Den ophørte brug af vækstfremmere  til smågrise har i mange besætninger medført forringede produktionsresultater [1] samt øget forekomsten af behandlingskrævende diarréer [2]. Således viser den seneste opgørelse af medicinforbruget - for første gang i fem år - en stigning på 30 pct. i forbrug af antibiotika til behandling af syge dyr (2000 i forhold til 1999), [3]. Stigningen skyldes med stor sandsynlighed ophør med brug af vækstfremmere til smågrise.

Akutte sygdomsproblemer skal behandles med antibiotika, men på sigt er systematisk og vedvarende brug af antibiotika uholdbart. Der er derfor behov for alternative løsninger og tiltag, som dels forhindrer, at grisene bliver syge (diarré) og dels sikrer den højest mulige produktivitet.

Formålet med afprøvningen var at se, om sundhed og produktivitet kan forbedres via en optimering af driften på flere områder. Effekten måltes primært på daglig tilvækst og foderoptagelse. Sekundært måltes dødelighed og antal diarrébehandlinger.

Besætningsbeskrivelse

Afprøvningen blev gennemført i en konventionel besætning med 200 søer (PRRS-negativ) og salg af slagtesvin. Der blev fravænnet cirka 100 smågrise (8-8,5 kg) om ugen ved en alder af cirka 30 dage. Efter seks uger blev grisene vejet ud af afprøvningen og flyttet til slagtesvinestalden.

Besætningen blev udvalgt, fordi der efter ophør med brug af vækstfremmer (Olaquandox) til smågrisene i sommeren 1998 var problemer i form af:

• Lavere tilvækst (E-kontrol).
• Tiltagende behov for forebyggende/strategisk medicinering på grund af diarré. Diarréudbrud forekom typisk fem dage efter fravænning og kort efter overflytning til slagtesvinestalden. Dødeligheden efter fravænning lå på cirka 2 pct. (ifølge besætningsejeren).

Der indgik tre grupper i afprøvningen (se tabel 1).  

Indsættelse

Det var oprindelig planlagt at indsætte cirka 25 gentagelser i forsøget, men afprøvningen blev afbrudt før tid, som følge af det midlertidige forbud med brug af blodplasma - blodplasma indgik i startfoderet i gruppe 3. Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse og afslutning var henholdsvis 8,4 kg og 25,4 kg. Ved fravænning blev grisene fordelt tilfældigt i tre grupper og indsat i tre identiske stier (en sti pr. gruppe pr. hold) - så grupperne indenfor et hold (=gentagelse) var ens med hensyn til gennemsnitsvægt og antal. Der blev indsat op til 40 grise/sti. Alle ugehold blev indsat kontinuerlig i samme staldrum. Smågrisestalden var indrettet med 18 stier fordelt på to rækker og en inspektionsgang. Alle stier var ens og indrettet som to-klimastier med spaltegulv i beton og en plastplade på gulvet under overdækningen. I hver sti var der en simpel tørfoderautomat samt to drikkekopper. Ved afgang fra smågrisestalden havde grisene en alder af 72 dage. Grisene blev mellemvejet to uger efter indsættelse.

Forbedringstiltag

De gennemførte tiltag i forsøgsgruppen (gruppe 3) er sammenfattet i tabel 1. Baggrunden for de enkelte tiltag er uddybet i appendiks 1. Foderets sammensætning samt beskrivelse af de anvendte råvarer og tilsætningsstoffer fremgår af appendix2 og 3.

Tabel 1.

Forsøgsdesign

Gruppe	1 Som hidtil+ ekstra zink	2 Som hidtil+ vækstfremmer	3 Mange tiltag
Procedurer:	Normal praksis:	Normal praksis:	Nye tiltag:
a) Foder:
- Startblanding:   (4-6 uger)	Hjemmeblandet	Hjemmebl. + 40 mg/kg Avilamycin	Hjemmeblandet
- Slutblanding:   (6-10 uger)	Hjemmeblandet	Hjemmebl. + 40 mg/kg Avilamycin	Hjemmeblandet
b) Foderstrategi:	* Opblødt foder første 5 dage i langtrug. * Restriktiv fodring første 10 dage i langtrug. Ædt op mellem hver udfodring. Ikke ædeplads til alle grise samtidig. * Ad libitum fra dag 11.	Som gruppe 1	* Opblødt fodring de første 14 dage i langtrug (ædeplads til alle grise). * Restriktiv fodring de første 10 dage i langtrug (ædeplads til alle grise). Ædt op efter 1 time. * Gradvist skift over fem dage til: ad libitum og tørfoder.
c) Vandtildeling:	* Ekstra vand de første 5 dage via drikke-automat.	Som gruppe 1	* Ekstra vand mellem alle udfodringer i langtrug første 19 dage.
d) Staldforhold:	-	-	* Forbedring af to-klimasti: - halmbræt
e) Nærmiljø:	-	-	* Kartoffelmel & lucernegrønhø i leje én gang dagligt.
f) Hygiejne:	-	-	* Ekstra desinfektion af stier med kalkmælk, efter sædvanlige rengøring * Minimeret kontaktsmitte: - mindst mulig trafik ind/ud af stier
g) Generel forbedring (alle grupper)	* Eftersyn af ventilationsanlæg

Analyser

Alle foderblandinger blev analyseret for indhold af energi, råprotein, syrebindingskapacitet, aminosyrer samt calcium, fosfor og zink. I gruppe 2 blev foderet analyseret for indhold af Avilamycin, og foderet i gruppe 1 og 3 blev screenet for indhold af antibiotika. Som ekstra sikkerhed blev foderet i gruppe 3 tilsat et farvet markørstof (Microgrits), som var direkte synligt i det færdigblandede foder.

I afprøvningsperioden blev der indsendt to grise til bakteriologisk undersøgelse og resistensbestemmelse. Grisene blev undersøgt for forekomst af forskellige pathogener (E.coli, Salmonella, Brachyspira).

Registreringer

I afprøvningsperioden blev grisenes tilvækst, foderoptagelse, sygdomsbehandlinger og dødelighed registreret.

Produktionsværdi

Ud fra de foretagne registreringer blev produktionsværdien beregnet som: (kg tilvækst × kr. pr. kg tilvækst) ÷ (antal analyserede FEs × kr. pr. FEs). Tilvækstværdien (5,92 kr. pr. kg tilvækst) blev beregnet dels på basis af den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningen og dels på basis af den gennemsnitlige notering i de seneste 5 år (1. september 1996 - 1. september 2001) for 7 kg’s grise (229 kr. pr. gris, ± 7,41 kr. pr. kg) samt 30 kg’s grise (363 kr. pr. gris, ± 4,97 kr. pr. kg). De anvendte priser på foder er gennemsnit af de seneste 5 år (1. september 1996 - 1. september 2001), fravænningsfoder: 2,19 kr. pr. FEs og smågrisefoder: 1,51 kr. pr. FEs.

Statistisk analyse

Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter med vægt ved indsættelse som covariabel. I modellen indgik følgende klassevariable: hold og gruppe. Diarrébehandlinger blev analyseret som sekundær parameter ved samme model. Data blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau korrigeret for tre parvise sammenligninger (alle grupper mod hinanden) ved en Bonferroni t-test. Resultaterne er vist som korrigerede gennemsnit for hver gruppe.

Foderanalyser

Alle analyseresultater fremgår af appendiks 4. Analyserne af foderet i gruppe 1 og 2 stemte godt overens med det garanterede/beregnede indhold. I gruppe 3 var indholdet af råprotein i startfoderet 1,2 procentenheder lavere end beregnet (otte analyser), hvilket antagelig også er årsagen til, at indholdet af flere af de livsvigtige aminosyrer var op til 10 pct. lavere  end beregnet (især lysin). Samtidig var indholdet af energi 3 FEs/hkg højere end beregnet, hvilket medførte, at indholdet af aminosyrer pr. FEs blev yderligere formindsket. I slutfoderet var indholdet af energi (gruppe 3) 3 FE/hkg lavere end beregnet. De nævnte forhold kan have påvirket resultaterne i gruppe 3 negativt.

I alle startblandinger var indholdet af calcium lavere end beregnet, men underindholdet var ens i alle tre grupper, hvorfor det ikke antages at have påvirket resultatet grupperne imellem.

Sygdomsforhold

I gennemsnit blev 1,0 pct. udtaget på grund af sygdom. Ved den bakteriologiske undersøgelse blev der påvist E.coli, type O138 i begge de undersøgte grise. Den påviste type hører til de svinepathogene og har formodentlig bidraget til sygdomsproblemerne i besætningen.

Behandlingsfrekvensen for diarré fremgår af tabel 2. Værdierne er beregnet som antal behandlingsdage i procent af antal grise (på stiniveau).

Tabel 2.

Dødelighed og behandlingsfrekvens for diarré

Gruppe	1 Som hidtil+ ekstra zink	2 Som hidtil+ vækstfremmer	3 Mange tiltag
Dødelighed, pct.	2,0	2,6	1,0*
Behandlingsdage for diarré:
4-6 uger 6-10 uger Hele perioden	4,0 2,1 6,1 a	6,6 1,9 8,5 b	2,9 1,8 4,6 a

*:	p=0,07 ved sammenligning med gruppe 2.
a,b:	Værdier med forskelligt bogstav er statistisk sikker forskellige (p<0,05) - der er kun foretaget en statistisk analyse for ”Hele perioden”. Forskellen skal være minimum 1,6 behandlingsdage, for at der er tale om en statistisk sikker forskel (p<0,05).

Af tabel 2 ses, at der ved optimeret drift (gruppe 3) var tendens til lavere dødelighed (p=0,07) sammenlignet med grisene, som fik vækstfremmer (gruppe 2). Endvidere var det positivt, at antallet af diarrébehandlinger var markant lavere ved optimeret drift, både i forhold til de grise, som fik med ekstra zink (gruppe 1, p=0,07) og grisene, som fik vækstfremmer (gruppe 2, p<0,01). Forskellen skyldtes primært et markant lavere behandlingsniveau de første to uger efter fravænning. Behandlingsniveauet i gruppe 3 var dog fortsat på et højt niveau til trods for den opnåede forbedring - det vil sandsynligvis kræve mere omfattende ændringer (fx sektionering, holddrift mm.) at reducere behandlingsniveauet yderligere.

Resultatet viser, at grisenes sundhedstilstand i den aktuelle besætning kunne højnes markant, når produktionsforholdene blev forbedret indenfor de eksisterende rammer. Dette vil i sidste ende reducere medicinforbruget og ulovlig brug af eksempelvis zink (lovgivningen angiver maksimalt 250 mg/kg fuldfoder).

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 3.

I startfoderet (4-6 uger) til gruppe 3 indgik 5 pct. blodplasma. I afprøvningsperioden blev der imidlertid udstedt et midlertidigt forbud (pr. 1. januar 2001) imod brug af blodplasma i foder til grise. Dette er også årsagen til, at der kun blev gennemført 17 hold i hver gruppe imod 26 som oprindelig planlagt.

Det fremgår af tabel 3, at grisene i gruppe 3 havde en lavere foderoptagelse de første to uger efter fravænning, hvilket skyldtes en mere restriktiv fodertildeling end i de to kontrolgrupper. Foderudnyttelsen og daglig tilvækst var dog på samme niveau i alle grupper. I den efterfølgende periode (6-10 uger) var foderoptagelse og daglig tilvækst højest hos grisene, som fik vækstfremmer. Foderudnyttelsen var til gengæld bedst i gruppe 3. Foderoptagelsen i gruppe 3 var markant lavere end i de to kontrolgrupper, hvilket muligvis skyldtes det forholdsvist lave energiindhold i slutfoderet (112 FE/hkg), som tilmed var 3 FE/hkg mindre end beregnet. Daglig tilvækst var i gruppe 3 på niveau med gruppe 1.

Tabel 3.

Produktionsresultater

Gruppe	1 Som hidtil + ekstra zink	2 Som hidtil + vækstfremmer	3 Mange tiltag
Antal hold	17	17	17
Antal grise indsat	586	585	584
4-6 uger
Daglig foderoptagelse, FEs Daglig tilvækst, g FEs pr. kg tilvækst	0,25 137 2,01	0,25 138 1,88	0,23 128 1,87
6-10 uger
Daglig foderoptagelse, FEs Daglig tilvækst, g FEs pr. kg tilvækst	0,97 533 1,83	1,02 568 1,80	0,91 519 1,75
4-10 uger (hele perioden)
Daglig foderoptagelse, FEs Daglig tilvækst, g FEs pr. kg tilvækst	0,73 399 1,83	0,76 423 1,80	0,68 388 1,75

Omkostningerne ved nogle af de gennemførte forbedringer kan i nogle tilfælde være svære at opgøre præcist. Engangsinvesteringer, manglende vedligehold af eksisterende udstyr, samt ekstra arbejde er svære at generalisere og overføre til andre besætninger. Andre omkostninger er derimod mere konkrete: Tilsætning af vækstfremmeren Avilamycin gjorde, at foderet i gruppe 2 var 11 kr./hkg dyrere end i gruppe 1 (uden vækstfremmer). Startfoderet i gruppe 3 var 199 kr./hkg dyrere og slutfoderet 63 kr./hkg dyrere end de tilsvarende foderblandinger i gruppe 1. Endvidere har en klimatekniker gennemgået ventilationsanlæg og klimastyring én gang til en pris på 4.500 kr. for et enkelt besøg. Tildeling af lucernegrønhø  over hele afprøvningsperioden kostede cirka 1 kr./gris, hvorimod tildeling af kartoffelmel (på gulv) medførte en omkostning på cirka 0,65 kr./gris.

Produktionsværdien fremgår af tabel 4. Prisen for de gennemførte forbedringer af foder, pasning, stindretning etc. (jf. tabel 1) i forsøgsgruppen (gruppe 3) er ikke medtaget i beregningen. Ligeledes er omkostninger til medicinsk behandling og døde grise i de enkelte grupper ikke medtaget i beregningen.

Tabel 4.

Produktionsværdi (hele perioden)

Gruppe	1 Som hidtil + ekstra zink	2 Som hidtil+ vækstfremmer	3 Mange tiltag
Produktionsværdi ved 5-års priser¹):
Kr./gris Indeks	50,8 a  100	54,7 b  108	51,1 a  101
¹)Ved sammenligning mellem grupperne skal der være en forskel på minimum 2,96 kr./gris (=6 indekspoint), for at der er tale om en statistisk sikker forskel (p<0,05). Værdierne med forskellig bogstav (a, b) er statistik sikkert forskellig.

Det fremgår af tabel 4, at grisene ved den optimerede drift (gruppe 3) havde samme produktionsværdi som grisene, der fik ekstra zink (gruppe 1), men lavere produktionsværdi end grisene, som fik vækstfremmer i foderet (gruppe 2, p=0,01).

Samlet viste afprøvningen, at grisene ved den optimerede drift (gruppe 3) havde samme produktionsværdi som grisene, der fik ekstra zink (gruppe 1), men lavere produktionsværdi end grisene, som fik vækstfremmer (gruppe 2, p=0,01). Til gengæld var antallet af diarrébehandlinger lavest ved optimeret drift, både i forhold til kontrolgruppen med ekstra zink (gruppe 1, p=0,07) og kontrolgruppen med vækstfremmer (gruppe 2, p<0,01). Ligeledes var der tendens til lavere dødelighed ved den optimerede drift sammenlignet med grisene som fik vækstfremmer. Med andre ord, når grisene i den aktuelle besætning fik vækstfremmer, var produktiviteten bedst, men sundheden klart ringere sammenlignet med optimeret drift eller ulovlig brug af ekstra zink.

Virkningen af optimeret drift (mange forbedringstiltag) til forbedring af sundhed og produktionsresultater hos smågrise afprøves i tilsammen ni besætninger - den aktuelle afprøvning er nummer fire i rækken. De tre foregående afprøvninger [9,10,11] viste, at produktiviteten ved optimeret drift var forringet sammenlignet med de grise, som fik vækstfremmer i foderet. Sundheden var i to tilfælde ligeledes dårligere ved optimeret drift og i ét tilfælde på samme niveau som ved brug af en vækstfremmer. Resultatet i den aktuelle afprøvning står således lidt i modsætning til de tidligere afprøvninger. Når alle afprøvninger er gennemført, vil de opnåede resultater blive afrapporteret i samlet form.

1.	Virkning af stop for brug af vækstfremmere til smågrise, (2000). Notat nr. 0023, Landsudvalget for Svin.
2.	Larsen,P.B & M.Andreasen, 2000. Sundhed og antibiotikaforbrug i relation til vækstfremmerophøret. Danmarks JordbrugsForskning, Intern rapport nr. 16, November 2000, side 4-6.
3.	DANMAP 2000. Statens Veterinære Serumlaboratorium.
4.	Firmaprodukter samt firmablanding til smågrise - DLG Starline, Blodplasma AP820 og VEPRO® 75 PSCF og VEPRO® 75 BC samt Oregarom til smågrise, (2000), Meddelelse nr. 497, Landsudvalget for Svin.
5.	Calciumformiat og sorbinsyre til smågrise, (1999). Meddelelse nr. 445, Landsudvalget for Svin.
6.	Firmaprodukter til smågrise - Maxus G, Selacid, Acid Lac Dry, New*add og Crina HC-697. Meddelelse nr. 384, Landsudvalget for Svin.
7.	Opblødt foder eller tørfoder de første 14 dage efter fravænning, (1992). Meddelelse nr. 236, Landsudvalget for Svin.
8.	Firmaprodukter til smågrise - Maxus G, Probicid, bio*pro, Calciumformiat og Bolifor FA2000, (1998). Meddelelse nr. 396, Landsudvalget for Svin.
9.	Problemløsning efter ophør med brug af vækstfremmer til smågrise (1) - formi LHS som erstatning for avilamycin, (2001). Meddelelse nr. 504, Landsudvalget for Svin.
10	Problemløsning efter ophør med brug af vækstfremmer til smågrise (2) - optimeret drift (mange tiltag på en gang), (2001). Meddelelse nr. 507, Landsudvalget for Svin.
11.	Problemløsning efter ophør med brug af vækstfremmer til smågrise (3) - optimeret drift (mange tiltag på en gang), (2001). Meddelelse nr. 539, Landsudvalget for Svin.

 

Deltagere: Landbrugstekniker Jens Ove Hansen, Landsudvalget for Svin.
Afprøvning nr.: 627  

Baggrund for forbedringstiltag (angivet i tabel 1) gennemført i gruppe 3 (optimeret drift):

 

a) Foder

Alt foder var hjemmeblandet. I hver gruppe blev der tildelt to foderblandinger i smågriseperioden. I gruppe 1 og 2 var foderet identisk bortset fra, at startfoderet i gruppe 1 var tilsat ekstra zinkoxyd (3,0 kg/ton). I gruppe 2 var både start- og slutfoder tilsat en vækstfremmer (40 mg/kg Avilamycin). Se alle foderblandinger i appendiks 2.

I modsætning til gruppe 1 og 2 blev startfoderet i gruppe 3 sammensat uden sojaskrå. I stedet indgik mere skånsomme proteinkilder såsom: blodplasma og kartoffelproteinkoncentrat - disse råvarer er karakteriseret ved at have en høj fordøjelighed og et lavt indhold af produktionshæmmende stoffer. Blodplasma (AP-820) er i mellemtiden blevet testet i en særskilt afprøvning [4] dog uden væsentlig virkning på grisenes sundhed - bemærk at der er udstedt et midlertidigt forbud pr. 1. januar 2001 imod brug af blodplasma i foder til grise. Startblandingen i gruppe 3 blev desuden tilsat calciumformiat (som erstatning for foderkridt), 2,0 pct. sorbinsyre, 0,5 pct. new*add samt 2,0 pct. kartoffelmel. Calciumformiat og sorbinsyre har i tidligere afprøvninger vist at kunne forbedre produktionsresultaterne hos smågrise [5, 8]. New*add gav i en tidligere afprøvning tendens til færre diarrébehandlinger, når det blev tilsat smågrisefoder fra 7-30 kg [6]. New*add blev i den aktuelle afprøvning tilsat i en højere dosering (0,5 pct.) end i den tidligere afprøvning (0,05 pct.). Der er ikke gennemført forsøg med kartoffelmel til smågrise, der dokumenterer, at det virker. Produktet blev dog medtaget i afprøvningen som et ”staldtips”, fordi det anvendes i mange besætninger både iblandet foderet, men også som strøelse i stien - efter sigende med en diarréhæmmende effekt.

Slutfoderet i gruppe 3 indeholdt en mindre andel af sojaskrå. Calciumformiat og new*add indgik også i slutblandingen, hvor indholdet af kartoffelmel blev reduceret til 1 pct.

b) Foderstrategi

I gruppe 1 og 2 blev grisene fodret ifølge besætningens normale praksis med opblødt foder de første fem dage og restriktivt (tre udfodringer dagligt, hvor der blev ædt op mellem hver udfodring) de første 10 dage efter fravænning i langtrug. Fra dag 11 ændredes fodringen til ren ad libitum med et gradvist skift til slutblandingen (over fem dage), som blev gennemført ved at øge andelen af slutfoder i den tildelte fodermængde.

I gruppe 3 blev grisene ligeledes fodret med opblødt foder, men i en længere periode (14 dage). Brug af opblødt foder har vist at kunne øge foderoptagelse og tilvækst samt muligvis reducere dødeligheden efter fravænning [7]. I lighed med gruppe 1 og 2 blev der fodret restriktivt de første 10 dage, dog med den forskel at der var ædeplads til alle grise på samme tid ved det flytbare langtrug. Foderet blev ædt op indenfor 1 time og tildelt fire gange dagligt de første 11 dage efter fravænning. Fodertildelingen blev gradvist ændret fra restriktiv til ad libitum og fra opblødt til tørfoder over en periode på fem dage - det vil sige mindre brat end i gruppe 1 og 2. På dag 19 efter fravænning blev det flytbare langtrug fjernet fra stien. I den resterende periode blev grisene i alle tre grupper fodret efter ædelyst, og alle grise havde adgang til foder og vand hele døgnet.

c) Vandtildeling

I gruppe 1 og 2 blev der tildelt ekstra vand de første fem dage via en drikkeautomat med flyder.

I gruppe 3 fik grisene ekstra vand mellem hver udfodring (i langtrug) de første 19 dage. Endvidere blev der i alle tre grupper systematisk tildelt en elektrolyt-opløsning i langtruget de første syv dage efter fravænning.

d) Staldforhold

I gruppe 3 blev der etableret et aftageligt halmbræt (1×4 tommer), som skulle forhindre træk langs gulvet. Halmbrættet blev fjernet cirka fire uger efter indsættelse.

e) Nærmiljø

I stier med grise fra gruppe 3 blev der rutinemæssigt tildelt kartoffelmel (et par håndfulde) og lucernegrønhø (en foderskovl fuld) to gange dagligt på gulvet under overdækningen i hele afprøvningsperioden. Der blev ikke tildelt mere lucernegrønhø end at grisene altid kunne æde det op. Lucernegrønhø blev medtaget i afprøvningen som et ”staldtips”, fordi det anvendes i en række besætninger - efter sigende med en diarréhæmmende effekt.

f) Hygiejne

For at undgå spredning af fugt og gødning mellem stierne i den kontinuerligt drevne smågrisestald, blev der ikke vasket men derimod rengjort til gødningsfrit niveau. Dette blev gjort ved at skrabe og feje stibund, spalter og inventar mellem hver indsættelse af grise. I stier med grise fra gruppe 1 og 2 blev der efter den normale rengøring strøet med Stalosan for at udtørre stien. Stierne i gruppe 3 blev desinficeret yderligere med kalk-mælk, som blev sprøjtet på stibund  og stiskillevægge. Kalkmælken blev fremstillet af 1,5 kg læsket kalk opløst i 10 liter vand.

g) Generelle forbedringer

Ventilationsanlæg og varmestyring blev efterset og indstillingerne kontrolleret, uden at der dog blev foretaget væsentlige ændringer af anlæggets opbygning og funktion.

Sammensætning af startblanding (4-6 uger)

Gruppe 1 Som hidtil + ekstra zink	Gruppe 2 Som hidtil + vækstfremmer	Gruppe 3 Mange tiltag
Hjemmeblandet	Hjemmeblandet	Hjemmeblandet
58,0% Hvede 10,0% Vårbyg 8,0% Sojaskrå, toasted 9,0% Fiskemel, askefattigt 5,0% Svinefedt, teknisk 10,0% Landmix 2290 + 3,0 kg/ton zinkoxid ---------- 100,0% Indhold af Landmix 2290: Prod. og biprodukter af olieholdige frø Mineralstoffer Mælkeprodukter Forblanding *) Aminosyrer *) Forblanding indeholder de under garantien nævnte tilsætningsstoffer samt naturlige og syntetiske smagsstoffer, opblandet i mineralstoffer samt produkter og biprodukter af korn.	Som gruppe 1 + 40 mg/kg Avilamycin	35,6% Hvede 35,4% Vårbyg 6,0% Svinefedt, teknisk 23,0% Tilskudsblanding --------- 100,0% Indhold af tilskudsblandingen: 34,12%Kartoffelproteinkonc., Protastar 21,70% Blodplasma, AP-820 8,70% Sorbinsyre 8,70% Kartoffelstivelse 7,27% Monocalciumfosfat 5,18% Ca-formiat 4,33% Vallepulver, sød 2,94% Babymajs, formalet 2,17% new-add 1,95% Vitaminforblanding 1,41% Lysin,HCl 0,72% Magnesiumoxid 0,50% DL-Methionin 0,09% Flavodan 0,22% Microgrits (markørstof)

Sammensætning af slutblanding (6-10 uger)

Gruppe 1 Som hidtil	Gruppe 2 Som hidtil + vækstfremmer	Gruppe 3 Mange tiltag
Hjemmeblandet	Hjemmeblandet	Hjemmeblandet
57,9% Hvede 10,0% Vårbyg 18,3% Sojaskrå, toasted 5,0% Fiskemel, askefattigt 5,0% Svinefedt, teknisk 3,8% Landmix 3930 ---------- 100,0% Indhold af Landmix 3930: 29,88% Monocalciumfosfat 24,86% Fodersalt 13,16% L-Lysinhydrochlorid 10,90% Forblanding *) 2,81% Hvedestrømel 2,50% L-Treonin 2,25% DL-Methionin 2,00% Vegetabilsk fedtstof *) Forblanding indeholder de under garantien nævnte tilsætningsstoffer, opblandet i calciumkarbonat.	Som gruppe 1 + 40 mg/kg Avilamycin	35,0% Hvede 35,0% Vårbyg 12,0% Sojaskrå, toasted 7,0% Fiskemel, askefattigt 5,0% Svinefedt, teknisk 6,0% Tilskudsblanding ---------- 100,0% Indhold af tilskudsblandingen: 16,67%Kartoffelproteinkonc., Protastar 16,67% Kartoffelstivelse 16,45% Monocalciumfosfat 13,97% Ca-formiat 8,33% new-add 6,75% Lysin,HCl 1,66% DL-Methionin 1,49% L-Treonin 0,35% L-Tryptofan 17,66%Vitaminer & mikromineraler & Microgrits

Produktbeskrivelse angivet på baggrund af oplysninger fra leverandøren:

Gruppe 2

Produktnavn:	Maxus G
Leverandør:	Elanco Toravej 4 DK-2400 København NV Tlf.: 38 16 86 76
Indhold:	Avilamycin
Pris:	11,00 kr. pr. 100 kg foder ved en dosering på 40 mg/kg (inkl. vækstfremmerafgift på 5 kr./100 kg foder)

Gruppe 3

Produktnavn:	Sorbinsyre
Leverandør:	Brenntag Nordic Smedeland 20 B DK-2600 Glostrup Tlf.: 43 29 28 88
Indhold:	Sorbinsyre er et hvidt pulver indeholdende sorbinsyre (2,4-hexadiensyre) i ren vare.
Pris:	37 kr./kg af produktet svarende til 74 kr./hkg foder ved en dosering på 2,0 pct.

  

Produktnavn:	Calciumformiat
Leverandør:	Brenntag Nordic Smedeland 20 B DK-2600 Glostrup Tlf.: 43 29 28 88
Indhold:	En krystallisk forbindelse med neutralt pH (7,3-7,5), der indeholder 70 pct. myresyre og 30,5 pct. calcium. Doseres med 12,5 kg per ton foder. Da produktet indeholder 30 pct. calcium, skal tilsætning af calcium fra andre kilder reduceres tilsvarende.
Pris:	3 kr. pr. kg af produktet svarende til 1,80 kr. pr. 100 kg foder ved en iblanding på 0,6 pct.

  

Produktnavn:	New*add
Leverandør:	den lokale andel Viborgvej 128, Postboks 1267 DK-8210 Århus V Tlf.: 86 15 12 00
Indhold:	Planteekstrakt i pulverform.
Pris:	80 kr. pr. kg af produktet. Svarende til 40,00 kr./hkg foder ved den anvendte dosering på 0,5 pct.

  

Produktnavn:	Kartoffelmel
Leverandør:	Alle foderstoffirmaer
Indhold:	Kartoffelstivelse
Pris:	Cirka 6 kr. pr. kg af produktet. Svarende til 12,00 kr./hkg startfoder (2,0%) og 6,00 kr./hkg slutfoder (1,0%) ved de anvendte doseringer. Brug af kartoffelmel som strøelse var omkostningen cirka 0,65 kr./gris ved den anvendte dosering på 0,1 kg/dag/40 grise i 6 uger

  

Produktnavn:	Lucernegrønhø
Leverandør:	Kisam (oplyser nærmeste forhandler) Axeltorv 3 DK-9 København V, Tlf.: 33 14 56 72
Indhold:	Kunsttørret lucerne. Varen høstes og kunsttørres på tromletørreri. Herefter køles varen ned og presses i baller uden formaling. Snitlængden er 4-6 cm.
Pris:	Afhængig af kvantum. Fx 1,50 kr./kg (ekskl. fragt) ved 1 bigballe (350-400 kg). Svarende til cirka 1,00 kr./gris ved den anvendte dosering på cirka 0,5 kg/dag/40 grise i 6 uger.

  

Produktnavn:	AP-820
Leverandør:	APC Europe Thisensvej 6, Foldby DK-8382 Hinnerup Tlf.: 86 98 89 11
Indhold:	Produktet indeholder plasma fra svin (cirka 90 pct.) og kvæg (cirka 10 pct.)
Pris:	24,50 kr./kg. Svarende til en merpris på 122,50 kr./100 kg ved en dosering på 5 pct. i fravænningsblandingen. OBS: Den 1. januar 2001 blev der udstedt et midlertidigt forbud imod brug blodplasma i foder til grise !!

  

Produktnavn:	Protastar
Leverandør:	Ringsted & Semler A/S Literbuen 9 DK-2740 Skovlunde, Tlf.: 44 92 32 33
Indhold:	Kartoffelprotein-koncentrat uden indhold af det produktionshæmmende stof solanin.
Pris:	Cirka 7,00 kr./kg. Svarende til en merpris på 54,60 kr./hkg ved den anvendte dosering på 7,8 pct. i startblandingen, samt en merpris på 7,00 kr./hkg ved den anvendte dosering på 1 pct. i slutblandingen.

Startblanding (4-6 uger), indhold af næringsstoffer

	Gruppe 1 Som hidtil + ekstra zink		Gruppe 2 Som hidtil + vækstfremmer		Gruppe 3 Mange tiltag
Beregnet / Analyseret 1	Ber.	Anal.	Ber.	Anal.	Ber.	Anal.
FEs pr. 100 kg 2	119	117	119	117	114	117
Råprotein, pct. 2	20,6	20,3	20,6	20,6	18,3	17,1
Råfedt, pct. 2	7,7	7,0	7,7	7,0	8,0	8,9
Lysin, g/kg	13,6	13,9	13,6	12,8	13,3	11,9
Methionin, g/kg	4,3	4,7	4,3	4,1	4,2	3,9
Methionin+cystin, g/kg	7,5	7,9	7,5	7,4	8,2	7,6
Treonin, g/kg	7,8	8,6	7,8	8,1	8,4	8,3
Tryptofan, g/kg	2,2	i.a.	2,2	i.a.	2,3	i.a.
Isoleucin, g/kg 3	8,7	9,2	8,7	9,3	7,8	8,2
Leucin, g/kg 2	14,3	14,9	14,3	15,2	15,2	14,9
Valin, g/kg 2	10,1	9,8	10,1	9,9	10,5	10,2
Fenylalanin, g/kg 2	8,9	9,7	8,9	9,8	9,8	10,0
Tyrosin, g/kg 2	6,7	7,1	6,7	7,2	7,7	7,5
Histidin, g/kg 2	4,8	4,8	4,8	4,9	4,4	4,3
Calcium, g/kg	9,2	7,7	9,2	8,0	8,7	7,6
Total-fosfor, g/kg	6,7	6,8	6,7	7,0	6,3	7,2
Zink, g/kg	2.500	2.575	111	143	158	149
Avilamycin, mg/kg (kun gr. 2) 4	-	-	40	42	-	-
Screening for antibiotika (gr. 1 & 3)	Neg.	Neg.	-	-	Neg.	Neg.
1: Alle resultater er angivet på basis af to analyser, hvis ikke andet er oplyst. 2: Gennemsnit af otte analyser. 3: Gennemsnit af én analyse. 4: Gennemsnit af tre analyser.

Slutblanding(6-10 uger), indhold af næringsstoffer

	Gruppe 1 Som hidtil		Gruppe 2 Som hidtil + vækstfremmer		Gruppe 3 Mange tiltag
Beregnet / Analyseret 1	Ber.	Anal.	Ber.	Anal.	Ber.	Anal.
FEs pr. 100 kg 2	117	116	117	116	115	112
Råprotein, pct. 2	19,3	18,8	19,3	18,8	18,9	18,7
Råfedt, pct. 2	7,4	7,1	7,4	7,1	7,7	7,0
Lysin, g/kg	13,3	13,5	13,3	12,2	13,2	13,2
Methionin, g/kg	4,0	4,1	4,0	3,7	4,4	4,3
Methionin+cystin, g/kg	7,1	7,2	7,1	6,7	7,5	7,5
Treonin, g/kg	7,6	8,0	7,6	7,4	7,7	7,8
Tryptofan, g/kg	2,1	i.a.	2,1	i.a.	2,2	i.a.
Isoleucin, g/kg 3	8,1	8,3	8,1	8,1	8,0	8,4
Leucin, g/kg 3	13,3	13,7	13,3	13,6	13,3	13,8
Valin, g/kg 3	9,3	8,8	9,3	8,6	9,5	9,4
Fenylalanin, g/kg 3	8,5	9,2	8,5	9,2	8,4	9,5
Tyrosin, g/kg 3	6,5	6,6	6,5	6,7	6,4	6,8
Histidin, g/kg 3	4,6	4,6	4,6	4,5	4,4	4,5
Calcium, g/kg	8,8	8,3	8,8	8,8	8,8	8,2
Total-fosfor, g/kg	6,7	7,1	6,7	7,3	6,5	7,1
Zink, g/kg	116	144	116	146	116	162
Avilamycin, mg/kg (kun gr. 2) 4	-	-	40	40	-	-
Screening for antibiotika (gr. 1 & 3)	Neg.	Neg.	-	-	Neg.	Neg.
1: Alle resultater er angivet på basis af to analyser, hvis ikke andet er oplyst. 2: Gennemsnit af henholdsvis otte analyser. 3: Gennemsnit af én analyse. 4: Gennemsnit af tre analyser.