23. august 2005

Notat Nr. 0520

Opgørelse af kompensationen i griseringsaftaler

I tilknytning til det nye Kompensationstillæg til Griseringsaftale, er der givet forslag til hvordan tabet ved eventuelle sygdomsproblemer i købers besætning kan opgøres.

I tilknytning til det nye Kompensationstillæg til Griseringsaftale, er der givet forslag til hvordan tabet ved eventuelle sygdomsproblemer i købers besætning kan opgøres.

Princippet for tabsopgørelsen tager udgangspunkt i produktionsresultaterne fra købers besætning, både for referenceperioden (normal produktion), og for tabsperioden. Endvidere tages der udgangspunkt i en selvrisiko, dvs. at køber selv må bære en del at tabet.

Parterne kan naturligvis indgå aftale om andre selvrisikogrænser end foreslået, og et andet referencegrundlag end produktionsresultaterne fra købers besætning, fx produktionsresultaterne fra grundlagt for Den beregnede Smågrisenotering.

Referencegrundlaget

I tillægget indføjes de forudsætninger, som parterne vil bruge, hvis der opstår tabsgivende problemer hos køber, og hvordan sælger kompenserer ham herfor.

Som standard er de udløsende faktorer: forhøjet dødelighed, for lav daglig tilvækst og forhøjet foderforbrug. I tillægget beskrives, hvor stor afvigelsen på de tre områder skal være, før der skal iværksættes en handlingsplan og udbetales kompensation. Denne afvigelse kaldes Selvrisikogrænse, fordi køber selv må bære tabet i dette interval.

Som det ses af vedlagte eksempel for en slagtesvinebesætning, er der givet forslag til hvor stor selvrisikotillægget skal være, men med plads til at indføje noget andet, hvis parterne er enige.

I forbindelse med den årlige gennemgang af smågriseaftalen, er det vigtigt at gennemgå tillægget for bl.a. at tage stilling til om referencegrundlaget skal ændres.

Tabsopgørelse

Hvis der opstår sygdomsproblemer i købers besætning og forudsætningerne i øvrigt i henhold til tillægget til smågriseaftalen er opfyldt for udbetaling af kompensation, forslås det at kompensationen opgøres på Kompensationsbilag A.

I vedlagte skema er vist et eksempel på grundlag for kompensationsopgørelsen og dernæst beregning af selve kompensationen pr gris.

Fradraget pr. gris ydes for leverancerne i perioden uge nr. 26 som er første uge efter statusopgørelsen, til og med uge nr. 39, hvor der skal laves en ny status. Smågrise som eventuelt er leveret inden produktionsrapporten forligger og tabsopgørelsen er udarbejdet, bliver der efterreguleret for.

Hvis grundlaget for tabsopgørelsen ved næste periodeafslutning 13 uger senere ikke opfylder det, der måtte være aftalt, bortfalder fradraget pr gris efter uge 39. Hvis aftalegrundlaget stadig er opfyldt, beregnes der et nyt fradrag, som derefter vil være gældende de næste 13 uger.




Institution: Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier

Forfatter: Finn K. Udesen

Udgivet: 23. august 2005

Dyregruppe: Smågrise

Fagområde: Management