Notatet omhandler normtallene med standardforudsætninger og viser udviklingen siden år 2000. Desuden præsenteres formlerne for korrektion 1 og 2 gældende for planperioden 1. august 2006 – 31. juli 2007. De væsentligste ændringer i opgørelsen af husdyrgødning til gødningsregnskabet omtales. I appendix er der et revideret skema til basisoplysninger for korrektion 2 og en liste over fodermidlernes indhold.
Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Korrektionen foretages herefter ved at gange den beregnede normproduktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren. Der er to typer af korrektionsformler.
Type 1 bruges ved afvigende ind- og afgangsvægte. Bemærk at Type 1 korrektion er gjort obligatorisk. Det vil sige, at der skal korrigeres for afvigende ind- og afgangsvægt. Tungsvin skal korrigeres efter korrektionsligningen for slagtesvin og ikke med faktoren 1,15 som tidligere.
Type 2 bruges, hvis både ind- og afgangsvægte og foderforbrug eller foderets indhold af råprotein (eller fosfor) afviger fra standardforudsætningerne. Som dokumentation til type 2 korrektion anvendes en P-rapport, der mindst skal dække en sammenhængende periode på 12 måneder inden for perioden 15. september 2005 til 15. februar 2007.
Indberetningsfristen for husdyroplysninger til gødningsregnskabet er ændret i forhold til sidste år, hvor fristen var den 15. oktober. Husdyroplysningerne for planperioden 06/07 skal indberettes senest d. 31. marts 2008 samtidig med fristen for gødningsregnskabet.
Baggrund
Normtallene fremgår af Plantedirektoratets Vejledning om gødsknings- og harmoniregler [1]. Reglerne vedr. husdyrgødning, herunder beregning af en besætnings normproduktion samt reglerne for korrektion af normproduktionen til besætningens egne forudsætninger er beskrevet i vejledningens kapitel 6.
Indberetningsfristen for husdyroplysninger til gødningsregnskabet er ændret i forhold til sidste år, hvor fristen var d. 15. oktober. Husdyroplysningerne for planperioden 06/07 skal indberettes senest d. 31. marts 2008 samtidig med fristen for gødningsregnskabet.
Bemærk desuden at Type 1 korrektion er gjort obligatorisk. Det vil sige, at der skal korrigeres for afvigende ind- og afgangsvægt. Tungsvin skal korrigeres efter korrektionsligningen for slagtesvin og ikke med faktoren 1,15 som tidligere.
Husdyroplysningerne skal kunne dokumenteres. Årssøer skal dokumenteres ved hjælp af besætningsoptegnelser. Antal samt ind- og afgangsvægt på smågrise og slagtesvin skal dokumenteres ved hjælp af købs-, salgs- eller leveringsbilag. Danish Crown og SPF har til dette formål gjort det muligt at hente egne opgørelser via internettet/landmandsportalen.
P-kontrol, der er udarbejdet på baggrund af købs- og salgsbilag kan således umiddelbart anvendes.
Bemærk at hvis opgørelsen baseres på leverede slagtesvin, skal disse omregnes til producerede slagtesvin efter formlen:
Producerede slagtesvin = leverede slagtesvin × 1,01
Det er relevant at lave en kvælstofkorrektion efter type 2, hvis man kan dokumentere, at indholdet af kvælstof i gødningen er lavere end normtallene. Derved får man mulighed for at købe en større mængde afgiftsfri handelsgødning. Som dokumentation til type 2 korrektion anvendes en P-rapport, der mindst skal dække en sammenhængende periode på 12 måneder inden for perioden 15. september 2005 til 15. februar 2007, illustreret i fig. 1.
Plan-periode: |
1/8 2006 ____________Gødningsår____________31/7 2007 |
P-kontrol til dokumentation: |
15/9 2005 __________min. 12 måneder__________15/2 2007 |
Fig. 1 |
Krav til perioder for korrektion af egne tal ( type 2) |
Normtal for N og P ab dyr
Normtal for N og P-udskillelse ab dyr er beregnet på baggrund af ligninger fra DJF rapport nr. 36 [2]. Normtallene er gældende for planperioden 1. august 2006 til 31. juli 2007.
Tabel 1. |
Normtal for N og P ab dyr for gødningsåret 2006/2007 og tidligere. |
|
N ab dyr, kg |
P ab dyr, kg |
||||||
Gødningsår |
99/00 |
03/04 |
05/06 |
06/07 |
99/00 |
03/04 |
05/06 |
06/07 |
1 årsso inkl. grise til fravænning |
26,61 |
27,17 |
27,20 |
26,48 |
7,31 |
6,62 |
6,31 |
6,04 |
1 smågris, fravænning til 30 kg |
0,642 |
0,655 |
0,628 |
|
0,175 |
0,152 |
0,129 |
|
1 smågris, fravænning til 31 kg |
|
|
|
0,670 |
|
|
|
0,136 |
1 slagtesvin, 30 - 100 kg |
3,15 |
- |
- |
|
0,724 |
- |
- |
|
1 slagtesvin, 30 - 102 kg |
- |
3,25 |
3,19 |
|
- |
0,620 |
0,575 |
|
1 slagtesvin, 31 - 104 kg |
|
|
|
3,182 |
|
|
|
0,541 |
Tabel 2. |
Standardforudsætninger for produktivitet og foderforbrug. |
Svin |
Tilvækst kg |
FE* pr. kg tilvækst |
FE* pr. årsso |
Råprotein |
Fosfor |
Afgangs-vægt kg |
1 årsso på stald inkl. 25,0 grise til 7,3 kg |
|
|
1450 |
139,5 |
5,0 |
|
1 årsso på friland inkl. 25,0 grise til 7,3 kg |
|
|
1600 |
139,5 |
5,0 |
|
1 smågris, 7,3-31 kg |
23,7 |
2,08 |
|
163,1 |
5,4 |
31 |
Slagtesvin, 31-104 kg |
73 |
2,87 |
|
155,9 |
4,5 |
104 |
Standardforudsætninger for produktivitet og foderforbrug i gødningsnormen 2006/07 er fastlagt på baggrund af landsgennemsnittet for P-rapporterne for perioden oktober 2004 - oktober 2005 [3].
Udviklingen i normtallene for produktivitet, foderforbrug samt foderets indhold af råprotein og fosfor er vist i tabel 3 og 4.
Tabel 3. |
Udvikling i normtal for produktivitet og foderforbrug. |
Gødningsplanperiode |
99/00 |
03/04 |
05/06 |
06/07 |
Søer |
||||
Frav. grise pr. årsso, stk. |
23,2 |
23,9 |
24,6 |
25,0 |
FE *)pr. årsso incl. polte og orner |
1.342 |
1.390 |
1.442 |
1.450 |
Smågrise |
||||
Vægt ved fravænning, kg |
7,2 |
7,2 |
7,2 |
7,3 |
Vægt pr. afgået gris, kg |
30 |
30 |
30 |
31 |
FE *)pr. prod. smågris |
47 |
47 |
46,3 |
49,1 |
FE *)pr. kg tilvækst, smågrise |
2,06 |
2,06 |
2,03 |
2,08 |
Slagtesvin |
||||
Vægt ved indsættelse |
30 |
30 |
30 |
31 |
Beregnet levende vægt ved slagtning |
100 |
102 |
102 |
104 |
Tilvækst pr prod. svin |
70 |
72 |
72 |
73 |
FE *)pr. kg tilvækst |
2,88 |
2,88 |
2,87 |
2,87 |
FE *)pr. prod. svin |
201,6 |
207,4 |
206,6 |
209,5 |
*) |
Ved smågrise og slagtesvin opgøres foderforbrug i FEsv, ved søer opgives foderforbrug som summen af FEsv og FEdr. |
Foderforbruget er steget både ved søer og smågrise. I sofoderforbruget indgår 109 FEsv til polte.
I normtallene sættes afgangsvægt smågrise og indgangsvægt slagtesvin til 31 kg. For slagtesvin er afgangsvægten steget fra 102 kg til 104 kg. Foderforbruget pr kg tilvækst er uændret.
I foderforbruget indgår foder til døde og kasserede dyr. Pct. døde og kasserede beregnes i P-kontrollen som antal døde og kasserede i pct. af de producerede slagtesvin.
Til anvendelse i normtallene korrigeres foderforbruget for smågrise og slagtesvin til ind-/afgangsvægt 31 kg ved af formlen:
Korrigeret foderforbrug = FEsv pr kg tilvækst v. aktuelt vægtinterval + ( gns. vægt korrigeret interval – gns. vægt aktuelt interval) × 0,018
Tabel 4. |
Udviklingen i normtal for foderets indhold af råprotein og fosfor, g pr. FE. |
Kategori |
Sofoder |
Smågrise |
Slagtesvin |
Råprotein, g pr. FE |
|||
Normtal 1997 |
150,0 |
175,0 |
162,5 |
Normtal 1999/2000 |
149,8 |
164,3 |
158,3 |
Normtal 2003 |
147,5 |
166,0 |
158,6 |
Normtal 2004 |
142,2 |
163,6 |
157,4 |
Normtal 2005 |
142,8 |
164,8 |
157,6 |
Normtal 2006 |
139,5 |
163,1 |
155,9 |
Fosfor, g pr. FE |
|||
Normtal 1997 |
6,3 |
7,0 |
5,3 |
Normtal 1999/2000 |
6,3 |
6,4 |
5,5 |
Normtal 2003 |
5,6 |
5,9 |
4,9 |
Normtal 2004 |
5,4 |
5,6 |
4,9 |
Normtal 2005 |
5,2 |
5,5 |
4,7 |
Normtal 2006 |
5,0 |
5,4 |
4,5 |
Indholdet i færdigfoder er fastlagt ved hjælp af Plantedirektoratets kontrolanalyser på færdigfoder. Da antallet af prøver er faldet drastisk fra og med 2004, er der anvendt gennemsnit for de sidste to år. Som normtal for råprotein anvendes analyseret indhold i færdigfoder, resultater fra Foderstofkontrollen 2004 og 2005. Normtallene for fosfor fastlægges som et gennemsnit af færdigfoder og hjemmeblandet foder, hvor indholdet i hjemmeblandet foder er beregnet. På baggrund af en spørgeundersøgelse i foderstofbranchen vurderes det, at 80 pct. af det hjemmeblandede foder nu indeholder fytase.
Siden sidste år er indholdet af råprotein faldet med 3,3 g pr. FE i sofoder, 1,7 g pr. FE i smågrisefoder og 1,7 g pr FE i slagtesvinefoder. Indholdet af fosfor er reduceret med 0,2 g pr. FE i sofoder og slagtesvinefoder og 0,1 g pr.FE i smågrisefoder. Reduktionen skyldes en øget anvendelse af fytase i foderet, men også i høj grad at de analyserede værdier i 2004 og 2005 svarer til de deklarerede værdier og ikke som i 2002 og 2003 ligger 11 pct. over.
Korrektion af kvælstof- og fosforindhold i husdyrgødning
Det er relevant at lave en kvælstofkorrektion, hvis man kan dokumentere, at indholdet af kvælstof i gødningen er lavere end normtallene. Derved får man mulighed for at købe en større mængde afgiftsfri handelsgødning. Korrektion af normproduktion af fosfor er også fagligt relevant ved gødningsplanlægning, men fosforgødning er ikke reguleret med afgifter på samme måde som kvælstofgødning. Korrektion af normproduktion af fosfor kan desuden være relevant i forbindelse med miljøansøgninger.
Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Korrektionen foretages herefter ved at gange den beregnede normproduktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren.
Der er to typer af korrektionsformler. Type 1 bruges ved afvigende ind- og afgangsvægte. Type 2 bruges, hvis både ind- og afgangsvægte og foderforbrug eller foderets indhold af råprotein (eller fosfor) afviger fra standardforudsætningerne.
Som dokumentation til type 2 korrektion anvendes en P-rapport, der mindst skal dække en sammenhængende periode på 12 måneder inden for perioden 15. september 2005 til 15. februar 2007. Input til korrektion 2 kan med fordel samles på skemaet i bilag 1. Bemærk at der skal angives total råprotein pr. FE (ikke ford. råprotein pr. FE).
Hjemmeblandere, der anvender egen avl eller i øvrigt ikke har deklarerede indholdsværdier på de anvendte fodermidler, skal anvende standardværdier for gram råprotein og FE pr. kg, se bilag 2.
3.2 Korrektionsformler type 1 og 2
Korrektionsformler, Søer:
Type 2: |
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso × g råprotein pr. FE)/6250) ÷ 1,50 ÷ (antal fravænnede grise pr. årsso × fravænningsvægt × 0,024 kg N pr. kg tilvækst))/26,48*). Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsso × g fosfor pr. FE)/1000) ÷ 0,30 ÷ (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt × 0,005 kg P pr. kg tilvækst))/6,04*). *) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FEsv, sættes FE lig FEsv. Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FEsv og FEdr anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FEsv og FEdr, og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FEsv × FEsv pr. årsso + g råprotein pr. FEdr × FEdr pr. årsso)/(FEsv + FEdr). |
Korrektionsformler, Smågrise:
Type 1: |
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt ÷ indgangsvægt) × (22,20 + 0,1584 × (afgangsvægt + indgangsvægt)))/670. Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med
følgende faktor: |
Type 2: |
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret gris × g råprotein pr. FEsv/6250)- ((afgangsvægt ÷ indgangsvægt) × 0,026 kg N pr. kg tilvækst))/0,670. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet,
indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor
beregnes ved hjælp af formlen: |
Korrektionsformler, Slagtesvin:
Type 1: |
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt ÷ indgangsvægt) × (22,20 + 0,1584 x (afgangsvægt + indgangsvægt)))/3182. Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt ÷ indgangsvægt) × (5,08 + 0,0173 × (afgangsvægt + indgangsvægt)))/541. |
Type 2: |
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret svin × g råprotein pr. FEsv/6250) ÷ ((slagtevægt × 1,31 ÷ indgangsvægt) × 0,028 kg N pr. kg tilvækst))/3,182. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret svin x g fosfor pr. FEsv/1000) ÷ ((slagtevægt × 1,31 ÷ indgangsvægt) × 0,0055 kg P pr. kg tilvækst))/0,541. |
Referencer
Vejledning om gødnings- og harmoniregler 2006/07. Plantedirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. |
|
Poulsen H.D. et al 2001, kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning – normtal 2000, DJF-rapport nr. 36. |
|
Jultved, Claus Rubæk, Rapport over P-rapporternes resultater oktober 2005. Notat nr. 0532, Landsudvalget for Svin. |
Appendiks 1
Data til korrektion af svinegødningens indhold af N og P. Gødningsåret 06/07
Navn: ______________________________________________________________________
Adresse: ______________________________________________________________________
______________________________________________________________________
På baggrund af P-rapport for perioden fra d.: _________ 2005 til d.: _________ 2006/07
|
Egne tal |
|
Normtal 06/07 |
Antal årssøer |
|
stk. |
|
FEsv + FEdr pr. årsso |
|
FE |
1450 |
g total råprotein pr. FE |
|
g/FE |
139,5 |
Fravænnede grise pr. årsso |
|
stk. |
25,0 |
Vægt ved fravænning |
|
kg |
7,3 |
g P pr. FE |
|
g/FE |
5,0 |
Antal smågrise produceret pr. år |
|
stk. |
|
Vægt ved fravænning |
|
kg |
7,3 |
Vægt ved salg/overførsel |
|
kg |
31,0 |
FEsv pr. kg tilvækst |
|
FEsv |
2,08 |
FEsv pr. produceret gris |
|
FEsv |
49,3 |
g total råprotein pr. FEsv |
|
g/FEsv |
163,1 |
g P pr. FEsv |
|
g/FEsv |
5,4 |
Antal slagtesvin produceret pr. år |
|
stk. |
|
Vægt ved indsættelse |
|
kg |
31,0 |
Vægt ved afgang (slagtevægt x 1,31) |
|
kg |
104 |
FEsv pr. kg tilvækst |
|
FEsv |
2,87 |
FEsv pr. produceret gris |
|
FEsv |
209,5 |
g total råprotein pr. FEsv |
|
g/FEsv |
155,9 |
g P pr. FEsv |
|
g/FEsv |
4,5 |
Appendiks 2
Gram råprotein pr. kg foder samt indhold af foderenheder (FEsv og FEdr) pr. kg i fodermidler til svin (Vejledningens Tabel 7, s.76)
Fodermidler |
Gram råprotein pr. kg |
FEsv pr. kg |
FEdr pr. kg |
Vårbyg 2005 |
95 |
1,03 |
1,03 |
Vårbyg 2004 |
92 |
1,06 |
1,05 |
Vinterbyg 2005 |
92 |
1,04 |
1,04 |
Vinterbyg 2004 |
95 |
1,04 |
1,04 |
Hvede 2005 |
95 |
1,15 |
1,14 |
Hvede 2004 |
96 |
1,15 |
1,14 |
Rug |
82 |
1,08 |
1,07 |
Havre |
87 |
0,87 |
0,88 |
Tritikale |
93 |
1,15 |
1,13 |
Rapsfrø DL |
179 |
2,14 |
1,83 |
Rapsskrå |
342 |
0,73 |
0,77 |
Rapskage 5% fedt |
346 |
0,81 |
0,84 |
Rapskage 9% fedt |
311 |
0,92 |
0,92 |
Rapskage 14,6% fedt |
291 |
1,08 |
1,03 |
Sojaskrå |
427 |
0,88 |
0,90 |
Sojaskrå, afskallet |
468 |
0,94 |
0,95 |
Sojaprot. HP 300 |
554 |
0,97 |
0,98 |
Solsikkeskrå, delv. afsk. 14% træstof |
371 |
0,72 |
0,76 |
Solsikkeskrå, delv. afsk. 22% træstof |
317 |
0,57 |
0,63 |
Solsikkeskrå, delv. afsk. 17% træstof |
372 |
0,68 |
0,73 |
Solsikkeskage, delv. afsk. 21% træstof |
298 |
0,80 |
0,82 |
Solsikkeskage, delv. afsk. 15% træstof |
364 |
1,01 |
0,99 |
Ærter |
204 |
1,00 |
1,01 |
Valle, kategori A |
7 |
0,07 |
0,07 |
Valle, kategori B |
3 |
0,09 |
0,08 |
Fiskemel, standard |
704 |
1,13 |
1,06 |
Fiskemel, Island |
683 |
1,34 |
1,23 |
Svinefedt 92/10 |
0 |
3,88 |
3,12 |
Sojaolie |
0 |
3,93 |
3,16 |
Rapsolie |
0 |
3,93 |
3,16 |
Palmeolie |
0 |
3,61 |
2,90 |
PFAD |
0 |
2,63 |
2,10 |
Gærfløde, Novo |
74 |
0,15 |
0,15 |
Gærfløde, sprit |
109 |
0,23 |
0,24 |