Sammendrag

Benzoesyre blev i år 2003 godkendt i EU til anvendelse i slagtesvinefoder i doser fra 0,5 til 1,0 pct. Formålet var primært reduktion af ammoniakfordampningen. Benzoesyre er desuden godkendt som konserveringsmiddel i smågrisefoder, dog kun i en dosis på 0,5 pct.

Anvendelse af benzoesyre kan i praksis ske ud fra 2 formål:

1. Benzoesyre har stærk antimikrobiel aktivitet og kan derfor både virke som konserveringsmiddel og som sundhedsfremmende tilsætningsstof til svin
2. Brug af benzoesyre medfører sur urin - uanset om produktet gives som benzoesyre i en normal foderblanding eller som Calciumbenzoat – som erstatning for kridt (Calciumcarbonat). Herved reduceres ammoniakfordampningen.

Ad 1.

Der er gennemført 3 forsøg med benzoesyre til smågrise i Danmark. [7], [8], [9] Alle tre forsøg har vist positiv effekt ved dosering på 0,5, 1 og 2 pct. (kun 0,5 pct. er lovligt). Daglig tilvækst steg ca. 10 pct. mens foderforbruget pr. kg tilvækst faldt ca. 3 pct. som gennemsnit af de tre forsøg.

Med hensyn til effekt på mikroflora i tarmen udgjorde bakterieniveauet kun 10 pct. af kontrolholdet, mens indholdet af gærceller i mavetarmkanalen er helt nede på 1 promille af kontrolholdet [7]. I et forsøg var der en halvering af diarrebehandlinger, mens der i de to andre forsøg ikke var nogen sikker effekt.

For slagtesvin har hollandske [6], belgiske [3] og franske [2] undersøgelser vist positiv effekt på tilvækst og foderudnyttelse i størrelsesordenen 5 pct. Tilsvarende effekter blev opnået i et dansk forsøg med 1 pct. benzoesyre, men forsøget var dog ikke stort nok til at teste udslaget rent statistisk [4]. Overdosering med benzoesyre (testet 3 pct.) giver negativ effekt på produktivitet.

Ad 2.

Effekten af benzoesyre på ammoniakfordampning skyldes en kombination af et lavere indhold af kvælstof i gødning som følge af det lavere foderforbrug (2-5 pct. bedre foderudnyttelse ved doser på 0,5-1 pct. benzoesyre) samt en effekt som følge af en lavere pH i urinen. For slagtesvin vil fx en 3 pct. bedre foderudnyttelse alene sænke indholdet af udskilt kvælstof ab dyr med ca. 5 pct. Hertil kommer så effekten af den lavere pH i urin.

Det tilgængelige forsøgsmateriale [1], [2], [4], [6] tyder på, at en dosis på 1 pct. benzoesyre i foderet sænker pH i urin med 0,9-1 enhed – hvilket medfører et fald i pH i gylle på ca. 0,3 enhed. (neutraliseres delvis af fæces).

I en fransk undersøgelse fandtes 24 pct. mindre ammoniakemission pr. produceret svin ved tilsætning af 1 pct. benzoesyre [2]. I en belgiske undersøgelse var reduktionen 40 pct., men målingerne var få og ikke gennemført under praksislignende forhold, da alt gødningen blev fjernet hurtigt [3]. En dansk undersøgelse med tilsætning af 1 pct. benzoesyre viste kun 5 pct. lavere ammoniakfordampning, mens fordampningen faldt 58 pct. ved 3 pct. benzoesyre i foderet [4].

Sammenfattende er der ikke tvivl om, at benzoesyre sænker pH i urin og gylle og dermed også medfører en reduceret ammoniakfordampning. Men den præcise effekt er endnu ikke sikkert vurderet under forhold svarende til danske fodringsprincipper (fx proteinindhold i foder). Ultimo 2006 igangsættes forsøg med kombination af benzoesyre og proteinreduktion i klimalaboratorium for at afklare den præcise effekt - og om effekten er additiv i forhold til effekten af proteinreduktion. Forsøget gennemføres som et to-faktor forsøg med to niveauer af råprotein plus/minus 1 pct. benzoesyre:

Forsøget forventes afsluttet ultimo 2007.

Ud fra effekten på foderudnyttelse og på pH i urin og gylle, forventes der ved tilsætning af 1 pct. benzoesyre i foderet et fald i ammoniakfordampningen på 10 til 20 pct.

Andre fodringstiltag til forsuring af urin

I Danmark har man undersøgt pH i urin og gylle ved brug af calciumklorid i stedet for calciumcarbonat [5]. Kontrolholdet havde et pH på 6,2 i urinen, mens pH i forsøgsholdet faldt til 5,0. Dette fald på 1,2 i urin pH medførte et fald på 0,3 i gylle-pH. (fra 7,2 til 6,9). Det skal bemærkes at kontrolholdet havde reduceret tilvækst.

Brug af calciumklorid betyder en meromkostning som følge af både merpris for foderet og en lavere tilvækst.

Forsuring af urin kan også ske ved at erstatte kridt med gips (CaSO₄), som ud fra hollandske forsøg har samme effekt på urin pH som calciumklorid. Effekten på produktivitet og lugt (Svovl) er dog ikke testet.

Forsuring af urin kan desuden ske ved at erstatte monocalciumfosfat med en ny calcium-fosforkilde fra Kemira. Undersøgelser på DJF viser (upubliceret), at det nye produkt både giver øget fordøjelighed af fosfor og sænker pH i urin – sammenlignet med brug af monocalciumfosfat som fosforkilde. Produktet er endnu ikke kommercielt tilgængeligt – og der er mistanke om negativ effekt på lugt, da produktet har indhold af svovl (sulfationer).

Protein og pH i gylle

Der er forsøgsmæssig dokumentation for, at pH i gylle er afhængig af både foderets indhold af protein og foderudnyttelsen. Lavt foderforbrug og lavt proteinindhold sænker pH i gylle. Det betyder, at gyllens pH stiger gennem grisenes vækstperiode [5].

Konklusion

På sigt kan forsuring af gyllen ved at ændre mineralkilderne være en mulighed, men foreløbig er brug af benzoesyre og reduktion af foderets indhold af protein det bedste bud på fodringstiltag, som kan reducere ammoniakfordampningen.

Referencer