Storstier med sorteringsvægte - studietur til USA og Tyskland

Udvejning og udlevering af slagtesvin er en væsentlig arbejdsopgave i slagtesvineproduktionen. Udvejningen via en enkeltdyrsvægt er hård og belastende for både mennesker og grise og en opgave som mange slagtesvineproducenter undlader. I stedet udpeges grisen visuelt til slagtning. Konsekvensen er at slagtesvinene ikke bliver leveret ved optimal slagtevægt, hvilket resulterer i et økonomisk tab for slagtesvineproducenten.

De senere år er der fra flere sider blevet arbejdet på at udvikle udstyr, som kan bestemme vægten på grisene i en sti og derved beregne tilvæksten, så slagtetidspunktet nogenlunde kan forudsiges. Udstyret har dels bestået af kameraer, som fotograferer dyrenes ryg og via matematiske formler kan omsætte dette foto til en vægt og dels af vægte, som placeres i en enkelt sti i sektionen, og som via dyrenes færdsel hen over vægten kan bestemme deres vægt og dermed daglige tilvækst.

Begrænsningerne ved disse systemer er, at de ikke kan bestemme vægt og tilvækst for alle dyr i sektionen, men kun for en stikprøve. Desuden kan de ikke benyttes til udsortering af grise i forbindelse med slagtning og er dermed ikke anvendelige til optimering af slagtevægten.

Men placeres i stedet en station, med indbygget vægt, i en stor sti, giver dette mulighed for at beregne en gennemsnitlig tilvækst for alle grise i stien, samt mulighed for at benytte vægtstationen i forbindelse med udsortering af grisene til slagtning og fordeling af grise til forskellige foderblandinger i forbindelse med fasefodring. En forudsætning for dette er, at alle grise går gennem sorteringsvægten dagligt. For at få alle grise til at gå gennem sorteringsvægten placeres foder og vandforsyning således, at grisene skal passere vægten for komme til foderet eller skal passere vægten for at komme fra drikkeområdet til området med foderautomaterne.

I USA og Canada har stier med 500 til 700 dyr vundet stor udbredelse de senere år. Et af firmaerne på markedet har efter eget udsagn ca. 300 vægte i funktion. I USA er vægtene placeret i stier med fuldspaltegulv, tunnelventilation og uden brug af beskæftigelses- og rodematerialer. Ligeledes anvendes antibiotika i foderet, hvorved sygdomsproblemer og behovet for enkeltdyrsbehandlinger må forventes at være minimalt. På grund af disse forskellige i produktionsmetoder mellem USA og Danmark kan det ikke forventes at erfaringerne fra USA direkte kan overføres til dansk svineproduktion.

Også i Tyskland er stikonceptet ved at vinde udbredelse. I Tyskland går slagtesvinene i flokke på ca. 300 dyr og storstierne er typisk indrettet med enten en kombination af drænede gulve og spaltegulve eller dybstrøelse og spaltegulve.

Udbyttet ved at anvende sorteringsvægtene er, efter brugernes udsagn, en mere optimal fodring i form af eksakt fasefodring, en mere optimal slagtevægt og et mindre arbejdsforbrug til udlevering af slagtesvin.

Formål

Formålet med studieturene var at indsamle erfaringer fra systemer, hvor grisene går i flokke på 300-700 grise pr. sti og automatisk frasorteres til slagtning og fasefodring ved hjælp af en sorteringsvægt og vurdere perspektiverne for dette stikoncept i Danmark.

Storstier med sorteringsvægte

Hovedprincipperne ved stikonceptet med storstier indrettet med sorteringsvægte er, at alle grisene i stien dagligt vejes automatisk.

Data om grisenes vægt lagres i en computer og analyseres af et softwareprogram. Programmernes funktion er at formidle vigtig information til producenten om tilvækst, vægtspredning, forventede leveringsdatoer m.m. Der er dog forskel på hvor udviklede softwareprogrammerne fra de forskellige firmaer er, og dermed hvor avancerede de er med hensyn til databehandling og grafiske fremstillinger.

Vægtdata benyttes ved sortering til udleveringsfaciliteter i forbindelse med levering til slagteri og i forbindelse med fasefodringen. For at motivere grisene til at gå gennem vægten dagligt opereres der med to forskellige strategier:

Separat fodringsområde (Foodcourt): Grisene passerer vægten for at komme ind i fodringsområdet og går retur til opholdsstien via envejslåger.

Separat vandingsområde (Watercourt): Grisene går via envejslåger ind i drikkevandsområdet og retur til foderområdet via vægten.

De foreløbige erfaringer med sorteringsmaskiner fra udlandet er generelt positive. Nogle af de fordele der af forhandlerne og svineproducenterne hævdes at være ved storstier, indrettet med sorteringsvægte er følgende:

• Minimering af vægtspredningen og styring af kødprocenten ved hjælp af fasefodring – ud fra en selvvalgt vægtgrænse (fx 60 kg) sorteres grise over og under denne vægt ud til et foderområde, hvor der tildeles en foderblanding med henholdsvis lavt og højt protein/-energiindhold. Mindre vægtspredning betyder at grisene i stien samlet kan leveres over en kortere periode og i større partier ad gangen.
• Automatisk frasortering til slagtning – ud fra en selvvalgt vægtgrænse sorteres grise, som er indenfor det økonomisk mest optimale vægtinterval, ud til udleveringsfaciliteter i forbindelse med levering til slagteri. Den automatiske vejning og frasortering af grise til slagtning sparer staldpersonalet tid og de skånes samtidig for det hårde fysiske arbejde.
• Mindre investering til inventar på grund af færre gangarealer og færre stier. I storstien spares en del inventar, som normalt bruges i traditionelle stalde med små stier. Besparelsen vil dog helt eller delvist udlignes af investeringen i sorteringsvægten.
• Bedre pladsudnyttelse - grisene har et større samlet tilgængeligt stiareal til rådighed, hvilket øger deres mulighed for at fjerne/gemme sig for eventuelle aggressive/dominerende stifæller.
• Håndtering af grisene - grisene er nemme at flytte/drive med, idet de fra storstien har erfaring og fortrolighed med at bevæge sig rundt i flere forskellige miljøer, passerer gennem låger m.m.
• Behandling af grise – da der ingen gange er i stalde med storstier, går staldpersonalet direkte rundt mellem grisene. Syge grise skulle dermed være nemme at få øje på og behandle og grisene er fortrolige med mennesker, der går rundt i stien.
• Dødelighed (sundhed) – da alle grise har mulighed for at komme i kontakt med hinanden, kan det muligvis give en mere ensartet immunitet og sikre en bedre sundhed og lavere dødelighed. Men er grisene først blevet syge (fx diarré) vil smitten hurtigt kunne spredes til den store gruppe af grise.
• Vask af stien - på grund af mindre inventar er vask af stalden mindre arbejdskrævende end i traditionelle stalde med mange små stier og meget inventar.
• Arbejdsmiljø – på grund af mindre inventar er der færre støvgener.

På nuværende tidspunkt forligger der ingen undersøgelser, der kan be- eller afkræfte om stikonceptet med sorteringsmaskiner og storstier er et konkurrencedygtigt alternativ til den traditionelle stiindretning med hensyn til blandt andet sundhed, velfærd, klima og økonomi.

I det følgende gives en kort beskrivelse og vises skitser af de besætninger, der blev besøgt med sorteringsmaskiner fra firmaerne Osborne, Farmweld og Skiold Nederland.

Osborne

Firmaet Osborne blev grundlagt i 1973. Hovedkontoret er lokaliseret i Kansas, USA. Osborne forhandler sorteringsmaskinen ”Weight Watcher™” [1].

Af tabel 1 og 2 fremgår produktionsforholdene for besætningerne 1 og 2.

Farmweld

Firmaet Farmweld blev grundlagt i 1979. Hovedkontoret er lokaliseret i Illinois, USA. Farmweld forhandler sorteringsmaskinen ”FAST II™” [2].

I tabel 3 og 4 fremgår produktionsforholdene for besætning 4.

Skiold Nederland BV

Firmaet Skiold Nederland BV er et datterselskab til SKIOLD Sæby A/S. Hovedkontoret for Skiold Nederland er lokaliseret i Varsseveld, Holland. Skiold Nederland forhandler sorteringsmaskinen ”Sorti” [3]. I tabel 5 fremgår produktionsforholdene for besætning 5.

Erfaringerne fra besætningerne

Muligheden for levering ved en økonomisk optimal slagtevægt og en nøjagtig fasefodring, bestemt efter dyrenes vægt, var noget svineproducenterne lagde stor vægt på ved systemet.

Arbejdstid

Erfaringen fra de udenlandske svineproducenter var, at udlevering og håndtering af slagtesvin var blevet væsentligt lettere.

Byggeomkostninger

Byggeomkostningerne var lavere end ved byggeri af traditionelle stalde. I USA blev staldene med storstier typisk bygget for 1.100-1.300 kr. pr. stiplads (inkl. inventar, sorteringsmaskine (til ca. 600 grise), gyllesystem, jordarbejde, strøm, vand, veje m.m.). Selve sorteringsvægten koster i USA ca. 30.000 kr.

Træning

Træning af nye dyr i systemet blev fremhævet som en yderst vigtig og altafgørende faktor for at få systemet til at fungere. Selve træningen havde en varighed på ca. 3 uger. Det var erfaringen at træningen bedst blev praktiseret ved at følge denne plan:

• Ved indsættelse skal grisene kunne bevæge sig frit rundt i hele stien. Udgangsåbningerne i sorteringsvægten flyttes skiftevis til højre og venstre, så grisene lærer at gå ud begge veje.
• Efter ca. 2 uger (evt. ved skift fra 1. foderblanding) lukkes lågerne, der deler stien i fodrings- og vandingsområde. De første dage holdes envejslåger og låger til vægten stadig åbne.
• Efter et par dage aktiveres envejslågerne og vejningerne, sorteringen og fasefodringen begynder

Håndtering af syge dyr

Med hensyn til håndtering af syge dyr var erfaringen, at utrivelige grise ofte placerede sig et bestemt sted i stien. Dødeligheden blev af staldpersonalet oplyst til at være ca. 2 pct.

Stifunktion

I de amerikanske storstier, der var indrettet med fuldspaltegulv, lagde grisene sig langs ydervæggene eller op ad fast inventar i stien (se figur 9).

Den tyske besætning var indrettet med dybstrøelse i lejearealer og spaltegulv i området i og omkring fodringsområdet. Spaltegulvet fungerede ikke efter hensigten, idet hovedparten af gødningen blev afsat i dybstrøelsesmåtten. Der var derfor behov for at fjerne dybstrøelsesmåtten 1-2 gange om året. I den forbindelse var der etableret store porte ind til lejet, hvorved det var muligt at komme ind i stien med en frontlæsser. Halmtildeling foregik ved hjælp af en halmbane.

Indretningen omkring udgangslågerne i den tyske besætning frembragte to smalle ”blindgyder” som gav anledning til, at grise der eventuelt blev angrebet i det område havde vanskeligt ved at flygte (se figur 7).

Fodringsområde

Det var erfaringen fra alle de besøgte besætninger, at fodringsområdet skulle indrettes, så der som udgangspunkt var plads til det antal grise, der var ædepladser til. Derudover skulle der være plads til at en gris kunne gå bagom en anden gris, der stod og åd vinkelret på foderkrybben. Var der plads til flere grise, var erfaringen at grisene lagde sig i fodringsområdet og derved optog plads for grise, der var i området for at optage foder.

Klima

I besætninger fra USA blev der benyttet tunnelventilation hvor al luften blev taget ind i den ene ende af stalden og via udsugningsenheder trukket på langs gennem stalden til den modsatte ende. Tunnelventilation anvendes ofte i lande med fastlandsklima og er blandt andet derfor ikke et system der normalt ses i Danmark. Det er dermed ikke muligt direkte at overføre erfaringer omkring staldklimaet fra de amerikanske besætninger til de danske besætninger.

Overordnet må det påpeges, at der i stalde indrettet med storstier vil skulle stilles anderledes krav til ventilationsanlæg og klimastyring end dem der i dag stilles til stalde indrettet traditionelt med stier til ca. 30 grise. Årsagen er, at der i storstier uundgåeligt vil være risiko for mere uensartet belægning og dermed forøgelse af temperatursvingninger, afhængig af hvordan grisene fordeler sig i stien. Blandt andet derfor vil diffus ventilation ikke være egnet i stalde med storstier.

Ammoniak og kuldioxid koncentrationen i de amerikanske besætninger målt på besøgsdagen viste, at luftkvaliteten i de besøgte stalde generel var god.

I besætningen fra Tyskland var stalden indrettet med naturlig ventilation. I kolde perioder kunne grisene leje sig i dybstrøelsen under overdækningen. I varme perioder kunne det forventes at grisene ville trække op på det kølige spaltegulv i og omkring foderområdet og derved gribe forstyrrende ind på grise der var i området for at optage foder. Der blev ikke foretaget målinger af ventilationsforholdene på besøgsdagen.

Perspektiver

Erfaringer fra USA er alle baseret på storstier, der er indrettet med fuldspaltegulv og tunnelventilation. Desuden bruges der ingen beskæftigelses- og rodematerialer og der anvendes vækstfremmere m.m. i foderet, hvorved sygdomsproblemer og behovet for enkeltdyrsbehandlinger må forventes at være minimalt. Derfor kan stikonceptet og de udenlandske erfaringer ikke direkte overføres til danske forhold. På trods af det vurderes storstier med sorteringsvægte som et stikoncept med stort potentiale i relation til blandt andet arbejdslettelse for svineproducenterne og et større økonomisk udbytte af hver slagtet gris.

Landsudvalget for Svin kan dog ikke på nuværende tidspunkt anbefale systemet på lige fod med traditionelt indrettet driftsikre slagtesvinestalde. Resultaterne fra igangsatte undersøgelser af systemet under danske forhold skal først vise om stifunktion, klima og produktionsresultater er på højde med eller bedre end resultater fra traditionelle stalde. I forbindelse med undersøgelser af stikonceptet skal der desuden være fokus på sikkerhenden omkring frasortering af slagteklare grise til separationsområder med et begrænset areal. I situationer omkring separering er der, i lighed med ESF-systemer, potentiel risiko for, at for mange dyr lukkes sammen på for lidt plads, hvis der ikke træffes de fornødne sikkerhedsforanstaltninger. Alarmsystemer som f.eks. aktiveres via varmesensorer eller skrig fra grisene kunne være aktuelle bud på sikkerhedsforanstaltninger, der træder i kraft, når separationsenheden er i funktion i storstierne.

Den rullende Afprøvning afprøver storstier til slagtesvin, som lever op til de krav der i Danmark sættes til produktion af slagtesvin.

Som første led i undersøgelsen følger Den rullende Afprøvning i 2004/2005 tre nyetablerede besætninger i Danmark. Her vil fokus i første omgang være på funktionen af stiindretninger med spaltegulv, kombineret med drænet eller fast gulv evt. med overdækninger, vand-/foderplacering, ventilation, adfærd, sundhed, separationssikkerhed, arbejdsforbrug, sorteringsvægtens funktion i relation til fasefodring, udlevering m.m.

Projektet gennemføres i samarbejde med Danmarks JordbrugsForskning og Direktoratet for FødevareErhverv har bevilliget penge til projektet i henhold til Innovationsloven.