Problemløsning efter ophør med brug af vækstfremmer til smågrise (3) - optimeret drift (mange tiltag på én gang)

Den ophørte brug af vækstfremmere  til smågrise har i mange besætninger medført forringede produktionsresultater [1] samt øget forekomst af behandlingskrævende diarréer [2]. Således viser den seneste opgørelse af medicinforbruget - for første gang i fem år - en stigning på 30 pct. i forbrug af antibiotika til behandling af syge dyr (2000 i forhold til 1999) [3]. Stigningen skyldes med stor sandsynlighed ophør med brug af vækstfremmere til smågrise.

Akutte sygdomsproblemer skal behandles med antibiotika, men på sigt er systematisk og vedvarende brug af antibiotika uholdbart. Der er derfor behov for alternative løsninger og tiltag, som dels forhindrer, at grisene bliver syge (diarré) og dels sikrer den højest mulige produktivitet.

Formålet med afprøvningen var at se, om sundhed og produktivitet kan forbedres via en optimering af driften på flere områder. Effekten måltes primært på daglig tilvækst og foderoptagelse. Sekundært måltes dødelighed og antal diarrébehandlinger.

Besætningsbeskrivelse

Afprøvningen blev gennemført i en  MS smågrisebesætning (uden PRRS og Ap-6)  med indkøb af cirka 180 smågrise (6-7 kg) om ugen. Efter 8-9 uger blev grisene flyttet til en anden lokalitet.

Besætningen blev udvalgt, fordi der efter ophør med brug af vækstfremmer (olaquindox) til

smågrisene (juni 1999) var problemer i form af:

• Lavere tilvækst (E-kontrol).
• Større spredning i afgangsvægten (ifølge besætningsejeren).
• Tiltagende behov for forebyggende/strategisk medicinering på grund af diarré. Diarréudbrud forekom typisk 4-5 dage efter fravænning samt ved skift til foderblanding 2 (dag 10 efter fravænning). Dødeligheden efter fravænning var lav (under 1 pct.) antagelig på grund af medicineringen (ifølge besætningsejeren).

Grupper

Der indgik tre grupper i afprøvningen (se tabel 1).

Indsættelse

Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse og afslutning var henholdsvis 6,5 kg og 26,3 kg. Ved fravænning (ved 26 dage) blev grisene fordelt tilfældigt i tre grupper, så disse var ens med hensyn til gennemsnitlig indsættelsesvægt. Der blev indsat henholdsvis 16 grise/sti (gruppe 1 og 2) og 13 grise/sti (gruppe 3). Alle ugehold blev indsat kontinuerligt i samme staldrum. Smågrisestalden var indrettet med 82 stier fordelt på fire rækker, som var adskilt af inspektionsgange. Alle stier var ens og indrettet som to-klimastier og spaltegulv i 1/3 af arealet samt fast gulv i de øvrige 2/3 af arealet, inklusiv under overdækningen. I hver sti var der en simpel tørfoderautomat, som blev fyldt manuelt. Ved afgang fra smågrisestalden havde grisene en alder af 85 dage. Grisene blev mellemvejet to uger efter indsættelse.

Forbedringstiltag

De gennemførte tiltag i forsøgsgruppen (gruppe 3) er sammenfattet i tabel 1. Baggrunden for de enkelte tiltag er uddybet i appendiks 1. Foderets sammensætning samt beskrivelse af de anvendte råvarer og tilsætningsstoffer kan ses i appendiks 2 og 3.

Analyser

Alle foderblandinger blev analyseret for indhold af energi, råprotein, syrebindingskapacitet, aminosyrer (lysin, methionin, cystin, treonin) samt calcium, fosfor og zink. I gruppe 2 blev foderet analyseret for indhold af Avilamycin, og foderet i gruppe 1 og 3 blev screenet for indhold af antibiotika.

To gange blev der indsendt grise (i alt fire stk.) til bakteriologisk undersøgelse og resistensbestemmelse. Grisene blev undersøgt for forekomst af forskellige pathogener (E.coli, Salmonella, Brachyspira).

Registreringer

I afprøvningsperioden blev grisenes tilvækst, foderoptagelse, sygdomsbehandlinger og dødelighed registreret.

Produktionsværdi

Ud fra de foretagne registreringer blev produktionsværdien beregnet som: (kg tilvækst × kr. pr. kg tilvækst) ÷ (antal analyserede FEs × kr. pr. FEs). Tilvækstværdien (6,03 kr. pr. kg tilvækst) blev beregnet dels på basis af den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningen og dels på basis af den gennemsnitlige notering i de seneste 5 år (1. september 1996 - 1. september 2001) for 7 kg’s grise (229 kr. pr. gris, ± 7,41 kr. pr. kg) samt 30 kg’s grise (363 kr. pr. gris, ±4,97 kr. pr. kg). De anvendte priser på foder er gennemsnit af de seneste 5 år (1. september 1996 - 1. september 2001), fravænningsfoder: 2,19 kr. pr. FEs og smågrisefoder: 1,51 kr. pr. FEs.

Statistisk analyse

Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter med vægt ved indsættelse som covariabel. I modellen indgik følgende klassevariable: hold og gruppe. Diarrébehandlinger blev analyseret som sekundær parameter ved samme model. Data blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau korrigeret for tre parvise sammenligninger (alle grupper med hinanden) ved en Bonferroni t-test. Resultaterne er vist som korrigerede gennemsnit for hver gruppe.

Foderanalyser

Alle analyseresultater fremgår af appendiks 4. Analyserne af foderet stemte i alle grupper godt overens med det garanterede/beregnede indhold. Dog med følgende afvigelser:

Blanding 1 (4-6 ugers alder):
Syrebindingskapaciteten var, imod forventning, ikke ens i gruppe 1 og 2 (samme foder ± vækstfremmer), men markant lavest i gruppe 1. Ligeledes, imod forventning, var værdien for gruppe 3 højest, til trods for, at foderet var tilsat 2 pct. sorbinsyre og foderkridt var erstattet af calcium-formiat. I gruppe 2 var indholdet af energi 5 FEs lavere end deklareret. I gruppe 3 var indholdet af lysin cirka 10 pct. lavere end deklareret (én analyse), hvilket muligvis har påvirket produktionsresultaterne negativt. Indholdet af zink i gruppe 3 var marginalt højere (299 mg/kg) end det tilladte maksimumindhold (250 mg/kg), hvilket dog næppe har haft indflydelse på produktionsresultaterne.

Blanding 2 (6-9 ugers alder):
Intet at bemærke.

Blanding 3 (9-12 ugers alder):
I gruppe 1 og 3 var indholdet af lysin 9 pct. lavere end deklareret (tre analyser). Øvrige aminosyrer var ikke deklareret, men det analyserede indhold af disse var 4-16 pct. lavere i foderet til gruppe 1 og 3 end foderet til gruppe 2 (samme foderblanding + vækstfremmer). Disse forhold har antagelig forringet produktionsresultaterne i gruppe 1 og 3.

Sygdomsforhold

I gennemsnit blev 1,2 pct. udtaget på grund af sygdom, og dødeligheden var på 2,9 pct. i afprøvningsperioden. Der var ikke forskel grupperne imellem. Ved den bakteriologiske undersøgelse blev der påvist E.coli, type O149 (1 gris) samt Brachyspira pilosicoli (1 gris).

De påviste pathogener har formodentlig bidraget til sygdomsproblemerne i besætningen.

Behandlingsfrekvensen for diarré fremgår af tabel 2. Værdierne er beregnet som antal behandlingsdage i procent af antal grise (på stiniveau).

Af tabel 2 ses, at grisene, som fik vækstfremmer i foderet, totalt set havde statistisk sikkert færre behandlinger for diarré end de øvrige grupper. Forskellen skyldtes et markant lavere behandlingsniveau i perioden 6-12 uger hos grisene, som fik vækstfremmer (gruppe 2).

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 3.

Produktionsresultaterne viste, at grisene i gruppe 2, som fik en vækstfremmer i foderet, klarede sig markant bedst. Dog var niveauet for daglig tilvækst stadig lavt sammenlignet med landsgennemsnittet (cirka 60 g/dag lavere). Det vil sige, at brug af en vækstfremmer i sig selv ikke var nok til at afhjælpe besætningens problem med lav tilvækst. Gruppe 1 og gruppe 3 var på samme niveau. De første to uger efter fravænning var foderoptagelsen højest i gruppe 3 (+ 30 pct.). Foderspildet ved tildeling af opblødt foder har dog sandsynligvis udgjort en væsentlig andel, idet tilvæksten ikke var tilsvarende forbedret i samme periode.

Flokstørrelsen i gruppe 1 og 2 blev reduceret fra 16 til 13 grise fem uger efter fravænning. Uheldigvis blev dette gjort ved systematisk at udtage de tre mindste grise, frem for at udvælge tre grise ved lodtrækning. Denne systematiske frasortering af de mindste og mest utrivelige grise har antagelig medført et kunstigt ”løft” af produktionsresultaterne i gruppe 1 og 2 i den sidste del af afprøvningsperioden (6-12 ugers alder). Produktionsresultaterne for de første 14 dage er dog fuldt sammenlignelige grupperne imellem, og her opnåede den optimerede drift i gruppe 3 ikke som forventet et produktionsresultat på niveau (eller bedre) end gruppe 2 - det var derimod statistisk sikkert ringere. Størstedelen af behandlinger for diarré blev i alle tre grupper foretaget indenfor de første fem uger efter fravænning. Det vil sige, at udvejningen af grise i gruppe 1 og 2 efter fem uger således ikke har påvirket sundheden og dermed antallet af behandlinger i gruppe 1 og 2. Konklusionen er derfor, at grisene, som fik vækstfremmer i foderet (gruppe 2), havde den markant bedste sundhed af de tre grupper.

De gennemførte forbedringer omkring klimastyring, vask og ekstra varmetilsætning (se tabel 1, under h) kom ikke kun forsøgsgrisene til gode, men også grisene i gruppe 1 og 2. Det skyldtes selvfølgelig, at alle tre grupper befandt i samme staldrum. Dette har givet grisene i gruppe 1 og 2 bedre forhold - og muligvis bedre trivsel - end de ellers ville have haft. En del af årsagen til den store forskel mellem gruppe 2 og 3 kan skyldes dette forhold.

Omkostningerne ved nogle af de gennemførte forbedringer kan i nogle tilfælde være svære at opgøre præcist. Engangsinvesteringer, manglende vedligehold af eksisterende udstyr, samt ekstra arbejde er svære at generalisere og overføre til andre besætninger. Andre omkostninger er derimod mere konkrete: En reduktion i flokstørrelsen fra 16 til 13 grise/sti (=19 pct. lavere belægning) vil reducere dækningsbidraget tilsvarende, hvilket ved den aktuelle notering (august 2001) svarer til cirka 13 kr. pr. produceret smågris. Tilsætning af vækstfremmeren Avilamycin gjorde, at foderet i gruppe 2 var 11 kr./hkg dyrere end i gruppe 1 (uden vækstfremmer). Foderet i gruppe 3 (optimeret drift) tog udgangspunkt i en kommerciel skåneblanding (FUT-1 og FUT-2 fra Axel Toft), som blev forsøgt forbedret ved hjælp af en række tilsætningsstoffer. Startfoderet i gruppe 3 var således 133 kr./hkg dyrere og slutfoderet 65 kr./hkg dyrere end de tilsvarende foderblandinger i gruppe 1. Endvidere har en klimatekniker gennemgået ventilationsanlæg to gange (før og efter optimeringstiltag) - til en pris af 4.500 kr. pr. besøg. Tildeling af kartoffelmel (på gulv) medførte en omkostning på cirka 1,35 kr./gris.

Produktionsværdien fremgår af tabel 4. Prisen for de gennemførte forbedringer af foder, pasning, stindretning etc. (jf. tabel 1) i forsøgsgruppen (gruppe 3) er ikke medtaget i beregningen. Ligeledes er omkostninger til medicinsk behandling og døde grise i de enkelte grupper ikke medtaget i beregningen.

Af tabel 4 fremgår, at grisene som fik vækstfremmer i foderet (gruppe 2) havde en markant højere produktionsværdi i forhold til de øvrige grupper. Det utilfredsstillende resultat i gruppe 3 var (som nævnt) delvist betinget af to forhold: 1) at de mindste grise i gruppe 1 og 2 blev vejet ud af forsøg efter fem uger; 2) at de generelle forbedringer (jf. tabel 1,h) også kom grisene i gruppe 1 og 2 til gode.

Samlet viste afprøvningen, at de gennemførte forbedringer i gruppe 3 (mange tiltag) ikke gav den ønskede forbedring af grisenes sundhedstilstand eller produktionsresultater. Tilsætning af en vækstfremmer i foderet forbedrede i den aktuelle afprøvning både grisenes produktionsresultater og sundhed markant.

Virkningen af optimeret drift (mange forbedringstiltag) til forbedring af sundhed og produktionsresultater hos smågrise afprøves i tilsammen ni besætninger - den aktuelle afprøvning er nummer tre i rækken. De to foregående afprøvninger [11, 12] viste, at produktiviteten ved optimeret drift var forringet sammenlignet med de grise, som fik vækstfremmer i foderet. Sundheden var i et tilfælde dårligere ved optimeret drift og i ét tilfælde på samme niveau som ved brug af en vækstfremmer. Når alle afprøvninger er gennemført vil de opnåede resultater ligeledes blive afrapporteret i samlet form.

Afprøvning nr.: 605

Baggrund for forbedringstiltag (angivet i tabel 1) gennemført i gruppe 3 (optimeret drift):

a) Foder

I hver gruppe blev der tildelt tre foderblandinger i smågriseperioden. I gruppe 1 og 2 var foderet identisk bortset fra, at der i gruppe 2 var tilsat en vækstfremmer (se appendiks 2).

I gruppe 3 tildeltes ”FUT-1” og ”FUT-2” (fra Axel Toft), som de to første foderblandinger - den tredje foderblanding (”Lysex Acid UK”) var identisk med den sidste foderblanding i gruppe 1. Kombinationen af de to FUT-blandinger har i en tidligere afprøvning [4] vist en diarréhæmmende virkning. ”FUT-1” blev desuden tilsat 0,6 pct. calcium-formiat (som erstatning for foderkridt), 2,0 pct. sorbinsyre, 0,2 pct. New*add samt 2,0 pct. kartoffelmel. Calcium-formiat og sorbinsyre har i tidligere afprøvninger vist at kunne forbedre produktionsresultaterne hos smågrise [5, 10]. New*add gav i en tidligere afprøvning tendens til færre diarrébehandlinger, når det blev tilsat smågrisefoder fra 7-30 kg [6]. New*add blev i den aktuelle afprøvning tilsat i en højere dosering (0,20 pct.) end i den tidligere afprøvning (0,05 pct.). Der er ikke lavet forsøg med kartoffelmel til smågrise, der dokumenterer om det virker. Produktet blev dog medtaget i afprøvningen som et ”staldtips”, fordi det anvendes i mange besætninger både iblandet foderet, men også som strøelse i stien - efter sigende med en diarréhæmmende effekt. I ”FUT-2” blev sorbinsyren erstattet med 0,7 pct. mælkesyre + 0,7 pct. myresyre - kombinationen af myre- og mælkesyre har vist god effekt i en tidligere afprøvning med smågrise [7]. Calcium-formiat erstattede fortsat foderkridt og indholdet af kartoffelmel blev reduceret til 1 pct.

FUT-blandingerne blev produceret hos Axel Toft, og alle øvrige foderblandinger hos DLG. ”FUT-1” blev tildelt som melfoder - alle øvrige foderblandinger blev tildelt som pelleteret foder. Foderets sammensætning og en beskrivelse af de anvendte tilsætningsstoffer er vist i appendiks 2 og 3.

b) Foderstrategi

I gruppe 1 og 2 blev grisene fodret efter tilnærmet ædelyst i en simpel tørfoderautomat (ædt op én gang dagligt). Efter 11 dage ændredes fodringen til ren ad libitum og et gradvist skift til slutblandingen (over tre dage) blev gennemført ved at øge andelen af slutfoder i den tildelte fodermængde.

I gruppe 3 blev grisene fodret restriktivt med opblødt foder (2 dele vand + 1 del foder) i flytbare langtrug med en ædeplads til alle grise på samme tid. Foderet blev ædt op indenfor 1 time og tildelt fire gange dagligt de første 11 dage efter fravænning. Skiftet til slutblandingen foregik over en længere periode (syv dage) - samtidig ændredes også fodertildelingen gradvist fra restriktiv til ad libitum og fra opblødt til tørfoder. På dag 19 efter fravænning blev det flytbare langtrug fjernet fra stien. I den resterende periode blev grisene i alle tre grupper fodret efter ædelyst, og alle grise havde adgang til foder og vand hele døgnet. Brug af restriktiv fodring har i en tidligere afprøvning vist at kunne reducere forekomsten af diarré [8], ligesom tildeling af opblødt foder har vist at kunne øge foderoptagelse og tilvækst samt muligvis reducere dødeligheden efter fravænning [9].

c) Vandtildeling

I gruppe 1 og 2 blev der tildelt ekstra vand tilsat E-vitamin i rundtrug én gang dagligt de første syv dage.

I gruppe 3 fik grisene ekstra vand mellem hver udfodring (i langtrug) de første 10 dage. I samme periode blev der en gang dagligt tildelt mælkeerstatning. Ved udbrud af diarré tildeltes en elektrolyt-opløsning i langtruget.

d) Staldforhold

I gruppe 3 blev de eksisterende overdækninger (løst liggende spånplade) forbedret. Overdækningen blev fastmonteret med hængsler (opklappelig), tætnet langs kanterne (for at undgå skorstenseffekt) og forsynet med en nedadbukket forkant (10 cm) for at holde på varmen og skabe en overtemperatur under overdækningen. I de samme stier blev der etableret et aftageligt halmbræt (1 x 4 tommer), som skulle forhindre træk langs gulvet. Halmbrættet blev fjernet cirka fire uger efter indsættelse.

e) Nærmiljø

I stier med grise fra gruppe 3 blev der efter indsættelse tildelt ekstra halm (første 14 dage) samt  kartoffelmel på gulvet under overdækningen to gange dagligt samt ved forekomst af fugt i stien (i hele afprøvningsperioden).

f) Hygiejne

Efter vask blev stierne i gruppe 3 desinficeret med kalk-mælk, som blev sprøjtet  på stibund og stiskillevægge. Kalkmælken blev fremstillet af 1,5 kg læsket kalk opløst i 10 liter vand. For at minimere risikoen for smitte via gødningskontakt blev der skiftet fodtøj, hver gang stierne i gruppe 3 blev betrådt (ét sæt fodtøj pr. sti). I gruppe 1 og 2 anvendtes som hidtil kun ét sæt fodtøj på tværs af alle stier og ugehold. 

g) Belægningsgrad og flokstørrelse

I gruppe 1 og 2 fulgtes besætningens almindelige praksis – fem uger efter fravænning blev flokstørrelsen reduceret fra 16 grise/sti (=0,26 kvm/gris) til 13 grise/sti (=0,33 kvm/gris) ved at udtage de tre mindste grise fra hver sti.

I gruppe 3 blev der fra start kun indsat 13 grise/sti, og der blev ikke udvejet grise systematisk i løbet af afprøvningsperioden.

h) Generelle forbedringer

De generelle forbedringer nævnt i det følgende kom alle tre grupper til gode:

• Ventilationsanlæg og varmestyring blev forsøgt optimeret:
• • Tilfredsstillende tætning af staldrummet for at undgå forkert luftindtag blev ikke opnået i afprøvningsperioden.
  • Justerbar vindafskærmning monteret på udvendig væg (foran luftindtag).
  • Termostat-regulering af gulvvarme for hver række og varmecirkulation koblet til ventilationsstyringen.
• Fremgangsmåden ved vask af stier blev forsøgt forbedret. For at mindske spredning af fugt og gødning (sygdomssmitte) til nabostier med grise blev følgende sat i værk:
• • Længere iblødsætningsperiode.
  • Opsætning af vaskegardin.
  • Reduceret vasketryk.

Appendiks 2

Sammensætning af foderblanding 1 (4-6 ugers alder)

Sammensætning af foderblanding 2 (6-9 ugers alder)

Sammensætning af foderblanding 3 (9-12 ugers alder)

Produktbeskrivelse angivet på baggrund af oplysninger fra leverandøren:

Gruppe 2

Gruppe 3

Blanding 1 (4-6 ugers alder) indhold af næringsstoffer

Blanding 2 (6-9 ugers alder) indhold af næringsstoffer

Blanding 3 (9-12 ugers alder) indhold af næringsstoffer