Ny model for beregning af indhold af fordøjeligt fosfor i svinefoder afhængig af fytasetilsætning

Den hidtidige anbefaling vedrørende håndtering af fytase er at anvende forskellig dosis til hjemmeblandet og færdigfoder, idet det har været anbefalet at regne med følgende:

Tabel 1.

Hidtil anbefalet dosering af fytaseprodukter og forventet effekt

	Færdigfoder	Hjemmeblandet foder
Forventet effekt, g. ford. P/kg	0,67	0,40
Ronozyme-P, enheder pr. kg	750 FYT	500 FYT
Natuphos, enheder pr. kg	500 FTU	300 FTU
Phyzyme, enheder pr. kg	500 PPU	300 PPU

Anbefalingerne forudsatte, at indholdet af ford. fosfor før tilsætning af fytase var beregnet med de officielle tabelværdier for fosforfordøjelighed i fodermidler.

Anbefalingen fra tabel 1 har vist sig at give visse problemer i praksis, især følgende:

• Deklarationsproblemer hvor mineralfoder og tilskudsfoder beregningsmæssigt indeholder mere ford. fosfor end total fosfor.
• Overvurdering af fytaseeffekt i nogle typer hjemmeblandet foder, f.eks. ved indregning af 0,4 g ford. fosfor i vådfoder baseret på hvede og gærfløde, men især ved indregning af 0,67 g ford. fosfor, hvis der har været anvendt færdigfoderdosis i hjemmeblandet foder.
• Manglende mulighed for at indregne højere dosis end anbefalet, fordi effekten af fytase ikke er lineær.
• Problemer med konflikt mellem minimumsanbefalinger for totalfosfor og den indregnede effekt i beregningssystemet, som bevirker, at indholdet af totalfosfor kan komme under minimumsanbefalingen.
• Da EU-godkendelserne tillader forskellige minimumsdoser til forskellige dyregrupper har man haft problemer med at håndtere anbefalingen om 60 pct. dosering i hjemmeblandet foder for de situationer, hvor dette ikke er tilladt - og manglende mulighed for at indregne effekten ved den godkendte minimumsdosis. Generelt anbefales at anvende dosis svarende til 60 pct. af standarddosis i hjemmeblandet foder - eller den godkendte minimumsdosis, hvor denne er højere. Sidstnævnte betyder bl.a., at man er nødt til at bruge 100 pct. standarddosis i sofoder, da ingen produkter er godkendt til lavere dosering – og at man er nødt til at holde tungen lige i munden, når man skifter mellem produkter og dyregrupper, da minimumskravene er forskellige, se tabel 2.

Tabel 2.

Godkendte minimumsdoser for fytaseprodukter

Produkt	Natuphos	Phyzyme	Ronozyme-P
Enhed	FTU/kg foder	PPU/kg foder	FYT/kg foder
Smågrise til 2 mdr.	500	250	500
”Smågrise” 2-4 mdr.	280	250	500
Slagtesvin	280	500	500
Søer	500	ikke godkendt	750

Effekt af stigende fytasedosis i forsøg

Mange forsøg har vist, at fytasens effekt afhænger af foderets sammensætning og især af tilstedeværelsen af unedbrudt fytat. Effekten af fytase er kurvelineær med aftagende marginaleffekt af stigende dosis. Effekten er generelt størst, hvis udgangsfordøjeligheden er lav og noget mindre, hvis foderet har en god fordøjelighed før tilsætning af fytase. En god udgangsfordøjelighed findes i foderblandinger med meget naturligt fytase.

Danmarks Jordbrugsforskning har samlet hovedparten af litteraturen i et review, udgivet som "Grøn viden", 2003, som omfatter 126 observationer med måling af effekt af fytase fordelt på 82 forsøg [1].

Forsøgsresultaterne varierer meget fra forsøg til forsøg, formentlig pga. måleusikkerhed ved bestemmelse af fordøjelighed både ved måling af foder uden fytase og måling af foder med fytase, og fordi der er anvendt forskellige foderkombinationer med forskelligt indhold af naturligt fytase – ligesom der er målt på forskellige aldersgrupper af svin.

På trods af de store variationer fra forsøg til forsøg er der behov for en vurdering af den gennemsnitlige effekt, og i Grøn Viden [1] er gennemsnitseffekten bestemt i to fodertyper, nemlig

1. Byg, hvede baseret foder, som i de fleste tilfælde svarer til ikke varmebehandlet hjemmeblandet foder – med et vist indhold af plantefytase.
2. Majsbaseret foder, som antages stort set fytasefrit og formentlig svarer til varmebehandlet færdigfoder, hvis varmebehandlingen har været kraftig.

Den gennemsnitlige effekt af fytase i de to fodertyper er vist i tabel 3.

Tabel 3.

Effekt af fytase på frigjort gram fordøjeligt fosfor pr. kg i to fodertyper (Modificeret efter Grøn Viden nr. 30, 2003)

Fytasedosis, FTU*	250	500	750	1000
Byg - hvede baserede blandinger	0,26	0,43	0,55	0,64
Relativ effekt i byg - hvede blandinger	60 %	100 %	130 %	149 %
Majsbaserede blandinger	0,44	0,65	0,76	0,81
Relativ effekt i majs-blandinger	68 %	100 %	117 %	125 %
Gennemsnitlig relativ effekt	64 %	100 %	123 %	137 %
* Hovedparten af forsøgene er lavet med Natuphos

Ovennævnte grønne viden er et godt bud på den gennemsnitlige effekt. Et udførligt review med alle originaldata findes bl.a. i Karoline Johansens hovedopgave fra 2002 [2] og i udledningen af den nye model for fytasehåndtering er der set på mange referencer, hvor de vigtigste er nævnt i referencelisten.

Ny model til håndtering af fytase

Den nedenstående model er en helt ny metode, som forsøger at samle litteraturresultaterne i et håndterbart system, som kan anvendes i praksis på alle mulige foderkombinationer. I den nye model til indregning af fytaseeffekt er der givet forslag til fosforfordøjelighed i de enkelte fodermidler med stigende fytasedosis. Der er taget udgangspunkt i de relative effekter fra tabel 3. Ud fra litteraturen [1], [2], [3], [4] over effekten af fytase er der lavet standardkurver for fytasens effekt på:

1. Maksimal stigning i fordøjelighedskoefficienten for fosfor, hvor stigningen afhænger af udgangspunktet. Dette giver baggrund for standardkurver for maksimal opnåelig fordøjelighed afhængig af fytasedosis.
2. Maksimal stigning i mængden af frigjort fordøjeligt fosfor, hvor den maksimale frigjorte mængde også afhænger af udgangsfordøjeligheden

Ved fastlæggelsen af tabelværdien for de enkelte fodermidler er fordøjeligheden fastlagt ud fra, at ingen af ”lofterne” i de to kurver må overskrides. Hvis der alene var en kurve for maksimal effekt på fordøjelighed, ville fodermidler som rapsskrå og solsikkeskrå få frigjort helt op til 3 g ford. fosfor med fytase – mens forsøg med fytase kun finder maks. ca. 1 g frigjort ford. fosfor i fytatrige foderblandinger ved standarddosis fytase [3].

I praksis betyder de to maks.-kurver, at fodermidler med mindre end ca. 3,6 g fosfor pr. kg er fastlagt ud fra kurven for maksimal fordøjelighed, mens fodermidler med mere end ca. 3,6 g fosfor pr. kg er begrænset af kurverne for maksimal frigjort ford. fosfor.  Det skyldes, at anvendelse af kurverne for fordøjelighed betyder, at der frigøres mere end maks.-kurven for frigjort ford. fosfor, hvis fosforindholdet er over 3,6 g pr. kg.

De anvendte standardkurver findes i appendix.

Fordøjelighed af fosfor i fodermidler med stigende fytasedosis

For alle fodermidler er der angivet en fordøjelighed ved følgende tilsætning af fytase:

A.   Ingen fytase tilsat
B.   60 pct. standarddosis = Tilsætning af 300 FTU, 300 PPU eller 500* FYT
C.   100 pct. Standarddosis = Tilsætning af 500 FTU, 500 PPU eller 750 FYT
D.   150 pct. Standarddosis = Tilsætning af 750 FTU, 750 PPU eller 1000 FYT
E.   200 pct. Standarddosis = Tilsætning af 1000 FTU, 1000 PPU eller 1500 FYT

* For Ronozyme-P er den mindste tilladte dosis dog 67 pct. af standarddosis, men det anbefales at anvende fordøjelighedskoefficienterne for 60 pct. standarddosis.

Standardtabelværdierne før tilsætning af fytase er fastlagt med udgangspunkt i de hollandske værdier for fordøjelighed af fodermidler - målt i basisblandinger uden naturlig fytase. Startværdierne er stort set identiske med værdierne i det nuværende beregningssystem, dog er der anvendt nyere hollandske tabelværdier [5], ligesom nogle fodermidler er justeret ud fra danske undersøgelser, se kommentarer efter tabellen. De nye tabelværdier for fosforindhold er fundet i et stort råvareanalyseprojekt på danske foderprøver fra 2003. De nye fordøjeligheder for fosfor afhængig af fytasedosis findes i tabel 4.

På Danmarks JordbrugsForskning har man målt fordøjelighed af flere fodermidler i hjemmeblandet ikke varmebehandlet foder (publiceret i Karoline Johansens hovedopgave, 2002). I den type foder har de målte fordøjeligheder generelt været lidt højere end de hollandske værdier, formentlig fordi kornfytasen også virker lidt på proteinfodermidlerne. Dog er fordøjeligheden i kraftig varmebehandlet hvede fundet til 30 pct. hvilket er tæt på den hollandske værdi på 26 pct. [5].

Anvendelse af tabelværdierne uden fytase kan opfattes som ”worst case”, dvs. kraftigt varmebehandlet færdigfoder henholdsvis hjemmeblandet foder baseret på de dårligste sorter af byg og hvede rent fytasemæssigt – og med antagelse om, at kornfytasen ikke påvirker proteinfodermidler.

Fordøjelighederne efter tilsætning af 2 gange standarddosis fytase bliver i det nye beregningssystem på 57 - 58 pct. i en kornblanding. Til sammenligning har forsøg på DJF [4] i samme type blandinger vist fordøjeligheder på 54 -64 ved 500 FTU og 58 - 63 ved 1000 -1500 FTU.

Når der ikke tilsættes fytase, vil den virkelige fordøjelighed ofte være betydeligt højere end den beregnede fordøjelighed, fordi udgangspunktet er ”worst case”. Dette vil sjældent være tilfældet med fytase. De virkelige fordøjeligheder med fytase forventes dog fortsat at være lig med eller en anelse større end de beregnede, da de beregnede fordøjeligheder svarer til den lave ende af forsøgsresultaterne på DJF [4].

Tabelværdierne for fosforfordøjelighed er, hvis ikke andet er nævnt, taget direkte fra det hollandske tabelværk fra 1998 [5]. For følgende fodermidler er værdierne dog ansat som et kompromis mellem de hollandske værdier og undersøgelser på DJF [6].

Vårbyg – ikke varmebehandlet er ansat til 43 pct., da fytaseindholdet i danske vårbygsorter er højere end i vinterbyg, som formentlig er basis for den hollandske værdi for byg på 39. På DJF har man i vårbyg med meget fytase fundet en fordøjelighed af fosfor på 48 pct. [2], [7].

Ikke varmebehandlet hvede er ansat til 50 pct. som er lidt højere end den hollandske værdi (48 pct.) [5], men lavere end værdier fundet i Danmark (57 pct.) [6] og Tyskland (53-59 pct.) [7]. Varmebehandlet hvede er sat til 28 pct., hvilket er middelværdien mellem den hollandske tabelværdi (26 pct.) og værdien i et dansk forsøg (30 pct.). Rug og tritikale er som i Holland sat lig med hvede (De danske forsøg har vist fordøjeligheder på 53-54 procent før varmebehandling).

Samlet har ændringerne øget fordøjeligheden i hjemmeblandet foder uden fytasetilsætning, da tabelværdierne er hævet for både byg, hvede, rug og tritikale.

Skummetmælkspulver og vallepulver er ansat til 58 pct. svarende til den forsøgsmæssigt bestemte fordøjelighed for skummetmælkspulver på DJF. For valle anvendes en forsigtig værdi på 50 pct. Værdien er sat lavere end i skummetmælk for at ”give plads til” variation i fosforindhold, da vallen varierer en del.

For kartoffelprotein anvendes samme værdi som for monocalciumfosfat [8], [9], da fordøjeligheden i Holland er stort set som monocalciumfosfat [5]. Bemærk at fordøjeligheden herved er reduceret i forhold til tidligere.

For fiskemel anvendes 70 pct. som fundet på DJF [6], hvilket er 2 pct. lavere end nuværende tabelværdi.

Tabel 4.

Fordøjelighed af fosfor afhængig af fytasedosis i enkeltfodermidler

Fytase pct. af standarddosis		0	60 %	100 %	150 %	200 %
	P, g pr.kg	FK-P	FK-P	FK-P	FK-P	FK-P
Vårbyg 04, varmebehandlet	3,2	30	45	52	58	61
Vårbyg 04, ikke varmebehandlet	3,2	43	53	57	60	62
Vinterbyg 04, varmebehandlet	2,9	30	45	52	58	61
Vinterbyg 04, ikke varmebehandlet	2,9	39	50	55	59	61
Hvede 04, varmebehandlet	3,0	28	45	52	58	61
Hvede 04, ikke varmebehandlet	3,0	50	57	59	61	63
Hvedeklid	10,4	20	27	30	32	33
Hvedestrømel	10,5	20	27	30	32	33
Hvedeglutenfoder	9,0	26	34	37	39	41
Rug, varmebehandlet	2,7	28	45	52	58	61
Rug 04, ikke varmebehandlet	2,7	50	57	59	61	63
Havre	3,1	27	44	51	57	60
Havre, nøgen	4,4	27	42	48	52	55
Majs	2,8	20	40	48	54	58
Majsfodermel	4,9	20	34	40	45	48
Majsglutenfoder	9,2	20	27	31	33	35
Majsgluten, 60 pct. protein	5,8	20	32	37	41	44
Tritikale, varmebehandlet	3,1	28	45	52	58	61
Tritikale, ikke varmebehandlet	3,1	50	57	59	61	63
Rapsfrø	7,0	27	36	40	43	45
Rapsskrå	11,4	27	32	35	37	38
Rapskage 9 – 15 pct. fedt	9,7-9,9	27	33	36	38	39
Sojaskrå	6,7	39	45	48	50	51
Sojaskrå, afskallet	6,7	39	45	48	50	51
Sojaprodukt, HP 300	8,4	39	44	46	48	49
Sojabønner, toastet	5,0	39	47	51	53	55
Solsikkeskrå, delvis afskallet, 14 pct. træ	11,2	15	21	24	26	27
Solsikkekage, 21 pct. træstof	8,8	15	23	26	29	31
Lupin, blå, Øko	5,5	50	55	57	58	59
Ærter	3,9	45	53	56	59	60
Hestebønner	5,9	37	45	48	51	52
Roepiller, umellasseret	0,9	50	50	50	50	50
Melasse, roe	0,3	50	50	50	50	50
Lucernepiller	3,4	50	50	50	50	50
Grønpiller	3,4	50	50	50	50	50
Gærfløde, Novo	16,7 (i ts)	50	50	50	50	50
Gærfløde, sprit	5,6   (i ts)	50	50	50	50	50
Skummetmælkspulver	10,1	58	58	58	58	58
Vallepulver, sød	5,8	58	58	58	58	58
Valle - flere typer med forskellig P		50	50	50	50	50
Fiskemel, standard	22,5	70	70	70	70	70
Lumino og H –pro (forskellige typer)		70	70	70	70	707
Kartoffelproteinkoncentrat, Protastar	2,0	67	67	67	67	67
Kartoffelproteinkoncentrat, standard	3,9	67	67	67	67	67

Foderoptimering i det nye system

Rent foderoptimeringsmæssigt oprettes de 5 niveauer af fordøjelighed på hvert fodermiddel, og man optimerer herefter blandingen med optimeringskrav for ford. fosfor ved det valgte fytaseniveau. Man skal huske at sikre sig, at den korrekte dosis bliver tilsat som en fast ingrediens i blandingen, da den ikke fremkommer som et resultat af optimeringen.

De anførte fordøjeligheder vil så medføre, at fx varmebehandlet hvede har 5 niveauer af fordøjeligt fosfor afhængig af fytasedosering, f.eks. ved 3,0 g totalfosfor

Ford. fosfor uden fytase =	0,84 g ford. fosfor pr. kg
Ford. fosfor, 60 pct. standarddosis =	1,35 g ford. fosfor pr. kg
Ford. fosfor, 100 pct. standarddosis =	1,56 g ford, fosfor pr. kg
Ford. fosfor, 150 pct. standarddosis =	1,74 g ford. fosfor pr. kg
Ford. fosfor, 200 pt. standarddosis =	1,83 g ford. fosfor pr. kg

Hvis en slagtesvineblanding til hjemmeblanding f.eks. optimeres med 60 pct. standarddosis fytase og 2,2 g ford. fosfor kan man få udskrevet indholdet af ford. fosfor ved flere fytaseniveauer. Værdierne kunne f.eks. være:

Ford. fosfor uden fytase =	1,88 g ford. fosfor pr. FEsv
Ford. fosfor 60 pct. standarddosis fytase =	2,20 g ford. fosfor pr. FEsv
Ford. fosfor 100 pct. standarddosis fytase =	2,32 g ford. fosfor pr. FEsv

Fordele

Fordelen med den ny metode er, at man kan tage hensyn til foderets sammensætning ved vurdering af fytaseeffekten i stedet for at indregne en konstant og lineær effekt, der ikke er korrekt. Desuden at man får en metode til håndtering af besætninger, som anvender mere end standarddosis pga. stramme krav til fosforudledning. Den ny metode mindsker risikoen for at komme galt af sted med at overvurdere effekten af fytase ved høje doseringer eller i foderblandinger med lavt indhold af fytat.

På denne måde fremgår det automatisk, hvor meget effekt der er tillagt fytasen, og hvor meget ekstra fordøjeligt fosfor, der kan forventes af en højere dosis fytase. I praksis er disse oplysninger mest til den, der optimerer foderet, mens man på den udsendte udskrift kan nøjes med aktuel fytasedosis, så landmændene ikke drukner i tal.

Ved anvendelse af ”fodermidler med tilsat fytase” som optimeringsgrundlag er risikoen for at overestimere fordøjeligheden efter tilsætning af fytase stort set elimineret, da man automatisk tager hensyn til den forventede effekt i de enkelte fodermidler.

Det bliver endvidere muligt frit at vælge flere relevante dosis for fytase – og at få det fagligt bedste bud på indholdet af fordøjeligt fosfor – og den tilhørende foderpris.

Ulemper

Det kan ikke lade sig gøre at lade foderoptimeringsprogrammet beregne en økonomisk optimal dosis af fytase uden at lave gentagne foderoptimeringer med forskellige standarddosis – og man er i princippet nødt til at holde sig til de anbefalede dosismuligheder.

Man skal endvidere være opmærksom på, at man ”manuelt” skal sikre sig, at foderet indeholder den planlagte fytasedosis, da denne ikke fremkommer som er automatisk resultat af optimeringen.

En anden ulempe er, at beregningssystemet er mere kompliceret, da det forudsætter 5 fordøjeligheder pr fodermiddel.

Konsekvensberegninger, eksempler

På basis af de nye tabelværdier er der lavet konsekvensberegninger for 4 blandinger.

Beregningseksemplerne er vist i tabel 5.

Tabel 5.

Eksempler på blandinger beregnet med det nye system

Fytasedosis i forhold til standard (500FTU/750 FYT)	0	60%	100%	150%	200%
Smågrisefoder, piller (ca. 5 pct. fiskemel)
Total fosfor, g pr. FEsv	6,2	5,7	5,4	5,3	5,2
Plantefosfor, g pr. FEsv	2,9	2,9	2,9	2,9	2,9
Plante-P, fordøjelighed	32	45	51	55	58
Ford. fosfor, g pr. FEsv	3,2	3,2	3,2	3,2	3,2
Frigjort ford. fosfor pga. fytasetilsætning g pr. kg foder	0	0,41	0,59	0,74	0,82
Slagtesvinefoder, piller, kun byg, hvede og sojaskrå
Total fosfor, g pr. FEsv	5,0	4,4	4,1	3,9	3,8
Plantefosfor, g pr. FEsv	3,4	3,4	3,4	3,4	3,4
Plante-P, fordøjelighed	33	45	51	55	57
Ford. fosfor , g pr. FEsv	2,2	2,2	2,2	2,2	2,2
Frigjort ford. fosfor pga. fytasetilsætning g pr. kg foder	0	0,46	0,66	0,83	0,91
Slagtesvinefoder, hjemmeblandet, kun byg, hvede og sojaskrå
Total fosfor, g pr. FEsv	4,5	4,0	3,9	3,8	3,7
Plantefosfor, g pr. FEsv	3,4	3,4	3,4	3,4	3,4
Plantefosfor, fordøjelighed	44	52	54	57	58
Ford. fosfor, g pr. FEsv	2,2	2,2	2,2	2,2	2,2
Frigjort ford. fosfor pga. fytasetilsætning, g pr. kg foder	0	0,27	0,37	0,45	0,51
Slagtesvinefoder, meget plantefosfor - 5 pct. solsikkeskrå, 5 pct. rapskage, 7 pct. hvedeklid, piller
Total fosfor, g pr. FEsv	5,8	5,1	4,8	4,6	4,5
Plantefosfor, g pr. FEsv	4,3	4,3	4,3	4,3	4,3
Plantefosfor, fordøjelighed	28	38	43	47	48
Ford. fosfor, g pr. FEsv	2,2	2,2	2,2	2,2	2,2
Frigjort ford. fosfor, g pr. kg pga. fytase	0	0,49	0,71	0,88	0,97

Det fremgår af tabel 5, at effekten af fytase afhænger af foderets sammensætning. Effekten er størst i varmebehandlet foder med meget plantefosfor og mindst i hjemmeblandet foder. Den anvendte hjemmeblanding i beregningseksemplet indeholdt 50 pct. hvede. Det fremgår endvidere, at målsætning om f.eks. et maksimalt fosforindhold på 4,1 g pr. FEsv i slagtesvinefoder vil begrænse anvendelsen af fodermidler som raps, solsikkeskrå og hvedeklid.

Hårde krav til totalfosforindhold kan derfor fordyre foderet, da man begrænses i råvarevalget, hvis man skal opfylde behovet for fordøjeligt fosfor.

I øvrigt er beregningerne for totalfosfor pr foderenhed i tabel 5 i fin overensstemmelse med de hidtidige minimumsanbefalinger. Men systemet bevirker, at der er mindre behov for minimumsanbefalinger for totalfosfor, da risikoen for fejl ved kun at regne på fordøjeligt fosfor er minimeret.

Det anbefales at skifte til den nye model for fytasehåndtering, da det giver en mere korrekt beregning af det nødvendige fosforindhold end det nuværende system. Den største gevinst er ved hjemmeblandet foder, da det nuværende system fungerer rimeligt tilfredsstillende for varmebehandlet færdigfoder, så længe der anvendes standarddosis. Det vil dog være en fordel med kun et system, og det anbefales derfor, at alle så vidt det er teknisk muligt skifter model i den nye fodersæson (05/06).

Det anbefales endvidere som hidtil at anvende 100 pct. af standarddosis i færdigfoder og evt. højere dosis i specialsituationer, hvor der er stramme krav til fosforminimering.

I hjemmeblandet foder anbefales at tage udgangspunkt i 60 pct. af standarddosis eller den godkendte minimumsdosering. Dette betyder, at RONOZYME-P anbefales anvendt med 500 FYT til smågrise og slagtesvin, men med 750 FYT til søer. Tilsvarende kan Natuphos anvendes med 300 FTU til slagtesvin, men med 500 FTU til smågrise og søer. Phyzyme kan anvendes med 300 PPU til smågrise, mens minimum er 500 PPU til slagtesvin.

I hjemmeblandet foder kan man selvfølgelig også anvende højere dosis i specialtilfælde.

Selv om beregningssystemet er forbedret, er der fortsat en ikke ubetydelig usikkerhed omkring fordøjeligheden, både med og uden fytase. Det forventes, at der i løbet af få år vil være gennemført flere forsøg, så det er muligt at vurdere de enkelte fodermidlers fordøjelighed efter tilsætning af fytase ud fra konkrete forsøg i stedet for ud fra standardkurver.

Der må derfor forventes løbende revision af de anvendte fordøjeligheder.

[1]	Johansen, K & H.D. Poulsen, Grøn Viden nr. 30, 2003, pp. 6.
[2]	Johansen, K. Fytasetilsætning med hensyn til udnyttelsen af fosfor i dansk svineproduktion. Speciale, KVL og DJF, pp. 73. 2002 (indeholder litteraturreview samt offentliggørelse af DJF forsøg med fosforfordøjelighed i fodermidler og fytaseeffekt i bygbaseret foder).
[3]	Jongbloed, A.W., Kemme, P.A., Mroz, Z & H.Th.M.V. Diepen. Efficacy, use and application of microbial phytase in pig production: a review. In Biotechnology in the Feed Industry, Proceedings of Alltech’s sixteenth annual Symposium, 2000, pp.111-129.
[4]	Poulsen, H.D. 1996. Effekten af fytasetilsætning på fordøjeligheden af fosfor i foderblandinger til svin. Forskningsrapport, Statens Husdyrbrugsforsøg nr. 53, pp.37.
[5]	VeeVoeder tabel 1998, CVB, Centraal VeeVoeder Bureau, Holland.
[6]	Poulsen, H.D, Sculin-Zeuthen, M & D. Carlson. 2005. Fordøjeligheden af fosfor i udvalgte fodermidler. Grøn viden (under udgivelse).
[7]	Hovenjürgen, M, M. Rodehutscord & E. Pfeffer. Effect of fertilization and varity of digestibility of phosphorus from plant feedstuffs in pigs. J. of Anim. and Feed Sciences 12, 2003, pp. 83-93.
[8]	Poulsen, H.D. (1995). Fordøjeligheden af fosfor i foderfosfater og kødbenmel bestemt efter regressionsmetoden. Forskningsrapport nr. 34 fra Statens Husdyrbrugsforsøg, pp. 20.
[9]	Poulsen, H.D. (1998). Fordøjeligheden af fosfor i foderfosfater. Grøn viden, Husdyrbrug nr. 3, Danmarks JordbrugsForskning, pp. 4.

  

Ud fra gennemgang af forsøgsdata er der opstillet et ligningssystem, som genererer standardkurver for fosforfordøjelighed, hvis man kender fordøjeligheden før tilsætning af fytase og indholdet af plantefosfor. Tilsvarende er der ligninger for maksimal frigjort ford. fosfor.

Ligningerne kan kun bruges for fodermidler, hvor minimum halvdelen af fosforet er bundet i fytinsyre. Ligningerne antager aftagende fytaseeffekt med stigende udgangsfordøjelighed . Resultatet ses i tabel 6 og i figur 1 og 2. Specielt interesserede kan få de bagvedliggende ligninger hos forfatteren.

I tabel 6 er fordøjeligheden og frigjort fordøjeligt fosfor estimeret for  5 fytasedosis. Der er ud fra tabel 3 anvendt følgende relative effekter:

0 pct. standarddosis =	0 pct. effekt
60 pct. standarddosis =	70 pct. effekt af standarddosis
100 pct. standarddosis =	100 pct. effekt af standarddosis
150 pct. standarddosis =	123 pct. effekt af standarddosis
200 pct. standarddosis =	137 pct. effekt af standarddosis

Det bemærkes, at 60 pct. standarddosis ikke kan aflæses direkte i tabel 3, der i kolonne 2 anvender 250 FTU = 50 pct. af standarddosis.

Tabel 6.

Standardkurver for maksimal fordøjelighedskoefficient og frigjort ford. fosfor

FTU FYT	300 500	300 500	500 750	500 750	750 1125	750 1125	1000 1500	1000 1500
FK-P Uden fytase	FK maks.	F.P g/kg Stigning maks.	FK maks.	F.P, g/kg Stigning maks.	FK stigning maks.	F.P, g/kg Stigning maks.	FK stigning maks.	F.P, g/kg stigning maks.
Relativ*  0	70	70	100	100	123	123	137	137
13	33	0,7	41	1,0	47	1,23	51	1,37
16	36	0,7	44	1,0	50	1,23	54	1,37
19	39	0,7	47	1,0	53	1,23	57	1,37
22	42	0,7	50	1,0	56	1,23	60	1,37
25	43	0,66	51	0,94	57	1,16	61	1,29
28	45	0,60	52	0,86	58	1,06	61	1,18
31	46	0,55	53	0,79	58	0,97	61	1,08
34	48	0,50	54	0,72	59	0,89	61	0,99
37	50	0,46	55	0,65	59	0,80	62	0,89
40	51	0,41	56	0,58	60	0,71	62	0,79
43	530	0,35	57	0,50	60	0,62	62	0,69
46	54	0,30	58	0,43	61	0,53	62	0,59
49	56	0,25	59	0,36	61	0,44	63	0,49
52	58	0,20	60	0,29	62	0,36	63	0,40
55	59	0,15	61	0,22	62	0,27	63	0,30
58	61	0,10	62	0,14	63	0,17	63	0,19
61	62	0,05	63	0,07	63	0,09	64	0,10
64	64	0	64	0	64	0	64	0
* Relativ stigning i fordøjelighed og i frigjort ford. P – ikke relativ opnået fordøjelighed.

Det enkelte fodermiddels fordøjelighed ved standarddosis fytase bestemmes af det ”loft” for maksimal forøgelse af fordøjelighed eller maksimal frigjort ford. fosfor, der rammes først. I praksis betyder det, at det enkelte fodermiddel først er beregnet med fordøjelighedskoefficienten for maksimal fordøjelighed – og at fordøjeligheden derefter for fodermidler med højt fosforindhold er nedjusteret, indtil det frigjorte ford. fosfor har ramt maksimumskurven.

Tabel 6 kan også illustreres med kurver, som vist i figur 1 og 2.   

Figur 1	Maksimalt frigjort g f. P afhængig af fordøjelighed før fytasetilsætning

  

Figur 2	Den maksimale fordøjelighed efter tilsætning af fytase - afhængig af fordøjeligheden før tilsætning af fytase