Erfaringer fra soslagterierne samt fra praksis tyder på at problemet med skuldersår ikke endnu er helt løst. Det er vigtigt hele tiden at have fokus på løsning af problemet i den enkelte besætning i form af forebyggelse samt rettidigt behandling af søer med skuldersår.

Rødmen i huden ud for knuden på skulderbladet er første tegn på en skuldertrykning (fig. 1). Allerede på dette tidspunkt, endnu før der optræder et synligt sår i huden, skal der gribes ind med aflastning enten med et blødt underlag i farestien (måtte) eller halm i en sygesti. Lokal sårbehandling er nødvendig, hvis der opstår betændelse i et sår. Såret renses forsigtigt med postevand på en engangsklud og behandles med antibiotika.

Det kan være vanskeligt at skelne hvornår en ”grad 2” bliver til en ”grad 3”, og dette understreger betydningen af at sætte ind med aflastning og særligt opsyn allerede ved rødme eller ”grad 1”. Fordi huden er så tynd, kan der allerede ved observation af ”rødme” være sket en skade på vævet under huden (fig. 2).

Brug dine hænder – mærk efter

Det er ikke muligt at vurdere graden af såret kun ved at se på et skuldersår ar. Det er vigtigt at du også mærker efter med dine hænder:

• Er der en blød eller fast hævelse omkring såret?
• Hvor stor er såret/hævelsen?
• Kan hævelsen forskydes?
• Og kan man klemme betændelse (pus) ud af såret?

En ny dansk undersøgelse viser, at man med stor sandsynlighed står med en grad 3 eller 4 ved store faste og uforskydelige hævelser, der er større end 5 cm i diameter.

Søer der leveres til slagtning

Der må kun leveres slagtesøer, som har haft grad 1 eller 2. Søer med sår, der er på vej til at udvikle sig til grad 3 eller 4, bør aflives.

Registrer på sokortet hvis en so har haft skuldersår. Hvis du ikke har gjort det før, så bør du starte allerede i dag. Man kan også overveje at give soen et ekstra øremærke. Når soen leveres til slagtning, har man således altid styr på, hvornår soen havde et sår, hvilken vurdering der har været (evt. sammen med dyrlægen) og hvordan soen blev behandlet. Herved har man en god dokumentation for den rettidige og relevante behandling, hvis der ved slagtning skulle opstå tvivl om graden af det tidligere skuldersår.

I situationer hvor der måske ikke er ført registreringer over hvilke søer, der har haft skuldersår, er det vigtigt at se nærmere på de søer, der har et ar på skulderen eller som man mener, tidligere har haft skuldersår. Disse søer må undersøges nærmere inden de leveres. Hvis huden ikke kan forskydes og/eller såfremt der er en hævelse eller unaturlig forstørrelse af skulderbladet, er der stor risiko for, at der er tale om et tidligere sår af grad 3 eller 4. Hvis du er i tvivl, bør du drøfte disse søer med din dyrlæge og vurdere om ikke aflivning vil være den bedste løsning.

Forebyggelse er vejen frem

Forebyggelse er helt central, hvis problemet skal løses. Søer med stor risiko for at udvikle skuldersår bør udsættes eller behandles specielt. ”Risiko-søer” er søer, der er tynde, gamle, tidligere har haft skuldersår eller ligger meget (på grund af benproblemer, sygdom, fedme). Sådanne søer skal have en gummimåtte eller en skuldervest allerede ved indsættelse i farestien.

Det er vigtigt at have en god huldstyring gennem hele cyklus (fig. 3). Søer i dårligt huld er meget disponerede for skuldersår, sammenlignet med søer i godt huld. Derfor må man ikke slække på huldstyring. Et stort vægttab i farestalden skal undgås, og undlad at bruge tynde søer som ammesøer.

Det er vist, at fuldspaltegulv øger risikoen for trykninger. Det skyldes et uens tryk på skulderpartiet. Derfor bør der være fast gulv under soen. Gulvet skal være af god kvalitet, hvilket vil sige at der ikke er frilagte sten eller ujævnheder. Derfor bør slidte gulve udbedres. I stier med fuldspaltegulv kan man udskifte gulvelementerne under soen med betonelementer uden åbninger eller en blød belægning. Få dage efter faring justeres boksen ud i yderste position, så soen får let ved at rejse og lægge sig.
  

Husk: bevar fokus på forhindring af skuldersår – lav en handlingsplan.
  

Faktaboks

   
Skuldersår grad 1:

• Et overfladisk sår i selve huden evt. omgivet af rødmen.
• Huden er frit forskydelig, dvs. huden ”følger med”, når man flytter den med hænderne.

Skuldersår grad 2:

• Et sår, der inddrager huden i hele sin tykkelse.
• Ofte er såret større end ved grad 1.
• Der kan forekomme hævelse i huden.
• Huden er stadigt frit forskydelig.

Skuldersår grad 3:

• Et større sår hvor både huden og det underliggende væv er inddraget.
• En større fast hævelse (over 5 cm i diameter), der kan være uforskydelig.
• Det kan i en del tilfælde være svært at forskyde selve huden (på grund af betændelsesreaktion mellem hud og det underliggende væv).

Skuldersår grad 4:

• Som grad 3, men der er også forandringer i knoglen, hvilket dog ikke nødvendigvis kan ses på overfladen af såret.
• Der kan evt. mærkes en forstørrelse af skulderbladet (sammenlign med soens anden skulder).

NB! Man være opmærksom på at sårene i huden jo godt kan hele op og efterlade et ar.
Under dette ar kan der stadigt være beskadigelser af vævet, der peger på en grad 3 eller 4.