15. maj 2006

Notat Nr. 0607

Baggrund for normændringer maj 2006

Normerne for tryptofan og fosfor til smågrise er revideret på baggrund af nye forsøgsresultater.

Dette notat beskriver baggrunden for ændringerne i næringsstofnormerne, der blev besluttet af Normgruppen i maj 2006.

De reviderede normer for fordøjelig fosfor og for tryptofan til smågrise er herefter:

Vægtinterval

Norm for st. ford. tryptofan pr. FEsv

Norm for fordøjelig fosfor, g pr. FEsv

6-9 kg

2,1

3,2

9-20 kg

2,0

3,1

9-30 kg

1,9

3,0

20-30 kg

1,8

2,8

Normen for tryptofan er som den eneste aminosyrenorm ikke baseret på maksimal produktivitet, men der er ved fastsættelsen taget hensyn til, at et øget indhold af tryptofan medfører en større omkostning til foderet.

De vejledende anbefalinger for foderets totale indhold af fosfor er ændret til 5,2 g fosfor ved normal dosis fytase og 4,9 g ved dobbelt dosis fytase tilsat for perioden 9-30 kg.

De nye normer kan læses i Normer for næringsstoffer på www.infosvin.dk under ”foder”.

Baggrund

Punkt 1. Fosfor til smågrise

Med udgangspunkt i et nyt forsøg med stigende indhold af total-fosfor og samtidig brug af fytase til smågrise er normen for fosfor revideret [1]. Forsøgsdesign og resultater ses i tabel 1.

Tabel 1.

Produktionsresultater og produktionsværdi (11-30 kg)

Gruppe

1

2

3

4

5

6

Totalt fosforindhold, analyseret, g/FEsv

4,7

4,7

5,2

5,7

5,9

6,4

Fytaseaktivitet, analyseret, enheder pr. kg

2230

1105

1128

1074

898

907

Beregnet fordøjeligt fosfor, g/FEsv

2,9

2,7

3,0

3,3

3,5

3,8

Antal hold

59

60

59

59

59

58

Daglig tilvækst, gram

592

539

584

571

577

565

Daglig foderoptagelse, FEsv

1,10

1,05

1,07

1,06

1,09

1,05

Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst

1,86

1,96

1,84

1,87

1,90

1,85

Produktionsværdi, kr. pr. gris *

49,9 a

43,3 b

49,9 a

47,9 a

47,8 a

47,7 a

Produktionsværdi, indeks *

100

87

100

96

96

96

 

Aktuel pris pr. 100 FEsv, kr.

136,55

135,85

136,43

137,20

137,58

138,35

Aktuelt dækningsbidrag, kr. pr. gris

50

44

50

48

48

48

*

Der skal være en forskel mellem to grupper på mindst 3,20 kr./gris svarende til 6,4 indekspoint for, at der er statistisk sikker forskel.


Ved vurdering af resultaterne er følgende forhold taget med i vurderingen:
  1. Det analyserede indhold af fytase var højere end de tilsatte niveauer, hvilket kan skyldes foderets naturlige indhold af fytase. Det blev diskuteret, at normen skal gælde, så den også dækker grisenes behov, hvis alt det naturlige fytase er inaktiveret ved varmebehandlingen og der kun er den tilsatte mængde i foderet.
  2. Sikkerheden for, at man i praksis kan ramme det ønskede fosforniveau med mindst samme sikkerhed, som i den gennemførte afprøvning vurderes at være mindre. Det betyder, at det endnu engang er meget vigtigt at understrege, at normen for fordøjelig fosfor er en absolut minimumsnorm.

Resultaterne fra denne afprøvning blev sammenholdt med beregninger af grisenes teoretisk beregnede behov for fosfor.

Det blev besluttet, at normen fastsættes som en minimumsnorm ud fra maksimal produktivitet.

Normerne for fordøjelig fosfor til smågrise i vægtintervallet 6-30 kg blev herudfra besluttet til:

Vægtinterval

Norm for fordøjelig fosfor, g pr. FEsv

6-9 kg

3,2

9-20 kg

3,1

9-30 kg

3,0

20-30 kg

2,8

Det vejledende minimumsindhold af total-fosfor i fuldfoder tilsat fytase reduceres til 5,2 g i smågrisefoder til vækstintervallet 9-30 kg (ved tilsætning af 750 FYT).

Punkt 2. Tryptofan til smågrise

Tre nyere forsøg [2], [3], [4], hvor effekten af stigende indhold af tryptofan til smågrise er undersøgt er baggrunden for en revideret norm. Alle tre forsøg viser, at der er grundlag for at hæve normen for tryptofan til smågrise.

Ved fastsættelse af normen blev det besluttet ikke at tage udgangspunkt i maksimal produktivitet (som gælder for de øvrige aminosyrenormer), men derimod at tage hensyn til den væsentlige øgede foderpris, en normændring ud fra maksimal produktivitet vil betyde.

I de refererede forsøg er der opnået maksimalt dækningsbidrag ved et tryptofan-niveau på 19-20 % af lysinnormen. De nye normer for tryptofan fremgår i følgende tabel. Det blev samtidig besluttet at indføje en fodnote, der angiver, hvor stor effekt, der kan forventes på produktivitet ved at gå op til 22 % af lysinnormen. Der er dermed mulighed for at beregne, om det kan svare sig i den enkelte besætning.

Normen for tryptofan til smågrise blev fastlagt til:

Vægtinterval

Norm for fordøjelig tryptofan, g pr. FEsv*

6-9 kg

2,1

9-20 kg

2,0

9-30 kg

1,9

20-30 kg

1,8

*

De gældende normer for tryptofan til smågrise er fastsat ud fra optimalt dækningsbidrag, dvs. at prisen for tilsætning af tryptofan er inkluderet i vurderingen. Forsøgene har vist, at der opnås maksimal produktivitet ved at øge normen fra de nuværende ca. 19,5 % til 22 % af lysinnormen (hvilket svarer til ca. 0,25 g fordøjelig tryptofan mere end angivet i tabellen). Ved at gå fra ca. 19,5 % til 22 % kan der forventes en ca. 2 % bedre foderudnyttelse og ca. 4 % øget daglig tilvækst. Det anbefales at øge tilsætningen af tryptofan til dette niveau, såfremt forøgelsen i foderets pris ikke bliver større end at der stadig er et plus på bundlinjen ud fra den forventede produktivitet.

    

Referencer

[1]

Niels Morten Sloth. Total-fosforniveau ved brug af fytase i fabriksfremstillet smågrisefoder. Meddelelse fra Dansk Svineproduktion, under publicering

[2]

José Fernández. Tryptophan requirement of weaned piglets (4-8 wks.), possible interactions with threonine. Research report of experiment nr. 15-15-1178 (AEL04DK08).

[3]

Lynch, P.B.; van Cauwenberghe, S.; Fullarton, P; (2000): Response of weaned pigs to level of tryptofan in the diet. BSAS Occasional Meeting "The weaned Pig", Nottingham, September 2000

[4]

Jansmann, A.; van Diepen; 2005.


Institution: Dansk Svineproduktion, DMA

Forfatter: Lisbeth Jørgensen, Per Tybirk

Udgivet: 15. maj 2006

Dyregruppe: Smågrise

Fagområde: Ernæring