Effekt af melfoder, grov formaling af pelleteret foder og Bacona FormiVækst på Salmonella, mave-tarmsundhed og produktivitet hos slagtesvin

Flere epidemiologiske undersøgelser og kontrollerede forsøg har vist, at fodertype er en væsentlig faktor ved reduktion af Salmonella i svinebesætninger. Der er dog stadig en del ubesvarede spørgsmål omkring foder og forskellige tilsætningsstoffer, der skal besvares for at kunne yde den optimale rådgivning i besætninger med salmonella-problemer.

Formålet med denne afprøvning var at undersøge, om et groft formalet pelleteret foder og en blanding tilsat byg og Formi® LHS var på niveau med melfoder med hensyn til effekt på Salmonella og det mikrobielle økosystem i mave-tarmkanalen.

Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj, der er en konventionel besætning med egenproduktion af smågrise og hvor der ved afprøvningens start var forekomst af Salmonella i slagtesvinestaldene. Grisene blev indsat i forsøg ved en gennemsnitsvægt på 30,3 kg. I alt 1.044 grise indgik i et randomiseret blokforsøg med seks forsøgsgrupper og 17 gentagelser. Dvs. i alt 174 grise pr. forsøgsgruppe blev fordelt i 17 stier. Der blev således indsat 10-11 grise pr. sti. Indenfor en blok (hold) var kønsfordelingen og den gennemsnitlige vægt ved indsættelse ens. Slagtesvinestaldene var indrettet med fuldspalter og stierne var ligeligt fordelt på hver side af en midtergang. I hver stald var der to sektioner, i alt seks sektioner indgik i forsøget. Der var en tørfoderenkeltdyrautomat (Groba) uden vand i automaten og en drikkekop/ventil pr. sti i 4 af sektionerne. I to af sektionerne var der en simpel tørfoderautomat med 4 ”ædehuller” og en drikkekop pr. sti. Grisene blev fodret efter ædelyst. Foderet blev afvejet manuelt 1-2 gange dagligt.

Der indgik 6 grupper i afprøvningen, jf. tabel 1.

 

Tabel 1. Gruppeinddeling

Gruppe	1	2 - Kontrol	3	4	5	6 - Bacona FormiVækst
Syre	Nej	Nej	Nej	Nej	Nej	0,6% Formi®LHS
Form	Mel	Piller	Piller	Piller	Piller	Piller
Kornsort	Hvede	Hvede	Hvede	Hvede	Hvede	Byg:hvede (1:1)
Hammermølle	3,0 mm	2,0 mm	5,0 mm	-	-	Byg: 3,0 mm
Rollermill	-	-	-	Mellem groft	Meget groft	Hvede: meget groft

Grisene blev to gange i løbet af afprøvningen vaccineret med Porcilis mod ondartet lungesyge.

Alle foderblandinger blev fremstillet på samme foderfabrik hos KFK i Sjølund umiddelbart efter hinanden for at sikre, at de anvendte råvarer var fra samme parti. Foderet blev produceret ad 3 gange. Blandingerne var sammensat således, at det beregnede indhold af aminosyrerne: lysin, methionin, treonin og tryptofan lå 5 pct. over den aktuelle norm for at opveje eventuelle udsving i råvarernes indhold af aminosyrer. Foderets indhold af de øvrige næringsstoffer var i henhold til gældende normer (jf. FOKUS PÅ Normer for næringsstoffer, 6. udgave 1998, Landsudvalget for Svin).

Foderets sammensætning fremgår af appendiks 1. Foderet i alle grupper på nær gruppe 1 blev varmebehandlet ved minimum 81 grader celsius og pelleteret. Foderet i gruppe 1 blev hverken varmebehandlet eller pelleteret.

Registreringer

Der blev registreret foderoptagelse, tilvækst, sygdomsbehandlinger og slagtedata. Grisene blev mellemvejet cirka 6 uger efter indsættelse i forsøg. Produktionsværdien pr. stiplads blev beregnet ud fra de målte produktionsresultater i hele forsøgsperioden korrigeret til samme vægt ved indsættelse.

Ved mellemvejning blev der i alle stier udtaget gødningsprøver til analyse for indhold af stivelse og tørstof. Der blev udtaget provokerede gødningsprøver direkte fra endetarmen fra tre grise pr. sti, der blev samlet til en prøve.

Umiddelbart før levering blev der udtaget blodprøver fra seks grise pr. sti. Blodprøverne blev analyseret for antistoffer mod Salmonella. En gris blev betegnet som salmonella-positiv når OD-værdien var over 20 (= salmonella-værdi over 10).

Fra alle grise i seks hold blev maven udtaget på slagteriet, skyllet og nedfrosset og senere undersøgt for forandringer i mavens spiserørsdel, også kaldet den hvide del af maven. Udfra bedømmelsen blev der givet et mavesårsindeks fra 0 til 10, se nærmere i appendiks 2.

Fra alle grupper blev det mikrobielle system i grisenes mave-tarmkanal undersøgt på 17 grise pr. gruppe fordelt på 17 hold. Undersøgelserne blev foretaget af Danmarks JordbrugsForskning. Prøver af mave- og blindtarmsindhold blev analyseret for koncentrationen af organiske syrer, pH, tørstofindhold, populationen af coliforme bakterier, laktose-negative enterobakterier, mælkesyrebakterier, laktobaciller, enterokokker og gær. Prøver fra mave og tyndtarm blev analyseret for fysisk-kemiske egenskaber, der udtrykker hvorledes foderets bestanddele opfører sig i væske. De fysisk-kemiske egenskaber blev udtrykt ved viskositet¹,  pct. faststof, vandbindingskapacitet (WBC)² og sedimentationsegenskaber³.

Analyser af fysisk-kemiske egenskaber

Mave- og tarmmaterialet blev overført til to 50 ml centrifugerør og centrifugeret ved 12.000 g i 20 minutter ved 4°C. Umiddelbart efter centrifugeringen blev væskefasen udtaget til bestemmelse af viskositet, der blev målt på et Brookfiels DV-II viskometer. For at fjerne yderligere væske fra bundfaldet, blev centrifugerøret stillet på hovedet i mindst ½ time. Bundfaldet (andelen af faststof) blev efterfølgende overført til et forvejet rør og frysetørret til konstant vægt. WBC²  blev beregnet som den mængde vand, der er tilbage efter centrifugeringen og fjernet ved tørringsproceduren efter følgende formel:

WBS = (vægt af rør + vådt sediment) - (vægt af rør + tørt sediment)
                      (vægt af rør + tørvægt) - (vægt af tomt rør)

Sedimentationsevnen blev målt ved at udtage 100 ml mave eller tarmindhold i et cylinderrør og efterfølgende måle fordelingen i væske og bundfald efter henstand i henholdsvis 2 timer og 16 timer.

Foderanalyser

Der blev udtaget en repræsentativ prøve af hver foderproduktion på foderfabrikken. Prøverne blev sendt til AnalyCen til fuld foderstofanalyse inkl. FEs og aminosyrerne: lysin, methionin, cystin og treonin samt calcium og fosfor.

Ved hver foderproduktion blev der udtaget prøver af den formalede korndel og af fuldfoderet inden varmebehandling og pelletering til bestemmelse af partikelfordelingen. Sigteanalyserne blev gennemført ved hjælp af sigteapparatet ”Bygholm” efter de gældende anbefalinger. Der blev lavet fire gentagelser af hver prøve fra hver gruppe ved hver foderproduktion.

For at få oplysninger om, hvorledes varmebehandling og pelletering påvirkede partikelfordelingen blev der foretaget vådsigtning på Danmarks JordbrugsForskning af melfoderet og det pelleterede foder i alle grupper. Der blev udtaget prøver ved hver foderproduktion. 100 g foder blev tilsat 400 ml 20 grader celsius varmt vand, der henstod ca. 1 time ved stuetemperatur uden, at der blev foretaget omrøring. Opslemningen blev vådsigtet ved hjælp af Retsch sigter og derefter tørret i to døgn ved 100 grader celcius og vejet.

Pillekvaliteten udtrykt som smuldprocenten blev målt hos KFK ved brug af Bühler afrivningstest. Smuldtesteren består af en roterende, firkantet kasse med forhindringsplader, og for hver prøve roteres kassen 500 omgange. Der udtages prøver af pillerne, som sigtes inden testen. 500 g af de sigtede piller bliver behandlet i testeren, hvorefter prøven sigtes igen. Herefter beregnes, hvor mange procent smuld, der var i prøven.

Statistik

Daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent blev for hver sti anvendt til beregning af en produktionsværdi pr. stiplads pr. år ved samme pris pr. analyseret FEs for alle grupper.

DB/gris =  salgspris ÷ købspris ÷ foderomkostninger ÷ diverse omkostninger.

Produktionsværdi/stiplads/år = DB/gris x (365 dage/antal foderdage pr. gris) x staldudnyttelse.

I beregningen af produktionsværdien er anvendt følgende:

• Gennemsnitlige notering af de sidste 5 år (1. september 1996 til 1. september 2001):
• • 30 kg’s grise: 363 kr. pr. stk. +/- 4,97 kr. pr. kg.
  • slagtesvin: 10,03 kr. pr. kg, inklusiv efterbetaling.
• Foderpris (gennemsnit for de seneste 5 år): 1,27 kr./FEs.
• Diverse omkostninger: 20 kr.
• Staldudnyttelse: 95 pct.

Der blev desuden foretaget en beregning af produktionsværdien ved aktuelle 5-ugers priser (uge 38 - 42, 2001, begge uger inklusive). De gennemsnitlige priser i denne periode var:

• 30 kg’s grise: 420 kr. pr. stk. +/- 4,30 kr. pr. kg.
• Notering: 11,43 kr. pr. kg, inklusiv efterbetaling.

Priserne for hver foderblanding blev af KFK opgivet til at være 152 kr. pr. 100 kg for gruppe 1-5 og 154 kr. pr. 100 kg for gruppe 6.

Produktionsværdien, sygdomsbehandlinger og dødelighed blev analyseret ved en variansanalyse i GLM-proceduren i SAS med vægt ved indsættelse som covariabel og med gruppe og hold som forklarende variable. Forandringer i den hvide del af maven blev analyseret på to måder: først ved en variansanalyse med hold og gruppe som forklarende klassevariable. Dernæst som  tilfælde af mavesår (maveindeks > 5) pr. sti, der blev analyseret med proceduren GENMOD i SAS. De mikrobiologiske og fysisk-kemiske data blev analyseret ved en variansanalyse i GLM-proceduren i SAS med gruppe og hold som forklarende variable.

Desuden blev der på de mikrobiologiske data gennemført en multivariat variansanalyse for at tage hensyn til, at disse variable ikke kan betragtes som uafhængige.

Produktionsværdien, salmonella-forekomst og mikrobiologiske data var de primære parametre. Dødelighed og sygdomsbehandlinger blev registret som sekundære parametre.

Statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau korrigeret for 5 parvise sammenligninger (gruppe 1, 3, 4, 5 og 6 med gruppe 2) ved en Bonferroni t-test. For at sikre varianshomogenitet og normalfordeling af data blev der foretaget de nødvendige transformationer.

Mindste kvadraters gennemsnit er vist i tabellerne og i de tilfælde, hvor det var nødvendigt at transformere data er de tilbagetransformerede værdier angivet. Observationer, der var statistisk sikkert afvigende ved en residualtest, blev ikke medtaget i analysen.

Foderanalyserne stemte godt overens med det beregnede indhold af energi og næringsstoffer, jf. appendiks 1.

Resultaterne af sigteanalyserne af korndelen er vist i tabel 2 og sigteprofilerne af fuldfoderet inden varmebehandling og pelletering er vist i tabel 3. Det ses, at der i denne afprøvning ikke var stor forskel i sigteprofilerne mellem byg og hvede formalet på et 3,0 mm sold. Som planlagt var der forskel i sigteprofilerne afhængigt af, hvorledes kornet blev formalet.

 

Tabel 2. Korndelens partikelfordeling, gennemsnit af alle foderproduktioner, bygholm-metoden, pct.

Gruppe	1	2 - kontrol	3	4	5	6 - Bacona FormiVækst
Syre	Nej	Nej	Nej	Nej	Nej	0,6% Formi®LHS
Form	Mel	Piller	Piller	Piller	Piller	Piller
Kornsort	Hvede	Hvede	Hvede	Hvede	Hvede	Byg:hvede (1:1)
Hammermølle	3,0 mm	2,0 mm	5,0 mm	-	-		Byg: 3,0 mm
Rollermill	-	-	-	Mellem groft	Meget groft	Hvede: meget groft		Gns.
Over 3 mm	0	0	1	11	20	20	0	10
2-3 mm	8	0	26	46	54	54	7	31
1-2 mm	47	33	39	31	17	17	53	35
Under 1mm	45	66	34	13	8	8	40	24

 

Ved at sammenligne tabel 2 og tabel 3 ses, at sigteanalyserne af fuldfoderet for gruppe 1-3 ikke afveg meget fra sigteanalyserne af korndelen. Anderledes forholder det sig for gruppe 4-6. Her ses, at specielt andelen af store partikler er reduceret, når der er sigtet på fuldfoderet sammenlignet med korndelen.

Dette antyder, at specielt store kornpartikler fremstillet på en rollermill/kornrive er mere ”skrøbelige” end partikler fremkommet ved formaling på en hammermølle. Der er således noget der tyder på, at andelen af store partikler fremkommet ved formaling af korn på en rollermill bliver reduceret allerede i blanderen.

 

Tabel 3. Fuldfoderets partikelfordeling inden varmebehandling og pelletering, gennemsnit af alle foderproduktioner, bygholm-metoden, pct.

Gruppe	1	2 - Kontrol	3	4	5	6 - Bacon FormiVækst
Syre	Nej	Nej	Nej	Nej	Nej	0,6% Formi®LHS
Form	Mel	Piller	Piller	Piller	Piller	Piller
Kornsort	Hvede	Hvede	Hvede	Hvede	Hvede	Byg:hvede (1:1)
Hammermølle	3,0 mm	2,0 mm	5,0 mm	-	-	Byg: 3,0 mm
Rollermill	-	-	-	Mellem groft	Meget groft	Hvede: meget groft
Over 3 mm	0	0	1	4	10	6
2-3 mm	8	0	22	27	37	22
1-2 mm	48	39	42	40	27	35
Under 1mm	44	61	35	29	26	38

Resultaterne af vådsigteanalyserne af såvel fuldfoderet inden varmebehandling og pelletering samt efter pelletering er vist i tabel 4 og 5. Ved at betragte tabel 4 ses, at gruppe 3 og 4 er meget lig hinanden, hvad angår sigteprofilen: faktisk er gruppe 4 en smule finere end gruppe 3 selv om kornet i gruppe 4 var grovere formalet end i gruppe 3. Dette skyldes antageligt, at andelen af store partikler i gruppe 4 reduceres allerede når foderet blandes. Ved at sammenligne tabel 4 og 5 ses, at andelen af store partikler reduceres yderligere ved varmebehandling og pelletering i alle grupper (2-6).

Tabel 4. Vådsigtning, partikelfordeling i mel fuldfoderet, gennemsnit af alle foderproduktioner

Gruppe	1	2 - Kontrol	3	4	5	6 - Bacona FormiVækst
Syre	Nej	Nej	Nej	Nej	Nej	0,6% Formi®LHS
Form	Mel	Piller	Piller	Piller	Piller	Piller
Kornsort	Hvede	Hvede	Hvede	Hvede	Hvede	Byg:hvede (1:1)
Hammermølle	3,0 mm	2,0 mm	5,0 mm	-	-	Byg: 3,0 mm
Rollermill	-	-	-	Mellem groft	Meget groft	Hvede: meget groft
>3,15 mm	0,4	0,5	9,9	5,4	20,2	15,6
2,0-3,15 mm	9,9	0,4	15,8	17,5	18,0	10,6
1,0-2,0 mm	17,1	13,0	15,6	15,2	10,6	16,0
0,5-1,0 mm	8,5	10,6	6,7	5,9	5,1	8,6
0,25-0,5 mm	4,7	7,0	3,4	2,9	2,3	3,9
<0,25 mm	59,4	68,5	48,5	53,1	43,8	45,3
”Strukturfaktor” (>1 mm: <1 mm)	0,38	0,16	0,70	0,62	0,95	0,73
> 1 mm	27,4	13,9	41,3	38,2	48,8	42,2
< 1 mm	72,6	86,1	58,7	61,8	51,2	57,8

Årsagen til forskellene i partikelfordeling mellem tabel 3 og 4 skyldes metodeforskel ved henholdsvis tør- og vådsigtning. I tabel 5 er endvidere angivet smuldprocenten målt af KFK. Normalt vil smuldprocenten ligge mellem 0,5 og 2,5. Selv om der i denne afprøvning blev fremstillet pelleteret foder af meget groft formalet materiale, ser det således ikke ud til at have påvirket pillekvaliteten væsentligt.

 

Tabel 5. Vådsigtning, partikelfordeling i pelleteret fuldfoderet, gennemsnit af alle foderproduktioner

Gruppe	1	2 - Kontrol	3	4	5	6 - Bacona FormiVækst
Syre	Nej	Nej	Nej	Nej	Nej	0,6% Formi®LHS
Form	Mel	Piller	Piller	Piller	Piller	Piller
Kornsort	Hvede	Hvede	Hvede	Hvede	Hvede	Byg:hvede (1:1)
Hammermølle	3,0 mm	2,0 mm	5,0 mm	-	-	Byg: 3,0 mm
Rollermill	-	-	-	Mellem groft	Meget groft	Hvede: meget groft
>3,15 mm	0,4	0,2	3,6	0,2	8,1	3,2
2,0-3,15 mm	9,9	0,4	8,2	3,3	12,2	8,0
1,0-2,0 mm	17,1	9,4	14,0	17,6	13,7	15,3
0,5-1,0 mm	8,5	11,2	7,6	9,5	7,1	9,3
0,25-0,5 mm	4,7	9,4	5,5	5,9	4,6	5,4
<0,25 mm	59,4	69,5	61,0	63,5	54,4	58,8
”Strukturfaktor” (>1 mm: <1 mm)	0,38	0,11	0,35	0,27	0,51	0,36
> 1 mm	27,35	9,94	25,78	21,07	33,97	26,55
< 1 mm	72,65	90,06	74,22	78,93	66,03	73,45
Smuldprocent	-	0,87	1,35	1,04	1,58	1,54

 

Ved at sammenligne tabel 4 og 5 ses, at ”strukturfaktoren”, andelen af partikler over 1 mm i forhold til partikler under 1 mm, groft sagt bliver halveret som følge af varmebehandling og pelletering af foderet. Dette skyldes, at varmebehandlingen og pelleteringen af foderet reducerer andelen af partikler over 1 mm med 30-45 procent. Specielt partiklerne over 2 mm reduceres og andelen af meget små partikler under 0,25 mm øges.

Sundhedsforhold

Der var ikke forskel mellem grupperne i antallet af døde grise, grise udtaget af forsøget eller antallet af diarrébehandlinger. I gennemsnit var dødeligheden 1,7 pct., 1,3 pct. blev udtaget af forsøget på grund af sygdom og 4,0 pct. blev behandlet for diarré.

Salmonella

Der var i denne afprøvning kun meget få salmonella-positive blodprøver og det er på denne baggrund ikke muligt at forudsige noget om de enkelte blandingers direkte effekt på salmonella-forekomsten hos slagtesvin.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne er angivet både før og efter mellemvejning, samt for hele perioden samlet. I resultaterne er indregnet korrektion for vægt ved indsættelse. Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse, mellemvejning og levering var henholdsvis 30 kg, 65 kg og 106 kg (tabel 6).

Tabel 6. Produktionsresultater

Gruppe	1	2 - Kontrol	3	4	5	6 - Bacona FormiVækst
Syre	Nej	Nej	Nej	Nej	Nej	0,6% Formi®LHS
Form	Mel	Piller	Piller	Piller	Piller	Piller
Kornsort	Hvede	Hvede	Hvede	Hvede	Hvede	Byg:hvede (1:1)
Hammermølle	3,0 mm	2,0 mm	5,0 mm	-	-	Byg: 3,0 mm
Rollermill	-	-	-	Mellem groft	Meget groft	Hvede: meget groft
Antal hold	17	17	17	17	17	17
Antal grise indsat	174	174	174	174	174	174
30-65 kg
Daglig foderoptagelse, FEs	2,20	2,00	1,99	2,00	2,06	2,01
Daglig tilvækst, g	764	828	815	818	824	839
FEs pr. kg tilvækst	2,91	2,43	2,45	2,44	2,49	2,39
65-106 kg
Daglig foderoptagelse, FEs	3,37	3,08	3,11	3,13	3,26	3,14
Daglig tilvækst, g	973	1027	1016	999	1020	1035
FEs pr. kg tilvækst	3,47	3,00	3,06	3,15	3,20	3,04
30-106 kg
Daglig foderoptagelse, FEs	2,77	2,52	2,54	2,55	2,65	2,56
Daglig tilvækst, g	867	925	915	909	924	937
FEs pr. kg tilvækst	3,20	2,73	2,78	2,80	2,87	2,73
Kødprocent	61,3	60,7	61,5	61,1	60,7	61,5

 

Ud fra de opnåede produktionsresultater er produktionsværdien ved 5-års priser beregnet ved samme pris pr. analyseret FEs (tabel 7). Produktionsværdien var statistisk sikkert lavere for grisene, der fik melfoder (gruppe 1), i forhold til grisene, der fik fint formalet pelleteret foder (gruppe 2). Dette skyldtes en lavere daglig tilvækst og dårligere foderudnyttelse. Den ringere foderudnyttelse skyldes antagelig både en reelt dårligere udnyttelse af foderet kombineret med et større foderspild. I denne afprøvning var der et højt indhold af melasse i blandingerne for at sikre en god pillekvalitet på trods af den grove formaling. I melfoderet havde melassen imidlertid en tendens til at klumpe, hvilket medførte problemer med tilstopning af foderautomaterne. Der blev i løbet af afprøvningen observeret et tydeligt og synligt foderspild på trods af stor opmærksomhed og jævnlig justering af automaterne. At der har været foderspild understøttes af den markant højere foderoptagelse, der er registreret i gruppe 1.

Der var ikke statistisk sikker forskel i produktionsværdi mellem gruppe 2 og nogle af de øvrige grupper.

Tabel 7. Produktionsværdi ved henholdsvis 5 års priser og 5 ugers priser

Gruppe	1	2 - Kontrol	3	4	5	6 - Bacona FormiVækst
Syre	Nej	Nej	Nej	Nej	Nej	0,6% Formi®LHS
Form	Mel	Piller	Piller	Piller	Piller	Piller
Kornsort	Hvede	Hvede	Hvede	Hvede	Hvede	Byg:hvede (1:1)
Hammermølle	3,0 mm	2,0 mm	5,0 mm	-	-	Byg: 3,0 mm
Rollermill	-	-	-	Mellem groft	Meget groft	Hvede: meget groft
Produktionsværdi ved 5- års priser, ¹)
DB/stiplads/år Indeks	592* 75	791 100	790 100	756 96	735 93	827 105
Produktionsværdi ved 5- ugers priser, ²)
DB/stiplads/år Indeks	700 76	927 100	923 100	886 96	864 93	893 94

¹)	Beregnet ved samme foderpris for alle blandinger på basis af 5 års prissæt. Der skal være en forskel på minimum 79 kr. pr. stiplads pr. år eller 14 indekspoint for, at der er tale om statistisk sikker forskel mellem en af grupperne 1, 3, 4, 5, 6 og gruppe 2. Værdier markeret med * statistisk sikkert forskellige (p<0,05) fra gruppe 2.
²)	Der er ikke foretaget statistisk beregning af forskelle i produktionsværdi ved 5-ugers priser.

Stivelse i gødning

Indhold af stivelse  og procent tørstof i gødning er angivet i tabel 8. Det ses, at melfoder og grovere formaling af pelleteret foder medførte mere stivelse i gødningen. Højt stivelsesindhold i gødningen indikerer, at foderet har været formalet så groft, at fordøjelsesenzymerne ikke har kunnet nedbryde foderet i samme udstrækning som ved fodring med fint formalet pelleteret foder. Der var dog som nævnt ikke statistisk sikker effekt på produktionsværdien.

Det kan ikke umiddelbart forklares, hvorfor der blev fundet et lavt indhold af stivelse i gødningen i gruppe 4. Der var ikke forskel mellem grupperne i tørstofindholdet i gødningen.

Tabel 8. Stivelse i gødning, procent af tørstof samt tørstof i gødning

Gruppe	1	2 - Kontrol	3	4	5	6 - Bacona FormiVækst
Syre	Nej	Nej	Nej	Nej	Nej	0,6% Formi®LHS
Form	Mel	Piller	Piller	Piller	Piller	Piller
Kornsort	Hvede	Hvede	Hvede	Hvede	Hvede	Byg: hvede (1:1)
Hammermølle	3,0 mm	2,0 mm	5,0 mm	-	-	Byg: 3,0 mm
Rollermill	-	-	-	Mellem groft	Meget groft	Hvede: meget groft
Antal prøver	17	17	17	17	16	17
Stivelse, pct. af tørstof	0,9*	0,4	1,0*	0,5	1,0*	0,8*
Tørstof i gødning, pct.	20,9	22,1	23,1	21,5	21,2	22,8
*  Værdier markeret med * er statistisk sikkert forskellige fra gruppe 2, p<0,05.

pH og tørstof i mave og blindtarm

Indholdet af tørstof og pH i mave og blindtarm fremgår af appendiks 3. Der blev ikke fundet nogen sikker forskel i pH og tørstof i maven. Numerisk set var pH i maven dog tydeligt højere hos de grise, der havde fået fint formalet pelleteret foder. I blindtarmen blev der fundet et lavere pH når grisene havde fået melfoder eller groft formalet pelleteret foder sammenlignet med fint formalet pelleteret foder (gruppe 2). I gruppe 3, 4 og 5 blev der desuden fundet et højere tørstofindhold i blindtarmen sammenlignet med gruppe 2.

Mikrofloraens sammensætning i maven

Populationen af de målte bakterier i maven fremgår af appendiks 3. Populationen af mælkesyrebakterier, coliforme bakterier og gær ses endvidere af figur 1. Der var statistisk sikkert færre gær i maven hos grisene i gruppe 6 end i gruppe 2. Dette skyldes antageligt indholdet af myresyre, der var højere i gruppe 6. Myresyre vides at reducere populationen af gær.

Ovenstående er ikke så entydigt som hvad der er fundet i tidligere undersøgelser, hvor der som oftest blev fundet flere mælkesyrebakterier, færre coliforme bakterier og lavere pH i maveindholdet hos grise, der havde fået melfoder sammenlignet med grise, der havde fået pelleteret foder. Resultaterne i denne afprøvning peger dog i samme retning.

Figur 1.	Mælkesyrebakterier, coliforme bakterier og gær i maveindhold. Søjler markeret med * er statistisk sikker forskellige fra gruppe 2.

Koncentrationen af organiske syrer i maven

Koncentration af organiske syrer målt i maven er vist i appendiks 3. Der var en statistisk sikker højere koncentration af myresyre i maveindholdet hos de grise, der havde fået foder indeholdende myresyre (Formi®LHS) (gruppe 6). Overraskende blev der ikke, som i tidligere undersøgelser, fundet et statistisk sikkert højere indhold af organiske syrer i maven hos de grise, der havde fået melfoder. Dette kan hænge sammen med, at der i denne afprøvning generelt blev fundet betydeligt lavere koncentrationer af organiske syrer i maveindholdet end, hvad der er fundet i tidligere undersøgelser.

Mikrofloraens sammensætning i blindtarmen

Populationen af de målte bakterier i blindtarmen er vist i appendiks 3. Det ses, at der var statistisk sikkert færre gær i gruppe 6 end i de øvrige grupper, hvilket antageligt skyldes indholdet af myresyre (Formi® LHS) i foderet. Desuden blev der i alle grupper sammenlignet med gruppe 2 fundet en tendens til eller en statistisk sikkert lavere pH-værdi.

Koncentrationen af organiske syrer i blindtarmen

Koncentrationen af organiske syrer i blindtarmen er vist i appendiks 3. Koncentrationen af eddikesyre, propionsyre og smørsyre i blindtarmen er endvidere vist i figur 2. Generelt anses det for positivt med en høj koncentration af organiske syrer i blindtarmsindholdet for det mikrobielle økosystem, da det vides, at organiske syrer har antibakteriel effekt. Salmonella er blandt andet følsom overfor organiske syrer ved lavt pH.

Figur 2.	Koncentrationen af organiske syrer i blindtarmsindholdet. Søjler markeret med * er statistisk sikker forskellige fra gruppe 2. For søjler markeret med (*) er der tendens (p<0,1) til forskel fra gruppe 2.

Maveforandringer

Af tabel 9 fremgår, at der var statistisk sikkert færre maveforandringer hos de grise, der havde fået melfoder (gruppe 1), meget groft formalet pelleteret foder (gruppe 5) og Bacona FormiVækst (gruppe 6) sammenlignet med fint formalet pelleteret foder (gruppe 2). Endvidere var der en tendens til, at der var færre alvorligere mavelæsioner (over indeks 5) i gruppe 1 og 6 sammenlignet med gruppe 2.

Tabel 9. Pct. grise i hver gruppe med forandringer i den hvide del af maven

Gruppe	1	2 - Kontrol	3	4	5	6 - Bacona FormiVækst
Syre	Nej	Nej	Nej	Nej	Nej	0,6% Formi®LHS
Form	Mel	Piller	Piller	Piller	Piller	Piller
Kornsort	Hvede	Hvede	Hvede	Hvede	Hvede	Byg: hvede (1:1)
Hammermølle	3,0 mm	2,0 mm	5,0 mm	-	-	Byg: 3,0 mm
Rollermill	-	-	-	Mellem groft	Meget groft	Hvede: meget groft
Antal analyserede maver	62	58	62	60	62	62
Gns. maveindeks	1,2*	3,7	3,4	3,4	1,7*	1,7*
Maveindeks > 5, pct.	4,8(*)	20,7	29,0	15,0	9,7	4,8(*)
* Værdier markeret med * er statistisk sikkert forskellige fra gruppe 2, p<0,05. For værdier markeret med (*) er der tendens (p<0,1) til forskel fra gruppe 2.

Fysisk-kemiske egenskaber

Målingerne af viskositet i mave- og tyndtarmsindhold er vist i tabel 10. Viskositeten var lav og der var ikke forskel mellem grupperne.

 

Tabel 10. Viskositet i mave og tyndtarm

Gruppe	1	2 - Kontrol	3	4	5	6 - Bacona FormiVækst
Syre	Nej	Nej	Nej	Nej	Nej	0,6% Formi®LHS
Form	Mel	Piller	Piller	Piller	Piller	Piller
Kornsort	Hvede	Hvede	Hvede	Hvede	Hvede	Byg: hvede (1:1)
Hammermølle	3,0 mm	2,0 mm	5,0 mm	-	-	Byg: 3,0 mm
Rollermill	-	-	-	Mellem groft	Meget groft	Hvede: meget groft
Antal grise	15	17	15	15	14	16
Mave
Viskositet, mPa./s	1,20	1,19	1,17	1,23	1,24	1,23
Antal grise	14	15	15	14	15	13
Tyndtarm
Viskositet, mPa./s	2,03	1,97	2,18	2,04	2,18	1,81

 

Den fysiske karakterisering af maveindholdet er vist i tabel 11. Det ses, at den procentvise andel af maveindholdet, der var tilstede som faststof, var statistisk sikker højere i gruppe 1 og 6 sammenlignet med gruppe 2. Ligeledes var % bundfald statistisk sikkert større i gruppe 1, 5 og 6 end i      gruppe 2. Faseseparationen var således mindre i disse grupper.

  Tabel 11. Fysisk karakterisering af maveindhold

Gruppe	1	2 - Kontrol	3	4	5	6 - Bacona FormiVækst
Syre	Nej	Nej	Nej	Nej	Nej	0,6% Formi®LHS
Form	Mel	Piller	Piller	Piller	Piller	Piller
Kornsort	Hvede	Hvede	Hvede	Hvede	Hvede	Byg: hvede (1:1)
Hammermølle	3,0 mm	2,0 mm	5,0 mm	-	-	Byg: 3,0 mm
Rollermill	-	-	-	Mellem groft	Meget groft	Hvede: meget groft
Antal grise	17	16	16	18	15	17
Vandbindingskap., g/g TS	1,50	1,37	1,36	1,27	1,24	1,37
% faststof	36,5*	23,6	24,2	26,7	33,2	35,3*
% bundfald efter 2 timer	75,6*	51,0	59,7	57,5	73,1*	74,1*
% bundfald efter 16 timer	73,7*	47,5	56,2	54,7	70,8*	72,8*
*  Værdier markeret med * er statistisk sikkert forskellige fra gruppe 1, p<0,05.

 

Af tabel 12 ses, at der ikke i tyndtarmen var forskel i faseseparationen mellem grupperne. Årsagen til den lavere vandbindingskapacitet i gruppe 4, 6 og til dels i gruppe 5 sammenlignet med gruppe 2 kan ikke umiddelbart forklares, men kan måske skyldes, at der i disse blandinger indgik korn formalet på en rollermill.

Tabel 12. Fysisk karakterisering af tyndtarmsindhold

Gruppe	1	2 - Kontrol	3	4	5	6 - Bacona FormiVækst
Syre	Nej	Nej	Nej	Nej	Nej	0,6% Formi®LHS
Form	Mel	Piller	Piller	Piller	Piller	Piller
Kornsort	Hvede	Hvede	Hvede	Hvede	Hvede	Byg: hvede (1:1)
Hammermølle	3,0 mm	2,0 mm	5,0 mm	-	-	Byg: 3,0 mm
Rollermill	-	-	-	Mellem groft	Meget groft	Hvede: meget groft
Antal grise	15	16	16	17	15	16
Vandbindingskap., g/g TS	3,30	4,06	3,51	3,10*	3,21(*)	2,73*
% faststof	40,2	35,3	36,5	37,6	37,9	40,0
Pct. prøver med >95 pct. bundfald efter 2 timer	77	62	67	77	57	58
Pct. prøver med >95 pct. bundfald efter 16 timer	46	46	42	54	43	42
*  Værdier markeret med * er statistisk sikkert forskellige fra gruppe 1, p<0,05. For værdier markeret med (*) er der tendens (p<0,1) til forskel fra gruppe 2.

Generelt blev det fundet, at maveindholdet fra grise, der havde fået melfoder (gruppe 1), groft formalet og pelleteret foder (gruppe 5) samt Bacona FormiVækst (gruppe 6) var mere sammenhægende og havde mindre tendens til faseseparation end maveindholdet fra grise, der havde fået fint formalet pelleteret foder (gruppe 2).

Multivariat analyse af mikrobiologiske resultater

Den multivariate analyse af de mikrobiologiske data for maveindholdet viste, at de grise, der havde fået melfoder (gruppe 1), meget groft formalet pelleteret foder (gruppe 5) og Bacona FormiVækst (gruppe 6) adskilte sig fra de grise, der havde fået finere formalet og pelleteret foder (gruppe 2), idet der var et højere indhold af tørstof, højere koncentration af organiske syrer, lavere pH og mindre faseseparation sammenlignet med de øvrige grupper. Endvidere skilte gruppe 6 sig ud fra de øvrige grupper ved et lavere indhold af gær i maveindholdet.

Det kunne observeres, at antallet af coliforme bakterier var korreleret til pH i maveindholdet; det vil sige, at antallet af coliforme bakterier faldt ved faldende pH. Desuden var der negativ korrelation mellem procent tørstof og pH. Et stigende tørstofindhold medførte et lavere pH. Dette skyldes formodentlig, at der var positiv korrelation mellem procent tørstof i maveindholdet og antallet af mælkesyrebakterier samt koncentrationen af organiske syrer i maveindholdet. Det vil sige jo højere tørstofindhold i maven desto flere mælkesyrebakterier og organiske syrer.

Med hensyn til blindtarmen viste den multivariate analyse, at specielt de grise, der havde fået fint formalet pelleteret foder (gruppe 2) og Bacona FormiVækst (gruppe 6) skilte sig ud fra de øvrige grupper. De grise, der havde fået fint formalet pelleteret foder, havde et højere pH og en lavere koncentration af organiske syrer i blindtarmen sammenlignet med de øvrige grupper. Gruppe 6 skilte sig ud ved et lavere indhold af gær.

Det blev fundet, at der var negativ korrelation mellem procent tørstof og pH i blindtarmen. Dette skyldes, at der var positiv korrelation mellem procent tørstof i blindtarmsindholdet og koncentrationen af organiske syrer. Dvs. jo højere tørstofindhold i blindtarmen des flere organiske syrer. I denne undersøgelse så det ikke ud til, at antallet af coliforme bakterier var så tæt knyttet til pH i blindtarmen som set i andre undersøgelser.

Denne afprøvning har vist, at foderets sammensætning og forarbejdning har indflydelse på de fysisk-kemiske egenskaber af fordøjelsesmaterialet, hvilket igen har betydning for det mikrobielle økosystem. Fodring med mel og meget groft formalede piller i stedet for fint formalet pelleteret foder bevirkede, at fordøjelsesmaterialet fik en anden tekstur, der kom til udtryk som minimal separation mellem faststof og væskefasen. Fordøjelsesmateriale, hvor der er lille separation mellem faserne, påvirker sandsynligvis det mikrobielle økosystem og resulterer således i en højere produktion af organiske syrer. Det er sandsynligt, at mælkesyrebakterier udkonkurrerer Salmonella i et miljø, hvor der er et højt tørstofindhold, hvorimod Salmonella har en fordel i et mere vandigt miljø.

Forskellene i maveindholdets fysisk-kemiske egenskaber mellem gruppe 2 på den ene side og gruppe 1 og 5 på den anden er således alene forårsaget af forskellene i foderets forarbejdning, idet begge fodertyper indeholder de samme kemiske bestanddele. Mht. gruppe 6 er det ikke muligt at udtale sig om, hvilken faktor, der er af betydning for ændringerne i de fysisk-kemiske egenskaber. Det skal dog bemærkes, at grov formaling, anvendelse af byg, tilsætning af syre til foderet og lavt proteinindhold alle er tiltag, der anbefales i foderblandinger til besætninger med salmonella-problemer.

Det kunne endvidere observeres, at de forskelle, der kunne iagttages i maveindholdet udviskes i tynd- og blindtarm. Dette skyldes antageligt, at fordøjelsesprocesserne i tyndtarmen fjerner enzymatisk nedbrydelige komponenter samt den endogene sekretion, der udjævner en del af de forskelle, der introduceres via foderet.

Denne afprøvning har endvidere vist, at der er sker en yderligere reduktion i andelen af store partikler, når foderet pelleteres. Dvs. foder, der er formalet ens, reelt er finere, når det er blevet varmebehandlet og pelleteret i forhold til melfoder. Dette kan være en medvirkende årsag til, at melfoder i tidligere undersøgelser har haft en bedre beskyttende effekt mod Salmonella end pelleteret foder, når foderet har været formalet ens.

Der var i denne afprøvning ikke entydig overensstemmelse mellem resultaterne af variansanalyserne gennemført med GLM-proceduren i SAS og den gennemført multivariate analysen af de registrerede mikrobiologiske resultater i maven. Dette skyldes antageligt, at når GLM-proceduren anvendes betragtes den enkelte variabel som uafhængig af alle andre registrerede variable. Ved den multivariate analyse tages der hensyn til, at de forskellige registrerede variable i større eller mindre udstrækning er korrelerede. Det er derfor forfatterens opfattelse, at den multivariate analyse bør tillægges større betydning end de enkelte variansanalyser.

Resultaterne af denne afprøvning viste, at meget groft formalet pelleteret foder og Bacona FormiVækst, hvor en del af korndelen bestod af byg og meget groft formalet hvede (1:1) samt Formi®LHS, resulterede i de samme ændringer i de fysisk-kemiske egenskaber i maveindholdet og den mikrobielle sammensætning i fordøjelseskanalen som melfoder sammenlignet med fine piller. Specielt Bacona FormiVækst påvirkede den mikrobielle sammensætning i fordøjelseskanalen på samme måde som melfoder. Andre undersøgelser har vist, at melfoder er i stand til at reducere forekomsten af Salmonella hos slagtesvin. På baggrund af denne afprøvning er det ikke muligt at udtale sig direkte, om de afprøvede blandingers effekt på Salmonella, men det antages, at disse to pelleterede foderblandinger (gruppe 5 og 6) vil kunne reducere forekomsten af Salmonella hos slagtesvin uden på samme måde som melfoder at reducere produktiviteten.

Melfoder påvirkede som i tidligere undersøgelser produktionsværdien statistisk sikkert negativt, mens der ikke kunne påvises nogen statistisk sikker indflydelse på produktionsværdien af de andre blandinger.

Deltagere
Gorm Christensen, Tommy Nielsen, Jens Ove Hansen, Landsudvalget for Svin
Søren Thode, Danmarks JordbrugsForskning

Afprøvning nr.: 632

***

1	Viskositet udtrykker flydemodstanden for en væske og måles som den modstand, en kugle eller plade ved bevægelse bliver udsat for i væsken.
2	WBC udtrykker den kapacitet, som et givent materiale har til at binde væske efter, at materialet har været udsat for en kraft (centrifugering).
3	Sedimentationsegenskaben udtrykker, hvorledes fordøjelsesmaterialet fordeler sig i bundfald og væskefase.

Foderblandingernes sammensætning, pct.

Gruppe	1,2,3,4,5	6 - Bacona FormiVækst
Hvede	67,26	33,20
Byg		38,25
Sojaskrå, toasted	24,00	20,30
Animalsk fedt	1,40	1,30
Melasse	4,00	3,00
Foderkridt	1,15	1,15
Monocalciumfosfat	0,85	0,83
Fodersalt	0,60	0,55
L-Lysin	0,33	0,38
Hydroxyanalog af methionin	0,09	0,09
L-Treonin,	0,06	0,08
Vitaminer+mineraler	0,27	0,27
Formi® LHS1	-	0,60

¹  Formi® LHS består af 98 pct. kaliumdiformiat. Produktet er godkendt af EU som vækstfremmer til anvendelse i foder til smågrise og slagtesvin. Formi® LHS, der er patenteret, sælges og produceres af Norsk Hydro

Foderets deklarerede og analyserede indhold af udvalgte næringsstoffer

Gruppe	1, 2, 3, 4 og 5	1	2 -Kontrol	3	4	5	6 - Bacona FormiVækst
Syre		Nej	Nej	Nej	Nej	Nej	0,6% Formi®LHS
Form		Mel	Piller	Piller	Piller	Piller	Piller
Kornsort		Hvede	Hvede	Hvede	Hvede	Hvede	Byg:hvede (1:1)
Hammermølle		3,0 mm	2,0 mm	5,0 mm	-	-	Byg: 3,0 mm
Rollermill		-	-	-	Mellem groft	Meget groft	Hvede: meget groft
Deklareret (D)/analyseret (A)	D	A	A	A	A	A	D	A
FEs/100 kg	110	111	111	111	111	111	106	106
Råprotein, pct.	17,5	17,9	17,8	17,4	17,5	17,4	16,2	16,3
Råfedt, pct.	3,3	3,7	3,9	3,9	4,0	3,9	3,1	4,0
Træstof, pct.	3,5	3,1	3,1	3,1	3,3	3,1	4,0	3,7
Calcium, g/kg	7,9	8,6	8,1	7,7	8,0	7,6	7,6	8,0
Fosfor, g/kg	5,5	5,7	5,9	5,7	5,8	5,6	5,3	5,8
Lysin, g/kg	9,6	10,3	10,1	9,8	9,8	9,7	9,3	9,6
Methionin, g/kg	-	2,2	2,2	2,2	2,2	2,2	-	2,2
Cystin, g/kg	3,0	3,0	3,1	3,1	3,1	3,0	2,8	2,9
Treonin, g/kg	6,4	6,8	6,8	6,5	6,6	6,5	6,2	6,4
Cu, mg/kg	25	27	29	29	28	28	25	27
Screening for antibiotika	-	Negativ	Negativ	Negativ	Negativ	Negativ	-	Negativ
Analyserne for gruppe 1 er angivet på baggrund af ni analyser for FEs, protein og fedt, og de øvrige analyser er angivet på baggrund af tre analyser. Analyserne for gruppe 2-6 er angivet på baggrund af tre analyser. Analyse for indhold af Cu og screening for antibiotika er foretaget på samleprøver.

Forandringer i mavesækkens spiserørsdel, type og udbredelse

		Indeks
Ingen synlig forhorning, blød overflade		0
Forhorning af dækcellelaget
	Forhornet lag under 1 mm tykt	1
	Forhornet lag over  1 mm tykt	2
	Forhornet lag groft og fliget	3
Erosion, dækcellelaget er afstødt
	Erosion på højest 0,5 cm2	4
	Erosion på over 0,5 cm2	5
Sår eller ar efter sår
	Sår/ar på højest 0,5 cm2	6
	Sår/ar på  0,5-5 cm2	7
	Sår/ar på over 5 cm2	8
Forsnævret spiserørsåbning
	Indvendig diameter af spiserør mindst 4 mm	9
	Indvendig diameter af spiserør under 4 mm	10

Mave

Pct. tørstof, pH samt mikrofloraens sammensætning i maveindhold, log CFU pr. g

Gruppe	1	2 - Kontrol	3	4	5	6 - Bacona FormiVækst
Syre	Nej	Nej	Nej	Nej	Nej	0,6% Formi®LHS
Form	Mel	Piller	Piller	Piller	Piller	Piller
Kornsort	Hvede	Hvede	Hvede	Hvede	Hvede	Byg:hvede (1:1)
Hammermølle	3,0 mm	2,0 mm	5,0 mm	-	-	Byg: 3,0 mm
Rollermill	-	-	-	Mellem groft	Meget groft	Hvede: meget groft
pH	4,04	4,50	3,85	4,20	4,02	3,85
Tørstof	17,8	15,3	16,6	18,4	19,9	19,2
Mælkesyrebakterier	7,98	7,37	7,56	7,64	7,74	7,75
Lactobaciller	7,97	7,47	7,55	7,63	7,72	7,73
Coliforme bakterier	4,13	4,64	4,18	4,17	4,45	3,78
Gær	4,74	5,07	4,93	4,86	4,77	3,48*
Værdier markeret med * er statistisk sikkert forskellige fra gruppe 2.

Koncentration af organiske syrer i maven, mmol pr. kg

Gruppe	1	2 - Kontrol	3	4	5	6 - Bacona FormiVækst
Syre	Nej	Nej	Nej	Nej	Nej	0,6% Formi®LHS
Form	Mel	Piller	Piller	Piller	Piller	Piller
Kornsort	Hvede	Hvede	Hvede	Hvede	Hvede	Byg:hvede (1:1)
Hammermølle	3,0 mm	2,0 mm	5,0 mm	-	-	Byg: 3,0 mm
Rollermill	-	-	-	Mellem groft	Meget groft	Hvede: meget groft
Total	23,8	11,5	13,6	12,7	14,2	17,3
Myresyre	0,5	0,5	0,3	0,4	0,4	2,5*
Mælkesyre	8,5	5,7	7,0	6,8	8,4	9,3
Eddikesyre	7,9	4,4	4,5	4,4	4,9	3,8
Værdier markeret med * er statistisk sikkert forskellige fra gruppe 2.

Blindtarm

Procent tørstof, pH og mikrofloraens sammensætning i blindtarm log CFU pr. g

Gruppe	1	2 - Kontrol	3	4	5	6 - Bacona FormiVækst
Syre	Nej	Nej	Nej	Nej	Nej	0,6% Formi®LHS
Form	Mel	Piller	Piller	Piller	Piller	Piller
Kornsort	Hvede	Hvede	Hvede	Hvede	Hvede	Byg:hvede (1:1)
Hammermølle	3,0 mm	2,0 mm	5,0 mm	-	-	Byg: 3,0 mm
Rollermill	-	-	-	Mellem groft	Meget groft	Hvede: meget groft
pH	5,4*	5,7	5,4*	5,4*	5,5(*)	5,4*
Tørstof	10,2	9,2	11,2*	11,3*	11,1*	10,4
Mælkesyrebakterier	9,02	8,89	9,00	8,90	9,05	8,97
Lactobaciller	8,87	8,84	8,96	8,80	8,90	8,75
Coliforme bakterier	6,09	6,68	6,15	6,17	6,14	5,98
Gær	5,20	5,13	5,30	5,24	5,15	3,57*
Værdier markeret med * er statistisk sikkert forskellige fra gruppe 2. For værdier markeret med (*) er der tendens (p<0,1) til forskel fra gruppe 2.

Koncentration af organiske syrer i blindtarm, mmol pr. kg

Gruppe	1	2 - Kontrol	3	4	5	6 - Bacona FormiVækst
Syre	Nej	Nej	Nej	Nej	Nej	0,6% Formi®LHS
Form	Mel	Piller	Piller	Piller	Piller	Piller
Kornsort	Hvede	Hvede	Hvede	Hvede	Hvede	Byg:hvede (1:1)
Hammermølle	3,0 mm	2,0 mm	5,0 mm	-	-	Byg: 3,0 mm
Rollermill	-	-	-	Mellem groft	Meget groft	Hvede: meget groft
Total	186,0(*)	169,6	190,2*	192,2*	190,7*	177,0
Myresyre	0,4	0,3	0,4	0,4	0,3	0,4
Eddikesyre	108,1	99,9	106,8	109,4*	103,7	99,3
Propionsyre	47,3	42,9	50,5(*)	51,8*	53,3*	48,4
Iso-smørsyre	0,8	1,2	0,8	0,8	0,7	0,7
Smørsyre	25,3*	19,5	26,3*	24,5*	27,3*	23,7*
Iso-valerinsyre	0,7	0,9	0,7	0,7	0,7	0,6
Valerinsyre	2,6	3,5	3,0	3,1	3,5	2,8
Værdier markeret med * er statistisk sikkert forskellige fra gruppe 2. For værdier markeret med (*) er der tendens (p<0,1) til forskel fra gruppe 2.