Vejledende anbefalinger til dimensioner på bokse til krydsningssøer i løbe-, kontrol- og drægtighedsafdeling

Søernes dimensioner har ændret sig over tid og nuværende dimensioner på danske krydsningssøer er derfor blevet bestemt [1]. Dette medførte ændrede anbefalinger til boks- og stidimensioner til diegivende søer i kassestier [2]. Der er behov for også at ændre dimensioner på bokse til ikke-lakterende søer, så deres velfærd sikres bedre på dette punkt.

Indtil nu har gældende anbefaling for alle bokse, undtagen æde-/insemineringsbokse og ædebokse til cafeteriafodring, været en bredde på 60 cm og en længde på 190 cm (indvendige mål og målt fra bagkant af krybben, det vil sige krybbekanten nærmest soen). Denne boksstørrelse bør revurderes i forhold til søernes størrelse og den tiltænkte funktion af boksene.

Ændring af anbefalinger vedrørende dimensioner på bokse får investeringsmæssige konsekvenser. Endvidere kan ændringer i dimensioner på bokse få indflydelse på den daglige driftsledelse. Ved fastlæggelsen af nye anbefalinger vedrørende boksdimensioner, skal disse forhold derfor også indgå i et samspil med sikringen af, at søerne kan være i boksene.

Materiale og metode

Materialet omfatter målinger på ca. 320 søer fordelt på 3 produktionsbesætninger. Resultaterne af disse målinger, suppleret med målinger af søer fra yderligere 2 besætninger med mange unge søer, blev publiceret i meddelelse 649 [1]. Datamaterialet var baseret på krydsningssøer, og kan derfor ikke direkte overføres til renracede søer.

Til fastlæggelse af dimensioner på bokse til ikke-lakterende søer blev der anvendt tre målepunkter:

• længde fra tryne til halerod
• dybde fra rygrad til underkant af yver, målt ved soens bagben
• skulderbredde

Dybden svarer til soens bredde, når den ligger i sideleje. Skulderbredden er anvendt til fastlæggelse af bredden af ædebokse, som benyttes i systemer med fælles ædebokse, og hvor søerne kun opholder sig i forbindelse med udfodring.

I nærværende materiale blev der taget udgangspunkt i dybden af soen ved bagben [1] bestemt ved fravænning. Højdrægtige søer opstaldes ikke i bokse i drægtighedsperioden i stalde, der er taget i brug efter 1. januar 1999, da det ikke er tilladt at opstalde søer i bokse i perioden fra 4 uger efter løbning og indtil en uge før forventet faring.

I nærværende notat refereres til ’unge’ og ’ældre’ søer, hvor:

• unge søer er søer, som har fravænnet et eller to kuld.
• ældre søer er søer, som har fravænnet tre eller flere kuld.

Statistik

Data blev analyseret for aldersafhængighed af - og variation i - dimensioner ved hjælp af variansanalyse, med længde og dybde som responsvariable.

Undersøgelsen [1] viste, at næsten alle søer (91 pct.), som havde fravænnet 1 eller 2 kuld, var kortere end 190 cm og havde en dybde, der var mindre end 60 cm. Det betyder, at de unge søer kunne være i bokse med dimensioner svarende til de nuværende anbefalinger. Mere end halvdelen af de søer, der havde fravænnet 3 eller flere kuld var enten længere og/eller dybere end ovennævnte mål. Forskellen mellem dimensioner på unge og ældre søer var statistisk sikker (p < 0,001).

Tabel 1. Fordelingen af de målte søer med hensyn til længde og dybde. Angivet i pct. af søerne. 

Da arealforbruget til en so i boks øges med knap 30 pct. ved at øge boksbredden med eksempelvis 10 cm og længden med 20 cm, er der også et økonomisk incitament for at overveje to boksstørrelser.

Man kan i den daglige drift vurdere størrelsen på den enkelte so i forbindelse med flytning af en ikke-lakterende so til et staldafsnit med bokse. Alternativt kan fx soens alder, defineret ved det antal kuld den har fravænnet være udgangspunkt for, hvilken boks soen placeres i.

Inden for samme aldersgruppe var der en spredning i søernes størrelse (tabel 2 og 3). Det har betydning, når der skal fastlægges de nøjagtige dimensioner på bokse, og hvor stor en andel af det totale antal bokse i besætningen, der skal udgøres af hver størrelse.

Tabel 2. Længde (cm) på søer afhængig af alder, opdelt i fraktiler. De grå felter viser andelen af søerne, der er længere end 190 cm, og som dermed er for store til at kunne være i en boks med den nuværende anbefalede længde på 190 cm.

Tabel 3. Dybde (cm) på søer afhængig af alder, opdelt i fraktiler. Dybde = afstanden fra rygrad til underkant af yver, målt ved bagben. De lysegrå felter viser den andel af søerne, der var dybere end 60 cm. Det mørkegrå felt viser, at 1 pct. af søerne, som havde fravænnet tre eller flere kuld, var dybere end 69,5 cm. De lyse-/mørkegrå felter viser dermed andelen af søerne, der var for store til at kunne være i en boks med den nuværende anbefalede bredde på 60 cm.

Anbefalinger til nye dimensioner på bokse til ikke-lakterendesøer

Det forudsættes, at den nederste del af boksen er udformet, så pladsen uden for boksen også kan udnyttes.

Størrelsen på bokse er fastlagt udfra hensynet til deres funktion:

• I en løbeafdeling med boksopstaldning er opholdstiden typisk en uge. De kan i denne periode ikke forlade boksene.
• I kontrolafdeling er søerne opstaldet i boks i op til fire uger. De kan i denne periode ikke forlade boksene.
• I drægtighedsstalde med en æde-/hvileboks pr. so, samt i løbeafdeling med æde-/insemineringsbokse, kan søerne frit vælge at forlade boksene og i stedet opholde sig i den del af stiens areal, der er uden for boksene.
• I systemer med fælles ædebokse, det vil sige ”cafeteria-fodring”, er søerne kun i boksene, mens de fodres.

Løbe- og kontrolafdeling med opstaldning af søer i bokse

For at forebygge risikoen for, at unge søer kan komme til skade i bokse, der er for store samt for at mindske meromkostningen pr. stiplads, anbefales to boksstørrelser (tabel 4) til søer, der i en afgrænset periode af cyklus er opstaldet i boks:

• ”Standard”
• ”Stor”

Dimensionerne på standardboksen vil være en længde og en bredde på 210 cm henholdsvis 60 cm. Standardboksen kan også være identisk med de hidtidige anbefalinger på bokse til løbe- og kontrolafdelinger, som er en længde på mindst 190 cm og en bredde på 60 cm (jf. tallene i tabel 1). Kun 5 pct. af de unge søer havde behov for en bredere boks. De fem pct. findes ved visuelt at vurdere søerne.

Dimensionerne på ”store” bokse vil være en længde på mindst 210 cm og en bredde på 70 cm.

Tabel 4. Nye anbefalinger til boksdimensioner til søer opstaldet i boks i løbe- og kontrolafdeling, det vil sige fra fravænning indtil 4 uger efter løbning.

I produktionsbesætninger anbefales det, at der som udgangspunkt er maksimalt 50 pct. af boksene i løbe- henholdsvis kontrolafdelingen, der er standardbokse. Det skyldes, at der ikke er lige mange søer af hvert kuldnummer.

Der kan i nogle besætninger være et fåtal søer, som ikke vil kunne være i en ”stor” boks. Det anbefales at opstalde disse søer i fx et løsdriftssystem eller i store bokse, hvor boksbredden er øget yderligere 5 cm.

Nærværende datamateriale er baseret på krydsningssøer og kan derfor ikke direkte overføres til renracede søer. I avls- og opformeringsbesætninger er det relevant med en anden fordeling af bokstyperne (standard/stor), idet der primært er unge søer i besætningerne.

En økonomisk optimal udskiftningsstrategi taler for, at der er en fordeling med flere ”ældre søer” end de fleste danske produktionsbesætninger for nuværende har [3]. Der er, med den øgede fokus på søernes holdbarhed, en forventning om, at der således generelt vil ske en stigning i det gennemsnitlige kuldnummer i den enkelte besætning. Det betyder, at andelen af bokse, der i en besætning er henholdsvis standard og ”stor”, reelt bør rettes mod, at der generelt er flere søer, der bliver ældre.

For æde-/hvilebokse bør der kun anvendes én boksstørrelse, medmindre holdene er så store, at unge søer – defineret som søer der har fravænnet et eller to kuld, samt eventuelt gylte – kan opstaldes i stier for sig. I så fald kan man have nogle stier med standardbokse, og andre stier med store bokse. I modsætning til i løbe-/kontrolafdelingen med opstaldning af søer i boks, kan søerne i æde-/hvilebokse frit vælge mellem boksene og frit forlade boksene og i stedet lægge sig i friarealet. Man kan ikke vide, om en given so vælger en boksstørrelse, der passer til dens størrelse.

Som nævnt ovenfor kan søerne forlade boksene og vælge et andet område som hvileområde. Det forudsætter dog, at stien, uden for boksene, er indrettet med et attraktivt lejeareal med strøelse, så søerne motiveres til at benytte dette areal som hvileområde. Samtidig skal der dog tages højde for, at mange søer i perioder af døgnet vil opholde sig i boksene, og derfor bør alle søer kunne ligge i bugleje i boksene.

Bruges stien som en integreret løbe-/drægtighedsafdeling med opstaldning af søerne i boks i perioden fra fravænning til 4 uger efter løbning, bruges anbefalingerne til dimensioner på bokse i løbe- og kontrolafdeling.

Tabel 5. Nye anbefalinger til dimensioner på æde-/hvilebokse til søer i løsdrift. Der er en boks pr. so, og søerne har fri adgang til en boks.

Fordi søerne er i løsdrift, gælder samme argumentation som for æde-/hvilebokse. Hidtidige anbefalinger vedrørende æde-/insemineringsbokse har også taget højde for, at driftslederen skal have plads til at kunne stimulere og inseminere soen i boks. Derfor har anbefalingerne til indvendig bredde været 65 cm. Denne bredde fastholdes. Derimod anbefales det, at længden på boksen bliver mindst 210 cm i stedet for som hidtil mindst 190 cm. Derved bliver nye anbefalinger til æde-/insemineringsbokse som angivet i tabel 6.

Tabel 6. Nye anbefalinger til dimensioner på æde-/insemineringsbokse til søer i løsdrift. Der er en boks pr. so, og søerne har fri adgang til en boks.

Ædebokse, som bruges i fodringssystemet med fælles ædebokse, anbefales at have en bredde på 50 cm og en længde på mindst 190 cm (indvendige mål), idet boksene kun bruges i forbindelse med fodring. Data vedrørende søers dimensioner viste, at alle søer kan stå og æde i en boks med disse indvendige mål. Målene er identiske med hidtidige anbefalinger.

Nye besætninger

I alle bokstyper på nær ædebokse til cafeteriafodring, anbefales en bokslængde på 210 cm (indvendige mål). Hvis det af byggetekniske årsager er relevant, kan en bokslængde på mindst 190 cm anvendes i stedet i en del af boksene i løbe-/kontrolafdelinger med opboksning af søerne, jf. tidligere.

Anbefalingerne til boksdimensioner er målt fra bagkanten af krybben. Eventuel frihøjde under en ophængt krybbe vurderes ikke at kunne inddrages som en del af boksens længde.

I forbindelse med opstart af ny besætning, eller i forbindelse med en udvidelse, vil der i en periode være flere unge, og dermed små søer. Derfor vil der være mange af ”stor” boksene, der reelt er for store til disse unge søer, som nødvendigvis må placeres i boksene alligevel. Der er risiko for, at de små søer forsøger at vende sig i boksen, og derved kan komme i klemme i inventaret. Man kan, for at hindre dette, forespørge inventarfirmaet, om de kan levere en ”boksformindsker” eller anden teknisk løsning, der midlertidigt kan gøre boksen smallere.

Man kan som besætningsejer vurdere, om det i løbet af inventarets afskrivningstid er relevant at have en mindre del af boksene som ”standard” bokse, end de anbefalede maksimalt 50 pct. Årsagen kan fx være, at man har en langsigtet forventning om, at besætningsprofilen ændrer sig, så den omfatter en større andel ældre søer. Som alternativ til at have ca. halvdelen af boksene som hhv. standard og ”stor” bokse, så kan man i det tilfælde i stedet vælge at etablere en større del af boksene eller alle bokse som ”stor” bokse. De ”boks-formindskere”, man i så fald indsætter i boksene til små søer, kan så forblive i boksene, så længe man ikke har brug for større bokse.

Tilpasninger i eksisterende besætninger

I eksisterende stalde er det vanskeligt at imødekomme de nye anbefalinger til den del af boksene, der er ”store”.

Hvis der i en besætning er nogle søer, der er så store, at de ikke kan være i det eksisterende inventar, skal der tages højde for dette. De største søer kan fx placeres i et løsdriftssystem eller aflastningsstier. Alternativt kan man vurdere, om det er muligt at ændre dimensioner på et begrænset antal bokse.

Længden af boksen kan øges, hvis inventarfirmaerne kan levere andre bokssider eller baglåger, som forlænger boksen. Det vil imidlertid i mange besætninger gøre inspektionsgangen mellem to rækker bokse meget smal, hvilket gør det svært at flytte søer på denne gang. Bredden kan kun ændres ved at flytte størstedelen af inventaret og fjerne nogle af bokspladserne, og derefter efterjustere antal og eventuelt placering af foderkasser henholdsvis vådfoderventiler, samt vandventiler.

I stier med æde-/hvilebokse til løsgående drægtige søer vil tilpasning af inventarets længde i mange af de eksisterende stalde medføre, at lovgivningen med hensyn ”3 meter-reglen” ikke kan opfyldes. Årsagen er, at afstanden mellem to rækker bokse i en sti i de fleste tilfælde kun er 3 m. ”3-meter-reglen” har stor betydning med hensyn til aggressioner i forbindelse med, at dyrene passerer hinanden i området. Det vurderes derfor, at en ændring af eksisterende stalde hverken er realistisk eller har velfærdsmæssige fordele. En eventuel tilpasning af boksene i disse stityper er derfor mest relevant, hvis søerne i stien er opstaldet i boks i perioden fra løbning til 4 uger efter løbning. Dermed sidestilles søernes pladsbehov i en del af tiden med anbefalingerne til løbe- og kontrolafdelingen.

Udvikling af inventar

De nye anbefalinger medfører, at inventarfirmaerne skal kunne levere inventar med andre mål end hidtil. Bredden vil allerede nu, i mange tilfælde, kunne varieres inden for begrænsede rammer. Der er mulighed for at videreudvikle inventaret til ikke at være stationært, men eventuelt være fleksibelt med hensyn til fx bredden. Et tidligere eksempel på udvikling inden for området var bokssiderne i de såkaldte Moor Comfort bokse, som kunne svinge fra side til side og dermed gøre det muligt for søerne at vende sig [4]. Der var flere årsager til, at bokstypen ikke blev nogen succes. Et eksempel var, at når søerne kunne vende sig, så de kunne gøde i krybben og på det faste gulv, så hygiejnen i boks og krybbe blev forringet. Endvidere kunne nogle søer ”tage plads fra hinanden”, og derudover var inventaret meget støjende. Arbejdsforhold i forbindelse med vaccination, drægtighedstest mv. blev forringet, når søerne ”vendte forkert”. Ny udvikling inden for området med mere fleksible og justerbare bokssider vil kunne give mulighed for tilpasning til den enkelte so.

Der bliver endvidere behov for udvikling af inventarsider til reduktion af boksstørrelsen i store bokse i forbindelse med nye besætninger.

Anbefalinger til dimensioner på bokse til søer i løbe-/kontrolafdelingen samt æde-/hvilebokse i drægtighedsafdelingen har været baseret på indvendige boksmål på 60 cm i bredden og 190 cm i længden. Dimensionerne på danske krydsningssøer har ændret sig over tid. Der er derfor behov for at øge dimensionerne på bokse til de ikke-lakterende søer.

Nye vejledende anbefalinger:

De nye anbefalinger er baseret på en undersøgelse af danske krydsningssøer, som har vist, at langt størstedelen af de unge søer, som havde fravænnet 1 eller 2 kuld, var kortere end 190 cm og smallere end 60 cm, mens over halvdelen af de ældre søer var større.

De indtil nu gældende anbefalinger til boksstørrelser tilgodeså således pladsbehovet til de unge søer, men ikke alle ældre søer.

Af praktiske årsager vurderes det at være fordelagtigt kun at have én bokslængde, som er mindst 210 cm (indvendige mål), da denne bokslængde opfylder både unge og ældre søers pladsbehov i længderetningen. Hvis det af byggetekniske årsager er relevant, kan en bokslængde på mindst 190 cm anvendes til standardboksene. I ædebokse, som ikke bruges til hvile, vil en længde på 190 cm tilsvarende være tilstrækkeligt.

Boksbredden afhænger af boksens funktion. I løbe-/kontrolafdelinger med boksopstaldning er der behov for to bredder til henholdsvis små og store søer. Her er funktionskravene dels, at dyrene ikke kan vende sig eller komme til skade, dels at der er tilstrækkeligt plads til små og store dyr.

Ved boksopstaldning i løbe-/kontrolafdelingen kan man i den daglige drift vurdere størrelsen på den enkelte so ved valg af hvilken boks soen placeres i. Alternativt kan fx soens alder, defineret ved det antal kuld den har fravænnet, være udgangspunkt for, hvilken boks soen placeres i.

Som udgangspunkt vurderes det, at der ved boksopstaldning i løbe-/kontrolafdeling maksimalt er brug for 50 pct. standardbokse.

Der kan i nogle besætninger være et fåtal søer, som ikke vil kunne være i en ”stor” boks. Det anbefales at opstalde disse søer i fx et løsdriftssystem eller i store bokse, hvor boksbredden er øget yderligere 5 cm.

I stier med en æde-/hvileboks pr. so, hvor alle søer frit kan vælge, hvilken boks de vil anvende, og de frit kan forlade boksen er der taget højde for, at alle søer kan ligge i boksen i bugleje.

For æde-/insemineringsbokse til søer i løbeafdelinger med løsdrift, anbefales en øget længde i forhold til tidligere anbefalinger.

Anbefalingen er uændret vedrørende dimensioner på ædebokse, som kun bruges ved fodring i systemer med fælles ædebokse (cafeteriasystemet).

Afprøvning: 721