Beregning af produktionsøkonomi ved eksport af slagtesvin

Formålet med at udvikle et program til beregning af økonomien i slagtesvineproduktion - ved levering af slagtesvin dels som almindelige slagtesvin, dels tungsvin og dels til det tyske marked - er at give svineproducenterne et så objektivt beslutningsgrundlag som muligt.

Tungsvineproduktion især til det tyske marked er en helt anden produktionsform end almindelig slagtesvineproduktion. De forhold der skal tages stilling til, inden der tages beslutning om at ændre produktionen til en tungsvineproduktion, fremgår af Notat nr. 0522, Produktion og eksport af slagtesvin til det tyske marked, fra DSP [1]. I dette notat fås et indblik i alle de forhold, der bør overvejes i forbindelse med en eventuel beslutning om at eksportere slagtesvin til Tyskland.

Produktionsøkonomi ved eksport af slagtesvin

I Tyskland er der forskellige afregningsmasker, og det er ofte svært at gennemskue hvad afregningsprisen bliver. Mange afregningsmasker ligner hinanden, og det er derfor muligt at få et ret præcist indtryk af afregningsprisen ved fx at anvende afregningsmasken fra slagteriselskabet NordWest.

Som eksempel er der i tabel 1. vist en afregningsmaske fra Nordwest.

Uden at have et program der kan beregne den faktiske afregningspris ved forskellige gennemsnitlige slagtevægte og kødprocenter, er det umuligt at gennemskue hvad afregningsprisen egentlig bliver. Endvidere hører man ofte, at der kan være væsentlig forskel på kødprocenten fra slagteri til slagteri, og der kan også være forskel på slagtesvindet.

I tabel 2 vises et eksempel på hvad programmet kan beregne.

Der er anvendt en Danish Crown-notering på 8,75 kr. plus 65 øre i efterbetaling, samt 8 kr. pr gris i indtransport-rabat.

Den tyske notering er sat til 1,41 Euro (10,52 kr.). Eksportomkostningerne (transport, omlæsning, veterinærtilsyn, øremærker og vorkosten), er sat til 88 øre pr. kg. Transportomkostningen vil naturligvis være afhæng af transportafstanden, samt om der afhentes hele træk af svin.

I tabel 2. er dækningsbidraget beregnet for almindelig slagtesvineproduktion, tungsvineproduktion og levering til tysk slagteri. Alle tre produktionsformer sammenlignes ved en produktion svarende til 250 DE. Foderudnyttelse og kødprocent er korrigeret til den aktuelle slagtevægt.

Ved at fastlåse produktionen til det samme antal DE fås det mest retvisende billede af produktionsøkonomien for de forskellige produktionsformer. Derved mistes imidlertid en væsentlig del af tungsvinefordelen, fordi kapacitetsudnyttelsen forringes ved tungsvineproduktion. 

Årsagen er at den måde DE beregnes på, medfører at antal producerede kg tilvækst pr 250 DE falder ved øget slagtevægt. Det skyldes at der fra 87 kg levendevægt kun skal 2000 kg tilvækst til en DE, mod 2500 kg i intervallet 40-87 kg og 4000 kg tilvækst for grise under 40 kg.

Slagtevægten ved tungsvineproduktion til Danish Crown er kun sat til 85 kg, fordi det med den nuværende afregningsform er den optimale slagtevægt. Ved øget slagtevægt falder afregningsprisen så meget, at det ikke er økonomisk optimalt. I tabel 2. ses det at antallet af slagtesvin falder markant ved stigende slagtevægt, at dækningsbidraget øges pr gris og staldens kapacitetsudnyttelse forringes. Den tyske notering var som udgangspunkt 1,77 kr. (10,52-8,75) højere end Danish Crown-noteringen. Med de anvendte forudsætninger blev afregningsprisen 10 øre lavere fra det tyske slagteri, men for de 250 DE blev DB næsten den samme.

I dette eksempel kan der konkluderes at en noteringsforskel som er større end 1,75 kr. pr kg ville have givet en bedre økonomi ved levering til et tysk slagteri.

Omkostningerne ved at eksportere grisene samt grisenes kødprocent og slagtevægt er afgørende for hvor stor forskellen mellem det danske og tyske slagteri skal være, før økonomien er bedre ved eksport. Det er op til den enkelte bruger af programmet at tilpasse omkostningerne til transport, øremærker mv., til det der er gældende, og anvende den aktuelle kødprocent og foderudnyttelse for de leverede grise.