9. august 2001

Meddelelse Nr. 523

Novo Nordisk-gærfløde i drikkevand til smågrise

I denne afprøvning blev det undersøgt, hvorvidt tilsætning af Novo-gærfløde til drikkevand havde en effekt på produktiviteten hos smågrise i alderen 4-10 uger.

I denne afprøvning blev det undersøgt, hvorvidt tilsætning af Novo-gærfløde til drikkevand havde en effekt på produktiviteten hos smågrise i alderen 4-10 uger. Grisene i forsøgsgruppen fik tildelt drikkevand, hvor Novo-gærfløden var doseret i vandet således, at det svarede til et indhold på 10% Novo-gærfløde med 15% tørstof. Den faktiske dosering blev justeret afhængigt af Novo-gærflødens tørstofindhold ved levering.

Følgende behandlinger indgik i afprøvningen:

Gruppe

1

2

Smågrise
4-10 uger

Kontrol

+10% Novo-gærfløde i drikkevand
(15% tørstof)


I afprøvningen er indsat 16 hold af ca. 25 grise, i alt 395 grise pr. forsøgsgruppe.

Der var ikke forskel imellem grupperne i dødelighed eller behandlingsfrekvens for diarré. Dødeligheden blandt grisene i afprøvningen var i gennemsnit 4,8%, og 0,2% blev i gennemsnit udtaget på grund af sygdom. I gennemsnit blev der behandlet 1,2 dage pr. gris, heraf var de 0,9 dages behandlinger for diarré. Grise, der blev behandlet for diarré, blev i gennemsnit behandlet 2,4 dage.

Analyseresultaterne for næringsstofindholdet i foderet stemte ikke helt overens med det beregnede indhold, men afvigelserne vurderes ikke at have haft indflydelse på afprøvningens resultat. Grisene, der fik Novo-gærfløde i drikkevandet, fik mere foder end grisene i kontrolgruppen når næringsstofindholdet i Novo-gærfløden blev indregnet i den samlede fodertildeling. Analyserne af tørstof og næringsstoffer i Novo-gærfløde varierede en del imellem leverancerne.

Produktionsværdien pr. gris (4-10 uger) blev beregnet udfra de opnåede produktionsresultater ved samme pris pr. analyseret FEs.

Samlet viste afprøvningen, at tilsætning af Novo-gærfløde til drikkevandet ikke medførte en sikker forøgelse af produktionsværdien.

Når der tages højde for næringsstofindholdet i Novo-gærfløde ved optimering af foderblandinger er det vigtigt at regulere tildelingen af Novo-gærfløde i forhold til de udsving, der er i tørstof således, at grisene ikke underforsynes med essentielle næringsstoffer. Det er ligeledes vigtigt ved optimering af foderblandingerne at tage højde for de næringsstoffer i Novo-gærfløden, der kan påvirke i grisen negativt. Eksempelvis er indholdet af klorid i Novo-gærfløde meget højt.


Baggrund

Novo-gærfløde er et restprodukt fra produktionen af insulin på Novo Nordisks fabrik i Kalundborg. Produktet er flydende, og har et tørstofindhold på ca. 15%. Det består hovedsageligt af dræbte gærceller. Under processen er tilsat saltsyre (HCl) og ved udpumpning i lagertanke tilsættes en kultur af mælkesyrebakterier og sukker for at sikre en mælkesyreproduktion. Dette sikrer, at der opretholdes et stabilt pH-niveau i produktet, hvilket forlænger Novo-gærflødens holdbarhed. Flere svineproducenter har fundet en positiv effekt på produktivitet og sundhed hos smågrise og slagtesvin ved at tilsætte Novo-gærfløde til grisenes drikkevand.

Formålet med afprøvningen var at undersøge effekten af at tilsætte 10% Novo-gærfløde til drikkevandet til smågrise i alderen 4-10 uger.

Effekten blev målt på produktionsværdien som primært parameter beregnet på baggrund af daglig tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse. Som sekundære parametre måltes dødeligheden og antallet af diarrébehandlinger.

Afprøvningen er gennemført i samarbejde med leverandøren NLM Combineering og Novo Nordisk A/S.

Materialer og metoder

Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj, der er en konventionel besætning med egen produktion af smågrise. Afprøvningen blev gennemført i smågrisestalde indrettet med fuldspaltegulv, én foderautomatmed fire ædepladser og én drikkekop i hver sti. Ved ca. 8 ugers alderen blev grisene tilbudt halm via halmautomater. I hver sti blev indsat ca. 25 grise.

 I afprøvningen blev indsat 16 hold af ca. 25 grise, i alt 395 grise i hver gruppe. Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse og afslutning var henholdsvis 7,5 kg og 25,2 kg. Gruppeinddelingen fremgår af tabel 1.

 

Tabel 1. Gruppeinddeling

Gruppe

1

2

Smågrise
4-10 uger

Kontrol

+10% Novo-gærfløde i drikkevand
(15% tørstof)


Foderblandingerne var optimeret således, at indholdet af aminosyrerne: lysin, methionin, cystin, treonin og tryptofan var 5 pct. over den aktuelle norm i kontrolholdet for at sikre imod udsving i råvarernes indhold af råprotein. Foderet blev optimeret i henhold til de gældende normer (jf. FOKUS PÅ Normer for næringsstoffer, Landsudvalget for Svin, 7. udgave, 2000).

I fravænningsblandingen til forsøgsgruppen blev fodersaltet taget ud af blandingen for at undgå, at grisene fik for megen klorid. Dette var begrundet i, at Novo-gærflødes indhold af klorid er højt (ca. 4,5 g/l) grundet tilsætning af saltsyre under processen på Novo Nordisk. Generelt bliver der ikke taget højde for foderets naturlige indhold af klorid ved optimering af blandinger. Årsagen til dette er, at kloridindholdet ikke er kendt i de fleste råvarer. Normen for klorid opfyldes ved at tilsætte fodersalt til blandingerne. For at undersøge foderblandingernes naturlige indhold af klorid blev indledningsvist analyseret nogle kontrolblandinger fra tidligere afprøvninger. Analyserne viste, at det naturlige kloridindhold i foderet var tilstrækkeligt til at opfylde normen for klorid.

Vandoptagelsen og dermed indtagelsen af Novo-gærfløde er ikke så stor de to første uger efter fravænning. Derfor er der i fravænningsblandingen ikke taget højde for andre næringsstoffer end klorid i Novo-gærfløden.

I optimeringen af smågriseblandingen til forsøgsgruppen indgik samtlige næringsstoffer i Novo-gærfløden. Forudsætningen for denne beregning var, at grisene pr. kg foder indtog 2,5 liter vand tilsat 10% Novo-gærfløde med et tørstofindhold på 15%. I beregningerne blev næringsstofindholdet i Novo-gærfløden baseret på analyser leveret af NLM Combineering. Foderblandingerne blev produceret hos Arhusegnens Andel i Malling. Foderet blev varmebehandlet og pelleteret ved en temperatur på minimum 81 grader Celsius. Foderets råvaresammensætning fremgår af appendiks 1.

Ved hver foderlevering blev alle foderblandinger analyseret for energiindhold (EFOS), råprotein og for aminosyrerne: lysin, methionin, cystin, treonin samt for calcium, fosfor og zink. Ved hver leverance af Novo-gærfløde  blev næringsstofindholdet ligeledes analyseret, og prøverne blev frysetørret inden analyserne blev påbegyndt.

Gærfløden blev opbevaret i en mælketank med konstant omrøring for at sikre, at der ikke skete en bundfældning. En gang ugentligt blev pH målt i Novo-gærfløden for at kontrollere, om pH var under 4,5. Hvis pH var over 4,5 blev der tilsat 5 kg druesukker pr. 1000 liter for at aktivere mælkesyrebakterierne i Novo-gærfløden. Dermed blev der dannet mere mælkesyre, hvilket medfører en sænkning af pH. Doseringen af Novo-gærfløde i vandet skete via et elektronisk doseringsudstyr leveret fra Hyo Nord. Ved hver leverance blev doseringen af Novo-gærfløde justeret afhængig af det aktuelle tørstofindhold således, at grisene fik en mængde svarende til 10% Novo-gærfløde med et tørstofindhold på 15%.

Alle grise havde adgang til foder og vand hele døgnet. De første to uger efter fravænning (4-6 uger) fik grisene tildelt fravænningsfoder. I perioden 6-10 uger fik alle grise smågrisefoder.

I begge perioder blev foderoptagelse, tilvækst, sygdomsbehandlinger og dødelighed registreret. Ved beregning af FEs tildelt forsøgsgruppen blev anvendt en sum af FEs i tørfoder og Novo-gærfløde . Ved beregningen er forudsat, at hver gris indtog 2,5 l vand med 10% Novo-gærfløde pr. kg foder.

Farm Watch ® blev anvendt til at registrere vandforbruget, men målingerne var i perioder usikre på grund af tekniske problemer med tilstopning af vandmålere. Registreringerne er derfor kun anvendt til at estimere en gennemsnitlig vandoptagelse. Registreringerne kunne ikke bruges til at konstatere, om der har været en forskel i vandoptagelse imellem de to grupper.

Produktionsværdien blev beregnet som: (kg tilvækst * kr. pr. kg tilvækst) - (antal analyserede FEs * kr. pr. FEs). Tilvækstværdien ( 6,19 kr. pr. kg tilvækst) blev beregnet dels på basis af den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningen og dels på basis af den gennemsnitlige notering i de seneste 5 år (1. september 1995 - 1. september 2000) for 7 kg’s grise (228 kr. pr. gris, +/÷ 7,16 kr. pr. kg) samt 30 kg’s grise (364 kr. pr. gris, +/÷ 4,98 kr. pr. kg). De anvendte priser på foder er gennemsnittet af de seneste 5 år (1. september 1995 - 1. september 2000), fravænningsfoder: 2,11 kr. pr. FEs og smågrisefoder: 1,52 kr. pr. FEs.

Der blev ikke foretaget en beregning af produktionsværdien inklusive produktets pris, da denne varierer med kundens afstand fra Novo Nordisks fabrik i Kalundborg. I en afstand af 30 km fra Kalundborg er prisen ca. 1 kr./kg tørstof, på den øvrige del af de østlige øer tillægges 10 kr. pr. ton og ved leverance til Fyn og Jylland tillægges 20 kr. pr. ton.

Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter med vægt ved indsættelse som covariabel. I modellen indgik følgende variable: hold, stald og gruppe. Sygdomsregistreringer og diarrébehandlinger blev analyseret som sekundære parametre. Data blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau.


Resultater og diskussion

Foderanalyser

Analyserne af fravænningsfoderet (4-6 uger) og smågrisefoderet (6-10 uger) stemte ikke helt overens med det beregnede indhold. Indholdet af energi (FEs) og protein var i fravænningsfoderet til kontrolgruppen noget lavere end beregnet og tæt på en overskridelse af foderstoflovens lattitude (appendiks 3). I fravænningsfoderet var indholdet af lysin, methionin og treonin under det beregnede indhold. Alle afvigelserne var dog de samme i begge grupper, og menes ikke at have haft indflydelse på afprøvningens resultat.

Grisene, der blev tildelt Novo-gærfløde via drikkevandet, fik et mere koncentreret foder end grisene, der fik kontrolfoder. Når næringsstofferne fra Novo-gærfløden blev indregnet i foderet til forsøgsgruppen var der henholdsvis 6 og 4 FEs mere pr. 100 kg end i fravænnings- og smågrisefoderet til kontrolgruppen.

Analyserne af Novo-gærfløden viste en stor variation i tørstofindhold imellem leverancerne. Det gennemsnitlige tørstofindhold var 14,0% med en variation fra 10,6-16,7%. En så stor variation i tørstofindhold understreger vigtigheden af at justere doseringen afhængigt af hver enkelt leverances tørstofindhold. Generelt stemte det angivne tørstofindhold på indlægssedlen godt overens med det analyserede indhold, bortset fra en enkelt leverance. Analyserne af næringsstofindholdet i Novo-gærfløden varierede også meget mellem leverancerne. Indholdet af FEs var gennemsnitligt 1,25 FEs/kg tørstof med en variation på 1,09-1,37 FEs/kg tørstof. Indholdet af råprotein i tørstof var gennemsnitligt 49,4% varierende fra 45,8-51,8%. Lysinindholdet i gærfløden var gennemsnitligt 30,5 g/kg tørstof varierende fra 27,7-35,1 g/kg tørstof (appendiks 3).

Sygdomsforhold

Der kunne ikke påvises en forskel i dødelighed eller diarrébehandlinger mellem kontrolgruppen og forsøgsgruppen. I gennemsnit var dødeligheden 4,8%, og 0,2% blev i gennemsnit udtaget på grund af sygdom. I afprøvningen er grisene behandlet for sygdom gennemsnitligt 1,2 dage. Heraf er der gennemsnitligt behandlet  i 0,9 dage for diarré. For de grise, der er behandlet for diarre, er den gennemsnitlige behandlingstid 2,4 dage. Der blev primært anvendt præparatet Apralan til behandling af diarré.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 2. Resultaterne er angivet for alderen 4-6 uger og 6-10 uger samt for hele afprøvningsperioden (4-10 uger). Et hold i kontrolgruppen måtte udgå grundet registreringsfejl.

 

Tabel 2. Produktionsresultater

Grupp

1

2

Produkt

4-10 uger

Kontrol

10% Novo-gærfløde i drikkevand
inkl. Novo-gærflødes bidrag af FEs

Antal hold

15

16

Antal grise

370

395

4-6 uger

Daglig tilvækst, g

Daglig foderoptagelse, FEs

FEs pr. kg tilvækst

137

0,24

1,80

127

0,23

1,88

6-10 uger

Daglig tilvækst, g

Daglig foderoptagelse, FEs

FEs pr. kg tilvækst

469

0,88

1,88

479

0,86

1,80

4-10 uger

Daglig tilvækst, g

Daglig foderoptagelse, FEs

FEs pr. kg tilvækst

362

0,68

1,87

366

0,66

1,80

Produktionsværdien er beregnet udfra de opnåede produktionsresultater. Produktionsværdien ved 5-års priser fremgår af tabel 3.

Der kunne ikke påvises en forskel i produktionsværdien imellem grupperne.

Ved hver leverance af Novo-gærfløde er tørstofindholdet angivet på en følgeseddel. For at sikre en ensartet dosering af næringsstoffer fra Novo-gærfløden bør doseringen justeres i forhold til tørstofindholdet. Det er vigtigt at tage højde for det forholdsvist høje indhold af klorid i Novo-gærfløden ved optimering af foderblandinger, da tildeling af for høje mængder klorid er uheldigt af hensyn til grisenes elektrolytbalance.

 

Tabel 3. Produktionsværdi ved henholdsvis 5 års og 5 ugers priser

Gruppe

1

2

Produkt

4-10 uger

Kontrol

10% Novo-gærfløde i drikkevand
inkl. Novo-gærflødens bidrag af FEs

Produktionsværdi ved 5-års priser ¹):

Kr./gris

Indeks

52,0

100

54,4

105

¹)

Ved sammenligning af produktionsværdien mellem grupperne skal der være en forskel i produktionsværdien på minimum 6,5 kr./gris eller minimum 13 indekspoint for, at der er tale om en statistisk sikker forskel.


Ved anvendelse af Novo-gærfløde i drikkevand er det vigtigt at sikre, at produktet er homogent hele tiden. Til opbevaring af Novo-gærfløde kan anvendes en mælketank med kontinuerlig omrøring for at sikre opblanding, men der kan også anvendes en palletank og en dykpumpe, der kører kontinuerligt. Ved tilsætning af Novo-gærfløde til drikkevand er det vigtigt at sikre, at drikkeventilerne ikke stopper til. I flere besætninger har det været nødvendigt at fjerne filtre for at undgå, at vandforsyningen stopper. Tilstopning kan skyldes partikler i Novo-gærfløden eller at tilsætning af Novo-gærfløde frigør biofilm o.l. i vandrørene.


Konklusion


Samlet viste afprøvningen, at tilsætning af 10% Novo-gærfløde i drikkevand til smågrise ikke påvirkede produktionsværdien. Frekvensen af diarrébehandlinger eller dødelighed blev heller ikke påvirket.

Deltagere: Landbrugstekniker Tommy Nielsen, Landsudvalget for Svin.
Afprøvningsnr.: 634


Appendiks 1

Fravænningsfoder (4-6 uger), råvaresammensætning i pct.

 

Fravænningsfoder

Smågrisefoder

Gruppe

Produkt

1

Kontrol

2

Gærfløde i drikkevand

1

Kontrol

2

Gærfløde i drikkevand

Hvede

55,42

55,64

53,67

56,84

Byg

7,00

7,00

10,00

9,91

Sojaskrå, toasted

-

-

20,16

17,09

LT Fiskemel

8,00

8,00

7,00

6,97

Antigen-frit soja HP 300

14,67

14,76

-

-

Vallepulver

5,00

5,00

-

-

Animalsk fedt

4,80

4,79

4,15

4,38

Melasse, roe

1,80

1,80

1,80

1,75

L-lysin 99 pct.

0,43

0,43

0,32

0,32

Methionin 40 pct.

0,26

0,26

0,18

0,18

Treonin 50 pct.

0,20

0,20

0,12

0,07

Tryptofan 40 pct.

0,03

0,03

-

-

Kridt

0,74

0,75

1,28

1,26

Monocalciumfosfat

0,98

0,99

0,93

0,81

Natriumklorid

0,32

-

0,19

-

Vitamin + mineral

0,35

0,35

0,20

0,21

Natriumbicarbonat

-

-

-

0,21

    

Appendiks 2

Produktbeskrivelse - Angivet på baggrund af oplysninger fra firmaet

Produktnavn

Novo Nordisk-gærfløde

Leverandør

NLM Combineering

Rundforbivej 293

2850 Nærum

Indhold

Gærfløde

Pris

1 kr/kg tørstof plus transportomkostninger. Ved leverance under 30 km fra Novo Nordisks fabrik i Kalundborg er der ikke pålagt transportomkostninger. På den øvrige del af Sjælland er omkostningen 10 kr pr. ton og ved leverance på Fyn og i Jylland tillægges prisen 20 kr pr. ton.


Appendiks 3

Tabel 1. Fravænningsfoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer én produktion i løbet af afprøvningen

Gruppe

 

1

2

10% Novo-gærfløde i vand

Produkt

4-6 uger

Beregnet

Kontrol

Foder

Foder + 10% Novo-gærfløde
(2,5 l/kg foder)³)

Beregnet/analyseret

 

Analyseret ¹)

FEs pr. 100 kg ²)

120

116

118

122

Råprotein, pct. ²)

21,5

19,4

20,6

20,8

Lysin, g/kg

15,2

13,2

13,3

14,3

Methionin, g/kg

5,0

4,2

3,9

4,1

Meth.+cyst., g/kg

8,2

7,6

7,2

7,5

Treonin, g/kg

8,9

7,8

8,1

8,9

Calcium, g/kg

8,4

13,0

11,0

11,1

Total-fosfor, g/kg

7,2

7,7

7,5

7,6

Zink mg/kg

200

295

280

280

¹)

Analyserede indhold angives på basis af en analyse, hvis ikke andet er oplyst.

²)

Gennemsnit af syv analyser.

³)

Beregnet under forudsætning af, at grisene pr. kg. foder optager 2,5 l vand indeholdende 10% Novo-gærfløde med 15% tørstofindhold. Næringsstofindholdet i Novo-gærfløden er beregnet på baggrund af et gennemsnit af 6 leverancer.

  

Tabel 2. Smågrisefoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer
- to produktioner i løbet af afprøvningen

Gruppe

 

1

2

6-10 uger

 

Kontrol

Foder

Foder + 10% Novo-gærfløde
(2,5 l/kg foder)³)

Beregnet/analyseret

Beregnet
(grp 1/2)

Analyseret ¹)

FEs pr. 100 kg ²)

115

116

116

120

Råprotein, pct. ²)

20,2/19,1

19,1

20,2

20,3

Lysin, g/kg

13,3/12,6

12,3

14,5

15,5

Methionin, g/kg

4,2/4,0

4,0

4,2

4,4

Methionin + Cystin g/kg

7,3/7,0

6,9

7,2

7,5

Treonin, g/kg

7,8/7,1

7,3

8,1

8,9

Calcium, g/kg

10,4/10,0

10,0

10,0

10,1

Total-fosfor, g/kg

7,1/6,7

6,9

7,3

7,4

Zink g/kg

132/139

148

131

-

¹)

Analyserede indhold angives på basis af en analyse, hvis ikke andet er oplyst.

²)

Gennemsnit af fire analyser.

³)

Beregnet under forudsætning af, at grisene pr. kg. foder optager 2,5 l vand indeholdende 10% Novo-gærfløde  med 15% tørstofindhold. Næringsstofindholdet i Novo-gærfløden er beregnet på baggrund af et gennemsnit af 6 leverancer.

  

Tabel 3. Næringsstofindhold i Novo-gærfløde - 6 leverancer

 

Antal analyser

I Novo-gærfløde

I tørstof

 

 

Gns.

Variation

Gns.

Variation

 

 

 

Min.

Maks.

 

Min.

Maks.

Vand %

18

86,0

83,3

89,4

 

 

 

Tørstof %

18

14,1

10,7

16,7

 

 

 

Råprotein g/kg

18

7,0

4,9

8,4

49,4

45,9

51,8

Råfedt g/kg

18

0,6

0,4

0,7

4,1

3,7

4,5

Råaske g/kg

18

1,4

1,2

1,5

9,9

9,0

12,2

EFOS

17

89,6

81,0

95,0

-

-

-

FEs

18

17,6

13,5

23,0

125,0

109,3

137,7

Lysin g/kg

6

4,3

2,8

5,4

30,5

27,7

35,1

Methionin g/kg

6

0,8

0,5

0,9

5,5

5,0

5,8

Cystin g/kg

6

0,6

0,4

0,8

4,4

3,7

5,1

Treonin g/kg

6

3,2

2,0

3,9

22,9

19,8

25,3

Klorid g/kg

4

0,4

0,3

0,5

3,0

1,8

3,6

Ca g/kg

5

0,3

0,1

0,9

2,5

0,2

6,0

P g/kg

5

0,3

0,2

0,3

1,8

1,8

1,8


Institution: Landsudvalget for Svin, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning

Forfatter: Hanne Maribo

Udgivet: 9. august 2001

Dyregruppe: Smågrise

Fagområde: Ernæring