Det er helt afgørende for kornets kvalitet og dermed for foderværdien, at kornet køles og tørres, så lagerskader undgås. En eventuel spiring stopper, når kornet er tørret, så det er lagerfast. I vådt korn har skimmelsvampe gode vækstbetingelser, og problemet er, at disse svampe kan danne toksinet ochratoksin. Høje niveauer af ochratoksin giver væsentlige problemer i besætningen i form af bl.a. reduceret tilvækst, og dertil kommer, at slagtekroppene kasseres på slagteriet, hvis der er for høj koncentration af toksinet. Det ses typisk i form af mugnyre (lyse og forstørrede nyrer). Lugter kornet muggent er der stor risiko for indhold af ochratoksin og i et sådant tilfælde er det bedst ikke at anvende kornet i svinefoder. Man kan også analysere kornet, så der er sikkerhed for, at det ikke indeholder ochratoksin.
Sent høstet korn og korn, der ligger på planlager med et vandindhold over 18 pct., kan også betyde vækst af Fusarium-svampe, som kan danne en lang række af toksiner, som også kan give problemer i besætningen. Forekomst af Fusarium-toksiner kan ikke ses eller lugtes på kornet, og i partier med høj risiko for forekomst anbefales det at få analyseret for minimumindholdet af vomitoksin (også kaldet DON).
Det er også væsentligt at være opmærksom på, at spiret og vådt korn kan give nogle håndteringsmæssige problemer. Kernerne skrider ikke så let og derfor bør det ikke lægges i siloer, hvorfra det selv skal løbe ud, det gælder fx gastætte siloer. Læs mere om håndtering af vådt korn på www.landscentret.dk eller spørg din rådgiver.
Baggrund
Høstvejret driller og en del af det korn, der endnu ikke er høstet, begynder i større eller mindre grad at spire. Dermed opstår spørgsmålet, om spiret korn kan anvendes i svinefoder.
I meddelelse nr. 270, Statens Husdyrbrugsforsøg [1], er spiringens indflydelse på fordøjelighed og foderværdi af byg og rug undersøgt i fordøjeligheds- og balanceforsøg med sogrise og rotter. Konklusionen var: ”Træstoffets fordøjelighed steg lidt med stigende spiringsgrad. De øvrige næringsstoffers fordøjelighed, kornets indhold af foderenheder og råproteinets biologiske værdi var stort set upåvirket af spiringsgraden”.
Det skal understreges, at der i dette forsøg næppe har været mikrobiologisk aktivet med følgende toksindannelse af betydning, grundet de meget kontrollerede forsøgsforhold. Der blev tilstræbt to grader af spiring: Netop synlig topspire og topspirer af samme længde som kernen. For at opnå dette blev bygpartiet lagt til spiring i fire henholdsvis otte dage og rugpartiet to henholdsvis tre dage. Efter afbrydelse af spiring blev kornet straks nedtørret til ca. 14 pct. vandindhold.
Ved spiring foregår der enzymatiske processer, der vil ske tørstoftab, og det relative forhold mellem næringsstoffer kan ændres; der blev i ovennævnte forsøg konstateret mere lysin og mindre methionin og cystin i procent af råprotein efter spiringen.
Det gode spørgsmål er, om det korn (fortrinsvis hvede) med lange spirer, der høstes nu og nedtørres hurtigst muligt, kan antages at have omtrent samme foderværdi, sammenlignet pr. kg tørstof med hvede, høstet under normale forhold? I sammenligning med ovennævnte forsøg er der nogle forhold, der kan tages i betragtning:
Spiringsperioden har oftest været længere end i ovennævnte forsøg.
Spirerne er blevet længere og tabes nemt ved transport og tørring, hermed tabes næringsstoffer.
I en undersøgelse af EFOS- og EFOSi-værdier på forskellige hvedesorter har Pajbjerg A/S [2] samtidigt analyseret faldtal. Faldtallet reduceres ved spiring. I rapporten derfra konkluderes det, "at EFOS-værdierne måske falder en lille smule, hvis faldtallet går helt i bund, men ellers betyder et dårligere faldtal ikke noget for EFOS. Et dårligt faldtal vil sige, at stivelse er omdannet til sukker. Hvis der ikke er sket stofskifte eller forbrænding af betydning, bevarer kernen sit energiindhold."
Dette er i god overensstemmelse med Meddelelse nr. 270, Statens Hudyrbrugsforsøg [1].
Samlet vurderer vi, at foderværdien på grund af spiring alene er omtrent uændret eller kun forringet i mindre grad.
Risiko for toksiner
I vådt korn og i korn, der er høstet sent på grund af dårligt vejr, øges risikoen for forekomst af toksiner. Det er primært lagertoksinet ochratoksin, der kan være et problem, hvis kornet lagres for vådt i planlager. Kornet kommer til at lugte muggent og i sådanne tilfælde er det bedst ikke at anvende kornet i svinefoder eller også bør kornet analyseres, så der er sikkerhed for, at det ikke indeholder ochratoksin.
Høje niveauer af ochratoksin giver væsentlige problemer i besætningen i form af bl.a. reduceret tilvækst, og dertil kommer, at slagtekroppene kasseres på slagteriet, hvis der er for høj koncentration af toksinet. Det ses typisk i form af mugnyre (lyse og forstørrede nyrer).
En anden, men lige så uønsket, gruppe af toksiner, nemlig Fusarium-toksiner, kan også være et problem i sent høstet korn og i korn med et vandindhold på over 18 pct. Den største risikofaktor for forekomst af Fusarium-toksiner er meget nedbør ved blomstring. Men der kan også ske en sen smitte mens kornet står på marken, hvis høsten forsinkes. Derudover kan Fusarium-svampe vokse i korn, der lagres med et vandindhold over 18 pct. Det betyder, at det korn, som høstes i den kommende tid vil have forøget risiko for indhold af Fusarium-toksiner. Forekomst af Fusarium-toksiner kan ikke ses eller lugtes på kornet, og i partier med høj risiko for forekomst anbefales det at få analyseret for minimumindholdet af vomitoksin (også kaldet DON).
Læs mere om toksiner og grænseværdier under ”foder”.
Skal der udtages prøver til analyse?
Det anbefales ikke at udtage prøver til analyse til bestemmelse af eventuel ændret foderværdi. Vi vurderer, at spiret hvede kun mister en eller to procent energiindhold i værste fald. Det har i så fald ikke nogen væsentlig praktisk/økonomisk betydning. (Hvis man ville afgøre FE-indholdet med en procents nøjagtighed, skal der indsendes 18 prøver til analyse (á ca. kr. 750). Hvis man kan nøjes med to procents nøjagtighed, rækker indsendelse af seks prøver til FE-analyse.)
Prøver til analyse for toksiner bør udtages, så de er repræsentative for det pågældende parti korn. Det gøres lettest ved at udtage en håndfuld korn fra hvert læs korn og samle alle læsseprøverne i en spand. Indholdet blandes godt og der udtages prøver herfra til analyse. Det anbefales at analysere mindst to prøver for at få et godt bud på indholdet af toksiner. Til screening af korn vurderes den forholdsvis billige Elisa-metode som værende ok. En analyse koster ca. 500 kr. pr. prøve.
Håndtering af vådt og spiret korn
Det kan anbefales at læse artiklen ”Høst og konservering af vådt korn" (kræver login) skrevet af Jens Johnsen Høy, Landscentret, Byggeri og Teknik, som findes på følgende link:
http://www.lr.dk/bygningerogmaskiner/informationsserier/info-byggeriogteknik/1437_jjh.htm
Konklusion
Spiret korn har en energiværdi, der vurderes til at være stort set uændret i forhold til ikke spiret korn. Der er øget risiko for forekomst af toksiner i vådt korn og i sent høstet korn. Det er afgørende, at kornet tørres hurtigt, så der undgås vækst af lagersvampe, der kan danne toksiner. I sent høstet korn er der en øget risiko for sen smitte med Fusarium, mens kornet står på marken.