Indholdet i gødning fra ornestationer og karantænestalde er beregnet ud fra bedste bud på fodersammensætning, tilvækst og tilvækstens indhold af kvælstof og fosfor. Hertil er brugt oplysninger fra KS-stationer, anbefalinger fra SEGES vedrørende fodersammensætning og litteraturværdier for orners indhold af N og P pr. kg tilvækst.
For at give en enkel håndtering i gødningsregnskabet er det herefter besluttet af arbejdsgruppen vedr. normtal for husdyrgødning, at orne- og karantænestationer kan inddateres som drægtige søer. Her er metoden, at der vælges det staldsystem til drægtige søer, som ligner staldene til orner mest, hvorefter 100 årsorner på KS-stationer inddateres som 90 drægtige søer, mens 100 årsorner i karantænestalde inddateres som 70 drægtige søer. Der indtastes ikke orner ved farestalde.
For søer indtastes 100 søer i drægtighedsstalde (70 % af gødningen pr. årsso) og 100 søer i farestalde (30 % af gødningen pr. årsso) pr. 100 årssøer. Da orner kun inddateres som 90 / 70 drægtige søer pr. 100 årsorner, betyder dette, at gødningen fra en KS-orne på station kun indeholder en kvælstof- og fosformængde svarende til 63 % af en årsso, mens årsorner i karantænestalde kun udgør 49 % af en årsso. Den lavere udskillelse skyldes en lavere fodertildeling og en betydelig aflejring i kroppen, da ornerne er unge og fortsat vokser.
Der er ikke givet mulighed for at korrigere normtallet for den aktuelle fodring.
Antal årsorner kan beregnes som det samlede antal foderdage til orner delt med 365 - eller det kan estimeres som antal pladser til orner × andel af tiden, som der er orner i stierne.
Nærværende notat beskriver beregningsforudsætningerne bag anbefalingerne for håndtering af orner fra KS-stationer og karantænestalde i gødningsregnskabet.