Næringsindhold i korn fra høsten 2006

Dansk Svineproduktion indsamler i samarbejde med de lokale rådgivningskontorer prøver af årets kornhøst til analyse. Analyseresultaterne i form af landsgennemsnit anvendes af foderstofbranchen til at tilpasse tilskudsfoder og mineralske foderblandinger, så de passer bedst muligt til mange besætninger. Tallene bruges også af de lokale konsulenter til at sammensætte foderblandinger i de tilfælde, hvor der ikke er analyser af egen høst. Resultaterne for råprotein og foderværdi udsendes endvidere af Plantedirektoratet i form af en ændringsbekendtgørelse til gødningsbekendtgørelsen.

Materiale og metode

Prøver til årets kornanalyser er indsamlet i samarbejde med syv lokale konsulentkontorer jævnt fordelt i Danmark. Hvert kontor har formidlet indsendelse af fire prøver af vinterbyg, vårbyg og hvede. Prøverne er indsamlet af de udpegede landmænd i løbet af høsten og indsendt umiddelbart efter høst.

Udvikling i råprotein- og fosforindhold er vist i figur 1 og 2.

Halvdelen af prøverne blev analyseret for vand, råprotein, råfedt, råaske, EFOS-svin, EFOSi og fosfor. De øvrige blev kun analyseret for vand, råprotein og fosfor.

Som en ekstra kvalitetssikring på analyserne analyseres der løbende referenceprøver af hvede med kendte værdier. Referenceprøverne er dannet ved neddeling af en sæk hvede fra 2003. Referenceprøverne er således ens prøver, som er med for at afdække variationer i selve analysemetoden. Tilsvarende referenceprøver har været anvendt ved analyserunde i 2004 og 2005. I år er der på samme måde etableret referenceprøver af vårbyg.

Analyserne er foretaget af Lantmännen AnalyCen A/S som hovedleverandør. Desuden har Steins Laboratorium A/S og Plantedirektoratet udført analyser af den nye vårbygreference. Kornlaboratoriet på Koldkærgård har desuden analyseret prøverne på NIT. Resultaterne fra referenceprøverne har ikke givet anledning til korrektioner.

For byg og hvede er aminosyreindholdet beregnet jf. formler publiceret i Notat nr. 0150 [1]. Proteinfordøjeligheden er beregnet med en formel ud fra indholdet af råprotein og EFOSi [2]. Da EFOSi skal øges med 0,5 procentenhed i byg og 1 procentenhed i hvede, hvis der tilsættes enzymet xylanase, er proteinfordøjeligheden og foderenhederne desuden beregnet for korn tilsat xylanase [3], [4].

Resultaterne fremgår af appendiks, tabel 1-3, for hver af de 3 kornarter. Resultaterne er angivet basis 15 pct. vand. Til sammenligning vises næringsindholdet fra årets korn 2005, samt gennemsnit af årene 2004-2006.

Tabel 4 i appendiks viser områdegennemsnit for råprotein og fosfor i byg og hvede. Variationen mellem landsdele skal vurderes med det forbehold, at der er forholdsvis få prøver pr. region. Som udgangspunkt anbefales det derfor at anvende landsgennemsnitsværdierne.

Energiindholdet er sammenlignet med sidste år steget med 1 FEsv pr. 100 kg i vinterbyg og med 2 FEsv pr. 100 kg i vårbyg og hvede. Indholdet af råprotein i vinterbyg er steget med 0,7 pct. og at fosforindholdet generelt i de tre kornarter er faldet med 0,1-0,2 g pr. kg.

Det anbefales, at gennemsnitsresultaterne 2004-2006 anvendes til planlægning af næste sæsons tilskudsfodersortiment.

Af tabel 1 og tabel 2 ses standardafvigelse og variationskoefficient for egenskaberne FEsv, råprotein og fosfor i de tre analyserede kornarter, samt i kornreferencen. Standardafvigelse viser, hvor den numeriske spredning er størst, mens variationskoefficienten (som er standardafvigelsen i procent af middelværdien) viser, hvor den procentuelle spredning er størst.

Årsagerne til at der er variation imellem kornprøverne er, at der er reelle forskelle i næringsindholdet, men der er også usikkerhed i prøveudtagning og analyseusikkerhed. Årsagerne til variation i kornreferencerne er overvejende analyseusikkerhed. Det skal bemærkes, at standardafvigelsen på referenceprøverne også dækker over variationen mellem laboratorier.

Variationskoefficienterne i tabel 2 viser, at energiindholdet varierer mere i byg end i hvede. I hvede varierer energiindholdet ikke mere end det, der svarer til variationen på analyserne (hvedereferencen). Det anbefales generelt ikke at analysere eget korn for FEsv.

I 2006 har der været større variation i byggens proteinindhold end i hvedens proteinindhold. Variationen er væsentlig større end variationen på analyserne. Ved analyser af eget korn for protein bør der indsendes 3-4 repræsentative prøver pr kornart.

Variationskoefficienterne i tabel 2 viser, at fosforindholdet i kornet varierer lige så meget som proteinindholdet. Desuden er variationen på fosforanalyserne (referenceprøverne) mere end dobbelt så store som for proteinanalysen. Ved analyser af eget korn for fosfor bør der indsendes 8-10 repræsentative prøver pr kornart.

Data til indlæsning i DLBR SvineIT og AgroSoft kan hentes på Landscentrets hjemmeside www.landscentret.dk under DLBR IT>DLBR SvineIT>Foderoptimering>Download filer eller direkte via flg. link: http://it.dlbr.dk/DLBRSvineIT/Foderoptimering/Downloadfiler/svdownloadfodermiddel.htm

Deltagere
Indsamling af årets korn koordineres i samarbejde med LandboNord Svinerådgivning, Svinerådgivning Vest, Landbrugsrådgivning Østjylland, Sønderjysk Svinerådgivning, Svinebrugsrådgivningen LandboFyn, og Østlige Øers svine- og Byggerådgivning.

Analyser er foretaget af Lantmännen AnalyCen A/S, som hovedleverandør og Steins Laboratorium A/S, Plantedirektoratet og kornlaboratoriet Koldkærgård (NIT-analyser) som referencer.