National sanering for sygdomme

Der findes mange muligheder for at nedsætte eller helt fjerne problemer med smitsomme produktionssygdomme i svineproduktionen. Behandling med antibiotika og vaccination er de klassiske tilgange til problemet, men også optimale driftssystemer i bred forstand spiller en rolle.

1. Indenfor området optimering af driftssystemer kan sygdommene angribes på to måder:
   Ved fuldstændig fjernelse af smitstoffet fra besætningen (sanering)  
2. Ved at kontrollere smittespredning og immunitet ved etablering af et robust driftssystem.

Det er af central betydning at have begge disse muligheder/vinkler på kontrol af sygdomme i tankerne, hvis strategiske beslutninger skal tages. Den kraftige strukturudvikling, der er sket og vil ske over de kommende år, hvor vi måske snart opererer med 2.000-3.000 fuldprofessionelle besætninger, der leverer langt hovedparten af vore slagtesvin, kan danne grundlag for overvejelser omkring en strategi på sundhedsområdet.

Fjernelse af smitstoffer

Den absolut sikreste måde at forhindre udvikling af smitsomme sygdomme på, er at undgå at besætningen huser smitstofferne. Dette kan for nogle sygdomme opnås ved totalsanering med indsættelse af en ny, ren besætning (SPF-metoden) eller ved såkaldt delsanering, hvorunder soholdet forbliver i besætningen. Det skal understreges, at langt hovedparten af relevante saneringsprogrammer retter sig mod sygdomme i slagtesvineproduktionen.

SPF-systemet har fungeret siden 1968 og har fået stigende national betydning. Ved nyetablering af besætninger eller ved væsentlige udvidelser vælger de fleste at indsætte en SPF-besætning.  Gennem de seneste 10-15 år har antallet af besætninger i SPF-systemet været relativt konstant, mens det totale antal besætninger er reduceret væsentligt. Besætninger fra SPF-systemet udgjorde i 1992 ca. 13 pct. af besætningerne, mens de i 2002 udgjorde ca. 30 pct. Det er dog kun ca. 10 pct. som har SPF-status (data fra 2004).

Der er gennem de seneste 10-15 år udviklet og testet en del programmer for delsanering i Danmark. Programmerne er tilrettet de enkelte sygdomme, men har det til fælles, at de er rettet mod sobesætningen og gennemføres med relevant medicin [1], [2]. For slagtesvinebesætninger er den eneste relevante saneringsmetode dog stadig totalsanering (SPF-sanering).

National sanering af sygdomme er tidligere gennemført med succes i Danmark (fx Aujezky pr. 1992). Også erfaringer fra udlandet med en national sanering af relevante produktionssygdomme synes lovende. Schweiz har gennemført et program for sanering af mykoplasma lungesyge og ondartet lungesyge og regnes nu fri for disse sygdomme. Norge er stort set færdig med at sanere alle sobesætninger for mykoplasma lungesyge (regner med at være fri i løbet af 2005). Finland regner med eller håber på at være færdige med at have saneret alle svinebesætninger for mykoplasma lungesyge i løbet af 2006.

Robust driftssystem

I forbindelse med overvejelser omkring sanering skal også peges på muligheden for at kontrollere sygdomme ved etablering og fornuftig drift af staldanlæg. Ved fornuftig intern smittebeskyttelse kan en del sygdomme kontrolleres i mange eksisterende velsektionerede stalde. Det drejer sig om sygdomme, der ikke så let spredes, fx regional tarmbetændelse (Lawsonia), dysenteri og skab.

For specielt luftvejssygdommene stilles der større krav til produktionsanlægget. Dansk Svineproduktions undersøgelser har dog klart vist, at det er muligt også at reducere forekomsten af disse sygdomme væsentligt. Her synes et af nøgleordene at være reelt og konsekvent sektioneret drift i adskilte stalde - optimalt på adskilte matrikler [3], [4].

I forbindelse med overvejelser omkring en national sanering har vi i dag er en relativ stor kerne af avls- og opformeringsbesætninger med SPF-status (tidligere SPF-X). 25 pct. af avls- og opformeringsbesætningerne har SPF-status, og de fleste er endvidere fri for PRRS. Der er derfor en stor kerne af rene besætninger, hvorfra der kan rekrutteres erstatningsdyr.

Samtidig vil den kraftige strukturudvikling med stadig færre (og større) besætninger formentlig medføre, at disse placeres langt fra hinanden. Det vil betinge en nedsat risiko for, at de kan smitte hinanden via luftbåren smitte.

Relevante produktionssystemer

Ved de følgende økonomiske overvejelser omkring sanering tages udgangspunkt i fem typiske typer produktionssystemer:

1. Søer, smågrise og slagtesvin på samme lokalitet
2. Søer, smågrise på én lokalitet og slagtesvin på en anden lokalitet
3. Søer på én lokalitet og smågrise/slagtesvin på en anden lokalitet
4. FRATS, 7-105 kg
5. Slagtesvin, 30-105 kg

Relevante sygdomme samt saneringsmetoder

De sygdomme, der skønnes relevante i forbindelse med sanering, er primært de sygdomme, hvor der under danske forhold er opnået erfaring med sanering og deklaration for frihed. Sidstnævnte er en forudsætning for, at der kan rekrutteres nye smittefrie suppleringsdyr uden risiko. Manglende mulighed for at deklarere en besætning fri er bl.a. også årsagen til, at sygdomme som Lawsonia (regional tarmbetændelse) og PMWS ikke er medtaget i det følgende.

Tabel 1. Oversigt over hvilke sygdomme der kan saneres efter hvilken metode samt om en regional/national tilgang er påkrævet. Endvidere angives reinfektionsrisikoen, som den er med den nuværende besætningsstruktur.

Sygdom	SPF sanering	Delsanering1	Regional/national tilgang nødvendig2	Årlig reinfektionsrisiko3
Mykoplasma lungesyge	+	+	+	15 pct.
Ondartet lungesyge	+	÷	+	3 pct.
PRRS	+	+	+	8 pct.
Nysesyge	+	÷	÷	under 0,5 pct.
Dysenteri	+	+	÷	under 0,5 pct.
Skab og lus	+	+	÷	under 0,5 pct.

1) Kun metoder med en høj succesrate er medtaget (over 80-90 pct.).
2) For sygdomme, der relativt let spredes fra besætning til besætning med vinden og derved udgør en stor reinfektionsrisiko, er det vurderet, at kun en regional/national tilgang er relevant.
3) Reinfektionsrisikoen falder naturligvis i takt med antallet af besætninger, der er saneret (se senere i teksten).

Af tabel 1 fremgår, at hvis der ønskes en national sanering for luftvejssygdommene almindelig- eller ondartet lungesyge og PRRS, er det helt nødvendigt med en regional strategi – altså en strategi hvor mindre områder af landet renses ad gangen. Det skyldes sygdommenes evne til at smitte mellem besætninger (luftbåren smitte), som også er medvirkende til den høje reinfektionsrisiko.

Derimod kan sanering for nysesyge, dysenteri og skab gennemføres uden hensyntagen til, hvor besætningen er placeret i forhold til naboer. For disse sygdomme er risikoen for smitte fra naboer stort set nul, hvorfor der ikke er behov for en regional strategi.

De efterfølgende økonomiske beregninger over omkostninger og gevinster (cost-benefit analyse (CBA)) er derfor koncentreret omkring den regionale/nationale strategi, der har fokus på de tre smitsomme luftvejssygdommene (de tre øverste i tabel 1), men naturligvis også medtager de andre sygdomme.

Ved total sanering til SPF opnås forbedring af produktiviteten pga. frihed for følgende sygdomme:

• Almindelig lungesyge, ondartet lungesyge, PRRS, nysesyge, dysenteri, skab

Ved delsanering opnås forbedring af produktiviteten pga. frihed for følgende sygdomme:

• Almindelig lungesyge, PRRS, dysenteri, skab

Den mest konsekvente og sikre saneringsstrategi (se senere), der tager højde for succesrater og reinfektionsrater, vil formentlig være en SPF-sanering. Her opnås forbedret produktivitet som følge af de sanerede sygdomme samt en vis nystald-effekt af måneder til års varighed på andre sygdomme som Salmonella og Lawsonia. Tidligere økonomiske beregninger gennemført af branchen i midten af 90’erne viste en betragtelig årlig gevinst ved Danmark som SPF land [5].

Tab ved sygdommene

De typiske tab ved sygdomme eller de omkostninger, der er forbundet med at forsøge at kontrollere dem, er:

• Nedsat tilvækst (dårlig staldudnyttelse)
• Øget foderforbrug
• Øget dødelighed
• Færre fravænnede grise
• Øget medicinforbrug
• Øget arbejdsforbrug (overvågning og behandling)
• Omkostninger til vacciner (fx nysesyge, mykoplasma, ondartet lungesyge, PRRS)

Saneringsomkostninger

De typiske omkostninger ved sanering udgøres på besætningsplan af:

• Tomperiode (tab af produktion)
• Rengøring og desinfektion
• Tab på udsatte dyr
• Indkøb af erstatningsdyr
• Rådgivning
• Medicin (kun ved delsanering)

Ved en samlet regional/national saneringsstrategi kommer hertil omkostninger til:

• Udpegning af smittede besætninger
• Løbende overvågning af sanerede besætninger (blodprøver oa.)
• Eventuelle område-vaccinationer for at nedsætte smittepresset/reinfektionsrisikoen
• Tab sfa. restriktioner på omsætning af dyr mellem regioner i saneringsperioden
• Ændret prisfastsættelse for avlsdyr (mindre udbud og større efterspørgsel)

Specielle opgaver/problemer i forbindelse med en national saneringsstrategi

• Logistik/styring
• • Der skal opbygges en funktion, der styrer strategien område for område
  • Hvilke besætninger skal saneres hvornår
  • Der startes i toppen af leveringspyramiden
  • Sobesætninger og samhørende slagtesvinebesætninger saneres samtidigt.
• Produktion af avlsdyr
• • Specielt ved totalsaneringsstrategien (SPF) vil den nuværende produktion i opformeringsbesætningerne ikke kunne klare behovet. Der skal derfor, inden igangsætning af et saneringsprogram, sikres en relevant øgning i produktionen af avlsdyr.
• Hvem finansierer
• • Omkostningerne ved en national saneringsstrategi vil naturligt ligge i starten af programmet, altså før gevinsterne ved en lavere sygdomsforekomst kan høstes. Endvidere vil de største omkostninger ligge i soholdet, mens gevinsterne høstes i slagtesvineproduktionen. Dette betyder formentlig, at der skal indskydes fællesmidler, og at der skal foretages en eller anden form for udligning besætningerne imellem. Jævnfør i øvrigt sanering for Aujeszky, hvor der blev givet tilskud til sanering af hver enkelt besætning.
• Restriktioner i forbindelse med omsætning af levedyr
• • Ved en regional strategi kan der ikke frit omsættes dyr, men kun dyr fra sanerede besætninger til andre sanerede besætninger.
• Slagtning af smittede dyr i rene regioner
• • Ved slagtning af dyr fra ikke-sanerede områder på slagtesteder beliggende i sanerede områder skal der tages hensyn til transportforhold.
• Hvordan får man alle producenter med
• • Favorable tilskud til sanering kan formentlig få hovedparten af besætningerne til at deltage, men der vil formentlig altid være en rest, der af forskellige årsager ikke ønsker at medvirke. Jævnfør i øvrigt sanering for Aujeszkys, hvor de sidste besætninger blev tvunget med gennem ændring af lovgivningen.
• Ændrede priser på svinekød
• • Ved en national saneringsstrategi kan der opstå prisændringer på svinekød pga. manglende leverancer.

I det følgende beregnes først omkostninger (costs) og gevinster (benefits) på besætningsplan. Dernæst beregnes på de nationale costs og benefits efter en strategi, hvor landet saneres fortløbende i 10 adskilte områder af landet. Der beregnes på både totalsanering og delsanering af de tidligere nævnte sygdomme (se tabel 1).

Beregning af omkostninger (costs) på besætningsplan ved sanering

Totalsanering
Ved totalsanering udsættes hele besætningen og en ny indsættes efter en tomperiode samt udført rengøring og desinfektion. De omkostninger, der her er medtaget ved totalsanering af en besætning, er tabt DB under afvikling/indkøring og tomgang, tab på udskiftning af avlsdyr, samt rengøringsomkostninger.

Tabt DB under afvikling/indkøring er afhængig af metoden. For beregnede omkostninger henvises til tabel 3.

Delsanering af sobesætninger
Ved delsanering fjernes alle dyr under 10 måneder fra besætningen, og der gennemføres en 2 ugers medicineringsperiode. De omkostninger, der her er medtaget ved delsanering af en besætning, er tabt DB ved faringsstop samt tabt DB under afvikling/indkøring af smågrise- og slagtesvinestalde, rengøringsomkostninger samt medicin.

Tabt DB under afvikling/indkøring er afhængig af metoden. For beregnede omkostninger henvises til tabel 4. For nærmere beskrivelse af saneringsmetoderne i forskellige besætningstyper henvises til appendiks A.

Beregning af gevinst (benefit) på besætningsplan ved sanering
Effekten af sanering af samtlige besætninger i Danmark ved hhv. totalsanering og delsanering forventes at øge produktiviteten i gennemsnit for alle besætninger som vist i tabel 2. Benefits ved en sanering er estimeret på baggrund af antagelser omkring:

• Øget tilvækst
• Reduceret foderforbrug
• Mindsket dødelighed
• Øget antal fravænnede grise pr. so.

Tabel 2. De gennemsnitlige benefits ved sanering af besætninger

	Effektivitet før sanering	Effektivitet efter total sanering	Værdi pr. gris (totalsanering) i kr.	Effektivitet efter delsanering	Værdi pr. gris (delsanering) i kr.
Sohold
Fravænnede grise pr årsso	25	25-25,5	0-4	25-25,5	0-4
Smågrise
Dødelighed	4,2	3,2-2,7	3-4,5	3,7-3,2	1,5-3,0
Daglig tilvækst, g	420	450	3	430	1,5
FEs pr. kg tilvækst	2	1,95-1,9	1,75-3,5	2,0-1,95	1-1,75
Slagtesvin
Dødelighed	4,4	3,4-2,9	6-9	3,9-3,4	3-6
Daglig tilvækst, g	830	870	5	850	2
FEs pr. kg tilvækst	2,88	2,63-2,78	4,5-9,0	2,85-2,83	2,0-4,5
Samlet værdi			18-38		11-23

Effektivitetsforbedringerne i tabel 2 er det bedst mulige bud ud fra en betragtning om, at alle besætninger saneres til SPF-status ved totalsanering og SPF + Ap2 + nys ved en delsanering (se afsnit Relevante sygdomme samt saneringsmetoder).

Der er indlagt en variation i produktionseffektiviteten, som skal afspejle den usikkerhed, der ligger i at skønne, hvor stor den gennemsnitlige effekt for alle besætninger vil blive (tabel 2). For at kunne udtale sig mere sikkert om effekten af en sanering på landsplan, er det nødvendigt at vurdere effekten for hver enkelt besætning på baggrund af den enkeltes besætnings sygdomsprofil.

Der en del usikkerhed forbundet med størrelsen af de værdisatte fordele, og de estimeres derfor som intervaller, hvor midtpunktet af et givet interval angiver middelværdien for estimatet, og intervalendepunkterne angiver mindst mulig og maksimal mulig benefit ved succesfuld sanering.

Den økonomiske værdi af forbedringerne i produktionseffektiviteten er størst i slagtesvineholdet. Ved omsætning af smågrise vil det blive reguleret over smågriseprisen, så smågriseproducenten får sin økonomiske gevinst i form af en højere smågrisepris. Fordelingen af den samlede økonomiske gevinst er fordelt efter principperne i Den Beregnede Smågrisenotering, hvor gevinsten fordeles med 35 pct. til smågriseproducenten ved salg af fravænnede grise og 53 pct. ved salg af 30 kgs grise.

Costs og benefits ved sanering af besætninger
På basis af de fastlagte saneringsprincipper for totalsanering af besætninger samt de fastlagte forbedringer i produktionseffektiviteten, er der foretaget en beregning af saneringsomkostningerne samt et bud på den øgede årlige indtjening for fem modelbesætninger. Det øgede årlige DB er beregnet ud fra de bedste udfald i de viste variationer i tabel 2.

Resultaterne kan anvendes til at skønne over omkostningerne ved sanering af konkrete besætninger. Benefit ved sanering af konkrete besætninger bør altid tage udgangspunkt i den enkelte besætnings sygdomsprofil samt evne til at kontrollere de sygdomme besætningen har. Der er næppe to besætninger med samme sygdomsprofil, der oplever de samme tab og dermed mulige gevinster ved sanering. Omkostninger og øget årlig DB for totalsanering af modelbesætninger ses af tabel 3.

Tabel 3. Costs og benefits ved totalsanering

Besætningstype	Besætnings- enheder	Tom- gang, uger	Drifts- tab, uger i alt	Drifts- tab, og værditab, (1.000 kr)	Rengøring, rådgivning, (1.000 kr.)	Omkost- ninger i alt, (1.000 kr.)	Øget årlig DB, (1.000 kr.)
Salg af fravænnede grise	100 søer	4	26	187	25	212	38
Salg af 30 kgs grise	100 søer	4	26	187	25	304	52
	400 smågrise	26	34	82	15
Slagtesvinebesætning	1.000 svin	4	16	129	50	179	68
FRATS	1.000 svin	4	24	186	50	236	60
Integreret	100 søer	4	26	187	25	557	91
	400 smågrise	26	34	82	10
	600 slagtesvin	34	46	223	30

Omkostninger og øget årlig DB ved delsanering af modelsobesætninger kombineret med totalsanering af modelsmågrise- og slagtesvinebesætninger ses af tabel 4.

Tabel 4. Costs og benefits ved delsanering

Besætningstype	Besætnings- enheder	Tomgang, uger	Drifts- tab, (1.000 kr.)	Rengøring, rådgivning, medicin, (1.000 kr.)	Omkost- ninger i alt, (1.000 kr.)	Øget årlig DB (1.000 kr.)
Salg af fravænnede grise	100 søer	4+2	57	15	72	23
Salg af 30 kgs grise	100 søer	4	57	15	111	33
	400 smågrise	12	28	10
Slagtesvinebesætning	1.000 svin	4	129	50	179	40
FRATS	1.000 svin	4	186	50	236	34
Integreret	100 søer	4	57	15	256	55
	400 smågrise	12	28	10
	600 slagtesvin	24	116	30

Costs og benefits ved national sanering
På basis af DS statistikhæfte er der foretaget en fordeling af besætningerne i tre besætningstyper [6]. Det er ikke muligt at foretage en relevant vurdering af fordelingen i de fem typer som besætningerne reelt består af (se afsnit Relevante produktionssystemer), fordi der ikke findes statistik med disse besætningstyper. Set i sammenhæng med den usikkerhed, der i øvrigt er til forudsætningerne i denne type af udredninger, vurderes dette ikke at påvirke resultatet nævneværdigt.

På basis af den tilgængelige statistik om antal besætninger samt antal søer og produktionsstørrelse, er der beregnet et antal søer til de rene sobesætninger og et antal søer til de integrerede besætninger. Endelig er slagtesvineproduktionen fordelt mellem de rene slagtesvinebesætninger og de integrerede besætninger. Slagtesvineproduktionen er korrigeret for eksporten af smågrise.

Besætningerne som skal saneres betragtes dermed som det konkrete antal besætninger, men med en gennemsnitlig beregnet størrelse. De betragtes reelt som et antal modelbesætninger blot med en anden størrelse end modellerne i tabel 3 og 4. Dermed er det muligt på basis af tabel 3 og 4, med simpel forholdsregning, at beregne costs og benefits på besætningsniveau.

Tabel 5. Costs og benefits på besætningsniveau ved total- og delsanering

Besætningstype	Antal besætninger	Søer/ slagtesvine stipladser	Omkostninger ved totalsanering (1.000 kr.)	Øget årlig DB ved totalsanering (1.000 kr.)
Sobesætning	1.119	450	1.368	112-234
Slagtesvinebesætning	4.125	670	120	21-46
Integreret besætning	4.302	150 søer	835	65-137
		825 slagtesvin
Besætningstype	Antal besætninger	Søer/ slagtesvine stipladser	Omkostninger ved delsanering (1.000 kr.)	Øget årlig DB ved delsanering (1.000 kr.)
Sobesætning	1.119	450	500	68-148
Slagtesvinebesætning	4.125	670	120	13-27
Integreret besætning	4.302	150 søer	384	40-82
		825 slagtesvin

Omkostninger ved sanering af so- og slagtesvinebesætninger og integrerede besætninger samt variationen i øget årlig DB fremgår af tabel 5.

På basis af de beregnede omkostninger samt de estimerede øgede årlige DB efter en sanering, er det muligt at beregne skøn over costs og benefits ved en evt. sanering af samtlige svinebesætninger i landet. Det skal bemærkes, at omkostninger, der relaterer sig til at gennemføre et nationalt saneringsprogram (se punkterne under Saneringsomkostninger), ikke er medtaget i den gennemførte cost-benefit analyse (se afsnit Cost-benefit analyse af national sanering (CBA)).

Det antages således, at i alt 9.500 besætninger saneres, og at disse fordeler sig med:

• 12 pct. sobesætninger
• 43 pct. slagtesvinebesætninger
• 45 pct. integrerede besætninger.

Det antages, at landet opdeles i 10 regioner med lige mange af hver besætningstype. Figur 1 illustrerer et eksempel på dette (vore beregninger er dog ikke baseret på nogen konkret regionalisering).

Indenfor hver region saneres først en tredjedel af besætningerne, næste år endnu en tredjedel og det tredje år saneres den sidste tredjedel. Pga. ikke-succesfulde saneringer og re-inficerede besætninger gensaneres i nødvendigt omfang i de efterfølgende år. Endvidere antages det, at:

• Region 1 starter saneringsprocessen i år nul
• Region 2 starter sin saneringsproces i år et
• Region 3 i år to
• osv.

I år ni starter region 10 således sin saneringsproces, som dermed er afsluttet (bortset fra nødvendige gen-saneringer) i år 12.

Hvad angår infektionsrisiko, antages det for totalsanering, at der initialt indenfor en region er en infektionsrisiko på 24 pct. Når den første tredjedel af besætningerne i en region er saneret, falder infektionsrisikoen i regionen til 22 pct., når næste tredjedel er saneret falder den til 11 pct., og når den sidste tredjedel er saneret er den 1 pct. (da en del besætninger i mellemtiden er blevet reinficeret). I alle efterfølgende år antages reinfektionsrisikoen i regionen at være 0,1 pct. For delsanering er det tilsvarende forløb 22 pct., 20 pct., 10 pct., 1 pct. og alle efterfølgende år 0,1 pct.

De lavere procentsatser for delsanering, skyldes at der her ikke medtages risikoen for reinfektion mod ondartet lungesyge. Udviklingen i reinfektionsraterne over tid indenfor hver enkelt region kan skitseres som i figur 2.

For totalsanering antages det, at der er 98 pct. sandsynlighed for, at sanering af en given besætning lykkes. For delsanering antages det, at der er 80 pct. sandsynlighed for, at saneringen lykkes.

De årlige værdisatte fordele (benefits) ved en sanering antages at kunne høstes året efter gennemført sanering.

Med de angivne beregningsforudsætninger fordeler de samlede bruttofordele henholdsvis de samlede omkostninger sig over en 30-års periode som vist i figur 3 (for totalsanering) og figur 4 (for delsanering).

Omkostninger og værdisatte fordele (benefits) er regnet i faste priser (prisniveau 2006). Umiddelbart er det svært at sammenligne omkostninger ”i dag” med fordele, der først høstes over en længere årrække engang ude i fremtiden. Dette håndteres ved at udregne projekternes nutidsværdi.

Nutidsværdien bestemmes ved at diskontere – og dermed sidestille – indtægter og udgifter, som falder på forskellige tidspunkter, og derefter summere dem. Med diskonteringen vægtes omkostninger og værdisatte fordele, som falder tidligt i perioden, tungere end omkostninger og værdisatte fordele, som falder senere i perioden. 

Generelt gælder, at et rentabelt projekt er kendetegnet ved en positiv nutidsværdi.

I tabel 6 angives nutidsværdien af nettofordelene på nationalt niveau ved en totalsanering henholdsvis delsanering – i begge tilfælde både for en 15-års, en 20-års og en 30-års periode (alle perioder indeholder den 12-års saneringsperiode).

I samme tabel er for hver type af sanering vist forholdet mellem de samlede diskonterede værdisatte fordele (benefits) og de samlede diskonterede omkostninger (costs) set over henholdsvis en 20-års og en 30-års periode. Dette forhold, B/C-forholdet, er større end 1, når et projekt er rentabelt og bruges til at rangordne projekter efter.

Der er anvendt en realrente på 2,5 pct. – dvs. omkostninger og fordele tilbagediskonteres med 2,5 pct. årligt. Realrenten er den nominelle rente renset for inflation (da vi regner i faste priser bruger vi en diskonteringsrente renset for inflation).

Tabel 6. Nutidsværdi (mio kr) og Benefit/Costs (B/C) forhold ved 2,5 pct. realrente. Nutidsværdierne er vist med gennemsnitlig værdi og 90 pct.-konfidensinterval (KI).

	Totalsanering		Delsanering
	Gns. (mio. kr.)	KI	Gns. (mio. kr.)	KI
Nutidsværdi 15 år	-1662	[-1690;-1634]	-842	[-853;-830]
Nutidsværdi 20 år	825	[777;873]	671	[647;694]
Nutidsværdi 30 år	4965	[4883;5048]	3191	[3146;3235]
B/C-forhold 20 år	1,1		1,2
B/C-forhold 30 år	1,8		1,9

Resultaterne viser, at set over en 15-års tidsperiode er hverken totalsanering eller delsanering rentable, hvorimod hvis der anlægges en længere tidshorisont – fx 20 eller 30 år – så er begge saneringsmetoder rentable.

Ser man på B/C-forholdet giver delsanering tilsyneladende en anelse mere ”valuta for pengene”, idet B/C-forholdet for delsanering er 1,2 mod 1,1 for totalsanering set over en 20-års periode, og 1,9 mod 1,8 set over en 30-års periode. Denne konklusion hviler dog på succesraten for delsanering – se afsnittet om Følsomhedsanalyser.

4.1 Følsomhedsanalyse
I det følgende analyseres ovennævnte resultaters følsomhed overfor et par af de mere betydende parametre (forudsætninger).

For at illustrere resultatets usikkerhed i forhold til valg af realrente, beregnes også resultaterne ved realrenter på henholdsvis 2 pct. og 4 pct. Som nævnt er realrenten den nominelle rente renset for inflation. For totalsanering er resultaterne af denne følsomhedsanalyse vist i tabel 7 og for delsanering i tabel 8.

Tabel 7. Totalsanering: følsomhedsanalyse for valg af realrente (mio. kr.)

	2,5 pct. realrente		2 pct. realrente		4 pct. realrente
	Gns. (mio. kr.)	KI	Gns. (mio. kr.)	KI	Gns. (mio. kr.)	KI
Nutidsværdi
15 år	-1662	[-1690;-1634]	-1615	[-1644;-1586]	-1771	[-1795;-1747]
20 år	825	[777;873]	1086	[1036;1138]	173	[134;213]
30 år	4965	[4883;5048]	5749	[5659;5839]	3084	[3021;3148]
B/C-forhold
20 år	1,1		1,2		1,0
30 år	1,8		1,9		1,5

Tabel 8. Delsanering: følsomhedsanalyse for valg af realrente (mio. kr.)

	2,5 pct. realrente		2 pct. realrente		4 pct. realrente
	Gns. (mio. kr.)	KI	Gns. (mio. kr.)	KI	Gns. (mio. kr.)	KI
Nutidsværdi
15 år	-842	[-853;-830]	-816	[-829;-803]	-902	[-912;-891]
20 år	671	[647;694]	827	[802;852]	281	[261;300]
30 år	3191	[3146;3235]	3666	[3617;3714]	2053	[2019;2087]
B/C-forhold
20 år	1,2		1,2		1,1
30 år	1,9		2,0		1,6

Ovenfor konkluderes, at delsanering tilsyneladende giver en anelse mere ”valuta for pengene”- dvs. er marginalt mere omkostningseffektiv – idet B/C-forholdet for delsanering er 1,2 mod 1,1 for totalsanering over en 20-års periode og 1,9 mod 1,8 over en 30-års periode.

Denne konklusion er dog især følsom overfor succesraten for delsanering. Succesraten er antaget at være 80 pct., men ændres den til fx 75 pct., vil B/C-forholdet for delsanering også være 1,1 over 20 år henholdsvis 1,8 over 30 år, og ændres den til 70 pct. vil B/C-forholdet være 1,0 over 20 år henholdsvis 1,7 over 30 år og dermed mindre end B/C-forholdet for totalsanering.

Cost-benefit analysen af de besætningsspecifikke omkostninger og gevinster ved en national sanering for visse sygdomme viser en samlet gevinst for dansk svineproduktion over en 20 årig periode på 600-800 mill. kr. og over en 30-årig periode på 3-5 mia. kr. (i nutidsværdi og prisniveau 2006).  Delsanering, hvorunder alle besætninger opnår SPF-status, på nær for ondartet lungesyge og nysesyge, synes at være en marginal bedre investering end totalsanering, hvorunder alle besætninger opnår SPF-status.

En national saneringsstrategi vil være forbundet med problemer omkring logistisk gennemførelse, finansiering samt lovgivning.

Cost-benefit analysen viser i øvrigt det relativt store økonomiske potentiale, der ligger i målrettet at reducere sygdomsforekomsten i dansk svineproduktion – ved sanering og/eller ved tilpasning af produktionsapparatet i en hensigtsmæssig retning.

Det er vigtigt at bemærke, at denne cost-benefit analyse skal betragtes som en indledende, relativt grov analyse og bør kun tjene som beslutningsgrundlag for, om der skal foretages en mere gennemarbejdet analyse.

[1]	Bækbo, P. (2001). Sanering for sygdomme og sundhedsdeklarationer. Notat nr. 0128, Landsudvalget for Svin.
[2]	Bækbo, P. (2005).Sanering af svinebesætninger. Info Svin, Dansk Svineproduktion.
[3]	Pedersen, B.K., Bækbo, P. & Olsen, T. H. (2000). Traditionel sektioneret opstaldning kontra opstaldning i samme sti fra fødsel til slagtning eller fra fravænning til slagtning. Meddelelse nr. 481, Landsudvalget for Svin.
[4]	Busch, M.E. & Jensen, T. (2005). Smitteafbrydelse af produktivitet i slagtesvinehold i multisite-systemer. Meddelelse nr. 708, Landsudvalget for Svin.
[5]	Bækbo, P., Kooij, D., Mortensen, S., Barfod, K. & Mousing, J. (1996). Economic evaluation of national eradication and control strategies for Mycoplasma hyopneumoniae in Denmark. Acta. vet. scand, 90: 63-65.
[6]	Danske Slagterier (2005). Statistisk 2004. Danske Slagterier: pp. 36.

Totalsanering

Metode til sanering af sobesætning med salg af fravænnede grise
Søer op til 10. drægtighedsuge slagtes, besætningen tømmes over de næste 10 uger. Rengøring af staldanlægget foretages sideløbende med tømningen, så kun farestalden er tilbage at rengøre, når de sidste søer fravænnes.

Metode til sanering af sobesætning med salg af 30 kgs grise
Søer op til 8. drægtighedsuge slagtes, besætningen tømmes over de næste 12 uger. Rengøring af staldanlægget foretages sideløbende med tømningen, så kun farestalden samt de resterende smågrisesektioner skal rengøres, når de sidste søer fravænnes. Der sælges fravænningsgrise de sidste 8 uger. Dermed er farestald og smågrisestald tomme samtidig. 

Metode til sanering af en integreret besætning
Søer op til 8. drægtighedsuge slagtes, besætningen tømmes over de næste 12 uger. Rengøring af staldanlægget foretages sideløbende med tømningen, så kun farestalden samt de resterende smågrise og slagtesvinesektioner skal rengøres, når de sidste søer fravænnes. Der sælges fravænningsgrise de sidste 8 uger og 30 kgs grise de sidste 12 uger. Dermed er farestald, smågrisestald og slagtesvinestald tomme samtidig. 

Slagtesvine- og FRATS-stalde tømmes på normal vis ved at stoppe indsætningen af grise og sektionerne rengøres efterhånden som de tømmes.

Delsanering

Metode til delsanering af sobesætninger
Alle dyr under 10 måneder i besætningen fjernes. Medicineringsperiode på 2 uger.

For at kunne overholde ovenstående er der anvendt følgende handlingsplan:

Indsætning af polte stoppes 8 uger før medicineringsperioden begynder. Denne metode gælder kun, hvor der indsættes 22 uger gamle polte. Hvis poltene har en anden alder skal planen tilpasses.

Indsætning af polte under 10 måneder påbegyndes først, når medicineringsperioden er afsluttet.

Der etableres et løbestop på 4 uger, så farestalden kan tømmes for pattegrise.

Medicineringen påbegyndes den dag de sidste fravænnede grise forlader besætningen.

Metode til delsanering af sobesætning med salg af 30 kgs grise
Delsanering er en langt mere kompliceret operation end totalsanering og kræver en minutiøs planlægning. De økonomiske konsekvenser af en delsanering er baseret på følgende forudsætninger:

Manglende indsætning af polte i min 12 uger skønnes at medføre en besætningsreduktion på 6-10 pct. Nogle søer dør/aflives og andre slagtes. Ca. 8 pct. af kuldene i en cyklus vil mangle.

Løbestop og dermed faringsstop på 4 uger medfører naturligvis et tilsvarende antal manglende kuld. Samlet set medfører faringsstop og manglende indsætning af polte, at der mangler ca. 26 kuld i en besætning på 100 søer.

Hvis besætningen sælger 30 kgs grise skal smågrisestalden tømmes. Tømningen tager 8 uger hertil kommer 4 ugers faringsstop, så smågrisestalden i alt har et driftstab på 12 uger.

Eksempel på omkostninger ved delsanering, 100 søer:
- Manglende kuld: 26 stk. à 11 grise à 200 kr.:	57.200 kr.
- Tømning af smågrisestald, 12 ugers driftstab: 570 grise à 50 kr.:	28.500 kr.

Herudover kommer der rengøringsomkostninger til smågrisestalden og evt. et tab i perioden på 12 uger, hvor besætningen sælger fravænningsgrise. Det vil typisk være til puljen. Alternativt kan der lejes en stald, hvor smågriseproduktionen kan fortsætte. Hvis denne metode vælges bør lejen være inklusiv pasning af grisene, så der ikke er risiko for smitteoverførsel fra den lejede stald.

Medicinering pr. so er sat til 100 kr. Dette beløb skal naturligvis tilpasses den enkelte plan.