22. december 2006

Notat Nr. 0628

Fusarium-toksiner i dansk dyrket korn, 2006

Screening af årets høst af vinterhvede viser, at der er et meget lavt indhold af Fusarium-toksiner. Et mindre antal prøver af triticale og vårbyg viser ligeledes lave toksinindhold.
Landscentret, Planteavl, har igen i år screenet årets høst, primært vinterhvede, for forekomst af Fusarium-toksiner. Det er en del af en 5-årig screening af dansk dyrket korn, som blev startet i 2003. Der er analyseret for DON (deoxynivalenol), NIV (nivalenol), T-2, HT-2 og ZEA (zearalenon). Resultaterne er publiceret på Landscentrets hjemmeside (www.lr.dk) i Planteavlsorientering nr. 09-795 og hovedkonklusionerne gengives kort i dette notat.

Hovedkonklusionen af årets screening er, at der er fundet meget lave indhold af de målte toksiner både i hvede og også i et mindre antal prøver af triticale og vårbyg. De lave indhold stemmer godt overens med vejret omkring blomstring, som var tørt, samtidig med en tør og varm juli måned, der har hæmmet udviklingen af Fusarium-svampe. Prøver fra den del af høsten, som blev forsinket på grund af regnvejr, viser højere indhold af DON og ZEA, men niveauerne er ikke uacceptabelt høje.

DON blev fundet i 69 pct. af prøverne. ZEA blev fundet i 37 pct. af prøverne og NIV blev påvist i 45 pct. af prøverne. HT-2 og T-2 blev kun fundet i henholdsvis 17 og 2 pct. af prøverne.

Der blev målt indhold af DON i halm, og der blev fundet lidt højere niveauer end i kernerne. Men også indholdet i halm lå på et lavt niveau.

Ingen af de undersøgte partier korn i årets screening indeholdt toksiner i niveauer, som vurderes at være problematisk i svinefoder på nær et par enkelte prøver, der havde et forholdsvist højt indhold af ZEA.

Baggrund

Der har indtil 2003 kun foreligget meget få og sporadiske oplysninger om forekomsten af Fusarium-toksiner i dansk dyrket korn. I EU er der fastsat grænseværdier for indhold af to Fusarium-toksiner (DON og ZEA) i korn til human brug og der er besluttet vejledende grænseværdier ligeledes for DON og ZEA i korn til foderbrug, se tabel 1.  Dette har øget behovet for viden om forekomsten af Fusarium-toksiner i dansk dyrket korn og er baggrunden for gennemførelsen af screeningen. Der er foreløbig en aftale om, at dansk dyrket korn, primært vinterhvede, screenes i perioden 2003 til 2007.

Tabel 1.

Oversigt over de vejledende maksimale grænseværdier for Fusarium-toksiner i svinefoder

Mykotoksin

Produkter til foderbrug

Vejledende grænseværdi,

µg/kg

Deoxynivalenol (DON)

Korn og kornprodukter

Tilskudsfoder og fuldfoder til svin

8.000

900

Zearalenon (ZEA)

Korn og kornprodukter

Tilskudsfoder og fuldfoder til smågrise og gylte

Tilskudsfoder og fuldfoder til søer og slagtesvin

2.000

100

250

Her på siden kan du læse mere om Fusarium-toksiner og deres effekt på grise og om, hvad man kan gøre, hvis der er høje fund af toksiner i foderet.

Materiale og metode

Prøverne er indsamlet via planteavlskonsulenterne fra marker dyrket efter almindelig landbrugsmæssig praksis. Derudover er der indsamlet prøver fra hvedemarker med forfrugt majs og fra hvedemarker med reduceret jordbearbejdning og forskellige forfrugter.

Prøverne er analyseret ved Danmarks JordbrugsForskning via en såkaldt væskechromatografisk metode med massespektrometrisk detektion (kaldes også LC MS MS). Alle prøver er neddelt, og samtidig testet ved DLG’s laboratorium med ELISA-teknikken, som er en billigere og hurtigere metode. Anvendeligheden af denne ELISA-test undersøges også i projektet.  Yderligere er der på DLG’s laboratorium i år testet en hurtigmetode, som varer ca. 20 minutter.

For yderligere oplysninger henvises der til [1].

Screeningen er gennemført med økonomisk støtte fra: Den lokale Andel, Bayer CropScience, Du Pont, Agro Danmark, DLG og Dansk Svineproduktion.

Resultater og diskussion

Prøver med fund

I tabel 2 ses, hvor hyppigt de fem toksiner er fundet.

Tabel 2.

Procent prøver med fund af Fusarium-toksiner i vinterhvede i årene 2003-2006

 

2003

2004

2005

2006

Antal prøver

115

76

97

89

DON, pct. prøver

99

99

94

69

NIV, pct. prøver

77

60

64

45

ZEA, pct. prøver

18

63

46

37

HT-2, pct. prøver

4

8

15

17

T-2, pct. prøver

4

7

2

2

DON er påvist i stort set alle prøver i årene 2003-2005, hvorimod der i 2006 kun blev fundet DON i 69 pct. af prøverne. Indholdet af ZEA varierer mere fra år til år. HT-2 og T-2 findes kun i et mindre antal prøver.

Indhold af DON og ZEA

I tabel 3 og 4 ses indholdet af DON og ZEA i prøverne. Prøverne er delt op i prøver fra pløjede marker og i prøver fra marker med reduceret jordbearbejdning. Reduceret jordbearbejdning skønnes praktiseret på ca. 10 pct. af hvedearealet. Som det ses er indhold af både DON og ZEA lavt i prøverne fra 2006. Det højest påviste indhold af DON var 1.206 µg pr. kg. Dette indhold vil i en foderblanding, hvor hvede udgør eneste kornart, ligge tæt på den vejledende grænseværdi for svinefoder, som er 900 µg pr. kg fuldfoder. Alle øvrige prøver har indhold af DON, der vurderes som uproblematisk i svinefoder.

Kun i tre prøver blev der fundet et indhold af ZEA på over 100 µg pr. kg. Sådant korn vil afhængig af iblandingsprocenten kunne overskride den vejledende grænse til smågrise og unge hundyr, som er 100 µg pr. kg fuldfoder. 

De få prøver, som indeholdt forholdsvis høje niveauer af DON eller ZEA kom alle fra marker med reduceret jordbearbejdning og hvor hvede var forfrugt – forhold, som vides at øge risikoen for forekomst af Fusarium.

Tabel 3.

Indhold af DON i hvedeprøver, ekskl. prøver med forfrugt majs i årene 2003 og 2004, µg pr. kg korn

 

Pct. prøver fra pløjede marker

Pct. prøver fra marker med
reduceret jordbearbejdning

År

2003

2004

2005

2006

2003

2004

2005

2006

Antal prøver

77

44

67

51

23

23

30

38

0, µg pr. kg

1

2

9

39

0

0

0

21

1-500, µg pr. kg

56

84

91

61

48

43

63

74

501-1.250, µg pr. kg

27

7

0

0

22

22

23

5

1.251-2.000, µg pr. kg

14

7

0

0

13

13

7

0

2.001-4.000, µg pr. kg

1

0

0

0

17

13

3

0

4.001-7.000, µg pr. kg

0

0

0

0

0

4

3

0

7.001-10.000, µg pr. kg

0

0

0

0

0

0

0

0

Over 10.000, µg pr. kg

0

0

0

0

0

4

0

0


Tabel 4.

Indhold af ZEA i hvedeprøver, ekskl. prøver med forfrugt majs i årene 2003 og 2004, µg pr. kg korn

 

Pct. prøver fra pløjede marker

Pct. prøver fra marker med reduceret jordbearbejdning

År

2003

2004

2005

2006

2003

2004

2005

2006

Antal prøver

77

44

67

51

23

23

30

38

0, µg pr. kg

90

57

60

78

87

13

40

42

1-50, µg pr. kg

8

30

39

22

4

17

53

45

51-100, µg pr. kg

0

2

1

0

0

4

7

5

101-200, µg pr. kg

1

5

0

0

0

26

0

5

201-500, µg pr. kg

1

7

0

0

9

30

0

3

501-1.000, µg pr. kg

0

0

0

0

0

0

0

0

over 1.000, µg pr. kg

0

0

0

0

0

9

0

0

Jordbearbejdning og forfrugt

Der blev fundet lave indhold af DON og ZEA uanset valg af forfrugt og jordbearbejdningsmetode. Dog blev der fundet mest ZEA ved vinterhvede/rug/triticale som forfrugt og samtidig reduceret jordbearbejdning. Der blev ikke derudover fundet sikre sammenhænge mellem dyrkningsteknik og toksinindhold. I tidligere år er der fundet en sikker effekt af valg af forfrugt og dyrkningsteknik på indholdet af DON.

Betydning af høstdato

Der blev fundet et signifikant højere indhold af DON ved de sene høsttidspunkter (på grund af meget nedbør i august). Samme sammenhæng blev fundet for ZEA. Det er dog stadig lave niveauer af toksiner, som blev fundet også i de sent høstede prøver.

Halm

I 2006 er der også undersøgt for indhold af toksiner i halm, se tabel 5. Indholdet af DON var generelt højere end i kernerne, men også i halmen var niveauet lavt.

Tabel 5.

Gennemsnitligt indhold af Fusarium-toksiner i halm- og kerneprøver (27 prøver) af hvede, µg pr. kg

 

DON

NIV

ZEA

HT-2

T2

Kerne

127

27

28

3

1

Halm

541

40

113

7

3

Øvrige kornarter

I tabel 6 ses resultatet af Fusarium-analyser i et mindre antal prøver af andre kornarter end hvede. Indholdet af toksiner var også i disse kornarter lave og der var ikke sikre forskelle mellem kornarterne.

Tabel 6.

Gennemsnitligt indhold, µg pr. kg af Fusarium-toksiner i hvede, triticale og vårbyg i 2005 og 2006 og for havre i 2006

 

Hvede 2005

Hvede 2006

Triticale 2005

Triticale 2006

Vårbyg 2005

Vårbyg 2006

Havre 2006

Antal prøver

97

89

19

20

26

29

6

DON, µg pr. kg

297

91

428

84

30

24

22

ZEA, µg pr. kg

6

14

3

2

0

0

0

NIV, µg pr. kg

15

23

18

20

48

40

19

HT-2, µg pr. kg

2

3

0

0

26

49

38

T2, µg pr. kg

0

0

0

0

8

19

29

Analysemetode

Der er tidligere fundet en god korrelation mellem LC MS MS-metoden og Elisa-metoden. I høsten 2006 er korrelationen mindre (0,54 for DON), hvilket antagelig skyldes det lave toksinniveau. Den hurtigtest, som i år blev testet og som tager ca. 20 minutter, viste fejl i to prøver, hvor indholdet blev overvurderet. Testen giver svaret, om DON-indholdet er over eller under 1.000 µg pr. kg.

Konklusion

Screening af årets høst af vinterhvede viser, at der er et meget lavt indhold af Fusarium-toksiner. Et mindre antal prøver af triticale og vårbyg viser ligeledes lave toksin-indhold.

Halm indeholdt mere toksin end kernerne, men indholdet vurderes generelt som uproblematisk til svin.

Referencer

[1]

G. Cordsen Nielsen, J.E. Jensen, N.H. Spliid, L. Niestrup Jørgensen. Monitering af Fusarium-toksiner i vinterhvede i 2006. Planteorientering nr. 09-795. 6. december 2006.


Institution: Dansk Svineproduktion, DMA

Forfatter: Lisbeth Jørgensen

Udgivet: 22. december 2006

Fagområde: Ernæring