18. august 2005

Notat Nr. 0519

Nyt korn 2005 – få tjek på kvaliteten

En våd vækstsæson og en våd høst øger risikoen for friskkornsforgiftning som følge af, at kornet ikke er helt modent og måske heller ikke er helt tørt nok, når det kommer i hus. Derudover er der risiko for dannelse af skimmelsvampe.

En våd vækstsæson og en våd høst øger risikoen for friskkornsforgiftning som følge af, at kornet ikke er helt modent og måske heller ikke er helt tørt nok, når det kommer i hus. En våd høst forværrer derudover situationen for eventuelle Fusarium-toksiner, og lagres kornet for vådt øges risikoen for produktion af ochratoksin.

Nyhøstet korn

I nyhøstet korn er kornets enzymatiske processer ikke afsluttet og der kan dannes skadelige stoffer i kornet. Disse stoffer (frie radikaler og peroxider) forbruger de naturlige antioxidanter, der er i foderet. Dannelsen af disse frie radikaler kan være med til at reducere grisenes immunforsvar og øge forekomsten af sygdom i besætningen. Fænomenet kaldes friskkornsforgiftning og symptomerne herpå er uspecifikke, men de mest kendte symptomer er diarré, nedsat ædelyst og evt. feber [1], [2]. Kornets modning og vandindhold påvirker de enzymatiske processer og det er antagelig derfor, at der ikke altid ses problemer ved brug af nyhøstet korn. Den nuværende viden peger på, at en våd vækstsæson og en våd høst øger risikoen for forekomst af friskkornsforgiftning.

Den mest kendte antioxidant, der tilsættes svinefoder, er E-vitamin. For at hindre den negative effekt af det friske korn, kan der tilsættes ekstra syntetisk E-vitamin til foderet. Spørgsmålet er, hvor meget ekstra E-vitamin, der skal tilsættes, set i lyset af, at vitaminnormen for nylig er øget både til de diegivende søer og til smågrise. Der findes ikke megen dokumentation for effekten af at øge E-vitaminindholdet i foder med nyhøstet korn. Men som forsikring og specielt i forbindelse med en problematisk høst pga. vejret kan der tilsættes 50-100 mg ekstra syntetisk E-vitamin pr. FEsv til foderet de første 4-6 uger efter høst. Den lave ekstra dosering kan med fordel bruges i diegivningsfoder og smågrisefoder, hvor normen i forvejen er høj.

Husk, at det kun er tilladt at håndtere E-vitamin i ren form, hvis besætningen er registreret i Plantedirektoratet. Det betyder, at den øgede dosering af E-vitamin skal ske gennem den mineralske foderblanding eller tilskudsfoderet, hvis ikke besætningen har en registrering. 

I Info Svin er de kendte svampetoksiner beskrevet samt deres grænseværdier.

Fusarium-toksiner  

Fusarium-toksiner dannes primært i korn, mens kornet står på marken. Fusarium-toksiner er stoffer, som kan påvirke grises produktivitet negativt, så der er god grund til undersøge, om kornet har et kritisk højt niveau.

Risikoen for indhold af høje mængder af Fusarium-toksiner øges ved:

  • Hvede dyrket på marker med majs som forfrugt
  • Hvede dyrket på marker med hvede som forfrugt samtidig med pløjefri dyrkning
  • Dyrkning af modtagelige sorter (der er stor forskel på, hvor modtagelige forskellige sorter er for aks-fusarium). Forskellige hvedesorters modtagelighed overfor Fusarium kan bl.a. læses i Planteavlsorientering nr. 09-720 fra Dansk Landbrugsrådgivningscenter, Landscentret.
  • Nedbør, specielt i hvedens blomstringsperiode
  • Sen høst pga. dårligt vejr

Det anbefales at få analyseret kornet for indhold af toksiner, som minimum i partier, hvortil der er mistanke om indhold af toksiner, jf. ovenstående.

En analyse for indhold af vomitoksin (også kaldet DON) og evt. zearalenol vil oftest være tilstrækkeligt til at vurdere kornets kvalitet.

Prisen for analyse for indhold af toksiner er bl.a. afhængig af valg af analysemetode. Den billigste analysemetode er den såkaldte ELISA-metode. Undersøgelser har vist, at denne metode giver rimeligt pålidelige resultater sammenlignet med den mere præcise og dyrere metode. Det er muligt at få lavet toksinanalyser på følgende laboratorier: Steins, AnalyCen og Eurofins. Prisen og svartiden varierer mellem laboratorier, men prisen for et enkelt toksin målt ved ELISA-metoden er ca. 400-500 kr. pr. prøve. Det er muligt at vælge at få analyseret flere toksiner samtidig og vælges denne pakkeløsning reduceres prisen pr. toksin i forhold til flere enkeltanalyser. Svartiden er typisk 5-10 arbejdsdage. Det er muligt at aftale hasteanalyser mod et pristillæg og det kan forkorte svartiden. Et enkelt analyselaboratorium tilbyder hasteanalyser med en svartid på maks. 1 døgn og en pris pr. analyse på 600 kr. pr. toksin. Forhør dig inden prøverne sendes, når svartiden er vigtigt.

Efter høst

Ved høst af vådt korn, der ikke tørres tilstrækkeligt, øges risikoen for lagerskader og dermed for forekomst af toksinet ochratoksin. Dette toksin kan, lige som Fusarium-toksiner, give væsentlige tab i produktivitet hos svin og kan samtidig føre til kassation på slagteriet.

Korn med indhold af ochratoksin vil oftest lugte muggent og have mørkfarvede kerner. Ved mistanke til kornets kvalitet efter lagring, bør der analyseres for indhold af ochratoksin.

Referencer

[1]

Groes, O., 1985. Friskkornsforgiftning hos svin. Meddelelse nr. 8501, Bioteknologisk institut.

[2]

Jørgensen, L. & K. Johansen, 2001. Friskkornsforgiftning. Notat nr. 0142, Landsudvalget for Svin.




Institution: Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier

Forfatter: Lisbeth Jørgensen, Hanne Maribo

Udgivet: 18. august 2005

Fagområde: Ernæring