Fødevarestyrelsens kontrollanter har gennem en periode haft fokus på mæthedsregulerende fodring af drægtige søer. I stalde hvor gylte og søer ikke har adgang til halm, har det været styrelsens opfattelse, at gylte og søer skal tildeles et foder med højst 85 FEso/100 kg for, at bestemmelserne i loven er opfyldt.
På baggrund af en vurdering fra Danmarks JordbrugsForskning (DJF) finder Fødevarestyrelsen ikke længere grundlag for at fastholde tolkningen af, at et foder for at opfylde kravet i loven skal indeholde højst 85 FEso/100 kg. Styrelsen ser ingen mulighed for at foreslå en anden tilsvarende grænse.
Baggrund
Fødevarestyrelsens kontrollanter har gennem en periode haft fokus på kravet om, at drægtige søer og gylte skal have adgang til en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller foder med et højt fiberindhold, der kan give mæthedsfølelse og opfylde deres behov for at tygge. Jf. §9a, Lov 404 ændret ved Lov 295 af 30. maj 2003.
Status
I stalde, hvor gylte og søer har adgang til halm, vurderes kravet at være opfyldt, men som bekendt har det været Fødevarestyrelsens opfattelse, at drægtige gylte og søer, der ikke har adgang til halm eller lignende, skal tildeles et foder med højst 85 FEso/100 kg for, at bestemmelserne i loven er opfyldt.
Dansk Svineproduktion har stillet spørgsmålstegn ved Fødevarestyrelsens tolkning og har derfor anmodet om at få revurderet tolkningen. På denne baggrund har Fødevarestyrelsen forespurgt DJF, om hvorvidt styrelsens tolkning af kravet om ”mæthedsfremmende fodring” af drægtige gylte og søer, der ikke har adgang til halm eller lignende, kan anses for fagligt korrekt eller, om den bør ændres og i givent fald hvordan.
DJF konkluderer, at der ikke er en videnskabelig baseret begrundelse for et krav på 85 FEso/100 kg foder, og at der med den aktuelle foreliggende viden ikke er grundlag for at foreslå en evt. anden tilsvarende grænse.
Der er ifølge DJF ingen undersøgelser, der understøtter, at præcist 85 FEso/100 kg foder er det der skal tildeles for at give søer mæthedsfølelse. Et foder med 85 FEso/100 kg sikrer, at foderet indeholder mindst de 30 - 40 % fibre, som er fundet virkningsfulde, men der kan stilles spørgsmålstegn ved, om FEso/kg foder er den bedste indikator for at opnå et mere viskøst mave-tarmindhold. Hvis de anvendte fibertyper i stor udstrækning er lignificerede, vil et højt fiberindhold ikke nødvendigvis medføre mere viskøst mave-tarmindhold. De nyeste undersøgelser tyder på, at de bedste fibertyper er de fibre, som kan forgæres i tyktarmen og tillige har et højt energiniveau.
Konklusion
På baggrund af DJF´s svar finder Fødevarestyrelsen ikke længere grundlag for at fastholde tolkningen af, at et foder for at opfylde kravet i ovennævnte §9a skal indeholde mindre end 85 FEso/100 kg. Styrelsen ser ingen mulighed for at foreslå en anden tilsvarende grænse. Hvorvidt et foder er tilstrækkeligt fyldigt/fiberholdigt til alene – uden supplement af den tilstrækkelige mængde halm eller lignende – at opfylde kravet om at give mæthedfølelse og opfylde behovet for at tygge, må derfor indtil videre bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.
Ovenstående er ifølge Fødevarestyrelsen meddelt Fødevareregionerne.