælde blev vandindholdet hævet 4,6 procentenheder til 17,8 pct. vand. Et sådant vandindhold kan reducere foderets holdbarhed. Hvis der produceres foder til maksimalt 3 dage ad gangen, som det generelt anbefales, vil det dog ikke have betydning.

Homogenitet i relation til type af blander

CV i relation til type af blander og mineralsk foderblanding fremgår af tabel 3. Generelt var der en mindre gennemsnitlig CV ved tørre mineralske foderblandinger anvendt i horisontalblandere i forhold til tørre mineralske foderblandinger anvendt i diagonalblandere. Dette kunne tyde på, at horisontalblandere blander mere homogent end diagonalblandere, men det var denne afprøvning ikke designet til at afklare .

Tabel 3. Variationskoefficient (CV) i relation til type af blander og/eller mineralsk foderblanding, angivet i procent

Flydende mineralske foderblandinger gav næsten konsekvent den laveste CV uanset type af blander. Der var imidlertid mindre forskel mellem de to typer mineralske foderblandinger, når de blev anvendt i horisontalblandere.

CV for de enkelte besætninger fremgår af appendiks 4.

Effekt af formalingsgrad

Der blev fundet antydninger af, at mineralernes homogenitet i foderet var påvirket af formalingsgraden. For foder tilsat tør mineralsk foderblanding blev der generelt fundet en lavere CV i foderblandinger med fint formalet korn, tabel 4, hvilket vil sige, at der var større homogenitet ved finere formaling. De forholdsvis store CV-værdier for calcium i foder med groft formalet korn og tør mineralsk foderblanding skyldes besætning 6 og 8, hvor der blev fundet CV på henholdsvis 20,3 og 22,9, appendiks 4.

Tabel 4. Variationskoefficient (CV) i relation til type af mineralsk foderblanding og formalingsgrad, angivet i procent

For foder tilsat flydende mineralske foderblandinger var CV-værdierne generelt lavere end tilsvarende værdier for foder tilsat tørre mineralske foderblandinger, tabel 4. Der var ikke konsekvent forskel mellem de to formalingsgrader, og forskellene var mindre end ved brug af tørre mineralske foderblandinger.

Effekt af tidspunkt for prøveudtagning

Indholdet af kobber, calcium og zink i foder tilsat tørre mineralske foderblandinger havde de højeste CV’er, og variationerne for disse mineraler var dem, der var mest påvirkede af, hvornår foderprøverne blev udtaget, figur 1. Tilsvarende effekt blev ikke set i prøver af foder tilsat flydende mineralske foderblandinger. Ved udtagning af de sidste prøver (Slut) var CV tilsyneladende ens for begge typer mineralsk foderblanding og mineraler på nær kobber i ”tør” form.

Ved begge typer mineralske foderblandinger skete den hurtigste homogenisering tilsyneladende for råaske og fosfor. Der var ikke væsentlige forskelle i CV mellem de tre udtagningstidspunkter.

Figur 1. Variationskoefficienten (CV) for analyseresultater af prøver udtaget fra det første foder, der kom ud af blanderen efter færdigblanding ”Start”, henholdsvis af det mellemste og sidste foder, der kom ud af blanderen ”Midt” og ”Slut”.

Blandesikkerheden var påvirket af hvilken type mineralsk foderblanding, der blev anvendt. Brug af flydende mineralske foderblandinger øgede i væsentlig grad mineralernes homogenitet i foderet umiddelbart efter blanding. For råaske, calcium og kobber var standardafvigelsen (SD) statistisk sikkert mindre og homogeniteten dermed større i foder tilsat flydende mineralske foderblandinger end i foder tilsat tørre mineralske foderblandinger. For fosfor blev der i alle besætninger ligeledes fundet en mindre SD ved brug af flydende mineralske foderblandinger, men forskellen var ikke statistisk sikker. For zink blev der ikke fundet statistisk sikker forskel mellem de testede typer af mineralske foderblandinger.

Mineraler fra flydende mineralske foderblandinger, i særdeleshed kobber, calcium og zink blev hurtigere opblandet med det øvrige foder, end når disse mineraler stammede fra tørre mineralske foderblandinger.

Brug af flydende mineralske foderblandinger samt flydende vitaminer og aminosyrer hævede i gennemsnit foderets vandindhold med 2,7 procentenheder. Dette har ikke praktisk betydning, når der produceres foder til maksimalt 3 dage ad gangen.

Generelt var der en mindre variationskoefficient ved tørre mineralske foderblandinger anvendt i horisontalblandere i forhold til tørre mineralske foderblandinger anvendt i diagonalblandere. Dette kunne tyde på, at horisontalblandere blander mere homogent end diagonalblandere. Denne afprøvning var ikke designet til at afklare dette med sikkerhed, og der blev ikke fundet tilsvarende antydninger ved brug af flydende mineralske foderblandinger.

Der blev fundet antydninger af, at mineralernes homogenitet i foderet var påvirket af formalingsgraden (fin/grov). For foder tilsat tør mineralsk foderblanding blev der generelt fundet en lavere variationskoefficient i foderblandinger med fint formalet korn. Det tyder på større homogenitet ved finere formaling.

For foder tilsat flydende mineralske foderblandinger var der ikke konsekvent forskel mellem de to formalingsgrader, og forskellene var mindre end ved brug af tørre mineralske foderblandinger.

Flydende mineralske foderblandinger er et alternativ til de traditionelle tørre mineralske foderblandinger. Det anbefales, at bruge flydende mineralske foderblandinger fordi de øger homogeniteten af foderet.

Der er behov for udvikling af udstyr, der dels sikrer en præcis dosering af de anvendte flydende komponenter, dels sikrer en påsprøjtning, der kan resultere i en homogen opblanding af tørfoder.

Der er endvidere behov for at undersøge om dette koncept mindsker risikoen for afblanding af mineraler i forbindelse med udfodring af tørfoder.

Afprøvningen er udført i samarbejde med:
Direktør Niels Rohrberg, Dansk Foder-Rådgivning ApS
Direktør Per Jørgensen, Dan LiQ ApS.
Landbrugstekniker Sven Borg
Statistiker Mai Britt Friis Nielsen

Afprøvning nr.: 579

Kornets formalingsgrad (partikelfordeling) vist som procentvis fordeling i de anførte intervaller. Hver række består af gennemsnitlige data fra fire besætninger

Variationskoefficient i relation til besætning og type af mineralsk foderblanding