Chlamydier som årsag til reproduktionsproblemer hos svin

Chlamydier er gram negative bakterier, der lever inde i cellerne. Denne intracellulære levevis betyder, at kroppens immunforsvar har svært ved at bekæmpe bakterierne. Bakterierne er meget følsomme overfor udtørring og desinfektionsmidler og behandles med antibiotika med gram negativt virkningsspektrum. Chlamydieinfektioner kendes hos mennesker, og her kan infektion være langvarig, og reinfektion kan forekomme.

Serotyper

For fire år siden blev gruppen af Chlamydier delt op i to geno-grupper: Chlamydophila (Chl.) og Chlamydia (C.). Samtidig blev serotypen C. trachomatis delt op i serotyperne C. trachomatis, C. muridarum og C. suis (tabel 1). Dette giver problemer, når man sammenligner gammel og ny litteratur.

Chlamydier hos menneske

Hos mennesker kan infektion med C. trachomatis medføre øjenbetændelse (trachom), urinvejsinfektion og infektion i kønsvejene. Symptomerne er oftest svage eller helt fraværende. Hos kvinder kan ses sterilitet på grund af tillukkede æggeledere, og mænd kan få betændelse i bitestiklerne. Hos mennesker stilles diagnosen ”chlamydieinfektion” ved undersøgelse af svaberprøver fra urinrør og livmoder, mens serologi ikke findes brugbart. C. psittaci findes hos fjerkræ, og ved smitte til mennesker kan ses papegøjesyge, der opleves som et svært tilfælde af influenza.

Pattegrise og slagtesvin

Hos svin kendes C. suis, der kan være årsag til lungebetændelse, diarre og øjenbetændelse. Chl. pecorum kan give led- og lungebetændelse og abort. Chl. abortus kan medføre diverse reproduktionsproblemer. I amerikanske undersøgelser er det vist, at 15 pct. af pattegrisene havde chlamydier i tarmen (Nietfeld et al., 1997), mens Schiller et al. (1997a) fandt Chlamydier i 80 pct. af de undersøgte smågrises tarmvæv. I en dansk undersøgelse af hjerter fra slagtesvin blev der ikke påvist Chlamydia bakterier (Buttenschøn et al., 1997).

Søer

C. suis og Chl. psittaci er for nylig fundet i æggeledere hos søer med gentagne omløbninger i et tysk studie (Kauffold et al., 2002). I et andet studie blev Chl. abortus isoleret i 60 pct. af 205 svaberprøver fra søer med uspecificerede reproduktionsproblemer, men ikke fra søer uden disse problemer (Hoelzle et al., 2000). I overensstemmelse med dette fandt Eggemann et al. (2000), at 50 pct. af svaberprøver fra søer var positive med hensyn til chlamydia bakterier, og samtidig kom 80 pct. af de positive prøver fra søer med reproduktionsmæssige problemer. I samme undersøgelse fandt man en generel positiv sammenhæng mellem antallet af positive prøver og antal aborter samt antal dødfødte grise i kuldene. Omvendt blev der ikke isoleret chlamydier fra børslimhinden fra 87 undersøgte tyske søer (Wittenbrink et al., 1991). I et schweizisk studie (Busch et al., 2000) blev der fundet chlamydier i børen ved PCR-test (Polymerase-Chain-Reaktion), mens efterfølgende immuno-histokemi-test, der kun påviser bakterier, hvis de findes inde i cellerne ikke kunne bekræfte diagnosen. Der blev samtidig påvist chlamydier i 63 pct. af 95 prøver af skoldevand. Forfatterne antyder, at fundet af chlamydierne i børen stammede fra skoldevandet. Ved undersøgelse af organmateriale er tilblanding af tarmindhold enten direkte eller via skoldevandet således en relevant fejlkilde. I de få tilfælde hvor aborterede fostre er undersøgt for chlamydier i Danmark, har resultatet været negativt. (N. F. Friis. Personlig meddelelse).

Resultater fra diverse undersøgelser er samlet i tabel 2 og 3. Hvor resultaterne er angivet efter den ”gamle navngivning”, er det ikke muligt at præcisere, hvilke serotyper der er tale om, hvorfor felter i tabellen er slået sammen.

C. suis er isoleret i besætninger, hvor der har været omløbninger med eller uden flåd. Fra abortmateriale er der isoleret Chl. pecorum og Chl. abortus. Tilsyneladende er der aldrig isoleret C. suis fra aborterede svinefostre. I et schweizisk studie blev der fundet chlamydier i 5 af 139 undersøgte tilfælde af abort (Thoma et al., 1997), så frekvensen af chlamydiainducerede aborter er tilsyneladende lav.

Smitte

Smitteoverførsel ved bedækning og fra dyrets egen tarmkanal er sandsynlig. Det er sandsynligt, at smitte kan overføres indenfor besætningen ved dårlig hygiejne under brunstkontrol og inseminering. Chlamydier er påvist i frisktappet ornesæd, men bakterierne er ekstremt følsomme overfor de typer antibiotika, der virker mod gram negative bakterier, så smitte via KS er ikke sandsynlig.

Behandling

Hos mennesker er behandlingen en tabletkur, for eksempel Zitromax (azithromycin), Tetracyklin-tabletter eller Erythromycin-tabletter (Zitromax anbefales ikke til gravide). Hos svin anbefales ofte tetracyklin, men egentlige behandlingsforsøg er ikke beskrevet.

Abort: Kan sandsynligvis fremkaldes af flere af typerne. Abortmateriale kan undersøges for Chlamydiabakterier ved immuno-fluorescens-test af væv.

Omløbning: Ved mistanke om tillukning af æggelederne kan der udtages materiale til undersøgelse ved immuno-fluorescens-test og til patologisk undersøgelse for betændelsesreaktioner eller arvæv. Ved ældre arvævsdannelser er det sandsynligt, at organismerne er forsvundet fra vævet, og derfor ikke længere kan påvises.

Dyrkning skal foretages indenfor et døgn efter, at materialet er udtaget. Ved dyrkning er det ikke muligt at skelne mellem chlamydier, der ligger inden i cellerne, og dermed er involveret i problemerne, og chlamydier, der ligger på slimhinden, og dermed kan stamme fra tarmkanalen.

Testmetoder:

Chlamydier kan isoleres ved dyrkning af svaberprøver og organmateriale.

Danmarks VeterinærInstitut i København undersøger organmateriale og svaberprøver ved immunfluorescens-test mod et gruppeantigen. Denne test vil derfor påvise chlamydiabakterier af alle typer. Ved Danmarks VeterinærInstitut i Århus er der udviklet en artsspecifik PCR-test for Chl. psittaci og Chl. felis.

Da udbredelsen og betydningen af de enkelte serotyper i Danmark er ukendt, må det anbefales at benytte DVI´s brede immunfluorescens-test til analyse af det relevante væv for flest mulige serotyper.

Betydning

Tillukkede æggeledere er ikke påvist under danske forhold, men indsatsen for at finde sådanne har også været begrænset. Æggeledere fra danske søer er ikke undersøgt for chlamydier. Betydningen af chlamydier for omløbning og for lav kuldstørrelse som følge af infektion i børslimhinden er derfor ikke afklaret. Ved undersøgelse af søer fra problembesætninger, skal man være opmærksom på faren for, at der kommer tarmindhold med på svaberprøver eller organprøver. Aborter er sjældne i danske sohold, og de få tilfælde, der er undersøgt for chlamydier har været negative. Abort forårsaget af chlamydier er sandsynligvis sjældne under danske forhold.