Nærværende notat beskriver krav til udeareal ved økologisk
svineproduktion i Danmark og andre udvalgte EU-lande. Som
udgangspunkt reguleres produktionen af EU-forordningen fra 1999
(Council Regulation (EC) no 1804/ 1999). Men derudover eksisterer
der særregler i de enkelte lande og for enkelte organisationer. Det
er dog ikke sådan, at reglerne for økologisk slagtesvineproduktion
i DK mht. inde-/udeareal er skærpede ift. regler i S, UK eller NL.
Modsat kan kravene fra KRAV og Soil Association om slagtesvinenes
adgang til græs vurderes som en skærpelse ift. de danske
regler.
Baggrund
I forbindelse med mulighederne for at afsætte dansk økologisk
svinekød på andre markeder end hjemmemarkedet samt afdækning af
konkurrencevilkår for dansk økologisk svinekød på eksportmarkeder
debatteres det, hvordan EU-forordningen fra 1999 (Council
Regulation (EC) no 1804/ 1999) tolkes i Danmark og af de nærmeste
konkurrenter, samt hvilke særordninger og -regler, som gælder for
økologisk svineproduktion i Danmark og andre udvalgte EU-lande
(Storbritannien (UK), Holland (NL) og Sverige (S)).
Som udgangspunkt reguleres økologisk svineproduktion i EU af forordningen fra 1999 (Council Regulation (EC) No. 1804/1999). Men herudover eksisterer der en række nationale særregler (fx i Danmark) samt mærkeregler som fx Soil Association’s i Storbritannien og KRAV’s i Sverige.
Nærværende notat indeholder primært en beskrivelse af regler vedrørende udeareal samt tolkning af disse. Oplysningerne om reglerne vedr. udeareal og tolkningen heraf er indhentet ved personlig kontakt til forskere og rådgivere i de nævnte lande.
Regler vedrørende udeareal og tolkning heraf i udvalgteEU-lande
Danmark (DK)
I Danmark er der kun et økologisk mærke - det røde Ø-mærke. Plantedirektoratet udsender en vejledning, som har til formål at beskrive de regler, der gælder for økologisk produktion på jordbrugsbedrifter. Reglerne omfatter bestemmelser fra Rådets forordning (jf. ovenstående), økologilov nr. 118 af 3. marts 1999 samt bekendtgørelse af 16.juli 2000 om økologisk produktion.
Praksis i DK er at indrette stalde med kontrollerede udearealer. Enkelte besætninger har slagtesvineproduktion på friland. Slagtesvineproduktion på friland reguleres udover af ovenstående desuden af Byggebladet mht. belægning på friland.
Sverige (S)
Der blev rettet til Nils Andreasen, Hushällningssällskabet, som er en af de mest erfarne mht. økologisk svineproduktion i Sverige, og hans korte kommentar til betydningen af de nye EU-regler er, at de nye regler ikke påvirker de svenske producenter nævneværdigt. Det skyldes, at Sverige indtil nu har haft krav om, at alle grise skal ud i sædskiftet i sommerhalvåret og, at grise i vinterhalvåret skal have adgang til et udeareal eller gå i stalde med ude-lignende forhold. Så det er Nils Andreasen’s opfattelse, at det er meget få eller ingen svenske producenter, som får problemer med at leve op til EU-reglerne.I Sverige er det primært regelsættet fra KRAV, som de fleste økologiske grise produceres under.
Storbritannien (UK)
Mht. forholdene i UK har der været rettet henvendelse til Dr. Sandra Edwards, University of Newcastle. Derudover er der taget udgangspunkt i Soil Association’s regelsæt.
I UK er teksten fra EU-forordning mht. arealkrav (bilag, sektion 8.3. (vedr. pattedyr), paragraf 84 (se bilag)) skrevet ind i reglerne for United Kingdom Register of Organic Food Standards (UKROF), som er basis for de nationale standarder.
Praksis i UK er ofte, at producenterne har deres slagtesvin på græs - et af mærkerne (Soil Association (SA)) forlanger endda dette. Mange flytter slagtesvin på stald (straw yards) i den sidste måned før slagtning for at gøre det nemmere at kontrollere fodring samt levere grise ved den rette vægt. Slagtesvin på græs betyder betydelige skader på grønsværen og dermed forureningsrisiko, men dette er endnu ikke debatteret i UK. Mht. smågrise, så har nogle producenter dem på friland, ofte ved, at søerne fjernes ved fravænning, mens andre bruger fx kennel-systemer for nogle få uger. Sidstnævnte udgør dog en betydelig forureningsrisiko.
Som nævnt ovenfor er SA’s krav strengere end UKROF’s, idet SA kræver, at grisene har direkte adgang til jord og til planter i vækst på friland. Svinene kan opstaldes i den sidste periode før slagtning (under 1/5 af deres levetid).
Holland (NL)
Mht. afdækning af forholdene i Holland, så blev der rettet henvendelse til Maurits Steverink (MS), Platform Biologica. Kommentarerne fra MS var bl.a., at udviklingen i økologisk svineproduktion først lige er begyndt i Holland - så problemer i forbindelse med fx overgangsregler inklusive tilpasning af eksisterende staldsystemer til de nye regler er et mindre problem.
De hollandske regler inkluderer bl.a., at inde- og udeareal er defineret . Indeareal minder meget om praksis i Danmark. Udeareal er defineret som et område, som højst må være 75 pct. overdækket. Gulvet i udearealet kan være beton, hvilket det i praksis er de fleste steder for at følge miljøregler. Indeareal er ikke defineret som i Danmark (med to klimazoner), så teoretisk er det tilladt at bygge en stald uden væg mellem inde- og udeareal. Der er krav om minimum 50 pct. fast gulv i indearealet, mens der ikke er krav for udearealet. Stalde bygges pt. med 2,3 m² per slagtesvin. Nogle landmænd bruger midlertidige forværk til at reducere tilgængeligt areal, men har stadig byggeomkostningen for 2,3 m². Slagtesvin på friland er ukendt i Holland. Udvikling af stalde til slagtesvineproduktion er rettet mod reduktion af ammoniakfordampning, arbejdskraftbehov, forbedre arbejdsmiljø, velfærd, og reducere omkostninger, hvorimod arealkravet umiddelbart accepteres.
Konklusion
Den præcise udformning af regler samt praksis mht. økologisk slagtesvineproduktion adskiller sig mellem de betragtede lande (DK, S, UK og NL). Det er dog ikke sådan, at reglerne for økologisk slagtesvineproduktion i DK mht. inde-/udeareal er skærpede ift. regler i S, UK eller NL. Modsat kan kravene fra KRAV og Soil Association om slagtesvinenes adgang til græs vurderes som en skærpelse ift. de danske regler.
Appendiks
Nedenstående er uddrag hhv. EU-forordningen (Council Regulation (EC) No. 1804/1999), Vejledning for økologisk produktion (Plantedirektoratet, 2000), KRAV’s regelsæt og Soil Association’s regelsæt primært vedrørende definition og brug af inde-/udearealer.
Uddrag af EU-forordningen (Council Regulation (EC) No. 1804/1999):
18) i de fleste tilfælde bør dyrene have adgang til løbegårde og græsmarker, så snart vejrforholdene tillader det; markerne bør principielt indgå i en hensigtsmæssig omdriftsplan;
Bilag
8. Løbegårde og stalde
8.3 Pattedyr
8.3.1. Med forbehold af bestemmelserne i punkt 5.3 skal alle pattedyr have adgang til græsarealer eller løbegårde i fri luft, der kan være delvist overdækkede, og de skal kunne benytte disse, når dyrets fysiske kondition, vejrforholdene og jordbundens tilstand tillader det, medmindre fællesskabs- eller nationale krav vedrørende særlige dyresundhedsproblemer forhindrer dette.
8.3.4. Som en undtagelse fra punkt 8.3.1. kan den sidste opfedning af kvæg, svin og får til kødproduktion foregå inde, hvis denne periode ikke overstiger 1/5 af deres levetid, og under alle omstændigheder i højst tre måneder.
8.3.8. Ved opdræt af svin skal alle bedrifter uden undtagelse fra den 24.august 2000 være i overensstemmelse Rådets direktiv 91/630/EØF om fastsættelse af mindstekrav til beskyttelse af svin……. Dyrene skal kunne gøde og rode på løbearealerne. Til rodning kan der anvendes forskellige substrater.
Nedenstående er uddrag af EU-forordningen og gældende i DK mht. arealkrav ved opstaldning af smågrise og slagtesvin.
|
Vægt grænse |
Areal inde |
Areal ude |
|
< 30 kg |
0,6 |
0,4 |
|
< 50 kg |
0,8 |
0,6 |
|
< 85 kg |
1,1 |
0,8 |
|
< 110 kg |
1,3 |
1,0 |
Danmark
|
Af Plantedirektoratets vejledning fremgår følgende for løbegårde for slagtesvin og tyre (4.12.2.): Ung- og slagtesvin efter fravænning kan opstaldes i stisystemer med løbegård i stedet for andet udendørs areal. Svinene skal have uhindret adgang til løbegården hele året rundt. Dyrene skal fodres med grovfoder efter ædelyst.
Slagtesvin, der har adgang til græsningsarealer i mindst 150 dage i sommerhalvåret, skal, hvis de i vinterhalvåret er opstaldet indendørs, have uhindret adgang til løbegård. (For bedrifter omfattet af overgangsordningen (jf. afsnit 4.16 kan slagtesvin, der er på græs i sommerhalvåret, opstaldes indendørs uden adgang til udendørs løbegård i vinterhalvåret).
I et staldsystem med tilhørende løbegård, skal staldafsnittet og udendørs arealet (løbegården) være klart defineret og bestå af mindst 2 klimazoner, hvor den ene zone skal svare til et udendørsklima. Løbegården kan således ikke være indbygget i staldarealet som et stort staldrum. Hvis der er flere klimazoner i indearealet, skal hver zone være så stort, at alle grise kan ligge ned samtidigt. Løbegården skal være vendt mod bygningssiden, og temperatur og luftskifte i løbegårdene skal svare til udendørsforholdene til alle tider, for at den kan anerkendes som en udendørsløbegård.
Løbegården kan kun være delvist overdækket. (For bedrifter omfattet af overgangsordningen jf. afsnit 4.16 kan løbegården være helt overdækket). Det betyder, at indtil 50% af løbegårdens areal kan være overdækket i form af tag eller anden overdækning som for eksempel solmarkiser. Det skal være muligt for svinene at søge læ og skygge i løbegården. For bedrifter/stalde, der er omfattet af overgangsordning jf. afsnit 4.16, er der ikke fastsat mindste mål for den udendørs løbegård, men den skal være så stor, at alle dyr samtidigt kan opholde sig og bevæge sig naturligt der.
Slagtesvin, der holdes i løbegård, skal have adgang til rodematerialer (f.eks. halm, løs jord mm.), der tilgodeser dyrets behov for at rode og evt. grave. Ligeledes skal slagtesvin have adgang til afkøling i sommerperioden (ved overbrusning og skygge eller ved sølebad).
Løbegården til kvæg og svin skal indrettes, så gødning ikke kan nedvaskes. En del af løbegården kan bestå af spalter, hvis øvrige bestemmelser, herunder adgang til rodematerialer, er overholdt. |
Sverige
|
Uddrag af KRAV’s regelsæt: 5.1.11. Uppfödningen skall vara integrerad, dvs moderdjur och avkomma skall finnas på samma driftsenhet. Inköp af KRAV-godkända djur för vidareuppfödning kan dock tillåtas efter prövning. Samarbetsavtal krävs mellan uppfödara och köpare. For inköpta djur förordar KRAV att djuren kommer frånn endast en besättning, om dette ej är möjligt kan samarbete medges med maximalt 3 besättningar räknat per kalenderår.
Vid inköp får grisar från olika besättninger eller av olika åldrar inte blandas. De skall hållas åtskilda från de grisar som finns på gården sedan tidligere i minst tre veckor.
5.1.12. Vid inköp av moder- eller avelsdjur skall KRAV-godkända djur väljäs, om möjligt i ett avtalsreglerat samarbete. Om KRAV-godkända djur inte finns att tillgå är inköp av enstake icke KRAV-godkända avelsdjur tillåtet. För besättningar med fler än 10 vuxna djur får då maximalt 10 procent av antalet moderdjur köpas in årligen. Inköpta hondjur ska företrädevis inte ha fätt ungar.
Ved inköp av gyltor kan en större andel tillättås efter prövning. 5.1.14. ….. Icke KRAV godkända djur får inte köpas in för vidareuppfödning till slakt.
5.2.1. Grisar skal ha tillgång till för dem naturlig sysselsättning som att böka och ha ett aktivt födosöksbeteende genom t ex vallbrott, skogsmarksberedning, trädesbearbetning och vintertid även bökning i djup ströbädd. Under den varme årstiden skall grisar ha tillgång till gyttjebad eller annan vattensvalka.
5.2.6. Under stallperioden skall djuren ha möjlighet att gå ut. Om dettta inte är möjligt kan djuren efter prövning få hallas på stall med klimatmässigt uteliknande förhallanden. Djur får hallas inne vid otjänlig väderlek, när der finns risk för utlakning, vid betäckning, inseminering, grisning, lamning, killning och före slakt. Om djuren hålls inne skall producenten dokumentera detta.
5.2.14. Växande grisar skall hållas i grupp både inne och ute. Inomhus skall de ha möjlighet till en avskild liggplats med djupströ och et separat gödslingsutrymme. De skall även ha en veldefinierad ätplats. Utrymmet skall vara luftigt och så stort att samtliga djur kan äta eller vila utan att aggressive konkurrens förekommer.
5.2.18. Spaltgolv tillåts endast om djuren samtidigt har tillgång till liggplatser utan spalt, t ex liggbås, ströad yta eller väl fungerande djupströbädd. …. |
UK
|
Uddrag af Soil Association’s regelsæt:
Origin of stock& brougth-in-stock
Conversion periods for livestock 5.402. All stock must have access to pasture during the grazing season unless specifically exempted by the Certification Committee.
5.403. The livestock plan should normally be an integral part of the crop rotation and must provide sufficient land to: a) Prevent overstocking b) Allow for rotational or paddock grazing c) Allow the sward to be reseeded d) Prevent the build up of parasites
5.404. The plans for livestock systems must allow for the livestock, especially breeding cows and sows, to be kept in reasonably stable groups
Animal feedstuffs 1) 100% own farm produced Organic feedstuffs
Welfare and housing of breeding pigs
6.303. Housing must allow sows to express their full range of normal behaviour patterns, and must not involve permanent confinement or any housing system, which prevent the sows from getting up, lying down and turning around without difficulty
6.304. The housing facilities must provide: b) Access to an outside run for most of the breeding cycle with a dunging, rooting and exercise area, and a rubbing post and implements for play
Farrowing and weaning
6.308. Recommended
6.309. Permitted
Welfare and housing for fattening pigs
6.3.11. Recommended |
|
|
6.3.12. Permitted |
|
|
1) The indoor management of fatting pigs provided that: |
|
|
a) |
The housing must provide ample dry bedding with plentiful natural ventilation and light and outside dunging, rooting and exercise areas with a rubbing post and implements for play |
|
b) |
The group size does not exceed 30 |
|
c) |
The minimum lying area is: 20 kg liveweigth - 0.20 m²/40 kg liveweigth - 0.35 m²/60 kg liveweigth - 0.50 m²/80 kg liveweigth - 0.65 m²/100 kg liveweigth - 0.75 m² |
|
d) |
A minimum of one drinking point per 10 pigs |
|
2) Grading pigs into size and sex at weaning |
|