5. juli 2001

Meddelelse Nr. 520

Firmaprodukter til smågrise - HP 300 og HP 730 som alternativ til sojaskrå til smågrise

De to antigen-frie sojaprodukter HP 300 og HP 730 fra Hamlet Protein blev afprøvet til smågrise fra 14-dages alderen og indtil 10-ugers alderen. Produkterne er afprøvet som alternativer til sojaskrå, som er en mere traditionel proteinkilde.


De to antigen-frie sojaprodukter HP 300 og HP 730 fra Hamlet Protein blev afprøvet til smågrise fra 14-dages alderen og indtil 10-ugers alderen. Produkterne er afprøvet som alternativer til sojaskrå, som er en mere traditionel proteinkilde. Formålet med at anvende antigen-frit soja skulle være at belaste den fravænnede gris’ fordøjelse mindre og dermed forebygge beskadigelse af tarmen, forekomst af diarre og dermed nedsat vækst. I afprøvningen indgik en besætning og ca. 220 grise pr. gruppe med ca. 28 gentagelser pr. gruppe.

Følgende behandlinger indgik i afprøvningen:

Gruppe

1

2

3

Firma

Kontrol

Hamlet Protein

Fravænningsfoder

4-6 uger

Kontrol

10% HP 300

10% HP 730

Smågrisefoder

6-10 uger

Kontrol


Dødeligheden blandt grisene i afprøvningen var i gennemsnit 2,7 pct. og 0,9 pct. blev i gennemsnit udtaget på grund af sygdom. Behandlingsfrekvensen for diarré var 167 pct. i gennemsnit for hele afprøvningen. Der var ikke statistisk sikker forskel imellem grupperne.

Analyserne for næringsstofindholdet viste, at indholdet af blandinger stemte overens med det beregnede indhold. Dog var indholdet af råprotein og methionin i fravænningsblandingerne under det forventede niveau. Ingen af blandingerne overskred foderstoflovens lattitude.

Produktionsværdien pr. gris (4-10 uger) for de enkelte foderblandinger blev beregnet udfra de opnåede produktionsresultater ved samme pris pr. FEs for alle foderblandingerne.

Samlet viste afprøvningen, at der ikke var statistisk sikker forskel i produktionsværdien imellem kontrolgruppen og forsøgsgrupperne. Grisene kvitterede hermed ikke for anvendelsen af en dyrere proteinkilde.


Baggrund

Sojaprotein er en god proteinkilde til større svin, men for nyfravænnede grise indeholder sojaskrå skadelige stoffer, herunder protein-antigener, som kan beskadige tarmen og som følge deraf er fordøjelsen nedsat og der kan opstå diarré. HP 300 er sojaprotein-koncentrat, hvorfra størstedelen af de skadelige stoffer er fjernet via bioteknologiske processer. HP 730 er tilsvarende HP 300 sojaprotein-koncentrat, men produktet indeholder cirka 10 pct. fibre primært fra pektin.

Formålet med at afprøve HP 300 og HP 730 var at fremskaffe dokumentation for produkternes produktionsværdi. Effekten blev primært målt på produktionsværdien beregnet på baggrund af produktionsresultaterne; daglig tilvækst og foderudnyttelse. Sekundært blev effekten på antallet af sygdomsbehandlinger målt.


Materialer og metoder

Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj. Alle stier var indrettet med spaltegulv i to tredjedele af stien. Der var én drikkekop pr. sti. I farestalden blev grisene hos søerne opdelt tilfældigt på de 3 behandlinger, og efter fravænning ved 4-ugers alderen fortsatte grisene i de tre grupper. Denne fremgangsmåde medførte en større forskel vægt og i antallet af indsatte grise pr. gruppe og hold. Antallet af indsatte grise og vægt ved indsættelse er normalt ens mellem grupper indenfor hold. Der blev indsat 8-9 grise i hver sti. Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse og afslutning var henholdsvis 7,2 kg og 23,0 kg. Gruppeinddelingen fremgår af tabel 1.

 

Tabel 1. Gruppeinddeling

Gruppe

1

2

3

Firma

Kontrol

Hamlet Protein

Fravænningsfoder

4-6 uger

Kontrol

10% HP 300

10% HP 730

Smågrisefoder

6-10 uger

Kontrol


Efter ønske fra Hamlet Protein blev alle fravænningsblandinger optimeret, således at forholdet imellem de vigtigste essentielle aminosyrer var:

  • Methionin og cystin udgjorde 57% i forhold til lysin
  • Treonin udgjorde 63% i forhold til lysin
  • Tryptofan udgjorde 17% i forhold til lysin

Der blev tilsat 5% ekstra af aminosyrerne; lysin, methionin, cystin, treonin og tryptofan for at sikre imod udsving i råvarernes indhold af råprotein. Foderets indhold af øvrige næringsstoffer overholdte de gældende normer (jf. ”FOKUS PÅ Normer for næringsstoffer”, Landsudvalget for Svin, 7. udgave, 2000).

Desuden blev der i alle tre fravænningsblandinger anvendt calciumformiat (1%) og monocalciumfosfat som calciumkilde og alle fravænningsblandinger var tilsat syreproduktet Bio Pro (0,5%).

Foderblandingerne blev produceret  hos Aarhusegnens Andel i Malling. Foderet blev varmebehandlet og pelleteret ved en temperatur på minimum 81 grader Celsius. Foderets sammensætning samt en nærmere beskrivelse af produkterne fremgår af appendiks 1 og 2.

Ved hver foderlevering blev alle foderblandinger analyseret for energiindhold (EFOS), råprotein og for aminosyrerne; lysin, methionin, cystin, treonin samt for  calcium, fosfor og zink.

I farestalden blev søerne blev opdelt i 3 grupper og pattegrisene blev tildelt de respektive fravænningsblandinger i de tre grupper fra cirka 14-dages alderen og indtil fravænning. Effekten af produktet blev målt fra grisene blev fravænnet ved ca. 4-ugers alderen og til ca. 10-ugers alderen. I alle grupper blev der udfodret en gang om dagen. Alle grise havde adgang til foder og vand hele døgnet. De første to uger efter fravænning (4-6 uger) fik grisene tildelt fravænningsfoder. I  den følgende periode (6-10 uger) fik grisene i alle tre grupper det samme smågrisefoder (kontrol).

Diarrébehandlinger er udført i henhold til dyrlægens anvisninger, hvilket vil sige, at når en gris viste kliniske symptomer på diarré påbegyndtes en behandling med antibiotika. Hvis mere end 50 pct. af grisene i en sti havde diarré, blev der gennemført kollektive behandlinger ved at tildele grisene elektrolytvand og efterfølgende tilsætte antibiotika til foderet.

Produktionsværdien blev beregnet som: (kg tilvækst * kr. pr. kg tilvækst) ÷ (antal analyserede FEs * kr. pr. FEs). Tilvækstværdien ( 6,31 kr. pr. kg tilvækst) blev beregnet dels på basis af den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningen og dels på basis af den gennemsnitlige notering i de seneste 5 år (1. september 1995 - 1. september 2000) for 7 kg’s grise (228 kr. pr. gris, +/÷ 7,16 kr. pr. kg) samt 30 kg’s grise (364 kr. pr. gris, +/÷ 4,98 kr. pr. kg). De anvendte priser på foder er gennemsnit af de seneste 5 år (1. september 1995 - 1. september 2000), fravænningsfoder: 2,11 kr. pr. FEs og smågrisefoder: 1,52 kr. pr. FEs.

Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter. I modellen indgik følgende variable: hold, stald og gruppe. Sygdomsregistreringer blev analyseret som sekundær parameter.

Data blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Der blev foretaget to parvise sammenligninger (gruppe 2 og 3 med kontrolgruppen) ved en Bonferroni t-test. Statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau. Resultaterne er vist som gennemsnit (LS means) for hver gruppe, og i beregningen er der ikke korrigeret til samme vægt ved indsættelse, idet grisene blev opdelt i grupper 2 uger før fravænning.


Resultater og diskussion

Foderanalyser

Analyserne af fravænningsfoderet (4-6 uger) og smågrisefoderet (6-10 uger) stemte overens med det beregnede indhold. Dog var indholdet af råprotein og methionin i fravænningsblandingerne lavere end forventet. Ingen af blandingerne overskred foderstoflovens lattitude. Analyseresultaterne fremgår af appendiks 3.

Sygdomsforhold

Der kunne ikke påvises en forskel i dødelighed eller diarrébehandlinger mellem kontrolgruppen og forsøgsgrupperne. I gennemsnit var dødeligheden 2,7 pct. og 0,9 pct. blev i gennemsnit udtaget på grund af sygdom. Behandlingsfrekvensen for diarré var i gennemsnit 167 pct. for hele afprøvningsperioden, hvilket vil sige, at stort set alle grise er behandlet kollektivt én gang i afprøvningsperioden. Størstedelen af behandlingerne er gennemført de to første uger efter fravænning. Niveauet for diarrébehandlinger i afprøvningen var forholdsvist højt og skyldes aggressive Coli typer (o149 og o138).

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 2. Resultaterne er angivet for alderen 4-6 uger og 6-10 uger samt for hele afprøvningsperioden (4-10 uger).

Tabel 2. Produktionsresultater

Gruppe

1

2

3

Produkt

Kontrol

HP 300

HP 730

Antal hold

28

29

27

Antal grise indsat

224

221

216

4-6 uger

Gns. indsættelses vægt (4 uger), kg

Daglig tilvækst, g

Daglig foderoptagelse, FEs

FEs pr. kg tilvækst

7,6

137

0,23

1,84

6,9

131

0,23

1,92

7,2

141

0,23

1,72

6-10 uger

Gns. vægt ved 6 uger, kg

Daglig tilvækst, g

Daglig foderoptagelse, FEs

FEs pr. kg tilvækst

9,8

422

0,79

1,89

8,9

426

0,82

1,94

9,4

429

0,80

1,90

4-10 uger

Gns. vægt ved 10 uger, kg

Daglig tilvækst, g

Daglig foderoptagelse, FEs

FEs pr. kg tilvækst

23,8

330

0,61

1,87

22,1

330

0,63

1,91

23,2

336

0,62

1,87

Produktionsværdien er beregnet udfra de opnåede produktionsresultater. Produktionsværdien ved 5-års priser fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Produktionsværdi

Gruppe

1

2

3

Produkt/foder

Kontrol

HP 300

HP 730

Produktionsværdi ved 5-års priser1):

Kr./gris

Indeks

55,1

100

49,7

90

54,2

98

1)

Ved sammenligning af produktionsværdien mellem kontrolgruppen og gruppe 2 eller 3 skal der være en forskel i produktionsværdien på minimum 6,5 kr./gris eller minimum 11,8 indekspoint for, at der er tale om en statistisk sikker forskel.


I afprøvningen har der været en større spredning i produktionsresultaterne end normalt. En forklaring på dette er den forholdsvis store forskel i indsættelsesvægten mellem de tre grupper, som skyldes, at grisene blev inddelt i grupper/behandling allerede i farestalden. Kontrolholdets startvægt var højere end de øvrige grupper ved fravænning. I forhold til gruppe 2 og 3, var kontrolholdets startvægt henholdsvis 0,7 og 0,4 kg højere. Ved udvejning af grisene fra forsøget havde kontrolgruppen stadig den højeste vægt i forhold til gruppe 2 og 3 - her var vægtforskellen henholdsvis 1,7 og 0,6 kg. Det kan umiddelbart ikke afklares, om årsagen til vægtforskellen ved indsættelse er fodringen de sidste 14 dage inden fravænning eller er et udtryk for den naturlige variation, der er mellem afkom fra forskellige søer. 

Samlet viste afprøvningen, at der ikke var statistisk sikker forskel i produktionsværdi mellem kontrolgruppen og de to forsøgsgrupper. Der var heller ikke forskel i produktionsparametrene i perioden før mellemvejning, hvor grisene blev tildelt forsøgsblandingerne. I afprøvningen kunne der heller ikke konstateres en effekt på hverken diarré eller dødelighed.

Deltagere: Landbrugstekniker Tommy Nielsen, Landsudvalget for Svin.

Afprøvning nr.:  621
    

Appendiks 1

Råvaresammensætning af fravænningsfoder anvendt fra 4-6 uger.

 

Fravænningsblanding

Smågriseblanding

Gruppe

1

2

3

1 + 2 + 3

Produkt

Kontrol

HP 300

HP 730

Kontrol

Hvede

55,96

60,55

60,10

54,12

Byg

-

-

-

10,00

Sojaskrå, toasted

14,53

-

-

20,51

LT Fiskemel

10,00

10,00

10,00

-

Fiskemel

-

-

-

7,00

Vallepulver (sød)

10,00

10,00

10,00

-

Animalsk fedt

3,95

3,78

3,58

3,52

Melasse, roe

1,80

1,80

1,80

1,80

L-lysin 99 pct.

0,38

0,41

0,40

0,32

Methionin 40 pct.

0,41

0,39

0,40

0,19

Treonin 50 pct.

0,33

0,34

0,35

0,12

Tryptofan 40 pct.

0,06

0,05

0,06

-

Monocalciumfosfat

0,67

0,71

0,72

0,91

Natriumclorid

0,17

0,18

0,17

0,19

Vitaminer+mineraler

0,35

0,35

0,35

0,21

Calciumformiat

0,64

0,69

0,67

-

Kridt

-

-

-

1,11

Bio pro (tør)

0,75

0,75

0,75

-

HP 300

-

10,00

-

-

HP 730

-

-

10,65

-

    

Appendiks 2

Produktbeskrivelse angivet på baggrund af oplysninger fra firmaet

Produktnavn

HP 300 og HP 730

Leverandør

Hamlet Protein

P.O. Box 130

Saturnvej 51

8700 Horsens

Telefon: +45 75 63 10 20

Fax: +45 75 63 10 25

Indhold

HP 300 er et sojaprotein-produkt, hvor de skadelige stoffer er fjernet ved hjælp af en bioteknologisk proces.

HP 730 er en videreudvikling af HP 300, hvori der indgår specialbehandlet pektin til modvirkning af diarré.

Pris

Prisen på HP 300 kan ikke opgives, da den varierer med dollarprisen og sojanoteringen. Den aktuelle pris kan fås ved henvendelse til Hamlet Protein. Prisen på HP 730 er endnu ikke fastlagt.


Appendiks 3

Fravænningsfoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer- to produktioner i løbet af afprøvningen

Gruppe

Produkt

1,2,3

1

Kontrol

2

HP 300

3

HP 730

 

Beregnet

Analyseret 1)

FEs pr. 100 kg 2)

120

117

119

119

Råprotein, pct. 2)

21,2

20,2

20,1

19,9

Lysin, g ford/FEs 3)

11,3

11,7

10,7

11,0

Methionin, g ford FEs

4,3

3,3

3,8

4,0

Meth.+cyst., g ford /FEs

6,5

6,2

6,1

6,1

Treonin, g/ ford FEs

7,1

6,8

6,5

7,0

Calcium, g/FEs

7,0

9,8

9,7

9,2

Total-fosfor, g/FEs

5,8

6,5

6,3

6,4

Zink mg/kg

240

257

229

226

1)   Analyserede indhold angives på basis af to analyser, hvis ikke andet er oplyst.
2)   Gennemsnit af seks analyser
3)   g fordøjeligt pr. FEs er beregnet på baggrund af de analyserede værdier


Smågrisefoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer
- to produktioner i løbet af afprøvningen

Gruppe

Produkt

1, 2, 3

Kontrolfoder

 

Beregnet

Analyseret1)

FEs pr. 100 kg 2)

115

115

Råprotein, pct. 2)

20,2

20,2

Lysin, g ford/FEs

10,3

10,6

Methionin, g ford/Fes

3,1

3,4

Meth.+cyst., g ford/FEs

5,5

5,8

Treonin, g ford/FEs

5,9

6,2

Calcium, g ford/Fes

8,5

8,5

Total-fosfor, g ford/FEs

5,8

7,3

1)   Analyserede indhold angives på basis af to analyser, hvis ikke andet er oplyst.
2)   Gennemsnit af seks analyser.


Institution: Landsudvalget for Svin, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning

Forfatter: Hanne Maribo

Udgivet: 5. juli 2001

Dyregruppe: Smågrise

Fagområde: Ernæring