Afprøvning af forskellig alder og koncentration af ornesæd

Kunstig sædoverføring (KS) har stor udbredelse i svineproduktionen. Ved KS sikres en effektiv udnyttelse af de bedste avlsorner, da hvert ejakulat kan fordeles på i gennemsnit 31 sædportioner. KS-stationerne anbefaler, at sæden senest anvendes 2½ dag efter opsamlingen, baseret på et litteraturarbejde (Erfaring nr. 9439, Landsudvalget for Svin). Ved at kunne fordele sæden over flere sæddoser, og ved at kunne opbevare sæden i flere dage, vil udnyttelsen af sæden kunne øges. Det er ikke klart, om en ændring i sædkoncentrationen vil påvirke holdbarheden.

I denne afprøvning blev 1,5 eller 3,0 mia. fremadrettede, bevægelige sædceller benyttet enten på opsamlingsdagen eller 2 døgn senere. Som kontrol indgik en gruppe søer, der blev løbet med 2 mia. fremadrettede, bevægelige sædceller på opsamlingsdagen. I alle fem grupper blev søerne løbet igen den efterfølgende dag med sæd med samme koncentration. Sæden var opsamlet og fortyndet samme dag som den første sædportion.

Opsamling og fortynding af sæden blev gennemført på Hatting-KS, Viborg-afdelingen. Sæden blev tappet søndag og tirsdag. Ved tapning blev sædens koncentration bestemt med fotometer (Corning 254). Fotometret blev kalibreret ved afprøvningens start. Samme fotometer blev benyttet igennem hele afprøvningen, mens standardkurven blev ændret, da der manglede 8 uger i afprøvningen. Efter koncentrationsbestemmelse blev sæd fra mindst fem Duroc-orner blandet og herefter fortyndet til de planlagte koncentrationer. Sæden blev mærket med farvekoder for koncentration og alder, således at koncentration og alder var skjult for teknikere og driftsledere (blindet afprøvning). Tirsdag morgen blev al sæd fordelt til besætningerne, hvor den blev benyttet til første løbning samme formiddag.

Alle besætninger opbevarede sæden i et klimaskab ved 16-18 grader celsius. Skabene blev løbende testet med et min-max-termometer. Der blev leveret sæd i portioner på 10, 20 eller 30 sæddoser, så der ved hver levering var mindst to doser af hver fortynding og alder. Ved brunstkontrollen blev det besluttet, hvilke søer der skulle løbes, hvorefter der blev trukket lod om, hvilken farvekode hver so skulle løbes med. Søerne blev dobbeltinsemineret med ca. 24 timers interval, forudsat at de var i brunst ved 2. inseminering. Ved faring blev kuldstørrelsen registreret. Ved manglende faring blev årsagen registreret.

For hver sædfortynding blev der taget en prøve til efterkontrol af motiliteten ved 24 og 72 timer. I sidste halvdel af afprøvningen (de sidste 23 uger) blev der endvidere sendt en prøve til Klinisk Institut, Sektion for Reproduktion, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, København, til koncentrationsbestemmelse foretaget med flowcytometer. Metoden er beskrevet i meddelelse nr. 514, Landsudvalget for Svin.

Resultaterne er behandlet ved lineær regression i SAS.

Der indgik 10 besætninger i afprøvningen. I alt var der 3.053 søer, der opfyldte kriterierne for afprøvningen. Den samlede faringsprocent var 83,7, og den gennemsnitlige kuldstørrelse var på 13,1 totalfødte grise pr. kuld. De ukorrigerede gennemsnit for de enkelte grupper er angivet i tabel 1.

Tabel 1. Samlede resultater af afprøvningen - ukorrigerede gennemsnit

I tabel 2 og 3 angives produktionsresultaterne for de tre koncentrationer og for de to aldre på sæden efter korrektion for effekt af besætning og kuldnummer.

Tabel 2. Effekt af sædens alder - korrigerede data

Forskellen på effekten af sædens alder var på 0,2 gris pr. kuld. Uden korrektion for, at der gennemføres multiple sammenligninger og efter korrektion for effekt af besætning og kuldnummer, var denne forskel netop statistisk sikker (p = 0,05). Da afprøvningen omfatter fire sammenligninger (to aldre og to koncentrationer), så skal resultatet være sikkert på 0,0125 pct. niveau for at opfylde signifikanskravene. Der var ingen statistisk sikker vekselvirkning mellem effekten af alder og effekten af koncentration eller mellem effekten af alder og besætning.

Tabel 3. Effekt af sædens koncentration - korrigerede data

Forskellene på kuldstørrelserne efter brug af 1,5 og 3 mia. fremadrettede bevægelige sædceller var på 0,2 grise til fordel for den lave koncentration. Forskellen var ikke statistisk sikker (p = 0,24). Der er korrigeret for effekt af sædens alder, besætning og kuldnummer, og heller ikke her er der tale om vekselvirkninger.

Efterkontrol af sædens motilitet

Ved KS-stationernes efterkontrol vurderes sædcellernes bevægelighed og morfologi under mikroskop efter reaktivering af sæddosen. Bevægeligheden angives som procent fremadrettede, bevægelige sædceller efter reaktivering. Der er tale om en subjektiv bedømmelse, der kan påvirkes af såvel fortyndingen, som af tykkelsen af væskelaget. De 179 doser blev undersøgt 24 og 72 timer efter fortynding. Motiliteten blev vurderet til hhv. 85 og 76 pct. fremadrettede, bevægelige sædceller efter henholdsvis 24 og 72 timer. Disse resultater svarer til det, der blev opnået ved stationernes løbende kontrol.

Tabel 4. Efterkontrol af sæddosernes koncentration

Koncentrationen målt med fotometer er foretaget for de enkelte doser. Herefter er der korrigeret for motiliteten i de enkelte sædportioner. Koncentrationen målt med flowcytometer er gennemført på de færdige sædportioner, og er baseret på det totale antal sædceller i dosen, hvoraf i gennemsnit 13 pct. vil være døde eller misdannede på fremstillingstidspunktet. Derfor kan den gennemsnitlige korrigerede koncentration af fremadrettede, bevægelige sædceller ved fotometermålingen beregnes som 87 pct. af det totale antal sædceller. Afprøvningen er således blev gennemført med sæddoser, der har indeholdt ca. 25 pct. flere fremadrettede, bevægelige sædceller end planlagt. Denne målefejl forventes at have været til stede ved alle tidligere justeringer af fotometre, indtil flowcytometret blev taget i brug. Det betyder, at den planlagte sæddosis målt med fotometer skal benyttes, når denne afprøvnings resultater sammenlignes med ældre afprøvninger. Værdierne under ”korrigeret koncentration” svarer til de koncentrationer, der må forventes at blive benyttet i fremtidige afprøvninger. Idet alle Danavl-KS-stationernes fotometre blev justeret ind efter flowcytometri, blev de sidste 8 ugers insemineringer gennemført med en sæddosis, der svarede til afprøvningsplanens angivelser.

Der var ingen negativ effekt på kuldstørrelse eller faringsprocent af at reducere sædkoncentrationen til 1,9 mia. fremadrettede, bevægelige sædceller pr. dosis (1,5 mia. ved den tidligere anvendte målemetode). Der var en negativ effekt på kuldstørrelsen for den sæd, der var opbevaret i 2 døgn før brugen. Dette var tydeligst for sæddoser med 3 mia. sædceller.

Den negative effekt af 2 døgns opbevaring er i modstrid med de resultater, der blev opnået i en større dansk afprøvning (meddelelse nr. 508 fra Den rullende Afprøvning), hvor 3 døgns opbevaring ikke medførte fald i kuldstørrelse eller faringsprocent i forhold til inseminering med daggammel sæd. Reduceret kuldstørrelse efter opbevaring af koncentreret sæd blev også opnået i en fransk undersøgelse, hvor 1,8 og 2,4 mia. fremadrettede bevægelige sædceller i 90 ml. sæddoser blev benyttet på opsamlingsdagen eller 3 dage efter opsamling. I den franske undersøgelse havde alderen betydning for såvel faringsprocent som kuldstørrelse, mens koncentrationen heller ikke påvirkede reproduktionsresultaterne i denne undersøgelse. Det er interessant, at i den franske undersøgelse var det også den tætteste sæd, der gav det dårligste resultat. Forskellene i koncentrationer er dog så små, at produktionsresultaterne er overraskende. Se tabel 5.

Tabel 5. Resultater i forskellige undersøgelser af sædens alder

Da to undersøgelser viser tegn på størst fald i kuldstørrelse efter 2 eller 3 døgns opbevaring af tæt sæd, bør det undersøges nærmere, om de benyttede sædfortyndere indeholder nok af de stoffer, som sædcellerne har behov for under lang tids opbevaring. Problemerne kan også skyldes, at sædcellerne efter længere tids opbevaring danner for mange affaldsstoffer, der påvirker sædcellerne negativt.

Da der er gennemført fire indbyrdes sammenligninger (hhv. faringsprocent og kuldstørrelse for 2 aldre og 2 koncentrationer), øges risikoen for, at et tilfældigt resultat vil vise sig at være statistisk sikkert. Derfor kan reduktionen i kuldstørrelse efter opbevaring af sæden i 48 timer skyldes et tilfældigt udfald. En lavere kuldstørrelse efter 2 døgns opbevaring kan dog ikke afvises på basis af denne afprøvning.

Der blev ikke set negativ effekt af at reducere sæddosis til 1,9 mia. fremadrettede bevægelige sædceller i sæddoser med blandingssæd, hvor sædkoncentrationen blev målt med et Corning 254 fotometer.

Afprøvningen er udført i samarbejde med:
Hatting-KS, Horsens
Klinisk Institut, Sektion for Reproduktion, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, København.
Landbrugstekniker Ib Dahl Jensen, Landsudvalget for Svin
Landbrugstekniker Erik Bach, Landsudvalget for Svin

Afprøvning nr.: 561