10. januar 2002

Meddelelse Nr. 539

Problemløsning efter ophør med brug af vækstfremmer til smågrise (3) - optimeret drift (mange tiltag på én gang)

Samlet viste afprøvningen, at de gennemførte forbedringer i gruppe 3 (mange tiltag) ikke gav den ønskede forbedring af grisenes sundhedstilstand eller produktionsresultater i den aktuelle besætning.

Effekten af optimeret drift i smågriseholdet blev undersøgt i én besætning med væsentlige diarréproblemer. Optimeret drift blev sammenlignet med besætningens almindelige drift henholdsvis med og uden tilsætning af en antibiotisk vækstfremmer i foderet. Afprøvningen omfattede cirka 380 grise pr. gruppe fordelt på 26 gentagelser.

Der indgik følgende grupper i afprøvningen:

Gruppe 1

Foder og drift gennemførtes som hidtil efter besætningens almindelige praksis. Eneste ændring var, at forebyggende/strategisk behandling med antibiotika og andre tilsætningsstoffer mod diarré blev undladt i afprøvningsperioden.

Gruppe 2

Som gruppe 1. Eneste ændring var, at foderet blev tilsat en antibiotisk vækstfremmer (Avilamycin).

Gruppe 3

Optimeret drift. Der blev gennemført mange forbedringstiltag med hensyn til pasning, fodring, fodersammensætning, stiindretning, hygiejne mm. på samme tid. Forebyggende/strategisk behandling med antibiotika og andre tilsætningsstoffer mod diarré blev undladt i afprøvningsperioden.

Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse og afslutning var henholdsvis 6,5 kg og 26,3 kg.

Analyser af foderet viste, at indholdet af lysin i startfoderet i gruppe 3 var cirka 10 pct. lavere end deklareret (én analyse). I slutfoderet i gruppe 1 og 3 var indholdet af lysin 9 pct. lavere end deklareret (tre analyser). Øvrige aminosyrer var ikke deklareret, men det analyserede indhold af disse var 4-16 pct. lavere end i foderet til gruppe 2 (samme foderblanding + vækstfremmer). Disse forhold har antagelig forringet produktionsresultaterne i gruppe 1 og 3.

I gruppe 1 og 2 blev de mindste tre grise (ud af 16) systematisk vejet ud af afprøvningen fem uger efter indsættelse - dette har øget gennemsnitsvægten i de pågældende stier og dermed kunstigt ”løftet” resultaterne i gruppe 1 og 2 i forhold til gruppe 3. I gruppe 3 blev der fra start indsat 13 grise pr. sti. Endvidere blev der gennemført en række forbedringer af klimastyring og ventilation. Dette kom også grisene i gruppe 1 og 2 til gode, da de blev opstaldet i samme staldrum som gruppe 3. Disse forhold har påvirket produktionsresultaterne positivt i gruppe 1 og 2.

Afprøvningen viste, at grisene, som fik vækstfremmer i foderet (gruppe 2) havde statistisk sikker højere produktionsværdi (p<0,001) og færre diarrébehandlinger (p<0,001) både i forhold til kontrolgruppen uden vækstfremmer (gruppe 1) samt forsøgsgruppen (gruppe 3). - Dog var niveauet for daglig tilvækst stadig lavt i gruppe 2 sammenlignet med landsgennemsnittet (cirka 60 g/dag lavere). Det vil sige, at brug af en vækstfremmer i sig selv ikke var nok til at afhjælpe besætningens problem med lav tilvækst. Der var ikke forskel mellem gruppe 1 og 3.

Samlet viste afprøvningen, at de gennemførte forbedringer i gruppe 3 (mange tiltag) ikke gav den ønskede forbedring af grisenes sundhedstilstand eller produktionsresultater i den aktuelle besætning. Der blev i afprøvningsperioden påvist forskellige sygdomsfremkaldende bakterier - disse har formodentlig bidraget til sygdomsproblemerne i besætningen.

Virkningen af optimeret drift (mange forbedringstiltag) til forbedring af sundhed og produktionsresultater hos smågrise afprøves i tilsammen ni besætninger - den aktuelle afprøvning er nummer tre i rækken. De to foregående afprøvninger (Meddelelse 504 og 507) viste, at produktiviteten ved optimeret drift var forringet sammenlignet med de grise, som fik vækstfremmer i foderet. Sundheden var i ét tilfælde dårligere ved optimeret drift og i ét tilfælde på samme niveau som ved brug af en vækstfremmer. Når alle afprøvninger er gennemført, vil de opnåede resultater blive afrapporteret i samlet form.


Baggrund

Den ophørte brug af vækstfremmere  til smågrise har i mange besætninger medført forringede produktionsresultater [1] samt øget forekomst af behandlingskrævende diarréer [2]. Således viser den seneste opgørelse af medicinforbruget - for første gang i fem år - en stigning på 30 pct. i forbrug af antibiotika til behandling af syge dyr (2000 i forhold til 1999) [3]. Stigningen skyldes med stor sandsynlighed ophør med brug af vækstfremmere til smågrise.

Akutte sygdomsproblemer skal behandles med antibiotika, men på sigt er systematisk og vedvarende brug af antibiotika uholdbart. Der er derfor behov for alternative løsninger og tiltag, som dels forhindrer, at grisene bliver syge (diarré) og dels sikrer den højest mulige produktivitet.

Formålet med afprøvningen var at se, om sundhed og produktivitet kan forbedres via en optimering af driften på flere områder. Effekten måltes primært på daglig tilvækst og foderoptagelse. Sekundært måltes dødelighed og antal diarrébehandlinger.


Materialer og metoder

Besætningsbeskrivelse

Afprøvningen blev gennemført i en  MS smågrisebesætning (uden PRRS og Ap-6)  med indkøb af cirka 180 smågrise (6-7 kg) om ugen. Efter 8-9 uger blev grisene flyttet til en anden lokalitet.

Besætningen blev udvalgt, fordi der efter ophør med brug af vækstfremmer (olaquindox) til

smågrisene (juni 1999) var problemer i form af:

  • Lavere tilvækst (E-kontrol).
  • Større spredning i afgangsvægten (ifølge besætningsejeren).
  • Tiltagende behov for forebyggende/strategisk medicinering på grund af diarré. Diarréudbrud forekom typisk 4-5 dage efter fravænning samt ved skift til foderblanding 2 (dag 10 efter fravænning). Dødeligheden efter fravænning var lav (under 1 pct.) antagelig på grund af medicineringen (ifølge besætningsejeren).

Grupper

Der indgik tre grupper i afprøvningen (se tabel 1).


Tabel 1.

Forsøgsdesign

Gruppe

1
Som hidtil

2
Som hidtil
+
vækstfremmer

3
Mange tiltag

Procedurer:

Normal praksis:

Normal praksis:

Nye tiltag:

a) Foder:
- Blanding 1:
(første 11 dage)

Grisette Acid UK (DLG)

Grisette Acid UK (DLG)
+ 40 mg/kg Avilamycin

”FUT-1” (Axel Toft)
+ 0,6% Ca-formiat
+ 2,0% Sorbinsyre
+ 0,2% new*add
+ 2,0% Kartoffelmel

- Blanding 2:
(6-9 uger)

Start Acid UK (DLG)

Start Acid UK (DLG)
+ 40 mg/kg Avilamycin

”FUT-2” (Axel Toft)
+ 0,7% Ca-formiat
+ 0,7% Mælkesyre
+ 0,7% Myresyre
+ 0,2% new*add
+ 1,0% Kartoffelmel

- Blanding 3:

(9-12 uger)

Lysex Acid UK (DLG)

Lysex Acid UK (DLG)
+ 40 mg/kg Avilamycin

Som gruppe 1

b) Foderstrategi:

* Tilnærmet ad libitum de første 11 dage i langtrug.

* 100% ad libitum fra dag 12 + gradvist skift over tre dage til næste blanding.

* Mælkeerstatning i trug to gange dagligt de første to dage.

Som gruppe 1

* Opblødt og restriktiv fodring første 11 dage i langtrug (med ædeplads til alle grise).

* Gradvist skift over syv dage til:
ad libitum, slutblanding og tørfoder.

Langtrug blev fjernet på dag 19.

c) Vandtildeling:

* Ekstra vand tilsat E-vitamin i rundtrug de første 7 dage (én gang dagligt).

Som gruppe 1

* Ekstra vand mellem alle

udfodringer, deraf én gang

mælkeerstatning i trug

(første 11 dage).

d) Staldforhold:

-

-

* Forbedring af to-klimasti:

Halmbræt + forskydeligt

overdæk

e) Nærmiljø:

-

-

* Ekstra halm de første 14 dage.

* Kartoffelmel strøet i leje (to gange dagligt + ved fugt i stien).

f) Hygiejne:

-

-

* Ekstra desinfektion af stier efter vask med kalkmælk

* Minimeret kontaktsmitte:

- separat fodtøj til hver sti

- mindst mulig trafik ind/ud af stier

g) Belægnings-
grad og flokø-
størrelse

* 16 grise/sti. Efter fem uger reduktion til 13 grise/sti

Som gruppe 1

* 13 grise/sti fra fravænning til afgang

h) Generelle
forbedringer
(alle grupper)

* Iblødsætning, vaskedug, reduceret vasketryk
* Varmekanon under vask og udtørring
* Termostatregulering af gulvvarme (separat for hver stirække)
* Eftersyn af ventilationsanlæg
* Justerbar vindafskærmning ved luftindtag (udvendig)

Indsættelse

Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse og afslutning var henholdsvis 6,5 kg og 26,3 kg. Ved fravænning (ved 26 dage) blev grisene fordelt tilfældigt i tre grupper, så disse var ens med hensyn til gennemsnitlig indsættelsesvægt. Der blev indsat henholdsvis 16 grise/sti (gruppe 1 og 2) og 13 grise/sti (gruppe 3). Alle ugehold blev indsat kontinuerligt i samme staldrum. Smågrisestalden var indrettet med 82 stier fordelt på fire rækker, som var adskilt af inspektionsgange. Alle stier var ens og indrettet som to-klimastier og spaltegulv i 1/3 af arealet samt fast gulv i de øvrige 2/3 af arealet, inklusiv under overdækningen. I hver sti var der en simpel tørfoderautomat, som blev fyldt manuelt. Ved afgang fra smågrisestalden havde grisene en alder af 85 dage. Grisene blev mellemvejet to uger efter indsættelse.

Forbedringstiltag

De gennemførte tiltag i forsøgsgruppen (gruppe 3) er sammenfattet i tabel 1. Baggrunden for de enkelte tiltag er uddybet i appendiks 1. Foderets sammensætning samt beskrivelse af de anvendte råvarer og tilsætningsstoffer kan ses i appendiks 2 og 3.

Analyser

Alle foderblandinger blev analyseret for indhold af energi, råprotein, syrebindingskapacitet, aminosyrer (lysin, methionin, cystin, treonin) samt calcium, fosfor og zink. I gruppe 2 blev foderet analyseret for indhold af Avilamycin, og foderet i gruppe 1 og 3 blev screenet for indhold af antibiotika.

To gange blev der indsendt grise (i alt fire stk.) til bakteriologisk undersøgelse og resistensbestemmelse. Grisene blev undersøgt for forekomst af forskellige pathogener (E.coli, Salmonella, Brachyspira).

Registreringer

I afprøvningsperioden blev grisenes tilvækst, foderoptagelse, sygdomsbehandlinger og dødelighed registreret.

Produktionsværdi

Ud fra de foretagne registreringer blev produktionsværdien beregnet som: (kg tilvækst × kr. pr. kg tilvækst) ÷ (antal analyserede FEs × kr. pr. FEs). Tilvækstværdien (6,03 kr. pr. kg tilvækst) blev beregnet dels på basis af den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningen og dels på basis af den gennemsnitlige notering i de seneste 5 år (1. september 1996 - 1. september 2001) for 7 kg’s grise (229 kr. pr. gris, ± 7,41 kr. pr. kg) samt 30 kg’s grise (363 kr. pr. gris, ±4,97 kr. pr. kg). De anvendte priser på foder er gennemsnit af de seneste 5 år (1. september 1996 - 1. september 2001), fravænningsfoder: 2,19 kr. pr. FEs og smågrisefoder: 1,51 kr. pr. FEs.

Statistisk analyse

Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter med vægt ved indsættelse som covariabel. I modellen indgik følgende klassevariable: hold og gruppe. Diarrébehandlinger blev analyseret som sekundær parameter ved samme model. Data blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau korrigeret for tre parvise sammenligninger (alle grupper med hinanden) ved en Bonferroni t-test. Resultaterne er vist som korrigerede gennemsnit for hver gruppe.

[PageBreak]

Resultater og diskussion

Foderanalyser

Alle analyseresultater fremgår af appendiks 4. Analyserne af foderet stemte i alle grupper godt overens med det garanterede/beregnede indhold. Dog med følgende afvigelser:

Blanding 1 (4-6 ugers alder):
Syrebindingskapaciteten var, imod forventning, ikke ens i gruppe 1 og 2 (samme foder ± vækstfremmer), men markant lavest i gruppe 1. Ligeledes, imod forventning, var værdien for gruppe 3 højest, til trods for, at foderet var tilsat 2 pct. sorbinsyre og foderkridt var erstattet af calcium-formiat. I gruppe 2 var indholdet af energi 5 FEs lavere end deklareret. I gruppe 3 var indholdet af lysin cirka 10 pct. lavere end deklareret (én analyse), hvilket muligvis har påvirket produktionsresultaterne negativt. Indholdet af zink i gruppe 3 var marginalt højere (299 mg/kg) end det tilladte maksimumindhold (250 mg/kg), hvilket dog næppe har haft indflydelse på produktionsresultaterne.

Blanding 2 (6-9 ugers alder):
Intet at bemærke.

Blanding 3 (9-12 ugers alder):
I gruppe 1 og 3 var indholdet af lysin 9 pct. lavere end deklareret (tre analyser). Øvrige aminosyrer var ikke deklareret, men det analyserede indhold af disse var 4-16 pct. lavere i foderet til gruppe 1 og 3 end foderet til gruppe 2 (samme foderblanding + vækstfremmer). Disse forhold har antagelig forringet produktionsresultaterne i gruppe 1 og 3.

Sygdomsforhold

I gennemsnit blev 1,2 pct. udtaget på grund af sygdom, og dødeligheden var på 2,9 pct. i afprøvningsperioden. Der var ikke forskel grupperne imellem. Ved den bakteriologiske undersøgelse blev der påvist E.coli, type O149 (1 gris) samt Brachyspira pilosicoli (1 gris).

De påviste pathogener har formodentlig bidraget til sygdomsproblemerne i besætningen.

Behandlingsfrekvensen for diarré fremgår af tabel 2. Værdierne er beregnet som antal behandlingsdage i procent af antal grise (på stiniveau).


Tabel 2.

Behandlingsfrekvens for diarré

Gruppe

1
Som hidtil

2
Som hidtil + vækstfremmer

3
Mange tiltag

Behandlingsfrekvens (diarré), pct.

-   4-6 uger:
-   6-12 uger:
-   Hele perioden:

0,5
1,6
2,1a 

0,5
0,4
0,8b 

0,5
1,5
1,9a 

a, b

Værdier med forskelligt bogstav er statistisk sikker forskellige (p<0,05). Der er kun foretaget en statistisk analyse for ”Hele perioden”. Forskellen skal være minimum 0,7 behandlingsdage, for at der er tale om en statistisk sikker forskel (p<0,05).


Af tabel 2 ses, at grisene, som fik vækstfremmer i foderet, totalt set havde statistisk sikkert færre behandlinger for diarré end de øvrige grupper. Forskellen skyldtes et markant lavere behandlingsniveau i perioden 6-12 uger hos grisene, som fik vækstfremmer (gruppe 2).

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 3.

Produktionsresultaterne viste, at grisene i gruppe 2, som fik en vækstfremmer i foderet, klarede sig markant bedst. Dog var niveauet for daglig tilvækst stadig lavt sammenlignet med landsgennemsnittet (cirka 60 g/dag lavere). Det vil sige, at brug af en vækstfremmer i sig selv ikke var nok til at afhjælpe besætningens problem med lav tilvækst. Gruppe 1 og gruppe 3 var på samme niveau. De første to uger efter fravænning var foderoptagelsen højest i gruppe 3 (+ 30 pct.). Foderspildet ved tildeling af opblødt foder har dog sandsynligvis udgjort en væsentlig andel, idet tilvæksten ikke var tilsvarende forbedret i samme periode.


Tabel 3.

Produktionsresultater

Gruppe

1
Som hidtil

2
Som hidtil + vækstfremmer

3
Mange tiltag

Antal hold

26

26

26

Antal grise indsat

400

415

338

4-6 uger

Daglig foderoptagelse, FEs

Daglig tilvækst, g

FEs pr. kg tilvækst

0,18

76

3,44 *)

0,18

97

2,04

0,24

83

3,10

6-12 uger

 

 

 

Daglig foderoptagelse, FEs

Daglig tilvækst, g

FEs pr. kg tilvækst

0,76

378

2,01

0,83

439

1,91

0,76

387

2,00

4-12 uger (hele perioden)

Daglig foderoptagelse, FEs

Daglig tilvækst, g

FEs pr. kg tilvækst

Alder ved 30 kg, dage

0,61

304

2,04

94

0,67

355

1,91

88

0,64

313

2,05

94

*)

Foderudnyttelsen (4-6 uger) for kontrolholdet angivet i tabellen er højere end det tal, der kan beregnes direkte ud fra den gennemsnitlige daglige tilvækst og foderoptagelse. Dette skyldes, at der i dette forsøg var store udsving i foderudnyttelsen fra sti til sti. Enkelte stier havde en daglig tilvækst på mellem 10 og 20 g på trods af en normal foderoptagelse, hvilket resulterede i en ekstrem dårlig foderudnyttelse i disse stier. Ved den statistiske analyse beregnes foderudnyttelsen som gennemsnit af resultatet for hver forsøgsenhed (sti), og ikke ud fra hele gruppens (alle stiers) gennemsnitlige resultat. Dette betyder, at udsving i produktionsresultaterne imellem stierne (i samme gruppe) i højere grad påvirker den beregnede værdi (specielt foderudnyttelsen).


Flokstørrelsen i gruppe 1 og 2 blev reduceret fra 16 til 13 grise fem uger efter fravænning. Uheldigvis blev dette gjort ved systematisk at udtage de tre mindste grise, frem for at udvælge tre grise ved lodtrækning. Denne systematiske frasortering af de mindste og mest utrivelige grise har antagelig medført et kunstigt ”løft” af produktionsresultaterne i gruppe 1 og 2 i den sidste del af afprøvningsperioden (6-12 ugers alder). Produktionsresultaterne for de første 14 dage er dog fuldt sammenlignelige grupperne imellem, og her opnåede den optimerede drift i gruppe 3 ikke som forventet et produktionsresultat på niveau (eller bedre) end gruppe 2 - det var derimod statistisk sikkert ringere. Størstedelen af behandlinger for diarré blev i alle tre grupper foretaget indenfor de første fem uger efter fravænning. Det vil sige, at udvejningen af grise i gruppe 1 og 2 efter fem uger således ikke har påvirket sundheden og dermed antallet af behandlinger i gruppe 1 og 2. Konklusionen er derfor, at grisene, som fik vækstfremmer i foderet (gruppe 2), havde den markant bedste sundhed af de tre grupper.

De gennemførte forbedringer omkring klimastyring, vask og ekstra varmetilsætning (se tabel 1, under h) kom ikke kun forsøgsgrisene til gode, men også grisene i gruppe 1 og 2. Det skyldtes selvfølgelig, at alle tre grupper befandt i samme staldrum. Dette har givet grisene i gruppe 1 og 2 bedre forhold - og muligvis bedre trivsel - end de ellers ville have haft. En del af årsagen til den store forskel mellem gruppe 2 og 3 kan skyldes dette forhold.

Omkostningerne ved nogle af de gennemførte forbedringer kan i nogle tilfælde være svære at opgøre præcist. Engangsinvesteringer, manglende vedligehold af eksisterende udstyr, samt ekstra arbejde er svære at generalisere og overføre til andre besætninger. Andre omkostninger er derimod mere konkrete: En reduktion i flokstørrelsen fra 16 til 13 grise/sti (=19 pct. lavere belægning) vil reducere dækningsbidraget tilsvarende, hvilket ved den aktuelle notering (august 2001) svarer til cirka 13 kr. pr. produceret smågris. Tilsætning af vækstfremmeren Avilamycin gjorde, at foderet i gruppe 2 var 11 kr./hkg dyrere end i gruppe 1 (uden vækstfremmer). Foderet i gruppe 3 (optimeret drift) tog udgangspunkt i en kommerciel skåneblanding (FUT-1 og FUT-2 fra Axel Toft), som blev forsøgt forbedret ved hjælp af en række tilsætningsstoffer. Startfoderet i gruppe 3 var således 133 kr./hkg dyrere og slutfoderet 65 kr./hkg dyrere end de tilsvarende foderblandinger i gruppe 1. Endvidere har en klimatekniker gennemgået ventilationsanlæg to gange (før og efter optimeringstiltag) - til en pris af 4.500 kr. pr. besøg. Tildeling af kartoffelmel (på gulv) medførte en omkostning på cirka 1,35 kr./gris.

Produktionsværdien fremgår af tabel 4. Prisen for de gennemførte forbedringer af foder, pasning, stindretning etc. (jf. tabel 1) i forsøgsgruppen (gruppe 3) er ikke medtaget i beregningen. Ligeledes er omkostninger til medicinsk behandling og døde grise i de enkelte grupper ikke medtaget i beregningen.


Tabel 4.

Produktionsværdi (hele perioden)

Gruppe

1
Som hidtil

2
Som hidtil + vækstfremmer

3
Mange tiltag

Produktionsværdi ved 5-års priser ¹):

Kr./gris
Indeks

55,4a
100

69,1b
125

52,4a
95

¹)

Ved sammenligning mellem grupperne skal der være en forskel på minimum 7,0 kr./gris (=13  indekspoint), for  at der er tale om en statistisk sikker forskel (p<0,05). Værdierne med forskellig bogstav (a, b) er statistik sikkert forskellig.


Af tabel 4 fremgår, at grisene som fik vækstfremmer i foderet (gruppe 2) havde en markant højere produktionsværdi i forhold til de øvrige grupper. Det utilfredsstillende resultat i gruppe 3 var (som nævnt) delvist betinget af to forhold: 1) at de mindste grise i gruppe 1 og 2 blev vejet ud af forsøg efter fem uger; 2) at de generelle forbedringer (jf. tabel 1,h) også kom grisene i gruppe 1 og 2 til gode.


Konklusion

Samlet viste afprøvningen, at de gennemførte forbedringer i gruppe 3 (mange tiltag) ikke gav den ønskede forbedring af grisenes sundhedstilstand eller produktionsresultater. Tilsætning af en vækstfremmer i foderet forbedrede i den aktuelle afprøvning både grisenes produktionsresultater og sundhed markant.

Virkningen af optimeret drift (mange forbedringstiltag) til forbedring af sundhed og produktionsresultater hos smågrise afprøves i tilsammen ni besætninger - den aktuelle afprøvning er nummer tre i rækken. De to foregående afprøvninger [11, 12] viste, at produktiviteten ved optimeret drift var forringet sammenlignet med de grise, som fik vækstfremmer i foderet. Sundheden var i et tilfælde dårligere ved optimeret drift og i ét tilfælde på samme niveau som ved brug af en vækstfremmer. Når alle afprøvninger er gennemført vil de opnåede resultater ligeledes blive afrapporteret i samlet form.


Referencer

1.

Virkning af stop for brug af vækstfremmere til smågrise. Notat nr. 0023, Landsudvalget for Svin.

2.

Larsen,P.B & M.Andreasen, 2000. Sundhed og antibiotikaforbrug i relation til vækstfremmerophøret. Danmarks JordbrugsForskning, Intern rapport nr. 16, November 2000, side 4-6

3.

DANMAP 2000. Statens Veterinære Serumlaboratorium

4.

Firmaprodukter og foder til smågrise - Igalac, FUT, og Bokashi F. Meddelelse nr. 433, Landsudvalget for Svin.

5.

Calciumformiat og sorbinsyre til smågrise. Meddelelse nr. 445, Landsudvalget for Svin.

6.

Firmaprodukter til smågrise  Maxus G, Selacid, Acid Lac Dry, New*add og Crina HC-697. Meddelelse nr. 384, Landsudvalget for Svin.

7.

Produkter til smågrise: kombinationen af mælkesyre og myresyre og benzoesyre. Meddelelse nr. 490, Landsudvalget for Svin,

8.

Restriktiv fodring til forebyggelse af fravænningsdiarré og dødsfald forårsaget af E.coli. Meddelelse nr. 460, Landsudvalget for Svin.

9.

Opblødt foder eller tørfoder de første 14 dage efter fravænning. Meddelelse nr. 236, Landsudvalget for Svin.

10.

Firmaprodukter til smågrise - Maxus G, Probicid, bio*pro, Calcium-formiat og Bolifor FA2000. Meddelelse nr. 396, Landsudvalget for Svin.

11.

Problemløsning efter ophør med brug af vækstfremmer til smågrise (1) - formi LHS som erstatning for avilamycin. Meddelelse nr. 504, Landsudvalget for Svin.

12.

Problemløsning efter ophør med brug af vækstfremmer til smågrise (2) - optimeret drift (mange tiltag på en gang). Meddelelse nr. 507, Landsudvalget for Svin.


Deltagere: Landbrugstekniker Peter Nøddebo Hansen, Landsudvalget for Svin.

Afprøvning nr.: 605

[PageBreak]

Appendiks 1

Baggrund for forbedringstiltag (angivet i tabel 1) gennemført i gruppe 3 (optimeret drift):

 

a) Foder

I hver gruppe blev der tildelt tre foderblandinger i smågriseperioden. I gruppe 1 og 2 var foderet identisk bortset fra, at der i gruppe 2 var tilsat en vækstfremmer (se appendiks 2).

I gruppe 3 tildeltes ”FUT-1” og ”FUT-2” (fra Axel Toft), som de to første foderblandinger - den tredje foderblanding (”Lysex Acid UK”) var identisk med den sidste foderblanding i gruppe 1. Kombinationen af de to FUT-blandinger har i en tidligere afprøvning [4] vist en diarréhæmmende virkning. ”FUT-1” blev desuden tilsat 0,6 pct. calcium-formiat (som erstatning for foderkridt), 2,0 pct. sorbinsyre, 0,2 pct. New*add samt 2,0 pct. kartoffelmel. Calcium-formiat og sorbinsyre har i tidligere afprøvninger vist at kunne forbedre produktionsresultaterne hos smågrise [5, 10]. New*add gav i en tidligere afprøvning tendens til færre diarrébehandlinger, når det blev tilsat smågrisefoder fra 7-30 kg [6]. New*add blev i den aktuelle afprøvning tilsat i en højere dosering (0,20 pct.) end i den tidligere afprøvning (0,05 pct.). Der er ikke lavet forsøg med kartoffelmel til smågrise, der dokumenterer om det virker. Produktet blev dog medtaget i afprøvningen som et ”staldtips”, fordi det anvendes i mange besætninger både iblandet foderet, men også som strøelse i stien - efter sigende med en diarréhæmmende effekt. I ”FUT-2” blev sorbinsyren erstattet med 0,7 pct. mælkesyre + 0,7 pct. myresyre - kombinationen af myre- og mælkesyre har vist god effekt i en tidligere afprøvning med smågrise [7]. Calcium-formiat erstattede fortsat foderkridt og indholdet af kartoffelmel blev reduceret til 1 pct.

FUT-blandingerne blev produceret hos Axel Toft, og alle øvrige foderblandinger hos DLG. ”FUT-1” blev tildelt som melfoder - alle øvrige foderblandinger blev tildelt som pelleteret foder. Foderets sammensætning og en beskrivelse af de anvendte tilsætningsstoffer er vist i appendiks 2 og 3.

b) Foderstrategi

I gruppe 1 og 2 blev grisene fodret efter tilnærmet ædelyst i en simpel tørfoderautomat (ædt op én gang dagligt). Efter 11 dage ændredes fodringen til ren ad libitum og et gradvist skift til slutblandingen (over tre dage) blev gennemført ved at øge andelen af slutfoder i den tildelte fodermængde.

I gruppe 3 blev grisene fodret restriktivt med opblødt foder (2 dele vand + 1 del foder) i flytbare langtrug med en ædeplads til alle grise på samme tid. Foderet blev ædt op indenfor 1 time og tildelt fire gange dagligt de første 11 dage efter fravænning. Skiftet til slutblandingen foregik over en længere periode (syv dage) - samtidig ændredes også fodertildelingen gradvist fra restriktiv til ad libitum og fra opblødt til tørfoder. På dag 19 efter fravænning blev det flytbare langtrug fjernet fra stien. I den resterende periode blev grisene i alle tre grupper fodret efter ædelyst, og alle grise havde adgang til foder og vand hele døgnet. Brug af restriktiv fodring har i en tidligere afprøvning vist at kunne reducere forekomsten af diarré [8], ligesom tildeling af opblødt foder har vist at kunne øge foderoptagelse og tilvækst samt muligvis reducere dødeligheden efter fravænning [9].

c) Vandtildeling

I gruppe 1 og 2 blev der tildelt ekstra vand tilsat E-vitamin i rundtrug én gang dagligt de første syv dage.

I gruppe 3 fik grisene ekstra vand mellem hver udfodring (i langtrug) de første 10 dage. I samme periode blev der en gang dagligt tildelt mælkeerstatning. Ved udbrud af diarré tildeltes en elektrolyt-opløsning i langtruget.

d) Staldforhold

I gruppe 3 blev de eksisterende overdækninger (løst liggende spånplade) forbedret. Overdækningen blev fastmonteret med hængsler (opklappelig), tætnet langs kanterne (for at undgå skorstenseffekt) og forsynet med en nedadbukket forkant (10 cm) for at holde på varmen og skabe en overtemperatur under overdækningen. I de samme stier blev der etableret et aftageligt halmbræt (1 x 4 tommer), som skulle forhindre træk langs gulvet. Halmbrættet blev fjernet cirka fire uger efter indsættelse.

e) Nærmiljø

I stier med grise fra gruppe 3 blev der efter indsættelse tildelt ekstra halm (første 14 dage) samt  kartoffelmel på gulvet under overdækningen to gange dagligt samt ved forekomst af fugt i stien (i hele afprøvningsperioden).

f) Hygiejne

Efter vask blev stierne i gruppe 3 desinficeret med kalk-mælk, som blev sprøjtet  på stibund og stiskillevægge. Kalkmælken blev fremstillet af 1,5 kg læsket kalk opløst i 10 liter vand. For at minimere risikoen for smitte via gødningskontakt blev der skiftet fodtøj, hver gang stierne i gruppe 3 blev betrådt (ét sæt fodtøj pr. sti). I gruppe 1 og 2 anvendtes som hidtil kun ét sæt fodtøj på tværs af alle stier og ugehold. 

g) Belægningsgrad og flokstørrelse

I gruppe 1 og 2 fulgtes besætningens almindelige praksis – fem uger efter fravænning blev flokstørrelsen reduceret fra 16 grise/sti (=0,26 kvm/gris) til 13 grise/sti (=0,33 kvm/gris) ved at udtage de tre mindste grise fra hver sti.

I gruppe 3 blev der fra start kun indsat 13 grise/sti, og der blev ikke udvejet grise systematisk i løbet af afprøvningsperioden.

h) Generelle forbedringer

De generelle forbedringer nævnt i det følgende kom alle tre grupper til gode:

  • Ventilationsanlæg og varmestyring blev forsøgt optimeret:
    • Tilfredsstillende tætning af staldrummet for at undgå forkert luftindtag blev ikke opnået i afprøvningsperioden.
    • Justerbar vindafskærmning monteret på udvendig væg (foran luftindtag).
    • Termostat-regulering af gulvvarme for hver række og varmecirkulation koblet til ventilationsstyringen.
  • Fremgangsmåden ved vask af stier blev forsøgt forbedret. For at mindske spredning af fugt og gødning (sygdomssmitte) til nabostier med grise blev følgende sat i værk:
    • Længere iblødsætningsperiode.
    • Opsætning af vaskegardin.
    • Reduceret vasketryk.

Appendiks 2

Sammensætning af foderblanding 1 (4-6 ugers alder)

Gruppe 1
Som hidtil

Gruppe 2
Som hidtil+ vækstfremmer

Gruppe 3
Mange tiltag

Grisette Acid UK (DLG)

Grisette Acid UK (DLG)
+ 40 mg/kg Avilamycin

”FUT-1” (Axel Toft)
+ 0,6% Ca-formiat
+ 2,0% Sorbinsyre
+ 0,2% new*add
+ 2,0%
Kartoffelmel

Korn*)

Produkter af fisk

Produkter og biprod. af olieholdige frø

Mælkeprodukter

Olie og fedtstoffer

Mineralstoffer

Produkter og biprod. af sukkerproduktion

L-lysin, HCl 60%

Konserveringsstof **)

Forblanding***)

DL-Methionin 40%, kridt 60%

L-Treonin 50%, hvedeklid 50%

L-Tryptofan 40%, hvedeklid 60%

Som gruppe 1
+ 40 mg/kg Avilamycin

37,59% Bygklid, fin

17,82% Hvede

15,00% Nøgen Havre

10,00% Protilac

  8,00% Fiskemel, LT

  4,21% Animalsk fedt

  2,00% Sorbinsyre

  2,00% Kartoffelstivelse

  0,96% Monocalciumfosfat

  0,61% Lysin,HCl

  0,55% Ca-formiat

  0,40% Fodersalt

  0,05% Flavodan

  0,17% L-Treonin

  0,13% DL-Methionin

  0,20% Forblanding

  0,20% new-add

  0,08% Evisol

  0,03% L-Tryptofan

*)

Kontraktavlet Ritmo-hvede med mindst 59% stivelse

**)

Indeholder mælke- og myresyre

***)

Grise-Vit 170 er opblandet i hvedestrømel tilsat antioxidanten Endox, smørsyre samt smags- og aromastoffer og tilfører blandingen de under garantien anførte mængder tilsætningsstoffer.

Sammensætning af foderblanding 2 (6-9 ugers alder)

Gruppe 1
Som hidtil

Gruppe 2
Som hidtil+ vækstfremmer

Gruppe 3
Mange tiltag

Start Acid UK (DLG)

Start Acid UK
(DLG)

+ 40 mg/kg Avilamycin

”FUT-2” (Axel Toft)
+ 0,7% Ca-formiat
+ 0,7% Mælkesyre
+ 0,7% Myresyre
+ 0,2% new*add
+ 1,0% Kartoffelmel

Korn

Produkter og biprod. af olieholdige frø

Olie og fedtstoffer

Mineralstoffer

Produkter af fisk

Produkter og biprod. af sukkerproduktion

Organiske syrer

L-lysin, HCl

Forblanding*

L-Treonin 50%, hvedeklid 50%

DL-Methionin

Som gruppe 1
+ 40 mg/kg Avilamycin

59,28% Bygklid, fin

10,00% Hvede

10,00% Sojaskrå

  5,00% Byg

  5,00% Fiskemel, Special A

  1,89% Bygklid, grov

  1,59% Animalsk fedt

  1,13% Monocalciumfosfat

  1,00% Melasse, sukkerroe

  1,00% Kartoffelstivelse

  0,75% Ca-formiat

  0,70% Myresyre

  0,70% Mælkesyre

  0,52% Lysin-99,HCl

  0,40% Fodersalt

  0,40% Bindemiddel

  0,20% Forblanding

  0,20% new-add

  0,13% L-Treonin-99

  0,08% DL-Methionin-99

  0,02% Flavodan

  0,01% L-Tryptofan

*)

Grise-Vit 150/151/156 er opblandet i hvedestrømel tilsat antioxidanten Endox samt smags- og aromastoffer og tilfører blandingen de under garantien anførte mængder tilsætningsstoffer.

Sammensætning af foderblanding 3 (9-12 ugers alder)

Gruppe 1
Som hidtil

Gruppe 2
Som hidtil+ vækstfremmer

Gruppe 3
Mange tiltag

Lysex Acid UK (DLG)

Lysex Acid UK (DLG)

+ 40 mg/kg Avilamycin

Som gruppe 1

Korn

Produkter og biprod. af olieholdige frø

Olie og fedtstoffer

Produkter og biprod. Af sukkerproduktion

Mineralstoffer

Produkter af fisk

Bact-a-cid **)

Forblanding*

L-lysin, HCl

L-Treonin 50%, hvedeklid 50%

DL-Methionin

Som gruppe 1

+ 40 mg/kg Avilamycin

 

*)

Grise-Vit 530/536 er opblandet i hvedestrømel tilsat antioxidanten Endox opblandet i hvedestrømel samt 20% calciumcarbonat (kridt) og tilfører blandingen de under garantien anførte mængder tilsætningsstoffer.

**)

De organiske syrer er en kombination af: myresyre, ammoniumformiat, propionsyre og ammoniumpropionat.


[PageBreak]

Appendiks 3

Produktbeskrivelse angivet på baggrund af oplysninger fra leverandøren:

Gruppe 2

Produktnavn:

Maxus G

Leverandør:

Elanco

Toravej 4

DK-2400 København NV, Tlf.: 38 16 86 76

Indhold:

Avilamycin

Pris:

11,00 kr./hkg foder ved en dosering på 40 mg/kg (inkl. vækstfremmerafgift på 5 kr./hkg foder)

Gruppe 3

Produktnavn:

Sorbinsyre

Leverandør:

Brenntag Nordic

Smedeland 20 B

DK-2600 Glostrup,  Tlf: 43 29 28 88

Indhold:

Sorbinsyre er et hvidt pulver indeholdende sorbinsyre (2,4-hexadiensyre) i ren vare.

Pris:

37 kr./kg af produktet svarende til 74 kr./hkg foder ved en dosering på 2,0 pct.


Produktnavn:

Calcium-formiat

Leverandør:

Brenntag Nordic

Smedeland 20 B

DK – 2600 Glostrup,  Tlf: 43 29 28 88 / Fax: 43 43 33 55

Indhold:

En krystallisk forbindelse med neutralt pH (7,3-7,5), der indeholder 70 pct. myresyre og 30,5 pct. calcium. Doseres med 12,5 kg pr. ton foder. Da produktet indeholder 30 pct. calcium, skal tilsætning af calcium fra andre kilder reduceres tilsvarende.

Pris:

3 kr. pr. kg af produktet svarende til 1,80 kr./hkg foder ved en iblanding på 0,6 pct.


Produktnavn:

Mælkesyre + Myresyre

Leverandør:

Brenntag Nordic

Smedeland 20 B

DK-2600 Glostrup,  Tlf: 43 29 28 88

Indhold:

Mælkesyre:

Lafeed 80 er en 80% mælkesyre (CH3CHOHCOOH). Produktet er flydende med en densitet på 1,20-1,30g/ml. Indholdet af mælkesyre på den naturlige (L+) form er minimum 95%. pKa værdien for mælkesyre er 3,86.

Myresyre:

Myresyre 85% er en 85 pct. syre, der er farveløs og har en skarp lugt. Produktet er flydende. pKa værdien er 3,75 og densiteten er 1,19g/ml.

Pris:

7,25 kr./kg mælkesyre og 4,65 kr./kg myresyre svarende til 8,33 kr./hkg foder ved en dosering på 0,7 pct. mælkesyre + 0,7 pct. myresyre.


Produktnavn:

New*add

Leverandør:

den lokale andel

Viborgvej 128

Postboks 1267

DK-8210 Århus V,  Tlf.: 86 15 12 00

Indhold:

Planteekstrakt i pulverform.

Pris:

80 kr. pr. kg af produktet. Svarende til 16,00 kr./hkg foder ved den anvendte dosering på 0,2 pct.


Produktnavn:

Kartoffelmel

Leverandør:

Alle foderstoffirmaer

Indhold:

Kartoffelstivelse

Pris:

Cirka 6 kr. pr. kg af produktet. Svarende til 12,00 kr./hkg startfoder (2,0 pct.) og 6,00 kr./hkg slutfoder (1,0 pct.) ved de anvendte doseringer.

Brug af kartoffelmel som strøelse var omkostningen cirka 1,35 kr./gris ved den anvendte dosering på cirka 0,05 kg/dag/13 grise i 8,5 uger.


Appendiks 4

Blanding 1 (4-6 ugers alder) indhold af næringsstoffer

 

Gruppe 1
Som hidtil

Gruppe 2
Som hidtil+ vækstfremmer

Gruppe 3
Mange tiltag

Foder

Grisette Acid UK
 (DLG)

 

Grisette Acid UK (DLG)

+ 40 mg/kg Avilamycin

 

"FUT-1"(Axel Toft)

+ 0,6% Ca-formiat

+ 2,0% Sorbinsyre

+ 0,2% new*add

+ 2,0% Kartoffelmel

Beregnet / Analyseret ¹)

Ber.

Anal.

Ber.

Anal.

Ber.

Anal.

FEs pr. 100 kg ²)

120

120

120

115

120

121

Råprotein, pct. ²)

19,4

19,4

19,4

19,1

18,0

17,4

Råfedt, pct. ²)

7,5

7,5

7,5

6,3

7,4

7,4

Lysin, g/kg

14,2

13,2

14,2

13,4

14,5

13,1

Methionin, g/kg

-

4,1

-

4,0

4,5

4,2

Methionin+cystin, g/kg

-

7,4

-

6,9

6,9

6,8

Treonin, g/kg

-

7,8

-

8,1

-

7,5

Calcium, g/kg

-

7,6

-

9,2

7,8

9,2

Total-fosfor, g/kg

7,1

7,9

7,1

7,9

6,5

5,1

Zink, g/kg

-

216

-

223

200

299

 

Syrebindingskapacitet, meq syre/kg tørstof

-

561

-

623

-

658

Avilamycin, mg/kg (kun gr. 2)

-

-

40

42

-

-

Screening for antibiotika (gr. 1 & 3)

Neg.

Neg.

-

-

Neg.

Neg.

¹) Alle resultater er angivet på basis af en analyse, hvis ikke andet er oplyst.
²) Gennemsnit af henholdsvis fire analyser (gr. 1 & 2) og ti analyser (gr. 3).

Blanding 2 (6-9 ugers alder) indhold af næringsstoffer


 

Gruppe 1
Som hidtil

Gruppe 2
Som hidtil
+ vækstfremmer

Gruppe 3
Mange tiltag

Foder

Start Acid UK
(DLG)

Start Acid UK (DLG)

+ 40 mg/kg Avilamycin

"UT-2"(Axel Toft)

+ 0,7% Ca-formiat

+ 0,7% Mælkesyre

+ 0,7% Myresyre

+ 0,2% new*add

+ 1,0% Kartoffelmel

Beregnet / Analyseret ¹)

Ber.

Anal.

Ber.

Anal.

Ber.

Anal.

FEs pr. 100 kg ²)

115

115

115

115

113

111

Råprotein, pct. ²)

18,0

17,3

18,0

17,1

17,7

17,5

Råfedt, pct. ²)

6,6

6,3

6,6

6,0

4,8

6,3

Lysin, g/kg

12,5

12,0

12,5

11,6

12,4

12,4

Methionin, g/kg

-

3,5

-

3,5

3,9

3,7

Methionin+cystin, g/kg

-

6,4

-

6,5

6,9

6,6

Treonin, g/kg

-

7,2

-

7,2

-

7,3

Calcium, g/kg

-

8,9

-

8,5

7,5

7,9

Total-fosfor, g/kg

7,3

7,6

7,3

6,3

6,6

6,8

Zink, g/kg

-

202

-

189

220

243

 

Syrebindingskapacitet, meq syre/kg tørstof

-

654

-

668

-

552

Avilamycin, mg/kg (kun gr. 2)

-

-

40

40

-

-

Screening for antibiotika (gr. 1 & 3)

Neg.

Neg.

-

-

Neg.

Neg.

¹) Resultater er angivet på basis af henholdsvis tre analyser (gr. 1&2) og to analyser gr. 3),
    hvis ikke andet er oplyst.
²) Gennemsnit af seks analyser.


Blanding 3 (9-12 ugers alder) indhold af næringsstoffer

 

Gruppe 1
Som hidtil

Gruppe 2
Som hidtil+ vækstfremmer

Gruppe 3
Mange tiltag

Foder

Lysex Acid UK
(DLG)

Lysex Acid UK (DLG)

+ 40 mg/kg Avilamycin

Som gruppe 1

Beregnet / Analyseret ¹)

Ber.

Anal.

Ber.

Anal.

 

FEs pr. 100 kg ²)

114

112

114

114

 

Råprotein, pct. ²)

17,0

15,8

17,0

17,0

 

Råfedt, pct. ²)

5,7

5,6

5,7

6,4

 

Lysin, g/kg

10,3

9,4

10,3

11,2

 

Methionin, g/kg

-

3,0

-

3,5

 

Methionin+cystin, g/kg

-

5,9

-

6,3

 

Treonin, g/kg

-

6,8

-

7,7

 

Calcium, g/kg

-

8,5

-

10,1

 

Total-fosfor, g/kg

6,3

6,3

6,3

7,5

 

Zink, g/kg

-

125

-

131

 

 

Avilamycin, mg/kg (kun gr. 2)

-

-

40

33

 

Screening for antibiotika (gr. 1 & 3)

Neg.

Neg.

-

i.a.

 


Institution: Landsudvalget for Svin, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning

Forfatter: Jes Callesen

Udgivet: 10. januar 2002

Dyregruppe: Smågrise

Fagområde: Ernæring