Yersinia og Salmonella i multisite-systemer

Yersinia enterocolitica og Salmonella er begge bakterier, som kan forårsage madforgiftning hos mennesker. I Danmark betragtes svinekød som hovedkilden til Yersinia-smitte hos mennesker. Antallet af registrerede sygdomstilfælde forårsaget af Yersinia toppede i 1985 med 1512 tilfælde og har siden da generelt været faldende. I 2000 blev 265 tilfælde registreret (1). Årsagen til faldet i sygdomstilfælde kendes ikke, men forbedret slagtehygiejne spiller sandsynligvis en rolle. I 2000 blev der registreret 436 sygdomstilfælde forårsaget af Salmonella typhimurium (1). Hverken Salmonella eller Yersinia er normalt sygdomsfremkaldende hos svin.

Smitte med Yersinia og Salmonella sker via gødning fra smittede grise. Tidligere undersøgelser tyder på, at forekomsten af disse bakterier  hos smågrise og slagtesvin hovedsageligt skyldes smitte fra gødningsrester i staldmiljøet (2, 3). Det er sandsynligt, at grise ved fravænning ofte er frie for Yersinia og Salmonella, selvom soholdet er smittet. Det må derfor antages at være muligt at forhindre smitte ved at flytte grisene til et Yersinia- og Salmonella-frit miljø ved fravænning.

Multisite-konceptet indebærer, at stalde til søer, smågrise og slagtesvin fordeles på geografisk adskilte lokaliteter således, at der kun er én eller få aldersgrupper indenfor samme bygningsområde. I smågrise- og slagtesvinestalde gennemføres desuden alt-ind alt-ud-drift på sektionsniveau. Den gode smittemæssige adskillelse mellem dyr af forskellig alder nedsætter risikoen for, at dyrene smittes med Yersinia, Salmonella og andre smitstoffer. Endvidere muliggør alt-ind alt-ud-driften en effektiv rengøring og desinfektion mellem hvert hold, hvilket nedsætter risikoen for smitte fra miljøet.

Formålet med denne undersøgelse var at undersøge forekomsten af Yersinia hos smågrise og slagtesvin i multisite-besætninger.Desuden skulle salmonellaforekomsten undersøges ved hjælp af resultaterne fra salmonellaovervågningen på slagterierne. Produktivitet og sundhedstilstand i de samme besætninger er tidligere beskrevet i meddelelse nr. 472, Landsudvalget for Svin og meddelelse nr. 491, Landsudvalget for Svin.

Besætninger

Undersøgelsen omfattede seks multisite-systemer. Hvert multisite-system bestod af en soejendom, en smågriseejendom og én eller flere slagtesvineejendomme. Sobesætningernes størrelse var 500-1200 søer, og den gennemsnitlige fravænningsalder var 23-31 dage. Hvert multisite-system indgik i afprøvningen over en periode på 1-2 år.

Produktionsforholdene i smågrise- og slagtesvinebesætningerne er beskrevet i tabel 1.

 

Tabel 1. Produktionsforhold i smågrisestalde og slagtesvinestalde

	1	2	3	4	5	6*
Antal hold i afprøvningen	6a	2	7	9	5	6b
Antal grise pr. smågrisehold (gn.snit)	340	450	500	400	1330	670
Antal hold (aldersgrupper) pr. bygning i smågrisestald	8	4	4	9	1	2
Antal hold (aldersgrupper) pr. bygning i slagtesvinestald	1a	1	4-5	12	1	2
Adgang mellem sektioner i smågrisestald c	Indirekte	Indirekte	Indirekte	Direkte	-	Indirekte
Adgang mellem sektioner i slagtesvinestald c	-	-	Indirekte	Direkte	-	Indirekte

*	Multisite-system 6 blev i meddelelse nr. 472, Landsudvalget for Svin og meddelelse nr. 491, Landsudvalget for Svin benævnt system nr. 7.
a	I multisite-system 1 bestod hvert smågrisehold af grise fra to smågrisesektioner (d.v.s. grise fra to ugehold). Hvert slagtesvinehold var sammensat af grise fra to smågrisesektioner.
b	Desuden fire kontrolhold produceret ved traditionel sektioneret drift (kontrolhold)
c	Adgang mellem sektioner med forskellige hold/aldersgrupper:    Indirekte:  Fuldsektioneret med indirekte adgang mellem sektioner via to døre    Direkte:     Fuldsektioneret med direkte adgang mellem sektioner via én dør

Undersøgelsen omfattede i alt 35 hold grise i de seks multisite-systemer. I multisite-system 6 omfattede undersøgelsen desuden 4 hold grise, som blev ført igennem et mere traditionelt sektioneret forløb. I dette multisite-system fandtes der en smågrisesektion på ejendommen, hvor soholdet befandt sig. Grisene fra denne smågrisesektion blev i det videre forløb flyttet til en større slagtesvinebesætning med mange aldersgrupper under samme tag og alt-ind alt-ud-drift på sektionsniveau. Dermed var det muligt, at sammenligne grise opdrættet i et multisite-system med grise fra det samme sohold opdrættet i et mere traditionelt sektioneret produktionssystem. De fire hold fra det traditionelle sektionerede produktionssystem er i det følgende betegnet ”kontrolhold”.

Blodprøveundersøgelser

Blodprøver blev taget fra de samme grise tre gange i produktionsforløbet:

1. Umiddelbart før fravænning
2. Fra smågrise 6-8 uger efter fravænning (umiddelbart før overførsel til slagtesvinestald)
3. Fra slagtesvin 13-16 uger efter fravænning (umiddelbart før slagtning af første gris i holdet)

Ved hver blodprøveudtagning blev cirka 15 blodprøver undersøgt for antistoffer mod Yersinia enterocolitica O:3. Desuden blev der to gange i hver sobesætning foretaget blodprøveundersøgelse af cirka 12 søer i farestalden. Blodprøverne fra søerne blev taget samtidigt med, at der blev taget blodprøver fra henholdsvis første og sidste hold grise ved fravænning.

Vurdering af smitte med Yersinia blev baseret på måling af antistoffer mod Yersinia enterocolitica O:3. Denne Yersinia-type er den dominerende type hos svin og ved Yersinia-smitte hos mennesker. Målingen blev foretaget ved en ELISA-test, og en værdi på 10 (OD pct.) blev anvendt som grænseværdi. I det følgende er kun antistoffer, som skyldes et aktivt antistofsvar som følge af smitte, taget i betragtning. Antistoffer, som antages at være råmælksantistoffer, er ikke taget i betragtning.

Resultaterne af besætningernes salmonella-kødsaftprøver blev opgjort og eventuelle skift i salmonellastatus blev registreret.

Yersinia

Alle seks sohold var smittet med Yersinia. Fra 23-75 pct. af de undersøgte søer viste tegn på smitte i form af antistoffer mod Yersinia.

 

Tabel 2. Resultater af blodprøveundersøgelser for Yersinia

Multisite- system	Antal undersøgte hold	Antal hold med Yersinia-antistoffer			Andel af slagtesvin med antistoffer i smittede hold*(pct.)
		Fravænning	Smågrise 6-8 uger efter fravænning	Slagtesvin 13-16 uger efter fravænning
1	6	0	0	6	70 pct.
2	2	0	0	1	7 pct.
3	7	0	0	4	29 pct.
4	9	0	0	9	78 pct.
5	5	0	0	2	23 pct.
6	6	0	0	3	23 pct.
Total	35	0	0	25	53 pct.**

*	Tallene omfatter kun de 25 slagtesvinehold, hvor der blev fundet dyr med antistoffer
**	I slagtesvinehold med antistoffer varierede andelen af dyr med antistoffer fra 7-100 pct.

Ingen af smågriseholdene viste tegn på smitte med Yersinia. I blodprøverne taget ved fravænning og 6-8 uger efter fravænning kunne der ikke måles antistoffer i nogen af holdene. Derimod viste 25 ud af 35 slagtesvinehold tegn på smitte. Tabel 2 viser resultaterne af blodprøveundersøgelserne for slagtesvineholdene.

Resultaterne for smågrisene tyder på, at der 6-8 uger efter fravænning endnu ikke var foregået nogen større smittespredning blandt grisene. Det kan dog ikke udelukkes, at der har været Yersinia til stede allerede i smågriseperioden, men at grisene endnu ikke havde nået at danne antistoffer, da blodprøverne blev taget. I så fald har smittepresset sandsynligvis været lavt. Tidligere undersøgelser i integrerede besætninger har vist, at smågrise ofte udskiller Yersinia i gødningen, - også selvom smågrisestaldene drives alt-ind alt-ud (2). Antistoffer mod Yersinia dannes dog først cirka 2 uger efter smitte og vil ofte først kunne måles hos ungsvin og slagtesvin (2, 4)

Resultaterne viser, at smittespredningen med Yersinia hovedsageligt skete i slagtesvinestaldene. Det er sandsynligt, at denne smitte kommer fra gødningsrester i staldmiljøet i smågrise- og/eller slagtesvinestalde. Trods rengøring af sektionerne mellem hvert hold kan der have været gødningsrester tilbage i staldmiljøet fra foregående hold. Yersinia kan overleve i gødning i op til 12 uger. Der kan også i nogle tilfælde være sket en overslæbning af smitte fra én sektion til en anden. I multisite-system 4 var der for eksempel direkte adgang mellem sektionerne i både smågrise- og slagtesvinestalde.

Det ses af tabel 2, at resultaterne varierer mellem besætningerne. Der var for få besætninger i denne afprøvning til, at det var muligt at afgøre hvilke faktorer, der forårsager besætningsvariationen. Sådanne faktorer kan f.eks. være rengøringsrutiner og sektioneringsgrad i smågrise- og slagtesvinestalde. Der kunne ikke konstateres nogen sammenhæng mellem forekomsten af Yersinia-smitte og smitte med andre smitstoffer (jf. meddelelse nr. 491, Landsudvalget for Svin).

I besætning 6 indgik seks multisite-hold samt fire kontrolhold i afprøvningen (jf. afsnit om materiale og metode). Tre ud af de fire kontrolhold var fri for Yersinia. Det samme var tilfældet for tre ud af seks multisite-hold. Ud fra dette meget begrænsede materiale, kunne der ikke konstateres forskelle mellem multisite-drift og traditionel sektioneret drift.

I Yersinia-smittede traditionelle besætninger med kontinuerlig er det sandsynligt, at langt størstedelen (80-100 pct.) af de producerede slagtesvin er smittet med Yersinia. Sammenlignet hermed er forekomsten af Yersinia i multisite-besætninger lavere. Hvorvidt multisite-drift er en fordel sammenlignet med alt-ind alt-ud-drift i integrerede besætninger er uafklaret.

Salmonella

I fire af multisite-systemerne var det muligt at registrere resultaterne af kødsaftprøverne for separate hold (multisite-system 1, 2, 5 og 6). Resultaterne for i alt 17 hold slagtesvin kunne opgøres. Fra hvert hold var 3-34 kødsaftprøver undersøgt (gennemsnitligt 16 prøver pr. hold). I kun ét hold blev der konstateret salmonellasmitte. I dette hold fra multisite-system 2 var to ud af tre undersøgte prøver positive (salmonellaværdi over 30), og besætningen skiftede fra salmonellaniveau 1 til niveau 2. Kødsaftprøver fra de fire kontrolhold fra multisite-system 6 viste ingen tegn på smitte med Salmonella (7-11 prøver pr. hold).

I multisite-system 3 og 4 kunne resultaterne for hvert hold ikke opgøres separat. De to slagtesvinebesætninger i multisite-system 3 havde imidlertid problemer med Salmonella og lå i hhv. salmonellaniveau 2 og 3 i løbet af de cirka 12 måneder undersøgelserne varede. Slagtesvinebesætningen i multisite-system 4 lå i niveau 1 hele undersøgelsesperioden.

Idet der i to af de seks multisite-systemer forekom salmonellaproblemer, tyder resultaterne ikke på, at multisite-drift indebærer klare fordele med hensyn til salmonellasmitte. Det skyldes sandsynligvis, at der i smågrise- og/eller slagtesvinestalde har været gødningsrester tilbage i staldmiljøet fra foregående hold. Det er vanskeligt at gøre så grundigt rent, at Salmonella helt udryddes fra en staldsektion. I nogle tilfælde kan der desuden være sket en overslæbning af smitte fra én sektion til en anden.

Undersøgelsen viste, at det var muligt at producere slagtesvinehold, som var fri for Yersinia. Dog var 25 ud af 35 hold smittede. Resultaterne tyder på, at smittespredningen hovedsageligt skete i slagtesvinestaldene. Det er sandsynligt, at forekomsten af Yersinia hos slagtesvinene skyldtes smitte fra gødningsrester i staldmiljøet i smågrise- eller slagtesvinestaldene.

Sammenlignet med traditionelle besætninger med kontinuerlig drift, er forekomsten af Yersinia i multisite-besætninger sandsynligvis lavere. Hvorvidt multisite-drift er en fordel sammenlignet med alt-ind alt-ud-drift i integrerede besætninger er uafklaret.

Der var variationer mellem besætningerne mht. forekomsten af Yersinia. Det tyder på, at besætningsafhængige faktorer har påvirket resultaterne. Sådanne faktorer kan fx være rengøringsrutiner og sektioneringsgrad i smågrise- og slagtesvinestalde. I denne undersøgelse var der for få besætninger til, at det var muligt at vurdere i hvilken grad besætningsafhængige faktorer har påvirket resultaterne.

Resultaterne af besætningernes kødsaftundersøgelser tydede ikke på, at multisite-driften medførte fordele i form af en lav Salmonellaforekomst hos slagtesvinene.

Resultater vedrørende produktivitet og sundhed i de samme besætninger er beskrevet i meddelelse nr. 472, Landsudvalget for Svin og meddelelse nr. 491, Landsudvalget for Svin.

Deltagere:

Bjarne K. Pedersen, Poul Bækbo, Torben Jensen, Iben Boykel, Peter Kai, Ernst Nielsen, Ib Dahl Jensen, Thomas Lund Sørensen, Jens Martin Strager, Ivan T. Hansen, Søren Justesen, Anders Marager, Jytte Pedersen

Projektnumre:  410, 457, 480