Undersøgelser tyder på, at smertestillende midler kan fremme helbredelsen af syge dyr. Desuden må det formodes, at smertestillende midler kan forbedre velfærden hos syge dyr og dyr med skader. I visse tilfælde kan smertestillende medicin sandsynligvis erstatte antibiotikabehandling og dermed medføre en reduktion i antibiotikaforbruget.

Lovgivningen

Smertestillende lægemidler til svin er receptpligtige. Reglerne for dyrlægers udlevering af disse lægemidler svarer til reglerne for udlevering af antibiotika [1]. Det vil blandt andet sige, at dyrlæger må udlevere eller ordinere smertestillende midler til 35 dages forbrug i en besætning.

I skrivende stund findes der tre smertestillende midler, som er godkendt til behandling af svin. Det er midlerne flunixin, meloxicam og paracetamol.

Flunixin og meloxicam forhandles under navnene Finadyne, Flunixin og Metacam. De har en relativt kraftig smertestillende virkning og gives ved injektion i nakkemuskulaturen. Tilbageholdelsestiderne før slagtning er henholdsvis 28 dage (flunixin) og 5 dage (meloxicam). Flunixin og meloxicam er hidtil kun godkendt til behandling af farefeber (meloxicam) og ledbetændelse (flunixin og meloxicam).

Paracetamol forhandles under navnene Pyrexin (oralt pulver) og Pracetam (premix). Paracetamol er godkendt til behandling af feber. Stoffet anvendes også til mennesker og findes for eksempel i Panodil og Pamol-tabletter.

Lægemidlerne må dog godt bruges ved andre sygdomme end dem, de er godkendt til, hvis den praktiserende dyrlæge skønner, at det er nødvendigt. Ifølge lovgivningen må det imidlertid kun ske ”undtagelsesvis” [1]. Ligeledes må en dyrlæge gerne ”undtagelsesvis” ordinere lægemidler, som ikke er godkendt til svin, hvis der ikke findes et anvendeligt godkendt lægemiddel. Dog skal dyrlægen sikre, at EU-regler for lægemidlet er overholdt (regler vedrørende maksimalgrænseværdier).

Virkningen af smertestillende midler

Den type smertestillende lægemidler, som er godkendt til svin, kaldes NSAID (non-steroide antiinflammatoriske drugs). Disse lægemidler bruges også til mennesker og betegnes populært som ”gigtmidler”.

Behandling med midlerne har følgende virkninger:

• Dæmper smerter, især smerter i muskler, led og knogler
• Sænker feber og forbedrer dyrets almenbefindende
• Hæmmer hævelse, for eksempel i forbindelse med betændelse eller slag, hvilket fremmer helingen af det syge eller beskadigede væv.

Et forbedret almenbefindende hos smertebehandlede dyr vil ofte give dyret større lyst til at æde og drikke, hvilket er vigtigt for dyrets helbredelse. De lægemidler, der er godkendt til svin, påvirker ikke dyrenes mentale funktion. Den har eksempelvis ingen sløvende virkning.

Smertebehandling må ikke erstatte sygestien eller en nødvendig aflivning

Det er vigtigt at pointere, at smertebehandling aldrig må erstatte brugen af sygesti eller anden omsorg for dyrene. Ligeledes må smertebehandling aldrig erstatte en nødvendig aflivning. Retningslinierne vedrørende aflivning af svin bør ikke ændres blot fordi, smertebehandling er tilgængelig. Dyr, som ikke viser tydelig bedring indenfor end 3-5 dage, bør som hovedregel aflives. Ved stærkt smertevoldende lidelser skal dyrene aflives med det samme. Det gælder for eksempel ved benbrud. 

Læs i øvrigt om:

• Indretning af sygestier i Notat nr. 0505, Dansk Svineproduktion [2]

Hvornår kan smertebehandling give bedre velfærd?

Ved næsten alle former for sygdom og skader vil smertebehandling kunne forbedre dyrets velfærd. Som eksempler kan nævnes ledbetændelse, diarré, lungebetændelse, hjernebetændelse, farefeber, urinvejsinfektion, influenza, halebid og skuldersår. Smertebehandling bør dog kun bruges

• I få dage
• Ikke til kronisk syge dyr
• Ikke til dyr med lidelser, som ikke kan kureres.

I modsætning til antibiotika giver smertestillende midler ingen ”resistensproblemer” i besætningen. Medicinen virker lige godt, uanset at den har været brugt igennem længere tid i besætningen.

Smertebehandling kan fremme helbredelsen - Resultater af tidligere undersøgelser

I mange tilfælde vil smertebehandling fremme helbredelsen af dyret. En dansk undersøgelse viste, at halte orner med ledbetændelse hurtigere kom sig, hvis de fik smertebehandling [3]. Ligeledes har en tysk undersøgelse vist, at smertebehandling medførte hurtigere helbredelse af halte søer og slagtesvin [4]. I begge undersøgelser deltog kun dyr uden feber, og der blev ikke foretaget nogen antibiotikabehandling af dyrene.

Også i tilfælde af fravænningsdiarré har det vist sig, at smertebehandling har en gavnlig virkning. To udenlandske undersøgelser tyder på, at behandlingen kan medføre nedsat forekomst af fravænningsdiarré og nedsat dødelighed som følge af fravænningsdiarré [5], [6]. Heller ikke her blev grisene behandlet med antibiotika. Undersøgelser i en enkelt dansk besætning tyder også på en gunstig effekt mod diarré [7].

Der er adskillige undersøgelser, som tyder på, at der ved farefeber opnås bedre resultater ved smertebehandling kombineret med antibiotikabehandling end ved antibiotikabehandling alene. Den kombinerede behandling kan medføre bedre ædelyst, mindre yverhævelse og bedre mælkeydelse [8], [9]. Også hos får med mastitis virker kombineret behandling bedre end antibiotikabehandling alene [10].

Smertebehandling af smågrise og slagtesvin med luftvejssygdom kan medføre færre sygdomsbehandlinger, lavere dødelighed og færre lungelæsioner ved slagtning [11], [12]. Det er i god overensstemmelse med en række undersøgelser på kvæg med luftvejssygdom. De viser, at det er bedre at behandle med både smertestillende medicin og antibiotika frem for med antibiotika alene [13], [14], [15]. Den kombinerede behandling kan medføre hurtigere helbredelse, færre tilbagefald og færre lungeforandringer.

Smertebehandling alene eller i kombination med antibiotika?

I nogle tilfælde kan smertebehandling gives alene, i andre tilfælde bør den gives som et supplement til antibiotikabehandling.

På baggrund af vores nuværende viden må det formodes, at der ved følgende tilstande kan opnås en god effekt uden samtidig antibiotikabehandling:

• Halthed forårsaget af slag/forvridninger eller fejlvækst af ledbrusken (osteochondrose)
• Virussygdomme, f.eks. influenza
• Fravænningsdiarré
• Skader, f.eks. milde grader af skuldersår* og halebid
• Kirurgiske indgreb, f.eks. kastration
• Muligvis farefeber
• Muligvis mykoplasma-ledbetændelse.

*) forekomst af alvorlige skuldersår er en overtrædelse af dyreværnslovgivningen

For de to sidstnævnte sygdomme, er det dog endnu ikke videnskabeligt dokumenteret, at smertebehandling kan stå alene uden antibiotikabehandling.

Ved følgende sygdomme vil smertebehandling med stor sandsynlighed have en god effekt i kombination med antibiotika:

• Ondartet lungesyge
• Hjernehindebetændelse (streptokokker)
• Urinvejsinfektioner
• Andre sygdomme forårsaget af bakterier.

Bivirkninger ved smertebehandling

Smertestillende midler kan have bivirkninger. Ved for langvarigt brug eller overdosering kan behandlingen medføre mavesår. Dette gælder uanset, om behandlingen gives ved injektion eller ved fodermedicinering. Smertebehandling bør som hovedregel kun anvendes kortvarigt, og det er vigtigt at være opmærksom på, om der opstår bivirkninger i form af opkastninger eller nedsat ædelyst. Hvis der ved obduktion findes tegn på mavesår (eller indledende stadier af mavesår) kan det skyldes behandling med smertestillende midler.

Paracetamol medfører ikke mavesår men kan til gengæld give leverskader ved overdosering. Det er derfor vigtigt, at grisene ikke overdoseres, hvilket for eksempel kan ske, hvis medicinen ikke fordeles jævnt blandt grisene i en sti.

Smertebehandling skal gives tidligt i sygdomsforløbet

Smertestillende midler virker bedst, hvis de gives tidligt i sygdomsforløbet. Det skyldes, at der hos syge dyr ofte opstår en ond cirkel: Når en smertefuld tilstand opstår hos et dyr, sker der en række fysiologiske ændringer i dyrets nervesystem. Disse ændringer vil ofte bevirke, at dyrets nerver bliver mere følsomme over for smerte. Det medfører, at de fysiologiske ændringer i nervesystemet bliver endnu mere udtalte, dyrets nerver bliver endnu mere følsomme, og så videre (se figur 1). Det er denne onde cirkel, vi skal bryde ved at bruge smertebehandling. Smertebehandlingen virker bedst, før den onde cirkel for alvor er kommet i gang. Det er derfor vigtigt, at smertebehandling gives, så snart det konstateres, at dyret er sygt.