Sammendrag

Sygestier skal etableres i alle besætninger, der ikke allerede har sygestier, som kan opfylde de indretningsmæssige krav i Bekendtgørelse nr. 1120 [1]. Sygestierne etableres for at kunne håndtere syge eller tilskadekomne dyr, hvis velfærd vil være forringet ved at forblive opstaldet sammen med de øvrige dyr.

Sygestierne skal opfylde de lovmæssigt gældende indretningskrav for at skabe et forbedret nærmiljø for de syge dyr. Hurtig indgriben og korrekt håndtering af syge dyr øger chancen for helbredelse og overlevelse. Dermed bliver flere grise klar til slagtning.

Det er en vurderingssag, hvilke dyr der har behov for at blive flyttet til en sygesti. Derfor bør hver enkelt besætning have en klar strategi for håndtering af sygdom og skade, som indbefatter en handlingsplan med klare retningslinier for, hvilke dyr der skal flyttes til sygestier. Strategien bør udformes i samarbejde med besætningens rådgivere og bør desuden indeholde en klar ansvarsplan for, hvem der gør hvad.

Se endvidere Folie om indretning og brug af sygesti.

Baggrund

Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november 2004 trådte i kraft den 1. januar 2005 og gælder for alle besætninger. Der er således ingen overgangsperioder for eksisterende besætninger. Bekendtgørelsen er en tilføjelse til Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin [2].

Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november 2004 stiller følgende krav:

• Der skal være et tilstrækkeligt antal sygestier med særlig indretning
• Producenten skal altid have mindst én sygesti klar til grise, der bliver syge eller skadede
• En sygesti til én enkelt so eller gylt skal have mindst 3,5 m² frit tilgængeligt stiareal
• I sygestier til søer og gylte må der højest anbringes 3 dyr, hvor der skal være mindst 2,8 m² frit tilgængeligt stiareal pr. dyr
• Der skal være afkølingsfacilitet og varmekilde således, at grisenes kropstemperatur kan reguleres
• Sygestier skal være indrettet, så træk undgås
• I sygestier skal mindst 2/3 af det samlede minimumsgulvareal være med blødt underlag
• Underlaget kan bestå af en gummimåtte eller strøelse i en tilstrækkelig mængde, så dyrene ikke er i direkte kontakt med gulvet
• For svin i intervallet 7 - 150 kg gælder de i tabel 1 anførte minimumskrav om frit tilgængeligt sti-areal

Brug af sygestier  

I al svineproduktion vil der opstå sygdom eller tilskadekomst, der kræver særlig hensyntagen til det ramte dyr. Den nye bekendtgørelse om sygestier angiver, at svin som holdes i flok, men som er syge eller skadede, kan opstaldes midlertidigt i sygestier. Sygestierne kan indrettes til mindre grupper, eller det kan være enkeltstier. Et sygt eller tilskadekommet dyr bør flyttes til en sygesti, hvis det udgør en risiko for dyrets velfærd at forblive i den almindelige sti.

Det er tilladt at behandle grise i de almindelige stier. Men det kan kun ske ved sygdomstilfælde, hvor lidelsen ikke påvirker grisens evne til at klare sig, og hvor dyrets velfærd ikke er truet. Det kunne eksempelvis være en kortvarig mild diarrésygdom eller et mildt tilfælde af lungebetændelse.

En gris/so bør komme i sygesti, hvis den har brug for:

• Blødt leje (fx ved skuldersår, dårlige ben)
• Mere varme (fx ved hjernebetændelse, utrivelighed)
• Mere plads og ro (fx ved dårlige ben, brok, skader som halebid eller vulvabid)
• Adgang til foder og vand uden konkurrence (fx ved vulvabid)

Enhver besætning bør udarbejde en aktiv strategi for velfærd, hvoraf det fremgår, hvordan håndtering af syge og tilskadekomne dyr skal foregå i besætningen. Strategien skal klart angive, hvilke typer sygdomstilfælde der har behov for at komme i sygesti. Det er vigtigt, at ansvarsfordelingen er klar. Hvem har ansvar for den daglige overvågning, og hvem skal tage sig af dyr, der viser tegn på sygdom eller er kommet til skade. Besætningsstrategien udarbejdes sammen med besætningens rådgivere.

Indretning af sygestier  

Placering af sygestier  

Bekendtgørelsen stiller ikke krav til placering af sygestierne. Dog skal man sikre sig at stierne placeres i bygninger der kan godkendes til erhvervsmæssigt dyrehold.

Erfaringer peger på, at sygestier til søer og gylte med fordel kan placeres i det staldafsnit, hvor de øvrige stier er placeret. Det letter flytning af syge og tilskadekomne søer til sygestier. Det er vanskeligt at flytte syge eller tilskadekomne søer langt, og flytning på grund af smitterisiko er ikke nødvendigt.

Sygestier til smågrise og slagtesvin kan enten placeres i forbindelse med de almindelige stier eller placeres i et selvstændigt staldafsnit. Ved at placere sygestierne sammen i et afsnit, kan den intensive overvågning og behandlingsindsats koncentreres til et sted. Det bliver desuden nemmere, at praktisere konsekvent alt-ind alt-ud drift i de almindelige sektioner, og smittepresset reduceres. En sygesti kan også indrettes i en almindelig sti, hvis gulvudformningen og den øvrige indretning tilpasses kravene i bekendtgørelsen.

Antal sygestier pr. besætning

Bekendtgørelsen stiller ikke krav om et bestemt antal sygestier ud over, at der skal være et tilstrækkeligt antal, og at der altid er mindst én plads klar til brug. Det betyder, at når en sygesti er fyldt op, skal der gøres en ekstra sygesti klar, hvor der kan indsættes syge eller tilskadekomne grise.

Hvis der er tale om en syg gris, der skal isoleres for ikke at lide yderligere overlast, må man nødvendigvis sørge for en enkeltdyrs-sygesti, selvom dette medfører etablering af endnu en sygesti.

Det nødvendige antal sygestier er forskelligt fra besætning til besætning og er bl.a. påvirket af:

• Produktionsform
• Staldsystem
• Indretning og vedligehold
• Sundhedsniveau
• Strategi for behandling af syge og tilskadekomne dyr
• Management
• Leverandørforhold

Antallet af nødvendige sygestier kan derfor KUN fastsættes i forhold til erfaringerne i den enkelte besætning og i samarbejde med rådgivere.

Det er Dansk Svineproduktions erfaring, at det i forbindelse med løsdrift er nødvendigt at indrette 2-5 pct. af stipladserne til søer som sygestier. Heraf bør de ca. 2 pct. indrettes som individuelle sygestier.

Antal dyr i stierne

Bekendtgørelsen fastlægger, at der i sygestier til søer og gylte maksimalt må opstaldes 3 dyr i samme sti. For smågrise, avls- og slagtesvin angiver reglerne ikke nogen øvre grænse for, hvor mange grise der må gå i sygestien. I alle tilfælde bør antallet af dyr i sygestien ikke være større end, at det enkelte dyrs behov kan tilgodeses i form af et bedre nærmiljø og ro.

Arealkrav

Den nye bekendtgørelse fastlægger en række arealkrav, der fremgår af tabel 1. Det skal bemærkes, at der er tale om det frit tilgængelige areal i sygestien, hvilket vil sige, at det areal som krybber, inventar mv. optager, ikke medregnes.

Gulvudformning

Kravet til gulvudformning er, at minimum 2/3 af det samlede gulvareal skal være et blødt leje. I Bekendtgørelsen konkretiseres, at dette kan etableres ved hjælp af en gummimåtte eller af et lag strøelse i en mængde, så dyret ikke kommer i direkte kontakt med gulvet. Gummimåtten bør være af en kvalitet, så grisene ikke umiddelbart kan bide måtten i stykker.

Dansk Svineproduktion anbefaler ved indretning af nye stier til smågrise og slagtesvin, at det underliggende gulv består af et fast betongulv i 2/3 af stien, da der dermed kan etableres gulvvarme i en del af gulvarealet, primært af hensyn til udtørring af stien og som supplement til strøelsen. Der skal i så fald tildeles en tilstrækkelig mængde strøelse på det faste gulv. Alternativt kan en gummimåtte anvendes.

I sygestier til søer og gylte kan det underliggende gulv med fordel laves som drænet gulv med strøelse, hvilket er med til at sikre dyrene et tørt leje, samtidig med at det er arbejdsbesparende ved renholdelsen.

Ved indretning af sygestier i eksisterende stalde kan der med fordel anvendes en gummimåtte til etablering af det bløde leje.

Temperaturregulering

Der er krav om, at der skal være en kølemulighed for grisene i sygestier. Det kan opnås ved etablering af overbrusningsanlæg. Ved brug af overbrusningen må det øvrige nærmiljø i stien ikke blive påvirket. I stier, hvor overbrusning ikke er muligt, kan et køligt fast betongulv sandsynligvis udgøre den nødvendige lovpligtige kølefacilitet. Denne anbefaling er givet af den nedsatte arbejdsgruppe under Justitsministeriet.

Det er kun i varme sommerperioder, at der reelt er brug for afkølingsfaciliteter. Syge grise har i de fleste tilfælde mere brug for ekstra varme end køling.

Bekendtgørelsen stiller krav om en varmekilde i stierne. En mulighed er at ophænge varmelamper eller der kan monteres varmelegemer i en eventuel overdækning. Nedstøbte varmeslanger i det faste gulv er også en måde at etablere en varmekilde.

Sygestier skal være indrettet, så træk undgås. Til søer og gylte vil det ofte være tilstrækkeligt, at der er delvist lukkede stiadskillelser, som slutter tæt til gulvet i det område af stien, hvor dyrene skal ligge. I fx uisolerede stalde kan det være nødvendigt at etablere overdækning.

I sygestier til smågrise og slagtesvin, anbefaler Dansk Svineproduktion, at der bør være en vandret regulerbar overdækning med minimum 10 cm nedadbukket forkant. Overdækningen skal slutte tæt til stiens sider, da der ellers tabes megen varm luft på grund af skorstenseffekt i mellemrummet. Det overdækkede areal skal kunne reguleres i forhold til, hvor mange grise der er i stien og grisenes størrelse. Det overdækkede areal bør udgøre ca. en tredjedel af stien i stier til smågrise. Der bør være delvist lukkede stiadskillelser i den øvrige del af stien. I stier til slagtesvin etableres overdækning efter behov.

Foder- og vandforsyning

Der bør være let adgang til foder og vand i sygestien, og der skal hele tiden holdes en god hygiejne ved æde- og drikkepladser. Vandforsyningen bør have et vandspejl, og vandet bør derfor tildeles i et trug eller en drikkekop uafhængigt af foderet.

Aflastningsstier

Søer

I lovgivningen om søer i løsdrift gives der mulighed for at bruge aflastningsstier til søer. Sygestier bruges til syge og tilskadekomne søer og gylte. Aflastningsstier bruges til fx. magre, fede el. aggressive søer, som ikke kan opstaldes i løsdrift. [3], [4].

Smågrise og slagtesvin

Lovgivningen nævner ikke aflastningsstier i forbindelse med smågrise og slagtesvin.

Referencer