Kvælstoftab, ammoniakfordampning og lugt fra svinestalde

Lavere kvælstofudskillelse

Et fortsat avlsarbejde vil medføre højere daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse, mens kødprocenten ikke forventes at stige yderligere – jf. tabel 1.

Over de næste 10 år forventes et fald i foderforbruget som følge af:

• Avlsfremgangen vil medføre et fald i foderforbruget på 0,25 FEsv pr. kg tilvækst. Gennemslag i produktionsbesætninger forventes at udgøre mindst 60 pct., altså et fald på 0,15 FEsv pr. kg tilvækst.
• Brug af enzymer i foder vil vinde indpas. De enzymer, som bruges i dag, har dokumenteret en effekt på 2-3 pct. Over 10 år er det realistisk med en fremgang på 0,1 FEsv pr. kg tilvækst.
• Strukturudviklingen vil medføre, at det er de mest effektive besætninger, som vil overleve på sigt. Et realistisk gæt er, at vi i 2014 ender på et niveau svarende til de nuværende 25 pct. bedste besætninger (2,63 FEsv pr. kg tilvækst). Det nuværende gennemsnit er 2,85 FEsv pr. kg tilvækst. Strukturudviklingen forventes alene at give en fremgang på 0,1 FEsv pr. kg tilvækst. For denne udvikling taler yderligere, at store besætninger er mere fodereffektive end små besætninger. De 25 pct. største besætninger har 0,06 FEsv bedre foderudnyttelse end de 25 pct. mindste slagtesvinebesætninger.

Konklusion: I 2014 forventes et foderforbrug på 2,60 FEsv pr. kg tilvækst.

Som følge af avlens gennemslag i produktionen og bedre fodring med øget brug af syntetiske aminosyrer blev der i 2002 udledt 34 pct. mindre kvælstof pr. produceret slagtesvin end i 1985 – jf. tabel 2. Som følge af den fortsatte udvikling – dels som følge af avlens resultater samt yderligere optimering af foderet, forventes 44 pct. lavere kvælstofudledning pr. produceret slagtesvin i 2014 sammenlignet med 1985.

I 2014 forventes tabet/udledningen af kvælstof at være nede på 4,3 kg kvælstof pr. produceret slagtesvin (inklusiv sohold og smågrise). Udtrykt som kvælstoftab/-udledning pr. kg produceret svinekød svarer det til, at kvælstoftabet/-udledning i 2014 er halveret sammenlignet med 1985 jf. tabel 2 og figur 1.

Som vist i figur 2 er den samlede produktion af svinekød i perioden 1985 til 2000 steget 54 pct., og til trods for det – er kvælstof i svinegødningen totalt kun øget med 2 pct. – hvilket vil sige næsten uændret miljøbelastning.

Dette er et godt argument for, at fremtidens diskussioner om svinesektorens bæredygtighed bør ske ud fra en vurdering af miljø- og natureffekt frem for antallet af dyr.

Dertil kommer, at næringsstofferne i gyllen nu udnyttes langt bedre. I dag opnår en planteavler, som udelukkende bruger handelsgødning kun ca. 15 pct. lavere kvælstof-udvaskning end et svinebrug, som bruger maksimal mængde gylle pr. ha. Det svarer til en forskel i merudvaskning på ca. 8 kg kvælstof pr. ha.

Det er muligt at reducere indholdet af protein i foderet. I praksis vil det kræve en meget præcis sammensætning af foderet og dermed sikker styring af næringsstofforsyningen. Det kræver bl.a. en stram kontrol af råvarernes indhold af næringsstoffer. Tabel 3 viser den teoretiske mulighed for at reducere indholdet af protein i foder.

Bemærk at fremskrivning i tabel 2 forudsætter, at vi i 2014 praktiserer aktuel minimumsnorm med 152 g total protein pr. FEsv.

Konklusion slagtesvin:

Ved optimal styring er de første 5 pct. reduktion gratis, mens en 10 pct. reduktion koster ca. 1 kr. pr. slagtesvin ved enhedsblanding. Med fasefodring forventes det at være gratis, hvis investeringen er gennemført.

Besætninger med god foderudnyttelse har relativ mindre kvælstof i gødning og dermed også en lavere ammoniakfordampning.

For søer kan man med separat blanding til drægtige og diegivende søer og med overholdelse af vores minimumsnormer reducere kvælstofindholdet til ca. 80 pct. af normtallet. Dette forventes at være gratis idet foderprisen vil falde lidt, men det forudsætter fasefodring.

For smågrise er det ikke relevant at regne på proteinreduktion i forhold til normtal, da normtal forudsætter foder, som er under vores minimumsnormer. Det nuværende proteinniveau koster allerede produktivitet.

Ammoniaktabet fra husdyrhold er ifølge Danmarks Miljøundersøgelser i perioden 1985-2002 faldet fra 87.000 til 64.300 tons kvælstof som følge af lavere kvælstofudskillelse fra husdyr samt bedre udnyttelse af gødning.

• Kvæg: Reduktion på 14.500 tons (41 pct.)
• Svin: Reduktion på 9.600 tons (22 pct.)

Målinger og modelberegninger fra Danmarks Miljøundersøgelser viser, at det atmosfæriske nedfald af kvælstof over Danmark i 2002 var på 18,8 kg pr. ha. Det stammer fra landbrug samt energi- og trafiksektoren i ind- og udland.

62 pct. af nedfaldet stammer fra udlandet – enten i form af kvælstofilter fra trafik- og energisektoren eller i form af ammonium fra udenlandske landbrug, mens dansk landbrug tegner sig for ca. 32 pct. af nedfaldet. Konkret udgjorde det gennemsnitlige bidrag fra dansk landbrug 6,0 kg kvælstof pr. ha i 2002. Via forholdstal kan det beregnes, at 13 pct. af nedfaldet kan henføres til danske grise – svarende til 2,5 kg pr. hektar.

Som vist i tabel 4 havde en slagtesvinestald med fuldspaltegulv i 1985 en ammoniakfordampning svarende til 28,7 kg kvælstof pr. dyreenhed. Samme stald har her i 2004 en fordampning svarende til 17,8 kg pr. dyreenhed. Årsagen til reduktionen på 38 pct. skyldes alene bedre avlsdyr og optimeret fodring.

Hvis grisene i stedet flyttede ind i en ny stald med delvis spaltegulv – korrekt brug af overbrusning og god drift, så viser de seneste målinger i fire forskellige stalde (en målt fordampning på 8 pct.), at fordampningen yderligere kan halveres til cirka 8,9 kg kvælstof pr. dyreenhed.

Yderligere 10 pct. kan hentes ved brug af såkaldte lavproteinblandinger, hvorefter ammoniaktabet er nede på cirka 7,9 kg kvælstof pr. dyreenhed.

Tæt på følsomme naturområder er det muligt at rense ventilationsluften fra stalde. Med fx et Scan-Airclean anlæg vil det koste 8-10 kr. pr. slagtesvin at fjerne endnu godt 50 pct. af ammoniakken i ventilationsluften. Herefter er vi nede på 4,4 kg kvælstof pr. dyreenhed svarende til en reduktion på 75 pct. i forhold til en fuldspaltestald anno 2004.

Tilsvarende er ammoniakfordampningen for samme staldsystemer beregnet med udgangspunkt i forventet kvælstofudledning ab dyr i 2014.

I de kommende år forventes det, at mange vil installere gyllekøling i drægtighedsstalde, hvilket har dokumenteret en reduceret ammoniakfordampning på cirka 30 procent. Hvis varmen samtidig genbruges i andre staldafsnit, så er der tale om en investering uden merudgifter.

Samlet forventes fordampningen af ammoniak fra svinestalde i 2014 reduceret med ca. 40 pct. sammenlignet med 2002 (baseret på en gennemsnitlig fordampning fra stalde på: 15,4 pct. i 1985, 13,6 pct. i 2002 og 10 pct. i 2014).

Udfasning af gamle staldsystemer

Stalde med fuldspaltegulv er på vej ud og vil være udfaset henholdsvis i 2015 for slagtesvinestalde og 2013 for drægtighedsstalde.

I dag er det muligt at reducere lugtudledning ved god planlægning samt ved optimal staldudformning og management i relation til lugt. Teknik til lugtreduktion eksisterer og er under fortsat udvikling.

Besætningsvariation

Der er stor variation i lugtemission fra besætning til besætning. Det viser, at når management og staldudformning optimeres i forhold til lugtemission, er der gode muligheder for reduktion.

Ingen svineri

En af de afgørende årsager til variationen blandt besætninger er omfanget af ”svineri”. Jo mere gødning der er i hvilearealet, des mere lugter det. Siden 1. juli 2000 har der i nye stalde været et krav om køling i smågrise- og slagtesvinestalde fra 20 kg af hensyn til dyrenes velfærd.

Særlig i slagtesvinestalde kan der om sommeren opstå problemer med svineri. Men den nye lov har medført, at mange har investeret i overbrusningsanlæg. Overbrusningen foretages om sommeren over gødearealet. Det har bevirket at grisene i mindre omfang søler sig i ”møg”, men i stedet forbliver rene og stien er tør. Det indførte velfærdskrav har således haft en positiv sideeffekt på lugten.

Besætninger med svineri i stierne kan reducere lugtemissionen blot ved at optimere management. En analyse af lugtmålinger i en slagtesvinestald med delvist spaltegulv viste, at lugtemissionen var 40 pct. lavere i gruppen, som havde mindre end 30 pct. svineri i stien end gruppen med mere end 30 pct. svineri.

Multisite

I en integreret produktion kommer:

• cirka 75 pct. af lugten fra staldafsnit med slagtesvin
• cirka 15 pct. kommer fra staldafsnit med smågrise
• og cirka 10 pct. kommer fra staldafsnit med søer

I dag etableres i stort omfang multisite, hvor staldanlæggene placeres på forskellige lokaliteter af hensyn til smittespredning. I forbindelse med udvidelser i nærheden af byzoner kan de eksisterende stalde bygges om til søer, og den eksisterende slagtesvineproduktion flyttes til andre lokaliteter med stor afstand til naboer. Derved kan en ombygning / tilpasning have positiv effekt for generede naboer fx i en byzone.

Der er stor årstidsvariation i lugtemission. Det lugter 3-5 gange mere om sommeren end om vinteren. Det er ikke kun fordi naboer opholder sig mere udendørs om sommeren, at eventuelle lugtgener forekommer på denne årstid.

Der er lineær sammenhæng mellem ventilationsydelse og lugtemission. Derfor gælder det om ikke at overventilere sine stalde om sommeren.

Af hensyn til smittebeskyttelse blev der i en periode etableret totalt lukkede stiadskillelser. Det medførte, at det blev meget vanskeligt at ventilere disse stalde, og luftskiftet blev øget med 20-30 pct. i forhold til traditionelle stalde. Af flere årsager er man i dag gået bort fra de lukkede stiadskillelser, og derfor er det ikke nødvendigt med øget luftskifte i sådanne stalde.

Fjerkræproduktionen har lagt en maksimumgrænse ind på ventilationsydelsen i relation til dyrenes alder. Denne facilitet findes i mange styringer af ventilationsanlæg i svinestalde og kan også bruges der. Det er ikke nødvendigt at køre med 100 pct. ventilation til nyansatte grise på 28 kg som til grise på 100 kg på varme sommerdage. Alt i alt har optimal management en afgørende indflydelse på lugtemissionen.

Teknikker til lugtreduktion

Gennem de seneste år er der testet forskellige teknikker til lugtreduktion. På nuværende tidspunkt vurderes biologisk luftrensning som den bedste metode til lugtreduktion. Biologisk luftrensning har dokumenteret op til en halvering af lugtemissionen. Der arbejdes fortsat på en videreudvikling af de biologiske luftrensningsanlæg.