Salmonella-reducerende tiltag har indtil videre været fokuseret på slagtesvineholdet. Resultaterne fra disse undersøgelser viser, at foderet er en afgørende faktor for en besætnings salmonella-niveau. Betydningen af salmonella-inficerede smågrise er blevet påvist i en undersøgelse over sammenhængen mellem salmonella-forekomst i sobesætninger og salmonella-forekomsten hos disse besætningers aftagere. Samme undersøgelse påpegede en tilsyneladende overrisiko for påvisning af Salmonella i stibundsprøverne hos smågrisene, såfremt der blev anvendt indkøbt færdigfoder i soholdet. Hvorvidt det er tilstrækkeligt at anvende salmonella-reducerende foder til smågrisene frem for også til søerne, er ikke klarlagt. Et yderligere fald i salmonella-niveauet kan eventuelt opnås gennem en reduktion i udskillelsen af Salmonella blandt smågrisene. Der er derfor behov for at få undersøgt mulighederne for - ved brug af salmonella-reducerende foder i smågriseperioden (fra cirka 7-30 kg) - at reducere smittepresset blandt smågrisene.

Det var afprøvningens formål at undersøge effekten af at anvende salmonella-reducerende foder i smågriseperioden.

Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Kronjyden.  Der var i alt 5 staldafsnit, hvor stierne inden for de enkelte staldafsnit var ligeligt fordelt på hver side af en midtergang, jævnfør tabel 1. Alle stier var med fast gulv og fælles rensegang og målte: 1,2 x 2,8 m inkl. 1,1 m rensegang. Den fælles rensegang i hver side af sektionerne medførte stor mulighed for smittespredning mellem stierne i hver side. Idet sektion 1 og 2 havde 14 stier pr. rensegang er der her 3 hele hold og et halvt hold pr. rensegang. Afprøvningen er således ikke balanceret på rensegangs niveau, dette er der taget højde for i den statistiske beregning af salmonella-tallene.

Der var i hver sti smågrisehuler med overdækning og isolerende bundplader. Der blev anvendt strøelse. Der var én foderautomat med to ædepladser og én drikkekop i rensegangen i hver sti. Der blev indsat 6-8 grise i hver sti. Forsøgsenheden var den enkelte sti.Der indgik i alt 30 stier i hver gruppe. Placering af grupperne indenfor hvert hold blev fordelt tilfældigt ved lodtrækning inden forsøgets start. Grisene fra hver af de 3 besætninger blev fordelt ud på så mange stier som muligt for at sikre en så god sammenblanding (og dermed mulighed for at få Salmonella i alle stier) som muligt. I de 4 stier i hvert hold, blev der tilstræbt en så lille forskel i gennemsnitlig indsættelsesvægt som muligt. Der blev i alt indsat 232 grise pr. gruppe fordelt på 30 stier (gentagelser).

Tabel 1.

Antal stier fordelt på sektion og rensegang(der var fælles rensegang i hver side af sektionerne)

Sektion	1		2		3		4		5		Stier  I alt
Rensegang	1	2	3	4	5	6	7	8	9	10
Stier	14	14	14	14	12	12	12	12	8	8	120

Der blev indkøbt smågrise fra 3 besætninger, der alle var testet positive for Salmonella inden grisene blev indkøbt. Grisene blev indkøbt over to runder, således at sektionerne 3, 4, 5 blev fyldt i første runde, og sektion 1 og 2 i anden runde. Den gennemsnitlige vægt ved henholdsvis indsættelse og ved afgang var ca. 7,8 kg og ca. 30 kg. 

Forsøget blev udført som et to-faktor-forsøg, hvor foderets form (mel eller piller) udgjorde den ene faktor og mælkesyre (0 eller 2,8 pct.) udgjorde den anden faktor. Der indgik følgende grupper i afprøvningen:

Gruppe 1:   Pelleteret foder
Gruppe 2:   Melfoder
Gruppe 3:   Pelleteret foder tilsat 2,8 pct. mælkesyre
Gruppe 4:   Melfoder tilsat 2,8 pct. mælkesyre

Foderblandingerne var optimeret så indholdet af aminosyrerne: lysin, methionin, treonin og tryptofan var 5 procent over den aktuelle norm for at sikre imod udsving i råvarernes indhold af råprotein. Foderets indhold af øvrige næringsstoffer blev optimeret efter gældende normer (Fokus på Normer for Næringsstoffer, 6. udgave, 1998). Foderet blev produceret hos Aarhusegnens Andel i Malling ad én gang. Foderets sammensætning fremgår af appendiks 1. Der blev anvendt et produkt med 80 pct. mælkesyre (LaFeed 80 til en pris af 8,25 kr. pr. kg ekskl. foderstoffirmaets avance. LaFeed 80 sælges af Brenntag Nordic, telefon: 43 29 28 88). Der blev tilsat 3,5 pct. for at opnå 2,8 pct. ren mælkesyre.

Grisene fik fravænningsfoder de første to uger efter fravænning, og derefter smågrisefoder. Grisene blev fodret efter ædelyst med tørfoder.

Registreringer

Der blev udtaget gødningsprøver i ugen op til afgang fra smågrisestalden i samtlige 120 stier. Der blev udtaget 1 poolede stibundsprøve til undersøgelse for Salmonella, efter gældende forskrifter (5x5 gram gødning repræsenterende hele stien) i hver enkelt sti. Der blev skiftet handsker og spatel mellem hver sti. Derudover blev der udtaget gødningsprøver på enkeltdyrsniveau til undersøgelse for Lawsonia. Prøverne til undersøgelse for Salmonella blev indleveret til DS-laboratorium i Kjellerup til indledende undersøgelse. Salmonella-positive prøver blev efterfølgende sendt til serotypning på SVS. Prøverne til undersøgelse for Lawsonia blev sendt til SVS til PCR undersøgelse.

I afprøvningsperioden blev grisenes produktionsresultater, sygdomsbehandlinger og dødelighed registreret.

Der blev aflivet i alt 12 grise fra hver gruppe 4 uger efter fravænning på Danmarks JordbrugsForskning til mikrobiologisk og fysisk-kemisk karakterisering i mave-/tarmkanalen. Grisene blev bedøvet og afhentet i besætningen, og blev senere aflivet med pentobarbital. Efter aflivningen blev mave-tarmkanalen straks frilagt og opdelt i otte segmenter, bestående af mave (mave), tre lige lange afsnit af tyndtarm (tynd 1-3), blindtarm (blind) og to lige lange afsnit af tyktarm (tyk 1-2) samt af endetarm. Det totale indhold i hver af de otte afsnit blev udtaget, hvorefter pH værdien straks blev målt. Patologiske forandringer i den hvide del af maven blev registreret. Derudover blev prøver af mave-tarmindholdet fra alle otte afsnit analyseret for indhold af tørstof, koncentrationen af mælkesyre, myresyre, og øvrige kortkædede fedtsyrer: bl.a. smørsyre, propionsyre og eddikesyre. Mikrofloraens sammensætning blev undersøgt i fire afsnit af mave-tarmkanalen: Mave (mave), den sidste tredjedel af tyndtarm (tynd 3), blindtarm (blind) og den sidste del af tyktarm (tyk 2). Der blev analyseret for indhold af total anaerobe bakterier, coliforme bakterier, laktose-negative enterobakterier, mælkesyrebakterier, laktobaciller, enterokokker og gærceller.

Den fysisk-kemiske karakterisering omfattede følgende undersøgelser på materiale fra mave og tyndtarm. Mave- og tarmmaterialet blev overført til to 50 ml centrifugerør og centrifugeret ved 12.000 g i 20 minutter ved 4ºC. Umiddelbart efter centrifugeringen blev væskefasen udtaget til bestemmelse af viskositet (viskositet udtrykker flydemodstanden for en væske og måles som den modstand en kugle eller plade ved bevægelse bliver udsat for i væsken), der blev målt på en Brookfiels DV-II viskometer. For at fjerne yderligere væske fra bundfaldet blev centrifugerøret stillet på hovedet i mindst en halv time. Bundfaldet (andelen af faststof) blev efterfølgende overført til et forvejet rør og frysetørret indtil konstant vægt var opnået. Vandbindingskapaciteten (WBC, der udtrykker den kapacitet, som et givet materiale har til at binde væske efter, at materialet har været centrifugeret) blev beregnet som den mængde vand, der var tilbage efter centrifugeringen og fjernet ved tørringsproceduren efter følgende formel:

WBC = (vægt af rør + vådt sediment) ÷ vægt af (rør + tørt sediment)
                        (vægt af rør + tørvægt ÷ (vægt af tomt rør)

Sedimentationsevnen, der udtrykker, hvorledes fordøjelsesmaterialet fordeler sig i bundfald og væskefase, blev målt ved at udtage 100 ml tarmindhold i et cylinderrør og efterfølgende måle fordelingen i væske og bundfald efter henstand i henholdsvis 2 og 16 timer.

Foderanalyser

Der blev udtaget prøver af færdigfoderet til fuld foderstofanalyse inkl. FEs (EFOS), aminosyrerne: lysin, methionin, cystin og treonin samt calcium og fosfor. Derudover blev foderets syrebindingskapacitet og indhold af mælkesyre bestemt. Der blev udtaget 8 prøver af den formalede korndel til bestemmelse af partikelfordelingen (sigteapparat ”Bygholm”) af både fravænningsfoderet og smågrisefoderet. Foderets indhold af mælkesyre blev analyseret på Danmarks JordbrugsForskning.

Statistik

Produktionsværdien blev beregnet som: (kg tilvækst × kr. pr. kg tilvækst) ÷ (antal analyserede FEs × kr. pr. FEs). Tilvækstværdien blev beregnet dels på basis af den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningen og dels på basis af den gennemsnitlige notering i de seneste 5 år (1. september 1995 - 1. september 2000).

I beregningen af produktionsværdien er anvendt følgende:

• Gennemsnitlig tilvækstværdi: 5,75 kr. pr. kg tilvækst, der er beregnet udfra:
• • prisen på 7 kg’s grise på 229 kr. pr. gris ± 7,41 kr. pr. kg
  • prisen på 30 kg’s grise på 363 kr. pr. gris, ± 4,97 kr. pr. kg
• Foderpris:
• • fravænningsfoder: 2,19 kr. pr. FEs
  • smågrisefoder: 1,51 kr. pr. FEs

Der er endvidere beregnet en produktionsværdi på basis af 5-ugers priser (uge 52 i 2001 til uge 4 i 2002), hvor prisen for den tilsatte mælkesyre er indregnet. Der er i beregningerne anvendt følgende:  

• Gennemsnitlig tilvækstværdi: 6,31 kr. pr. kg tilvækst, der er beregnet udfra:
• • prisen på 7 kg’s grise på 236 kr. pr. gris ± 8,25 kr. pr. kg
  • prisen på 30 kg’s grise på 383 kr. pr. gris, ± 5,40 kr. pr. kg
• Foderpris:
• • fravænningsfoder: 2,78 kr. pr. FEs (3,02 kr. pr. FEs ved tilsætning af 3,5 pct. Lafeed 80)
  • smågrisefoder: 1,67 kr. pr. FEs (1,92 kr. pr. FEs ved tilsætning af 3,5 pct. Lafeed 80)

Produktionsværdien blev analyseret ved en variansanalyse i proceduren mixed i SAS med følgende klassevariable som faste effekter: vægt ved indsættelse, mælkesyre og foderets form (mel / piler). Som tilfældige effekter indgik hold og stald. Derudover blev der undersøgt for vekselvirkning mellem mælkesyre og foderets form.

De mikrobiologiske data og fysisk-kemiske egenskaber er analyseret ved en variansanalyse i GLM i SAS med syre og foderets form som forklarende variable. Derudover blev der undersøgt for vekselvirkning mellem mælkesyre og foderets form.

Resultaterne fra de undersøgte gødningsprøver fremstår som enten salmonella-positiv eller negativ,  og lawsonia-positiv eller negativ på stiniveau. Til estimering af behandlingseffekt blev der anvendt logistisk regression med rensegang, runde og behandling som systematiske faktorer. Rensegang blev anvendt under den statistiske behandling, idet fordelingen af Salmonella viste sig at være korreleret med denne. Responsen er her binær positiv/negativ. I analysen af resultaterne er behandlingsfaktoren reduceret til en additiv syre-pille/mel effekt, og yderligere en ren syre-effekt. Der er anvendt samme statistiske analyse for både Salmonella og Lawsonia.

Dødelighed og sygdomsbehandlinger blev registreret som sekundære parametre.

Salmonella

Samtlige salmonella-isolater, der blev påvist, var Salmonella Typhimurium. Af tabel 2 fremgår antallet af prøver, som var positive for Salmonella fordelt på de forskellige rensegange, og det ses, at der ikke blev fundet Salmonella i rensegang 1, 6, og 8, og disse rensegange er derfor ikke taget med i den statistiske analyse. Af tabel 2 ses endvidere, at der samlet for hele afprøvningen blev fundet 18,3 pct. salmonella-positive stier.

Tabel 2.

Antal stibundsprøver, der var positive for Salmonella fordelt på rensegange

Runde	2. runde				1. runde
Rensegang Antal stier	1 14	2 14	3 14	4 14	5 12	6 12	7 12	8 12	9 8	10 8	I alt 120 stier
Antal salmonella- positive stier	0	3	2	5	3	0	1	0	3	5	22 stier  (18,3%)*

*  Angiver andelen af positive stier i alt

Fordelingen af positive stier på de 4 foderblandinger fremgår af tabel 3. Der blev fundet en lavere forekomst af Salmonella, hos de grise, der har fået foder tilsat 2,8 pct. mælkesyre i forhold til de grise, der ikke fik mælkesyre. Derimod blev der ikke fundet nogen væsentlig forskel på antallet af salmonella-positive prøver fra grise på henholdsvis melfoder og pelleteret foder.

Tabel 3.

Fordeling af salmonella-positive stibundsprøver på behandlingsgrupperne

	Pelleteret foder		Melfoder		I alt
	Antal	Pct.	Antal	Pct.	Antal	Pct.
Ingen syretilsætning	8	26,7	6	20,0	14	23,3
2,8% mælkesyre tilsat	4	13,3	4	13,3	8	13,3
I alt	12	20,0	10	16,7	22	18,3

Ved den statistiske analyse blev der påvist en relativ risiko på 2,7 for Salmonella i de stier, hvor der ikke blev anvendt mælkesyre i forhold til de stier, hvor der blev anvendt mælkesyre (p=0,07. Konfidensinterval: 0,9-8,2).

I forsøget blev 68,2 pct. af de positive prøver fundet i sektion 2 og i sektion 5. Disse sektioner udgjorde 44 stier mod de i alt 120 stier, der indgik i forsøget. Ved at se isoleret på disse to sektioner blev der fundet en signifikant reduktion af forekomsten af salmonella-positive stibundsprøver ved anvendelsen af mælkesyre i foderet. Den beregnede relative risiko blev her 6,9 (p= 0,02, konfidensinterval:1,4-33,2) for de stier, hvor der ikke blev anvendt mælkesyre i foderet, i forhold til de stier, hvor grisene fik syre. Effekten her er større end hvad der samlet findes for hele datasættet, hvilket antageligt hænger sammen med en større forekomst af Salmonella i disse sektioner. Beregningen for sektion 2 og 5, understøtter den endelige konklusion, at tilsætning af mælkesyre til foderet har virket hæmmende på salmonella-udskillelsen.

Der kunne i forsøget ikke påvises en salmonella-reducerende effekt af melfoder i forhold til pelleteret foder til smågrise. Heller ikke ved selvstændig analyse af sektionerne 2 og 5, var der nogen effekt. Dette er i modstrid med de forsøg, der er gennemført med slagtesvin, hvor melfoder har reduceret forekomsten af Salmonella (meddelelse nr. 385, meddelelse nr. 426).

Lawsonia

Af tabel 4 fremgår antallet af gødningsprøver, som var positive for Lawsonia fordelt på de forskellige rensegange. Som det fremgår, blev der ikke fundet Lawsonia i rensegang 1 og 9, og disse rensegange er derfor ikke taget med i den statistiske analyse. Af tabel 4 ses endvidere, at der samlet for hele afprøvningen blev fundet 25,8% Lawsonia-positive stier.

Tabel 4.

Antal gødningsprøver, der var positive for Lawsonia fordelt på rensegange

Runde	2. runde					1. runde
Rensegang Antal stier	1 14	2 14	3 14	4 14	5 12	6 12	7 12	8 12	9 8	10 8	I alt 120 stier
Antal Lawsonia- positive stier	0	2	1	1	1	8	6	5	0	7	31 stier a (25,8%)*

*: Angiver andelen af positive stier i alt.

Tabel 5.

Fordeling af gødningsprøver, der var positive for Lawsonia

	Pelleteret foder		Melfoder		I alt
	Antal	Pct.	Antal	Pct.	Antal	Pct.
Ingen syretilsætning	9	30,3	7	23,3	16	26,7
2,8% mælkesyre tilsat	7	23,3	8	26,7	15	25,0
I alt	16	26,7	15	25,0	31	25,8

Der kunne ikke påvises nogen effekt af de 4 forsøgsbehandlinger på andelen af Lawsonia-positive gødningsprøver (jævnfør tabel 5).

For Lawsonia var der en udtalt runde-effekt, således at forekomsten af positive prøver i 1. runde (rensegangene 5, 6, 7, 8, 9, og 10) var på 27 positive prøver ud af 64 stier = 42 pct., mod 4 positive prøver ud af 56 stier = 7 pct. i 2. runde. Dette er bemærkelsesværdigt, idet grisene fra de to runder kommer fra de samme besætninger, men kan ikke umiddelbart forklares.

Der har ikke kunnet påvises en sammenhæng mellem Salmonella og Lawsonia i dette forsøg, hverken på forekomsten i forsøgsstierne eller på forekomsten i behandlingsgrupperne.

Foderanalyser

Analyseresultaterne for foderet stemte rimeligt overens med det forventede indhold (jævnfør appendiks 2).

Resultatet af sigteanalyserne af korndelen fremgår af tabel 6.

Tabel 6.

Sigteanalyser af korndelen i fravænningsfoder (hvede) og i smågrisefoder (hvede + byg), fordelingen af partikler i pct.

	under 1 mm	1-2 mm	2-3 mm	over 3 mm
Hvede (fravænningsfoder)	49	46	5	0
Hvede+byg (smågrisefoder)	48	48	4	0

Produktivitet

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 7. Udfra de opnåede produktionsresultater er produktionsværdien beregnet ved samme foderpris for alle foderblandinger (se tabel 8).

Der blev ved den statistiske beregning udtaget én sti fra gruppe 4 på grund af en statistisk sikker (p=0,004) afvigende værdi for produktionsværdien for denne sti.

Tabel 7.

Produktionsresultater

Gruppe	1 Piller	2 Mel	3 Piller + syre	4 Mel + syre
Antal hold Antal grise, indsat	30 232	30 232	30 232	29 224
Gns. vægtinterval: 7,8-10,8 kg
FEs/gris/dag Daglig tilvækst, g FEs/kg tilvækst	0,34 206 1,64	0,35 207 1,69	0,35 223 1,56	0,38 242 1,58
Gns. Vægtinterval: 10,8-30,3 kg
FEs/gris/dag Daglig tilvækst, g FEs/kg tilvækst	1,06 579 1,82	1,10 604 1,82	1,10 615 1,77	1,11 623 1,77
Gns. Vægtinterval: 7,8-30,3 kg
FEs/gris/dag Daglig tilvækst, g FEs/kg tilvækst	0,83 463 1,80	0,87 480 1,80	0,87 493 1,74	0,89 505 1,74

Tabel 8.

Produktionsværdi ved 5 års og 5 ugers prissæt

					Effekt af behandling
Gruppe	1 Piller	2 Mel	3 Piller + syre	4 Mel + syre	Foderets form	Syre	Veksel- virkning
5 års prissæt
Kr. pr. gris Indeks	60,0 100	62,0 103	66,6 111	68,1 114	(*)	***
5 ugers prissæt
Kr. pr. gris Indeks	63,6 100	65,8 103	60,6 95	61,8 97	Der er ikke regnet statistik på 5-ugers priserne
(*):  tendens, p=0,06 ***: p<0,0001

Tilsætning af 2,8 pct. mælkesyre til foderet resulterede i en statistisk sikker højere produktionsværdi og der var en tendens (p=0,06) til en øget produktionsværdi ved brug af melfoder sammenlignet med pelleteret foder. Beregningerne udfra 5 ugers prissættet, hvor prisen for mælkesyren også er indregnet for gruppe 3 og 4, viser, at den bedre produktivitet ved brug af mælkesyre ikke fuldt ud kan betale for den ekstra foderpris som følge af syretilsætning.

Sygdomsbehandlinger og dødelighed

I gennemsnit blev ca. 75 pct. af grisene i afprøvningsperioden behandlet for diarré, og der var en dødelighed på ca. 1,8 pct. Der var ikke forskel i dødelighed og antallet af sygdomsbehandlinger i de 4 grupper. Sygdomsbehandlinger og dødelighed blev registreret som sekundære parametre, da forsøgets størrelse gør, at der skal opnås en stor forskel mellem grupperne for at finde en statistisk sikker forskel.

Maveforandringer

På de 12 grise fra hver gruppe, der blev aflivet, var der ikke forskel i det gennemsnitlige maveindeks, se tabel 9. Det skal bemærkes, at der her kun indgik 12 grise, men resultaterne tyder ikke på, at foder med en høj koncentration af mælkesyre gav anledning til væsentlige flere forandringer og sår i den hvide del af maven målt 4 uger efter fravænning.

Tabel 9.

Maveforandringer, indeks vurderet på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er bedste vurdering

pH og tørstof

Indholdet af tørstof samt pH i de 8 segmenter fremgår af appendiks 3. Der blev fundet et højere indhold af tørstof i maven og tyktarm ved brug af foder tilsat mælkesyre. Der var ikke forskel i de øvrige tarmafsnit og der sås ingen sikre forskelle i pH ned gennem fordøjelseskanalen.

Koncentration af organiske syrer

Koncentrationerne af de organiske syrer i de 8 forskellige segmenter fremgår af appendiks 3. Eneste væsentlige forskel var koncentrationen af mælkesyre i maven og forreste del af tyndtarmen, der ikke overraskende var højest ved tilsætning af syre til foderet (jævnfør figur 1). Pelleteret foder resulterede også i en højere koncentration af mælkesyre sammenlignet med melfoder i den forreste del af tyndtarmen.

Figur 1.	Koncentrationen af mælkesyre i fordøjelseskanalen

Mikrofloraens sammensætning

Resultaterne kan ses i appendiks 4. De væsentligste forskelle, der blev målt, var i populationen af coliforme bakterier (se figur 2) og i populationen af gær. Tilsætning af mælkesyre reducerede populationen af coliforme bakterier i alle 4 segmenter, dog var der i maven vekselvirkning, så der kun var effekt af syretilsætning i melfoder og ikke i pelleteret foder, hvor populationen i forvejen var lav. En lav forekomst af coliforme bakterier anses for positivt, da der menes at være en sammenhæng mellem coliforme bakterier og Salmonella. Dårlige vækstbetingelser for de coliforme bakterier indikerer dårlige vækstbetingelser for Salmonella. Tilsætning af mælkesyre øgede populationen af gær. En stimulering af væksten af gær ved tilsætning af mælkesyre er ligeledes fundet i en tidligere undersøgelse (meddelelse nr. 469). Det vides ikke, hvilken betydning gær har for det mikrobielle økosystem og dermed for grisenes sundhed.

Der fandtes stort set ingen forskelle i mikrofloraens sammensætning hvad enten der blev anvendt melfoder eller pelleteret foder. Der sås dog en effekt på populationen af coliforme bakterier i maven, men som tidligere nævnt var der vekselvirkning, så der kun var effekt af foderets form, når foderet ikke var tilsat mælkesyre, og det var det pelleterede foder, der gav færrest coliforme. Denne afprøvning med smågrise har således ikke vist samme klare effekt på mikrofloraens sammensætning, som der gentagne gange er fundet hos slagtesvin (meddelelse nr. 426, meddelelse nr. 489). En mulig forklaring til, at der ikke blev fundet nogen effekt af melfoder på smågrisenes økosystem, kan være, at mikrofloraen hos smågrisene er mindre udviklet end hos slagtesvin, hvorfor de ændringer, som foderet introducerer ikke slår igennem på tarmfloraen.

Figur 2.	Populationen af coliforme bakterier målt i 4 segmenter i fordøjelseskanalen.

  
Vandbindingskapacitet og sedimentationsegenskaber i mave- og tyndtarmsindhold

Resultaterne af den fysisk/kemiske karakterisering i mave og tyndtarm ses i tabel 10.

Der var ingen sikre forskelle i andelen af prøver med over 95 pct. bundfald målt efter 2 og 16 timers henstand, hverken målt i mave eller tyndtarm alt efter om det var melfoder eller pelleteret foder eller om foderet var tilsat mælkesyre eller ej. Der blev derimod fundet en højere vandbindingskapacitet og en højere andel af faststof ved brug af melfoder sammenlignet med pelleteret foder. I maveindholdet var der endvidere en højere viskositet, når foderet var tilsat mælkesyre sammenlignet med ingen syre.

Tabel 10.

Fysisk/kemisk karakterisering af mave og tyndtarmsindhold

	Ingen syre		2,8 pct. mælkesyre		Effekt af behandling
Mave	Piller	Mel	Piller	Mel	Foderets form	Syre	Veksel- virkning
Antal prøver m. >95 pct. bundfald, - efter 2 timer - efter 16 timer	11 11	11 11	9 9	12 11
Vandbindingskapacitet	1,75	2,27	1,50	1,95	*
Faststof, pct.	50,4	53,7	51,0	65,8	*
Viskositet	1,1	1,0	1,4	1,2		*
Tyndtarm
Antal prøver m. >95 pct. bundfald, - efter 2 timer - efter 16 timer	10 10	8 8	11 9	8 7
Vandbindingskapacitet	3,60	3,83	3,52	3,35
Faststof, pct.	36,8	32,8	34,3	29,4
Viskositet	2,0	1,9	1,8	1,6
* = p < 0,05

Samlet viste afprøvningen, at brug af 2,8 pct. mælkesyre reducerede udskillelsen af Salmonella, hvilket stemmer fint overens med, at der blev fundet færre coliforme bakterier ved brug af syre i foderet. Der var ingen sikker effekt af melfoder sammenlignet med pelleteret foder på udskillelsen af Salmonella, hvilket stemmer overens med, at der ligeledes ikke blev fundet væsentlige forskelle i de målte egenskaber for det mikrobielle økosystem. Der var dog effekt på nogle af de fysisk/kemiske egenskaber i mave-tarmkanalen, uden at dette tilsyneladende har påvirket økosystemet væsentligt.

Tilsætning af 2,8 pct. mælkesyre gav en statistisk sikker bedre produktionsværdi sammenlignet med foder uden syre tilsat. Melfoder gav i denne afprøvning en tendens (p=0,06) til bedre produktivitet sammenlignet med pelleteret foder. Andelen af gødningsprøver, der var positive for Lawsonia var ikke påvirket af de 4 forsøgsbehandlinger. Resultaterne af denne afprøvning har ikke kunnet eftervise samme positive effekt af melfoder på grisenes mikrobielle økosystem og dermed på forekomsten af Salmonella, som gentagne gange er vist hos slagtesvin. Udfra denne afprøvning er bedste råd mod Salmonella hos smågrise brug af en høj koncentration af mælkesyre.

Deltagere: Ib Dahl Jensen, Mai Britt Nielsen, Verner Ruby

Afprøvning:  Nr. 612

-	Niels Morten Sloth, Per Tybirk, Jan Dahl og Gorm Christensen, 1998. Effekt af formalingsgrad og varmebehandling/pelletering på mavesundhed, salmonella-forebyggelse og produktionsresultater hos slagtesvin. Meddelelse nr. 385. Landsudvalget for Svin
-	Lisbeth Jørgensen, Jan Dahl, Bent Borg Jensen og Hanne Damgaard Poulsen, 1999. Effekt af ekspandering, pelletering og formalingsgrad på Salmonella, produktionsresultater og mave-tarm sundhed hos slagtesvin samt fytaseaktivitet og vitaminstabilitet i foder. Meddelelse nr. 426. Landsudvalget for Svin
-	Hanne Maribo, Bent Borg Jensen & Mette Skou Hedemann, 2000. Forskellige doseringer af organiske syrer til smågrise. Meddelelse nr. 469. Landsudvalget for Svin
-	Lisbeth Jørgensen, Bent Borg Jensen og Helle D. Kjærsgaard, 2000. Effekt af FormiLHS, Acid One og Expandat på salmonella-forekomst, mavetarmsundhed og produktivitet hos slagtesvin. Meddelelse nr. 489. Landsudvalget for Svin, oktober 2000

  

Foderets sammensætning

Fravænningsfoder

	Piller	Mel	Piller + syre	Mel + syre
Hvede Sojaskrå, toasted Fiskemel LT Animalsk fedt Antigenfri sojaprot. Melasse Vitaminer + mineraler L-lysinhydroklorid DL-methionin 40% L-treonin, 50 % L-tryptofan, 40% Mælkesyre, 80%	63,02 15,00 8,00 4,60 3,70 2,00 2,76 0,44 0,29 0,15 0,04 0	63,02 15,00 8,00 4,60 3,70 2,00 2,76 0,44 0,29 0,15 0,04 0	59,06 15,00 8,00 4,41 4,36 2,00 2,76 0,42 0,30 0,15 0,04 3,5	59,06 15,00 8,00 4,41 4,36 2,00 2,76 0,42 0,30 0,15 0,04 3,5

  

Smågrisefoder

	Piller	Mel	Piller + syre	Mel + syre
Hvede Sojaskrå, toasted Byg Fiskemel alm. Animalsk fedt Melasse Vitaminer + mineraler L-lysinhydroklorid DL-methionin 40% L-treonin, 50 % Mælkesyre, 80%	52,52 20,82 10,00 7,00 4,43 2,00 2,60 0,32 0,19 0,12 0	52,73 20,77 10,00 7,00 4,37 2,00 2,50 0,32 0,19 0,12 0	48,22 21,81 10,00 7,00 4,25 2,00 2,60 0,3 0,20 0,12 3,5	48,41 21,76 10,00 7,00 4,20 2,00 2,51 0,30 0,20 0,12 3,5

  

Fravænningsfoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer

Gruppe	1 Piller		2 Mel		3 Piller + syre		4 Mel + syre
	Beregnet	Analyse	Beregnet	Analyse	Beregnet	Analyse	Beregnet	Analyse
Råprotein %	21,2	21,0 a	21,2	21,1 c	21,2	21,4 a	21,2	21,3 d
Råfedt %	7,2	6,7 a	7,1	6,4 c	6,9	6,6 a	6,8	6,6 d
Aske %	5,8	5,7 a	5,6	5,6 c	6,7	5,6 a	6,6	5,5 d
FEs/100kg	118	118 a	118	119 c	118	118 a	118	119 d
Calcium g/kg b	8,8	12,8	8,8	9,9	8,9	7,9	8,9	10,7
Fosfor g/kg b	7,2	9,6	6,7	7,4	7,2	6,3	6,7	8,2
Lysin g/kg b	14,8	14,9	14,8	13,6	14,8	14,7	14,9	13,9
Methionin g/kg b	4,9	4,7	4,9	4,6	4,9	4,6	4,9	4,5
Cystin g/kg b	3,1	3,0	3,1	3,0	3,1	3,0	3,1	3,0
Treonin g/kg b	8,6	8,3	8,6	7,8	8,7	7,9	8,7	8,1
Syrebindingskapacitet, meq/kg foder i TS b	-	715	-	705	-	640	-	648
Mælkesyre, pct. b	0	0,1	0	0,1	2,8	3,2	2,8	3,7
a) 4 analyser b) 1 analyse c) 10 analyser d) 12 analyser

Smågrisefoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer

Gruppe	1 Piller		2 Me		3 Piller + syre		4 Mel + syre
	Beregnet	Analyse	Beregnet	Analyse	Beregnet	Analyse	Beregnet	Analyse
Råprotein %	20,1	20,5 a	20,1	20,8 c	20,1	21,0 a	20,1	20,9 c
Råfedt %	6,7	6,5 a	6,6	6,8 c	6,5	6,8 a	6,4	6,6 c
Aske %	5,9	5,6 a	5,8	5,6 c	6,8	5,6 a	6,7	5,7 c
FEs/100kg	115	116 a	115	117 c	115	116 a	115	114 c
Calcium g/kg b	8,6	8,1	8,6	9,7	8,6	9,3	8,6	9,3
Fosfor g/kg b	7,1	7,0	6,7	7,4	7,1	7,4	6,7	7,4
Lysin g/kg b	13,3	13,7	13,3	13,7	13,3	13,4	13,3	13,0
Methionin g/kg b	4,2	3,9	4,2	3,8	4,2	4,0	4,2	4,4
Cystin g/kg b	3,1	3,4	3,1	2,9	3,0	3,4	3,0	3,4
Treonin g/kg b	7,8	8,0	7,8	7,6	7,8	8,0	7,8	8,2
Syrebindingskapacitet, meq/kg foder i TS b	-	704	-	714	-	626	-	625
Mælkesyre, pct. b	0	0,2	0	0,2	2,8	2,9	2,8	3,2
a) 4 analyser b) 1 analyse c) 10 analyser

Indhold af syrer i mave-tarmkanalen (mmol pr. kg)

	Ingen syre		2,8 pct. mælkesyre		Effekt af behandling
	Piller	Mel	Piller	Mel	Foderets form	Syre	Veksel- virkning
Mælkesyre
Mave Tyndtarmsafsnit 1 Tyndtarmsafsnit 2 Tyndtarmsafsnit 3 Blindtarm Tyktarmsafsnit 1 Tyktarmsafsnit 2 Endetarm	34,1 12,2 34,8 75,6 5,5 1,0 0,0 0,0	30,3 8,3 19,2 69,2 11,1 0,0 0,0 0,0	68,2 1,8 25,1 65,9 11,8 3,4 0,0 0,0	53,5 15,8 21,7 64,5 21,5 20,3 8,6 0,0	*	*** **
Myresyre
Mave Tyndtarmsafsnit 1 Tyndtarmsafsnit 2 Tyndtarmsafsnit 3 Blindtarm Tyktarmsafsnit 1 Tyktarmsafsnit 2 Endetarm	0,2 0,3 1,0 3,5 0,4 0,3 0,6 0,5	0,3 0,4 0,6 3,6 0,3 0,5 0,7 0,5	0,6 0,3 0,6 2,7 0,3 0,5 0,7 0,5	0,5 0,3 0,4 3,2 0,3 0,3 0,4 0,7
Eddikesyre
Mave Tyndtarmsafsnit 1 Tyndtarmsafsnit 2 Tyndtarmsafsnit 3 Blindtarm Tyktarmsafsnit 1 Tyktarmsafsnit 2 Endetarm	9,1 1,8 4,1 8,5 79,1 76,0 70,6 62,8	11,1 1,5 3,8 7,8 70,2 71,9 65,8 55,9	8,2 1,5 3,8 7,1 75,5 78,3 75,7 68,3	9,4 2,4 2,9 7,3 77,1 67,9 62,8 60,6	* *
Propionsyre
Mave Tyndtarmsafsnit 1 Tyndtarmsafsnit 2 Tyndtarmsafsnit 3 Blindtarm Tyktarmsafsnit 1 Tyktarmsafsnit 2 Endetarm	1,7 0,7 0,4 0,5 30,0 28,6 25,6 21,8	3,7 0,7 0,6 0,9 29,7 28,3 26,4 21,0	2,1 0,8 0,7 0,5 29,2 31,2 27,6 23,4	1,7 0,7 0,5 0,6 32,8 29,3 25,8 21,7
Smørsyre
Mave Tyndtarmsafsnit 1 Tyndtarmsafsnit 2 Tyndtarmsafsnit 3 Blindtarm Tyktarmsafsnit 1 Tyktarmsafsnit 2 Endetarm	0,7 0,0 0,0 0,0 16,9 17,8 17,3 15,7	1,3 0,0 0,0 0,1 15,9 17,4 17,5 14,1	0,5 0,0 0,0 0,2 15,8 17,9 19,6 17,1	0,6 0,0 0,0 0,2 16,9 16,0 15,1 14,8
Iso-smørsyre
Mave Tyndtarmsafsnit 1 Tyndtarmsafsnit 2 Tyndtarmsafsnit 3 Blindtarm Tyktarmsafsnit 1 Tyktarmsafsnit 2 Endetarm	0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 1,3 1,8 1,9	0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 1,2 2,0 2,0	0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 1,0 1,6 1,9	0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,7 1,3 1,7		*
*     = p < 0,05 **   = p < 0,01 *** = p < 0,001

Indhold af tørstof i mave-tarmkanalen samt pH

	Ingen syre		2,8 pct. mælkesyre		Effekt af behandling
Tørstof	Piller	Mel	Piller	Mel	Foderets form	Syre	Veksel- virkning
Mave Tyndtarmsafsnit 1 Tyndtarmsafsnit 2 Tyndtarmsafsnit 3 Blindtarm Tyktarmsafsnit 1 Tyktarmsafsnit 2 Endetarm	19,7 8,8 11,7 11,1 11,1 16,5 20,2 23,0	19,9 9,6 12,4 10,6 10,3 16,9 21,3 23,5	22,6 9,6 12,5 10,7 10,4 14,2 17,3 20,1	24,6 10,0 11,5 9,9 9,6 14,2 18,6 22,2		**              *
pH
Mave Tyndtarmsafsnit 1 Tyndtarmsafsnit 2 Tyndtarmsafsnit 3 Blindtarm Tyktarmsafsnit 1 Tyktarmsafsnit 2 Endetarm	3,5 5,8 6,1 6,3 5,6 5,9 6,1 6,4	4,1 5,5 6,4 6,4 5,7 5,9 6,1 6,4	3,7 5,6 6,3 6,5 5,7 5,9 6,0 6,2	3,5 5,7 6,2 6,4 5,5 5,9 6,1 6,3
* = p < 0,05 ** = p < 0,01 *** = p < 0,001

Indhold af bakterier i mave-tarmkanalen (Log CFU pr. g)

	Ingen syre		2,8 pct. mælkesyre		Effekt af behandling
Mælkesyrebakterier	Piller	Mel	Piller	Mel	Foderets form	Syre	Veksel- virkning
Mave Tyndtarmsafsnit 3 Blindtarm Tyktarmsafsnit 2	8,2 8,9 9,1 9,4	8,4 8,8 9,1 9,5	8,1 8,8 8,9 9,2	8,5 8,7 9,0 9,3		*
Lactobaciller
Mave Tyndtarmsafsnit 3 Blindtarm Tyktarmsafsnit 2	8,2 8,8 9,1 9,4	8,4 8,7 9,0 9,4	8,0 8,7 8,9 9,3	8,5 8,7 9,0 9,4
Enterococcer
Mave Tyndtarmsafsnit 3 Blindtarm Tyktarmsafsnit 2	3,1 3,6 3,5 3,6	3,2 3,6 3,4 3,4	3,0 3,2 4,0 3,4	3,3 3,5 3,3 3,5
Coliforme bakterier
Mave Tyndtarmsafsnit 3 Blindtarm Tyktarmsafsnit 2	3,4 6,6 6,2 6,3	4,4 7,1 6,6 6,6	3,4 5,9 5,6 5,8	3,4 5,8 5,7 5,9	*	** *** *** *	*
Lactoseneg. Enterob.
Mave Tyndtarmsafsnit 3 Blindtarm Tyktarmsafsnit 2	3,1 4,8 4,6 4,6	3,3 4,8 4,5 4,7	3,4 4,5 4,6 4,7	3,0 4,1 4,4 4,3
Gær
Mave Tyndtarmsafsnit 3 Blindtarm Tyktarmsafsnit 2	5,7 6,0 6,0 6,0	5,4 6,2 6,1 6,5	6,0 6,4 6,3 5,9	6,0 6,4 6,5 6,2	*	** * *
*     = p < 0,05 **   = p < 0,01 *** = p < 0,001